Miljøgodkendelser

Her kan du se ansøgninger og miljøgodkendelser

Ansøgning om miljøgodkendelse:

Revurdering af miljøgodkendelse og miljøgodkendelse af udvidelse
Genknus, Remmerslundvej 37B, 8723 Løsning

Hedensted Kommune har i forbindelse med miljøtilsyn vurderet, at virksomheden er udvidet, således at virksomheden nu er omfattet af pkt. 5.3 b)i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1, hvilket også er virksomhedens hovedlistepunkt:

5.3 b): Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:

i)             Biologisk behandling.

Eventuelle andre aktiviteter, der ikke er omfattet af virksomhedens hovedlistepunkt, tages samtidigt op til revurdering, hvis aktiviteten er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med bilag 1-aktiviteter. Samtidig med revurderingen behandles en ansøgning om udvidelse af virksomheden.
Hedensted Kommune har den 31. januar 2024 modtaget materiale til revurdering af den eksisterende miljøgodkendelse samt ansøgning om miljøgodkendelse af udvidelsen af virksomheden.
Ønsker du at modtage udkastet til afgørelse, skal du allerede rette henvendelse til Hedensted Kommune indenfor 4 uger fra datoen af denne annoncering. Det giver dig mulighed for at kommentere på udkastet inden for 2 uger fra du modtager udkastet.
Det skal desuden oplyses, at enhver har ret til at se og kommentere sagens akter. Aktindsigt kan opnås ved henvendelse til Hedensted Kommune. De ønskede dokumenter vil, hvis det er muligt, blive fremsendt digitalt, ellers vil der kunne aftales tid til gennemsyn på Tørring Administrationshus, Stationsparken 1, 7160 Tørring.
Retten til at se sagens akter, sker med de begrænsninger, der fremgår af Offentlighedsloven, Forvaltningsloven og Lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Det gælder både i forhold til udkastet til afgørelse samt sagens akter.
Hedensted Kommunes afgørelse i sagen offentliggøres på Digital Miljøadministration og kommunens hjemmeside.
Kommentarer, spørgsmål og anmodninger om at se sagens akter eller at få tilsendt udkastet til afgørelse skal rettes til:

Hedensted Kommune
Stationsparken 1
7160 Tørring
tlf.: 79 75 50 00
Mail: [email protected]

Henvendelsen om at få tilsendt udkast til afgørelse skal være modtaget senest den 4. april 2024 indenfor kontorets åbningstid.

Revurdering af miljøgodkendelse:

I øjeblikket ingen aktuelle

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt:

I øjeblikket ingen aktuelle afgørelser

Afgørelser vedrørende basistilstandsrapporter:

I øjeblikket ingen afgørelser vedrørende basistilstandsrapporter

Hedensted Kommune har de seneste 4 uger givet følgende miljøgodkendelser:

Virksomheder

I øjeblikket ingen aktuelle

Landbrug

I øjeblikket ingen aktuelle godkendelser.

Svømmebadsanlæg

I øjeblikket ingen aktuelle afgørelser.