Til dig som er familie eller nærtstående

Demenscafé
Café Lyset
Frivillighuset i Hedensted
Østrebrogade 21 B, 8722 Hedensted
Vi mødes hver anden fredag i lige uger fra kolkken 14.00 til 16.00
Café Lyset drives af frivillige i samarbejde med kommunens demensteam og Alzheimerforeningen.
Stjernecaféen
Birkelund Plejehjem
Rousthøjs Allé 5-7, 7130 Juelsminde
Vi mødes hver anden onsdag i lige uger fra klokken 14.00 til 16.00
Caféen drives af frivillige i samarbejde med kommunens demensteam og Alzheimerforeningen.
Caféerne har til formål at skabe rum og samvær med demensramte og deres familier eller gode venner. Samt give mulighed for at danne netværk med andre, der står i en lignende situation. Vigtigst er hyggeligt samvær med de andre, der deltager i caféerne.
Demensskole
Demensteamet i Hedensted Kommune tilbyder et kursusforløb over tre aftener henvendt til pårørende eller nærtstående til mennesker med demens. Som pårørende kan du have behov for at få større viden om demens, og hvordan du bedst håndterer den ændrede livssituation, I nu står i.
Kurset er gratis og afholdes:
Sundhedshuset i Løsning, Ny Skolegade 4, Løsning.
1. kursusaften
Hvad er demens?
2. kursusaften
Hvordan støtter og aflaster vi i hverdagen?
3. kursusaften
Juridiske spørgsmål i forhold til demens - hvad er godt at vide
Kursusdatoerne annonceres i aviser, på kommunens infoskærme, på Facebook med mere.
Der oprettes nye hold hvert forår og efterår.
OBS. Du skal altid tilmelde dig kurset af hensyn til pladser. Dette gøres til kommunens demenskoordinator.
Det vil være en fordel at følge hele kurset, men det er ikke et krav. Hvis du vil deltage i kurset eller har spørgsmål, kan du kontakte én af kommunens demenskonsulenter.
Pårørendegrupper
Som pårørende til et menneske med demens, kan det være givende at tale
med andre i samme situation som dig. Dette har du mulighed for, hvis du
deltager i en pårørendegruppe.
En pårørendegruppe består af 6–8 personer. I gruppen deltager en demenskonsulent,
som kan formidle information, oplysning og viden om demens.
Efter ca. 8 gange kan gruppen fortsætte selvstændigt, hvis deltagerne ønsker
det. Pårørendegruppen mødes 2 timer hver anden uge.
Vi annoncerer i aviser, på kommunens inforskærme, i lokalområderne med mere
Der oprettes nye grupper hvert forår og efterår.
Det får du ud af at deltage:
• Deltagerne deler sorger og glæder med ligestillede
• Du får ny viden og forståelse for sygdommen og dens konsekvenser
• Deltagerne hjælper hinanden med at tackle hverdagen
• Gennem samtalerne i gruppen kan deltagerne bearbejde følelser og psykiske belastninger
• Vi sætter også fokus på stjernestunder
• Der er mulighed for at tage emner op efter deltagernes behov
Hvis du har lyst til at deltage i en pårørendegruppe, kan du kontakte én af kommunens demenskonsulenter.
Åben rådgivning
Åben rådgivning hos kommunes demensteam.
Vi har åben rådgivning alle fredage mellem kl. 9.00 – 13.00 på Kærminde Plejehjem, Rugmarken 4, 8722 Hedensted
Åben rådgivning henvender sig til ALLE, og man må komme uanmeldt. Vi kan råde og vejlede i emner som:
- Demens og demenssygdomme
- Hvor kan du få hjælp
- Undersøgelser og behandlingsmuligheder
- Støttemuligheder og behandlingsmuligheder
- Aflastning
- Pleje og omsorg
- Svære situationer i hverdagen
- Sorg, skyld og andre følelser
- Kommunikation
- Indflytning i plejebolig
- Den sociale lovgivning
- Litteratur
Der vil være enkelte fredag, hvor vi ikke er på kontoret, så hold øje med hjemmesiden og Facebook.