Elbiler og Teams er med til at holde Annabels klimaaftryk nede

Annabel er til daglig leder for Pensionisthøjskolen i Hedensted Kommune. Både bil og møder kører - så vidt muligt - på strøm.
Kvinde ved elbil

Mød Annabel

Måske kender du allerede Annabel i forvejen. For til daglig er hun nemlig primus motor for Pensionisthøjskolen, som gennem 40 år har sørget for spændende aktiviteter, rejser og sociale arrangementer for kommunens seniorer.

Derfor har Annabel berøring med mange forskellige mennesker og foreninger. Og hun kommer meget rundt i kommunen.

Det skal helst ske klimavenligt, og derfor er Teams og kommunens nye elbiler en fast del af hverdagen.

”Som ansat i Hedensted Kommune kører jeg så vidt muligt på el, når jeg skal ud til møder og arrangementer. Det har selvfølgelig været dyrere her i efteråret, hvor elprisen har været høj, men jeg er glad for, at jeg har en arbejdsplads, som gør det muligt at bidrage til den grønne omstilling.

”Det allermest klimavenlige er selvfølgelig, når vi helt kan undgå at bruge energi på transport, og derfor holder jeg ofte møder online, typisk på Teams, når det er muligt og giver mening. Det sparer både tid, kilometer og CO2-udledning.”

Ved at køre på el og holde digitale møder gør Annabel en forskel. Og hun er med til at vise, at både store og små tiltag kan gøre en forskel i den grønne omstilling af vores kommune og samfund. 

Klima Stroemtil