Byg og Miljø
Byg og Miljø er en landsdækkende webbaseret selvbetjeningsløsning, der gør det nemmere for borgere, rådgivere og virksomheder at ansøge om tilladelser.
Byg og Miljø er obligatorisk at anvende til byggeprojekter fra 1. december 2014.
Fra 25. juni 2015 omfatter Byg og Miljø foruden alle typer af byggesager, også:
- Bygge- og anlægsaffald
- Jordvarmeanlæg
- Vandindvinding
- Olietanke
- Dispensationer og forespørgsler ang. natur
- Tag- og overfladevand samt husspildevand
Byg og Miljø tilpasser sig automatisk den type projekt, borgeren eller virksomheden søger om tilladelse til, og den digitale løsning tilbyder guidede forløb til den enkelte situation. Som bruger af Byg og Miljø får man også en digital projektmappe, hvor man hele tiden kan holde øje med, hvor langt kommunen er i behandlingen af sagen. Her kan man også vælge at få tilsendt en sms eller mail, når der er nyt i sagen.
Byg og Miljø indeholder også et avanceret kort, som trækker på fællesoffentlige data, der ofte er meget nyttige at kende, før man beslutter sig for at ansøge om tilladelse til et projekt.
Målet med Byg og Miljø er at vi får en mere ensartet, effektiv og hurtigere ansøgning og sagsbehandling i kommunen.
Du søger ved at klikke på linket til højre og logger på via nem id, når du er logget ind i Byg og Miljø, vil du blive guidet gennem de krav, som er nødvendige for din ansøgning.
På hjemmesiden kan du også finde en introduktion til Byg og Miljø.
Spørgsmål og svar om Byg og Miljø
Hvilke slags filformater kan jeg vedhæfte som bilag til min ansøgning?
De fleste formater kan bruges. Der kun et begrænset antal filtyper, som ikke tillades (fx eksekvérbare filer).
Hvor sikkert er Byg og Miljø?
Al adgang til dine egne data og ansøgninger foregår via adgang fra NemLog-In, så rent sikkerhedsmæssigt er løsningen på samme niveau som alle andre løsninger, der benytter MitID.
Hvordan får jeg besked fra kommunen?
Du får en sms eller en e-mail om, at der er en besked til dig i Byg og Miljø.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg kommer til at sende noget forkert ind?
Ret fejlene og send ind igen. Kommunen kan se, hvad der er ændret siden første indsendelse.
Undersøger Byg og Miljø, om jeg har udfyldt dokumentationen rigtigt?
Nej. Det er kommunen, der undersøger, om dokumentationen er fyldestgørende.
Kan jeg indsende en ansøgning, hvor jeg ikke har udfyldt alle dokumentations-krav?
Ja, bortset fra, at adresseoplysninger/sted altid skal være udfyldt. Men kommunen kan først behandle din ansøgning, når dokumentationen er fyldestgørende.
Kan andre se mine projekter i Byg og Miljø?
Kommunen kan først se din ansøgning, når den er sendt ind. Andre kan kun se dit projekt, hvis du har givet dem tilladelse til det i Byg og Miljø.
Bliver mit arbejde på Byg og Miljø gemt?
Hvis du er logget ind, bliver dit projekt og din dokumentation gemt. Hvis du indtaster data i løsningen før log-in og derefter fortsætter uden at lukke browseren, er det også gemt.
Hvad kan jeg ansøge om eller anmelde i Byg og Miljø?
Byg og Miljø omfatter alle typer af byggesager som kræver ansøgning eller anmeldelse, samt fem miljøområder.
Hvordan ansøger jeg?
I den grønne boks til højre er der link til hjemmesiden for Byg og Miljø, når du er logget ind vil du blive guidet gennem de krav, der er nødvendige for din ansøgning.