Sprogudvikling 3-5 år

For aldersgruppen 3-6 år, er det vigtigt at være opmærksom på, at der ofte er store individuelle forskelle i udviklingen af sproget. Forsinkelser på dette tidspunkt, er ikke nødvendigvis udtryk for, at barnet har sproglige vanskeligheder. Det kan barnet have, men det kan også skyldes, at barnet blot tager længere tid om at lære sproget end flertallet af børn.

3år

• I barnets tredje år er det centrale udviklingen af sætninger og grammatik. Når de er 3 år, kan børn lave komplekse ytringer, og de anvender de samme grammatiske regler som de voksne f.eks. at en blomst bliver til blomster, når der er flere.
• Halvdelen af børnene på dette alderstrin kan bøje udsagnsord i datid (jeg cykler/jeg cyklede) og anvende forholdsord (over, under, ved siden af osv.)
• Barnet vil også begynde at anvende mere abstrakte begreber om tid (fx i dag og i aften) og de kender alle grundfarverne.

4 år

• Børn i denne aldersgruppe har fortsat brug for at udvikle deres ordforråd (inklusiv en bredere og mere varieret forståelse af ords betydning), og de har brug for at udvikle den sproglige kompleksitet og den kommunikative brug af sproget.
• De kan forstå mere abstrakte ord, og de anvender gennemgående længere og mere komplekse ytringer.

5 år

• Som femårig udvikler børn fortsat deres ordforråd og deres evne til at lave længere ytringer og bruge flere abstrakte ord, og de kan kognitivt forstå mere abstrakte sammenhænge og er blevet bedre til at fortælle historier.
• Barnet begynder at tale om ting, der ikke er tilstede her og nu, udvikler sine narrative kompetencer og laver små fortællinger om i går og i morgen. F.eks.  ”I går var jeg i skoven med min mor og far. Vi samlede kogler, og vi så rævespor. Min lillebror var også med, og vi spiste madpakker derude”.

Sprog og kommunikation indgår - eller kan indgå - i alle daglige aktiviteter og det betyder at alle situationer i hjemmet og i børnehaven kan bruges til en målrettet indsats, der stimulerer børns sprog. Fordi sproget spiller så stor en rolle i børns generelle udvikling, er det vigtigt at sikre, at alle børn inddrages i sprog-rige situationer og samtaler, hvor der bliver givet ro og plads til mange turtagninger og fælles opmærksomhed, omkring et emne som barnet er særligt optaget af.

“Når understøttende sprogstrategier inddrages i hverdagens kommunikative situationer, stimuleres barnets sproglige kompetencer. Hvis I som pædagogisk personale er opmærksomme på, hvordan I taler med børnene, og hvordan børnene taler med hinanden i hverdagsrutinerne, skabes et solidt fundament for et sprogstimulerende pædagogisk læringsmiljø” (Sprogpakken).

Du kan i det følgende læse mere om de understøttende sprogstrategier, hvor vi desuden har flettet gode råd ind fra Laila Kjærbæk, som beskriver den voksnes rolle for at skabe den bedste støtte af sprogtilegnelsen.

“Tænk et øjeblik på, hvordan det ville føles ikke at kunne sætte ord på ens følelser og tanker. Tænk så på den lykke og selvtillid, et barn vil opleve, når det pludselig opdager,at det kan” H.K.H. Kronprinsesse Mary. LæseLeg faghæfte).

Dialogisk læsning er et veldokumenteret sprogpædagogisk værktøj, som viser høj effekt i forhold til at øge børns ordforråd og styrke deres kommunikative kompetencer. Dialogisk læsning hjælper børnene til at udtrykke sig og komme i dialog med andre børn og voksne, hvilket giver adgang til sociale fællesskaber og generel trivsel.

Omkring 9 måneders-alderen giver det for alvor mening at kigge i små bøger sammen med barnet. Fra det tidspunkt er barnet i stand til at have et fælles perspektiv (joint attention) med andre f.eks. når barnet kigger bøger og den voksne sætter ord på det, der er i bogen. Der er evidens for, at fælles opmærksomhed har en positiv indflydelse på børns sprogtilegnelse, og at børn, hvis sprogtilegnelse støttes gennem fælles opmærksomhed, hurtigere bliver sprogligt kompetente end børn, der ikke modtager denne støtte.

Principperne for dialogisk læsning er grundlæggende ens uanset børnenes alder, dog er det hensigtsmæssigt at læse i mindre grupper jo yngre børnene er. Under læsningen inddrages børnene i dialogen omkring historien. Ideen er, at man læser den samme bog højt flere gange for en mindre gruppe, og for hver gang inddrages børnene mere og mere i meningsfulde dialoger. Dertil kan man ved hjælp af kreative aktiviteter, sang, leg mm med udgangspunkt i bogens tema, inddrage børnene i meningsfulde dialoger med mange turtagninger.

Børn i alderen 3 - 5 år år har vidt forskellige erfaringer med bøger. Men ved at lade bøger være let tilgængelige i hverdagen, bliver bøger en selvfølgelig del af børnenes hverdag, og ældre børns og vores omgang med bøger, viser dem vejen for brugen af bøger. Lær børnene at passe på bøgerne, vælg også robuste bøger, der må ligge på gulvet, hav et mindre udvalg fremme af gangen og hav et bredt udvalg (billedbøger, rim og remser, sangbøger, faktabøger mm.).

Når du læser med børnene, kan du med fordel introducere børnene til skriftsprogskoncepter som: forside, bagside, forfatter og læseretning.

I dagtilbud kan man købe adgang til MaryFondens LæseLeg. Her findes en større mængde materialer og boghæfter, som kan inspirere til Dialogisk læsning og understøttende sproglige aktiviteter med udgangspunkt i De pædagogiske læreplanstemaer.

Strukturerede sprogforløb kan planlægges for hele sproggruppen, for mindre grupper af børn eller for et enkelt barn. Ved at planlægge et sprogforløb for hele gruppen, kan man således understøtte ikke blot et enkelt barn med sproglige udfordringer, men giver et sprogligt løft til alle børn.

Et struktureret sprogforløb kan enten være omkring bestemte sproglige strategier, sprogligt indhold, emner mm.:

• Hvis man I børnehaven arbejder med forskellige temaer, er det relevant at tænke i, hvordan sproget kan spille en rolle i aktiviteter der er forbundet med emnet. Tal i personalegruppen om udvalgte ord, som kan være nødvendige at forklare for særligt de børn med et begrænset ordforråd.
• Sæt fokus på særlige aspekter af sproget i en periode, f.eks. lydlig opmærksomhed eller historiefortælling. Det kan også være bestemte sproglige strukturer som f.eks. forholdsord, modsætninger, osv.
• Arbejd f.eks. i en periode med hvad det vil sige at tale pænt til hinanden. Herunder kan man arbejde med turtagning og f.eks. illustrere det vha. en hånddukke, tale om hvad det har af betydning når man afbryder hinanden, snakke om god øjenkontakt osv.

Lydlig opmærksomhed, eller fonologisk opmærksomhed, er evnen til at kunne tænke og tale om et ords form, samtidig med at man ser bort fra ordets indhold. Når man arbejder med fonologisk opmærksomhed, arbejder man altså med lydsiden af sproget. Det er en færdighed som er forbundet med børns udvikling af opfattelse og udtale af sproglydene.

Evnen til at kunne skelne mellem sproglyde er en vigtig forudsætning, når børn senere skal begynde læseindlæringen - særligt evnen til at kunne koble lyd og bogstaver sammen.

Al fonologisk opmærksomhed er ikke på samme niveau eller af samme sværhedsgrad. Mindre avanceret fonologisk opmærksomhed er f.eks. at kunne klappe stavelser, at identificere eller sige ord som rimer og sortere ord som starter med samme lyd. Mere avanceret fonologisk opmærksomhed kræver opmærksomhed på enkelte lyde i et ord – det som også kaldes fonemisk opmærksomhed.

Her er en række forslag til, hvordan I kan arbejde med den lydlige, fonologiske, opmærksomhed:

• Brug aktiviteter, hvor der arbejdes med sproget: Rim og remser, sange, sanglege mm.  Leg med rim og remser understøtter også sprogmelodi og sprogrytme, samt fremhæve udtalen.
• Klap stavelser eller gå i takt til en sang
• Del sammensatte ord op og find selv på sammensatte ord (“Hvad er tilbage hvis vi fjerner ‘mad’ i madkasse?” eller “Hvad bliver baby og sko til, hvis vi sætter dem sammen?”)
• Lad børnene sige, hvilke ord der rimer (“Hvilke ord rimer på ‘hus’?”) eller lyt til rim hvor den voksne undlader at sige det sidste ord, som børnene så skal finde og sige højt
• Find billeder, navne og genstande, der begynder med den samme lyd

Det er ikke kun et rigt ordforråd og gode grammatiske færdigheder, der sikrer vellykket kommunikation. Man skal også være i stand til at tilpasse sine ytringer til den man taler med og forstå andres intentioner i den specifikke samtale. Vanskeligheder med de kommunikative kompetencer, kan skyldes en række forskellige ting. Her er forslag til at understøtte barnets kommunikative kompetencer:

• Kommunikativt stærke børn indgår typisk i mange samtaler i løbet af en dag, fordi de ofte selv tager initiativ til at tale med andre. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet for de børn der har udfordringer med kommunikationen, eller som er meget stille. Disse børn har ligeså meget brug for at indgå i mange daglige interaktioner - vær derfor opmærksom på, hvor meget der samtales med hvert enkelt barn.
• Hvis et barn har svært ved at forstå reglerne for en samtale, f.eks. at lytte, turtagning osv., kan det være en god idé at understøtte samtaler med specifikke anvisninger: “Nu spørger jeg dig..”, “Nu siger jeg noget til dig..” eller “Nu skal du lytte til det jeg siger…” osv.
• Hvis et barn har svært ved at fastholde en samtale omkring et emne, springer i en fortælling og har svært ved at holde den røde tråd, er det vigtigt at barnet støttes og hjælpes tilbage på sporet. Her kan det være relevant at spørge ind og eventuelt gentage, så strukturen og forløbet bliver tydeligt:”Nå, først gjorde du det, så skete der det, og så til sidst…”
• Hvis barnet har svært ved at tage initiativ til samtale, eller har svært ved på en hensigtsmæssig måde at skabe kontakt til andre børn, kan det være en god idé at guide barnet og eventuelt give barnet replikker, som er hensigtsmæssige: “Du må gerne gå hen og spørge X om …”, “Skal vi lege?”, “Hvad laver du?”

I Hedensted Kommune sprogvurderes alle treårige, der går i dagtilbud. Sprogvurderingens funktion er at give pædagogerne indblik i barnets sproglige udvikling og er med til at danne grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske indsats i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og læringsmiljøet. Sprogvurderingen foretages af dagtilbuddets sprogpædagog eller barnets primærpædagog.

Der benyttes Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsmateriale, som understøttes af Rambøll´s IT-platform.

En lille gruppe af børn har brug for særlig støtte, enten fordi de har en forsinket eller afvigende sprogudvikling. Nogle børn er forsinkede i deres generelle udvikling, f.eks. pga. manglende stimulering, mens andre børn er forsinkede inden for bestemte aspekter af sproget. F.eks. kan de have svært ved at udtale sproglydene, og dermed gøre sig forståelige, eller de kan have vanskeligheder med at tilegne sig de regler der strukturerer sproget.

Hvis du er bekymret for et barns sproglige udvikling, er det en god idé at opfordre forældre til at få barnets hørelse undersøgt hos en øre-næse-halslæge. I samarbejde med forældrene bør der desuden tages kontakt til en logopæd fra PPR hurtigst muligt, da disse kan være med til at vurdere, hvad det næste relevante tiltag bør være.

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse 

Developmental Language Disorder (DLD), udviklingsmæssig sprogforstyrrelse, er kort fortalt når et barn eller en voksen har vanskeligheder med at lære og bruge sprogfærdigheder. Om der er tale om en sprogforstyrrelse eller en sproglig forsinkelse kan være svært at vurdere, men jo tidligere man er opmærksom på barnets forsinkede udvikling, jo tidligere kan man igangsætte en indsats.

Det er derfor nødvendigt at følge udviklingen over tid, samt at forældre og daginstitutionspersonale er opmærksomme på, om der er nogen i barnets nære familie der har en sprogforstyrrelse.

DLD er kendetegnet ved, at de sproglige vanskeligheder er vedvarende og det er derfor også vigtigt, at indsatsen omkring disse børn, fortsætter op i gennem skolealderen.

Det bedste råd du kan give dit barn er et godt ordforråd

Gratis materiale - Lotte Salling

Literacy - alt det dit barn kan

Literacyfremmende pædagogisk arbejde.  

Biliteracy i børnehaven.

Læs højt, læs langt, læs længe

Læsemagasinet - De læser i børnehaven

Maryfonden LæseLeg

Læsemagasinet - Læseleg med små børn

Sprogpakken

Sprogmiljøer