Læseudvikling 1. -2. klasse
Lovstof
Folkeskoleloven
Fællesmål Dansk
Hvorfor er det vigtigt?
Forståelsen af, at sproget bruges forskelligt i forskellige sammenhænge er vigtig i kommunikationen med andre, men også vigtig for en god læseforståelse.
Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse- og skrivefærdigheder i dansk. Læsning og skrivning er hinandens forudsætninger, og udviklingen skal derfor gå hånd i hånd.
Måler er, at barnet kan læse lette tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Ud over de lette selvlæste tekster skal barnet også kunne forstå og snakke om de højtlæste tekster, som har et sprogligt alderssvarende indhold.
Det talte sprog (sprogudviklingen)
Barnet bruger talesproget i samtale og samarbejde og kan veksle mellem at lytte og at tale. Talesproget er mere nuanceret, og barnet er mere lyttende.
Barnet kan ordne og kategorisere, samt finde det, der er væsentligt for forståelsen. F.eks. kan barnet skelne mellem ligheder og forskelle, når der arbejdes med bogstaver, stavelser og ord.
Barnet ved, at sprog er opbygget af ord og sætninger og kender forskel på det talte og det skrevne sprog f.eks. siger man: ”Jeg vil ha’”, men man skriver ”jeg vil have”.
Barnet udvikler fortsat sit ordforråd og lærer nye begreber. Barnet tilegner sig også faglige udtryk, som bruges i de forskellige fag f.eks. ”minus” og ”fødekæde”.
Barnet kan fremlægge, referere, fortælle og dramatisere.
Det skrevne sprog (læseudviklingen)
Barnet kan anvende forskellige læsestrategier til læsning af alderssvarende tekster. F.eks.
- Se på billederne for at gætte på ordet
- Sige bogstavernes lyde
- Dele ordet i stavelser
Barnet læser med passende hastighed og præcision og læser både opdigtede og ikke-opdigtede børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad. På den måde begynder barnet også at læse sig til viden i faglige tekster f.eks. bøger om hajer og forstår, at læsning kan give oplevelser såvel som ny viden.
Barnet har nu en begyndende forståelse for, at eventyr som f.eks. ”Rødhætte og ulven” er skrevet for at underholde, mens en fagbog om ”Sneharen” er skrevet for at give en ny viden.
Barnet har også en begyndende forståelse for, at der bruges forskellige slags ord afhængig af teksten. F.eks. når det er et eventyr, er det ofte ord som ”Der var engang” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende”. Hvorimod i en fagbog om ”Sneharen” er det typisk ord som ”føde” og ”unger”.
Barnet kan søge forklaringer på ukendte ord og vendinger, som ikke umiddelbart forstås og kan finde information i trykte og digitale tekster.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Udvikling af sprog herunder ordforråd kommer ikke af sig selv, men sker sammen med andre. Det samme gælder for læseudviklingen. Det har det fortsat stor betydning, at barnet møder skriftsproget i flere forskellige sammenhænge og ser og hører andre læse og skrive, og er i stand til at tale om det. Højtlæsning har fortsat stor betydning for barnet, fordi de her kan møde sprogligt alderssvarende tekst, som de endnu ikke selv kan læse. Lige så vigtigt er det, at det giver gode muligheder for samtale med nye ord og begreber.
Der er mange måder man kan støtte sit barn i denne udvikling. Her er der nævnt nogle eksempler:
- Tal med dit barn om sproget og samtal om indhold og nye ord i forbindelse med højtlæsning eller tv-udsendelser. Vær nysgerrige sammen. Når barnet spørger om betydningen af konkrete ord, f.eks. demokrati, så giv dig tid til at tale om ordet, undersøg det evt. nærmere på internettet.
- Lad barnet fortælle om egne oplevelser, tanker og følelser f.eks. et hændelsesforløb ved at stille nysgerrige spørgsmål, som: ”Hvilken leg legede du i det lille frikvarter?”
- Giv barnet mulighed for at lytte til oplæsning og fortalte historier, og inddrag barnet f.eks. ved at stille spørgsmål om historien og billederne. Spørg f.eks. ”Hvad var det, der skete med drengen?”, ”Hvorfor tror du, det skete?” eller ”Hvad mon der sker nu?” Lad også dit barn genfortælle historien.
- Læs lidt med dit barn hver dag. Hellere lidt hver dag end meget en gang imellem. På dette trin i læseudviklingen er det vigtigt, at barnet læser højt, så det kan høre sig selv, og du kan lytte med og hjælpe med svære ord. Giv tid, så dit barn selv prøver, inden det får hjælp. Det er vigtigt, at bøgerne passer i sværhedsgraden. For svære bøger sænker læseudviklingen og kan tage modet fra barnet.
- Hjælp barnet med at finde spændende bøger. Det kan både være højtlæsningsbøger og bøger barnet selv kan læse. Et stort udbud af læsebøger er med til at holde motivationen for at læse. I kan f.eks. finde bøger på biblioteket, på nettet (spørg skolen, hvor der kan læses gratis e-bøger) og som Apps.
- Giv barnet mulighed for at anvende it og medier i forskellige sammenhænge f.eks. madopskrifter.
- Inspirér barnet til at inddrage skriftsprog i leg. Hvis barnet leger butik, kan I f.eks. inspirere barnet ved, at I sammen laver skilte til butikken og priser på varerne. Det kan også være menukort, hvis I leger restaurant.
- Eksperimentér og leg med skrift og skrevne meddelelser, f.eks. ønskesedler, huskesedler, opskrifter, postkort, mails, sms mm.
- Skriv små beskeder og hilsner til dit barn f.eks. i madpakken.
- Spil stavelseskrig med billeder fra billedlotteri. Hvem har flest stavelser? I kan klappe, hoppe eller lægge stavelserne med legoklodser. Vinderen med flest stavelser får stikket.
- Eksperimentér og leg med sætnings- og orddannelse. Skriv en sætning på en strimmel papir og klip ordene fra hinanden. Kan sætningen samles igen? Kan vi lave det om til et spørgsmål? Find lange ord og læg det med bogstavbrikker f.eks. brikker fra spillet Scrable . Hvor mange bogstaver brugte vi?
- Leg med vrøvleord, rim og remser, modsatte ord (ung/gammel, rig/fattig) forskellige ord med samme betydning (græder/tuder/hyler/skråler, snakke/plapre/knevre/tale), ord med flere betydninger (klapperslange/haveslange), sammensatte ord (nisse-hue, brand-bil).
- Lav gættelege og gåder. F.eks. legen ”Gæt hvad jeg tænker på”, hvor den ene skal tænke på en ting eller et dyr. Den anden må kun stille spørgsmål, som kan besvares med et ja eller et nej.
- Leg med forvandlingsord: ”Hvad sker der, når jeg sætter post- foran kasse (postkasse)?” ”Vand- foran kande?” ”Sommer- foran fugl?” ”Et v- foran arm (varm)?” Et t- foran and?” ”Et n- foran ål?”
Obligatorisk evaluering i 1.klasse
- NOS - nonordsstaveprøve
- Skriftsproglig udvikling - Ordlæseprøve 1
- LUS
Obligatorisk evaluering i 2.klasse
- DVO-nonordstest
- Skriftsproglig udvikling - Ordlæseprøve
- Nationale test
- LUS
Hvem kan kontaktes, hvis der er bekymring?
Ikke alle børn er lige hurtige til at sætte bogstavers lyde sammen til ord eller at huske bogstavers navne. Der kan derfor være stor forskel på, hvor langt jævnaldrende børn er i deres læseudvikling. Hvis du oplever, at dit barn har vanskeligheder omkring læsning, så tal med barnets lærere og evt. skolens læsevejleder om bekymringen.
Alle skoler i Hedensted Kommune har faste Rådgivningsfora, hvor skolen kan få rådgivning af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), men også forældre har mulighed for at bede om at få drøftet en problemstilling med PPR´s medarbejdere.