Gruppeforløb for borgere med angstlidelser

Undersøgelser viser, at mange lider af angst uden at få behandling for det. Tanker, som at man selv er skyld i det, at jeg bør tage mig sammen fører ofte til, at den enkelte ikke får søgt den rette hjælp.
Angst viser sig i form af katastrofetanker, tvangstanker, tvangsritualer, vedvarende bekymringer, stærkt fysisk eller psykisk ubehag, man undgår bestemte situationer eller steder – eller isolerer sig og undgår kontakt med andre mennesker. I svære tilfælde kan man ikke forlade sit hjem uden ledsager.
Du kan deltage
Når du bor i Hedensted Kommune, har kontakt til jobcenteret og har mindst en af følgende angstlidelser:
Panikangst - Enkeltfobi - Socialfobi - Agorafobi - Generaliseret angst
Indhold
Visitation, viden om egen sygdom, kognitiv adfærdsterapi og metode. Eksponering af angsten udgør en betydelig del af forløbet. Målet er at skabe de bedste forudsætninger for, at vende til-bage til job, uddannelse eller praktik. Der er max. 7 personer i en angstgruppe, der mødes en gang ugentligt i 2,5 time over 14 uger.
Sådan foregår det
Gruppen mødes én gang om ugen i 2½ time i 14 uger.
Praktisk information
Deltagelse skal godkendes af din sagsbehandler og der skal foreligge en henvisning fra egen læge.
Tilbuddet er gratis