Naturpleje på overdrevet på Skærven i Løsning

I Løsning ligger et særligt område, en kuperet, delvist skovbevokset oase, kaldet Skærven. På toppen af Skærven, ved udsigtstårnet, er et område, der har været meget lysåbent med få træer. Den lysåbne tilstand på den sandede jordbund, har medført en særlig vegetation, som er karakteristiske for naturtypen overdrev. Overdrev er oftest tørre, skrånende arealer som fx via græsning gennem mange år, er holdt lysåbne og har en helt særlig plantesammensætning, som er knyttet til netop en tør, lysåben og næringsfattig naturtype. Disse betingelser er relativt sjældent forekommende i Danmark i dag.

Overdrevet på Skærven har været ved at gro til. Især en tæt bevoksning af bævreasp var ved at indtag området. Bævreasp og andre træer, kan udkonkurrere de arter, som er knyttet til overdrevets lysåbne og næringsfattige natur.  Kommunen igangsatte derfor rydning af træer og træopvækst på overdrevet (december 2018).

Hensigten med rydningen er at bevare eller genskabe de lysåbne og næringsfattige forhold, der udgør levesteder for de særlige planter og dyr, som er knyttet til disse forhold. Det har derfor været nødvendigt at gå hårdt til værks, for at mindske at den ryddede vegetation skyder hurtigt igen. I den kommende vækstsæsons, vil lyskrævende arter begynde at indtage de blotlagte arealer.

Rydningen blev foretaget i vinterperioden, for at forstyrre dyre- og planteliv mindst muligt. Fældede træer er lagt  ud i den omgivende skov, hvor materialet langsomt vil henfalde og i den proces, være til gavn for både fugle, insekter og svampe, som er tilknyttet liggende dødt ved. Et enkelt træ er blevet ”ringet” (dvs. slås ihjel, uden at fælde dem) og efterlades stående, til gavn for insekter og spætter, som er tilknyttet stående dødt ved. Det kan se rodet ud, men det gavner et mangfoldigt plante- og dyreliv, dvs. biodiversiteten.

Artseksempel, tjærenellike

Der er fundet tjærenellike på Skærven. Tjærenellike er knyttet til tørre, lysåbne lokaliteter og dens udbredelse er aftaget stærkt i hyppighed på grund af tilgroning af voksesteder. Tjærenellike har sit navn, fordi der på dele af stænglen under blomsten er en mørk, klistret belægning - som en slags fluepapir. På den måde forhindres, at myrer kan komme op og ”stjæle” nektaren, som tiltrækker mange forskellige insekter, og som er beregnet til bestøvere. Af og til ses døde myrer på stænglen.