Bofællesskabet Solhøj

Bofællesskabet Solhøj er et social velfungerende bosted, centralt beliggende i Hedensted by.

Bofællesskabet Solhøj.

Bofællesskabet Solhøj er en del af Hedensted Bofællesskab, som består af tre veletablerede afdelinger, alle centralt beliggende i Hedensted by. Bofællesskabet bærer præg af det uformelle og hjemlige. På Solhøj er borgerne gode til at drage omsorg for hinanden samt at benytte sig at det sociale fællesskab. Flere af borgerne har boet i bofællesskabet siden dets start i 1989.

Alle borgere er velkendte i nærområdet og kan færdes selvstændigt rundt. Her er gode muligheder for gå-og cykelture samt gode forbindelser med offentlig transport til borgernes beskæftigelse.

På Solhøj bor der 8 borgere med varierende psykiske funktionsnedsættelser.

Her vægtes højt at borgerne føler mening i tilværelsen og vi arbejder med udgangspunkt i neuropædagogik

Se videoen og få et indblik i hvad Bofællesskabet Solhøj kan tilbyde