Ændret anvendelse af bygninger
Selvom du ikke planlægger at bygge noget om i forbindelse med en anvendelsesændring, kan det kræve byggetilladelse.
Når du ønsker at lave en større anvendelsesændring i et byggeri, anbefaler vi, at du starter dit byggeprojekt med at booke en tid til vejledning.
Eksempler på anvendelsesændring, som kræver tilladelse
- Ændring fra garage til bolig
- Opdeling af 1 bolig i 2 boliger
- Ændring fra tidligere landbrugsbygning til bolig
- Al ombygning hvor der sker en udvidelse af etagearealet
- Anvende helårsbolig til fritidsbolig
Eksempel på anvendelsesændring, som ikke kræver tilladelse
- Ombygning i enfamiliehuse der ikke medfører en udvidelse af etagearealet. For eksempel sammenlægning af rum.
Hvis dine byggeplaner omfatter erhverv, har du også mulighed for at booke en tid til vejledning.
Anmeldelse af byggeaffald
Der gælder særlige regler for anmeldelse af byggeaffald. Reglerne betyder, at du som bygherre skal anmelde dit byggeaffald til kommunen to uger inden, du begynder at rive ned eller at renovere - uanset om du skal rive en hel væg ned eller blot skifte et vindue. Læs mere om byggeaffald.