Udvalget for Vækst & Klima - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Status på Hedensted Kommunes bosætningsstrategi - Bosætning i balance

Udvalget for Vækst & Klima igangsatte i 2022 arbejdet med at skabe en bosætningsstrategi for Hedensted Kommune. Et arbejde der i 2023 udmyntede sig i, at Kommunalbestyrelsen i starten af 2023 godkendte Hedensted Kommunes nye bosætningsstrategi, Bosætning i balance. Efter godkendelsen har bosætningsstrategien været politisk forankret i Udvalget for Vækst & Klima der fungerer som politisk styregruppe for strategien.

I forbindelse med den årlige bosætningsrapport, der udgives hvert år i første kvartal og som fungerer som den overordnede afrapportering på bosætningsstrategien, gives der en status i den politiske styregruppe.

Bosætningsraport 2023 præsenteres for den samlede kommunalebestyrelse på deres temamøde d. 20. marts 2024.

Undervejs vil der blandt andet blive samlet op på Bosætningsrapporten 2023 og Bosætningsstrategiens handlingskatalog.

Bosætningsrapport 2023 er vedlagt som bilag.

Bilag

• BILAGBosætningsapport 2023

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima orienteres om status på fundraising til udviklingsprojekter inden for Vækst, Teknik & Fællesskab.

Baggrund og status:

Udvalget for Vækst & Klima blev sidst orienteret om status på fundraising på udvalgsmødet den 4. september 2023. Siden da har Hedensted Kommune modtaget to store bevillinger. Dels 30 mio. kr til projektet Bæredygtig Udvikling af Levebyen og Turismebyen Juelsminde, som vil arbejde med sammenbinding af by og havn, nyt havnetorv og nye rekreative faciliteter på storstranden. Herudover har kyst- og højvandssikringen af Juelsminde fået tildelt 37.836.000 kr. af staten.

Herudover er Juelsminde Naturlegeparks Venner kommet i mål med finansieringen af en ny markant skaterpark. Byggeriet er opstartet og forventes færdigt inden sommerferien. En ny biodiversitetshave ved Tofteskovens Børnehuset er fuldt finansieret og anlægsfasen er opstartet.

Anlægsfasen på Trykkeriparken er opstartet. Samtidig har projektet Hedensted Aktivitetsrum/Hedensted Skoles udearealer fået tildelt yderligere midler, og der afventes svar på flere fondsansøgninger til projektet.

Videre perspektiver:

På udvalgsmødet lægges der op til en drøftelse af de fremadrettede perspektiver for fundraising til byudviklingsprojekter i centerbyerne.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema B til opførsel af i alt 14 almene boliger ved Guldagerparken i Ølholm for det almene boligselskab Alfabo.

Økonomi

Skema B er fremsendt med en samlet anskaffelsessum på 30.862.000 kr og det kommunale grundkapitalindskud til Landsbyggefonden udgør kr. 3.086.200 svarende til 10 % af den samlede anskaffelsesudgift. Dette er en forøgelse af anskaffelses summen på 598.000 kr og 59.200 kr i øget grundkapitalindskud i forhold til skema A. Yderligere skal der stilles kommunal lånegaranti for den del af realkredit lånet, som er over 60 % af ejendommens værdi. Hvilket forventes at være cirka 21.600.000 kr, og kan maksimalt være 27.158.000 kr. Lånegarantien påvirker ikke lånerammen.

I forbindelse med at Kommunalbestyrelsen godkendte salget af de 2 grunde på mødet den 21. juni 2023 blev hele salgsindtægten afsat til indskud i Landsbyggefonden. Og derved kan grundkapitalindskud i Landsbyggefonden afholdes indenfor det budgetterede beløb.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede den 21. juni 2023, sag nr. 102, at sælge ejendommene Guldagerparken 10 og 12 i Ølholm til det almene boligselskab Alfabo, med henblik på udvikling af almene boliger i Ølholm.

Kommunalbestyrelsen besluttede den 25. oktober 2023, sag nr. 157, at godkende skema A for Guldagerparken 10 og 12 i Ølholm til opførsel af i alt 14 almene boliger for det almene boligselskab Alfabo med en samlet anskaffelsessum på 30.264.000 kr. Kommunen skal indskyde 10 % heraf, 3.027.000 kr til Landsbyggefonden i kommunal grundkapital.

Sagsfremstilling

Projektet

Der er udarbejdet et hovedprojekt af ATRA Arkitekter A/S, som har dannet grundlag for udbud med videre. Projektmappe vedhæftet som bilag 1.

Boligfordelingen bliver således:

7 stk. almene familieboliger:

• 3 rums boliger mellem 90,31 m2 og 93,59 m2, i alt 640,06 m2.
• Boligareal gennemsnit 91,4 m2

7 stk. almene ældreboliger:

• 3 rums boliger mellem 83,73 m2 og 93,59 m2, i alt 594,03 m2.
• Boligareal gennemsnit 84,86 m2

Det samlede støtteberettigede boligareal er 1.234,09 m2.

Der etableres skure til samtlige boliger samt affaldsterminaler i terræn.

Boliganvisning

Det er aftalt mellem forvaltning og boligselskab, at der indgås særskilt aftale med kommunen vedrørende håndteringen af udlejningen af ældreboligerne, så det fremadrettet er boligselskabet, som er ansvarlige for udlejning, istandsættelse og tomgangsleje.

Det anbefales, at skema B godkendes under forudsætning for, at der kan indgås en særskilt aftale herom. Boligselskabet har tilkendegivet overfor forvaltningen, at de er indforstået med dette.

Byggetid

Forventet byggestart er den 1. maj 2024 umiddelbar efter kommunens forventede skema B godkendelse den 24. april 2024.

Byggetid på cirka 13 måneder med forventet indflytning den 1. juni 2025.

Udbud

Projektet har været i udbud, og der er modtaget tilbud fra:

Spjald Tømrer og Snedker A/S 22.437.500,00 kr inkl. moms

Hegermann Huse ApS 20.625.000,00 kr inkl. moms

Hustømrerne A/S 19.529.357,50 kr inkl. moms

Junge Byg A/S 22.456.412,50 kr inkl. moms

Tømrer- og Murerfirmaet Jensen og Jensen A/S 18.919.600,00 kr inkl. moms

Der indgås aftale med Tømrer- og Murerfirmaet Jensen og Jensen A/S

Økonomi

Der er indhentet oplysninger vedrørende tilslutningsafgifter, som er indregnet i projektøkonomien.

Den samlede projektøkonomi udgør 30.862.000 kr og fordeler sig således:

Grundudgifter kr. 4.771.000

Entrepriseudgifter kr. 20.853.000

Omkostninger og gebyrer med videre kr. 5.238.900

Regaranti

Der eftersendes oplysninger om den kommunale garantistillelse (regaranti). Denne er under udarbejdelse. Boligselskabet oplyser, at de forventer en garantistillelse på cirka 70%.

Den kommunale grundkapital udgør kr. 3.086.200 svarende til 10 % af den samlede anskaffelsesudgift, som er beregnet til kr. 30.862.000.

Afdelingen finansieres med 88% realkreditlån, 10% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud.

Huslejen (se bilag 2 og 3)

Husleje ældreboliger (84-87 m2) kr. 1.107/m2. Pr. måned kr. 7.800 - 8.100

Husleje familieboliger (90-94 m2) kr. 972/m2. Pr. måned kr. 7.400 - 7.700

Kommunikation

Det almene boligselskab Alfabo orienteres om beslutningen.

Lovgrundlag

• Lov om almene boliger med videre.
• Lov om kommunernes styrelse §§ 40 og 41.
• Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier med videre.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1_604 Ølholm præsentation
• BILAGBilag 2_604 Ølholm - Skema B - Udlejningsbuget (familieboliger)
• BILAGBilag 3_604 Ølholm - Skema B - Udlejningsbuget (ældreboliger)
• BILAGBilag 4_604 Ølholm - Skema B - Bossinf indberetning

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte retningen for revisionen af kommuneplanen, herunder hovedstrukturen, forud for Kommunalbestyrelsens temamøde om samme emne i april 2024.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger og godkendte Planstrategi 2023 endeligt. I planstrategien har Kommunalbestyrelsen besluttet, hvad revisionen af kommuneplanen overordnet set skal omhandle.

Sagsfremstilling

Kommuneplanen er den langsigtede plan for den fysiske udvikling af kommunen både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen planlægger 12 år ud i fremtiden, men revideres hvert 4. år.

I Planstrategi 2023 har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal ske en rullende kommuneplanlægning for temaerne; boliger, landsbyer, turisme & natur og erhverv. Rullende kommuneplanlægning er en model, hvor der udarbejdes tematillæg løbende, som vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2025. På den måde opdeles kommuneplanlægningen i mindre bidder, som giver Kommunalbestyrelsen bedre betingelser for at forholde sig til hvert enkelt tema.

Ud over tematillæggene har Kommunalbestyrelsen i planstrategien besluttet en række andre emner, som skal revideres. Det skal de i den opsamlende kommuneplanrevision. Blandt andet vil Kommunalbestyrelsen gå væk fra den hierarkiske byopdeling og i stedet for se på kommunens byer som dele af et sammenhængende netværk, hvor hver by – stor som lille – har hver sin funktion og er med til at løfte og udvikle et større geografisk område. Når der planlægges og udvikles i en by, vil sammenhængen til den øvrige del af bynetværket være vigtig.

I gældende Kommuneplan 2021-2033 er hovedstrukturen delt op i fire overordnede temaer; bosætning, centerbyer og detailhandel, erhvervsudvikling og mobilitet. Forvaltningen foreslår, at hovedstrukturen i forbindelse med den forestående kommuneplanrevision ændres, så der i stedet for de fire temaer er fokus på kommunens byer i det sammenhængende bynetværk.

Bynetværket består af lokalområder, og hovedstrukturen vil indeholde en beskrivelse af hvert lokalområdes kvaliteter og potentialer med fokus på, hvilken retning udviklingen Kommunalbestyrelsen vil virke for, i hvert område. En slags overordnet forventningsafstemning, om man vil. Temaerne i den eksisterende hovedstruktur indarbejdes i beskrivelserne af lokalområderne.

Som konsekvens af den ændrede hovedstruktur foreslår forvaltningen, at kommuneplanens opsætning på hjemmesiden revideres, så den passer til den nye struktur, og så der kommer yderligere fokus på, hvem de forskellige dele af kommuneplanen henvender sig til. Baggrunden herfor er at gøre brugervenligheden bedre og mere forståelig.

Forvaltningen vil på mødet gennemgå:

• Forslag til ny opbygning af hovedstruktur, der fokuserer på bynetværket
• Hvad en beskrivelse af et lokalområde helt konkret kan indeholde
• Kommuneplanens opsætning herunder hvem siderne henvender sig til

På Kommunalbestyrelsens temamøde i april 2024 skal den samlede Kommunalbestyrelse drøfte retningen for kommuneplanrevisionen. I forlængelse heraf skal de drøfte næste punkt på Vækst & Klimas udvalgsmøde omkring kommunens bystruktur. Drøftelserne vil være afsæt for Udvalget for Vækst & Klimas videre arbejde med revisionen, som Udvalget for Vækst & Klima forventes at igangsætte medio 2024.

På udvalgsmødet samt temamødet deltager kommuneplanlæggere Anne Marie Menå Heltborg, Lise G. Hau og Mette W. Georgakatos.

Kommunikation

Igennem Planstrategi 2023 har der været offentlig høring af revisionstemaer for Kommuneplan 2025. Planstrategi 2023 var i offentlig høring fra den 2. marts til den 30. april 2023.

Forslag til Kommuneplan 2025 vil efter en politisk behandling medio 2025 blive sendt i otte ugers offentlig høring. Herefter vil alle høringssvar blive forelagt politikerne i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025 ultimo 2025.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020 og Lov nr. 1790 af 28. december 2023.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGKommuneplanrevision 2025 Drøftelse af kommunens hovedstruktur

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal orienteres om kommunens nuværende bystruktur, og om de handlemuligheder de har for at understøtte vækst og udvikling i hele kommunen inden for rammerne af bystrukturen.

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte den nuværende bystruktur, drøfte Kommunalbestyrelsens muligheder for at ændre bystrukturen samt drøfte potentialerne og konsekvenserne herved. Drøftelsen sker forud for Kommunalbestyrelsens temamøde om samme emne i april 2024.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger og godkendte Planstrategi 2023 endeligt. Planstrategien beskriver, hvad kommuneplanrevisionen skal omhandle i denne kommunalbestyrelsesperiode. Bynetværket, herunder bynetværkets bystruktur, er et af revisionspunkterne.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommunes bystruktur

Under forrige punkt har Udvalget for Vækst & Klima netop drøftet, hvordan Kommunalbestyrelsen går fra at opdele kommunens byer hierarkisk til i stedet at se på kommunens byer som dele af et sammenhængende netværk. Udvalget skal nu drøfte bystrukturen i dette netværk af byer.

Hedensted Kommunes byer, samt forholdet mellem dem, udgør kommunens bystruktur. I Kommuneplan 2021-2033 består bystrukturen af tre centerbyer, 16 lokalbyer og 38 landsbyer. Centerbyerne og lokalbyerne ligger i det, der i plansprog kaldes byzone, og landsbyerne ligger i landzone. Overordnet set varetager byzonen hensynet til byvækst, og landzonen varetager hensyn til jordbrugserhverv, landskab, naturbeskyttelse, kulturhistorie med videre.

Zoneopdelingen sikrer, at Kommunalbestyrelsen kan varetage forskellige hensyn på forskellige arealer, hvorved mange miljøkonflikter kan undgås. En vigtig pointe her er, at reel byvækst kun må ske i byzone, jævnfør planloven. Større udstykninger på for eksempel 10 til 20 nye boliger må derfor ikke planlægges i landsbyer, der nu og i fremtiden skal være i landzonen.

Sådan understøtter Kommunalbestyrelsen vækst i centerbyer og lokalbyer i byzone nu

Kommunalbestyrelsen understøtter byvæksten i centerbyerne og lokalbyerne i byzone ved at udlægge nye kommuneplanrammer til byvækst. Senest i Kommuneplantillæg nr. 10 for boligudlæg, som Kommunalbestyrelsen vedtog den 28. februar 2024, under punkt 26.

Sådan understøtter Kommunalbestyrelsen vækst i landsbyer i landzone nu

Kommunalbestyrelsen understøtter landsbyvækst og udvikling i landsbyerne i landzone gennem program for landsbyudvikling, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. maj 2023, under punkt 72. De fire overordnede indsatser i programmet er:

• Kommuneplantillæg for landsbyer, herunder; afsøge mulighederne for rammeudvidelser i landsbyer i landzone, ændre kommuneplanens retningslinjer vedrørende landzoneadministration, fastlægge en retning for udviklingen i hvert lokalområde
• Forvaltningspraksis for landzoneadministration
• Politik- og strategiudvikling
• Opbygning af handlekraftige lokalsamfund

Vækst i balance

Med fokus på byvækst i centerbyer og lokalbyer i byzone opnår Kommunalbestyrelsen et klart og langsigtet grundlag for udviklingen og for fremtidige kommunale investeringer.

Hertil understøtter Kommunalbestyrelsen, ved at variere graden af byvækst, en vækst i balance, så der også i fremtiden både vil være bosætningsmuligheder med parcelhuskarakter, og muligheder for bosætning i kommunens idylliske landsbyer, som kan tilbyde noget andet.

Forvaltningen anbefaler at fastholde nuværende bystruktur

Forvaltningen vurderer, at den eksisterende bystruktur i gældende kommuneplan kan være et godt bud på en sådan balance. Derfor anbefaler forvaltningen, at den eksisterende bystruktur i Kommuneplanen fastholdes i bynetværket i den kommende Kommuneplan 2025:

• De tre centerbyer:
  Hedensted-Løsning, Juelsminde og Tørring.
  
  Centerbyerne er kommunens største handelsbyer og skal sikre en høj grad af service og faciliteter til kommunens borgere. Centerbyerne skal stå for en stor del af kommunens byvækst. Derfor agter Kommunalbestyrelsen at investere i infrastruktur og service her.

• De 16 landsbyer i byzone:
  Barrit, Bjerre, Daugård, Glud, Hornsyld-Bråskov, Korning, Kragelund-Øster Snede, Lindved, Rask Mølle, Rårup, Stenderup, Stouby, Uldum, Ølholm, Ølsted og Åle.
  
  Landsbyerne i byzone skal sikre lokal service til borgere i nærområderne. Her ønsker Kommunalbestyrelsen også byvækst, og agter derfor også her at investere i infrastruktur og service. Disse landsbyer er dem, som i Kommuneplan 2021-2033 er omtalt som lokalbyer. Forvaltningen foreslår, de i fremtiden kaldes landsbyer i byzone, da de idag af langt de fleste omtales som landsbyer.

• De 38 landsbyer i landzone:
  Barrit Station, Bottrup, Breth, Brund, Bøgballe, Båstrup, Eriknauer, Flemming, Gammelby, Gl. Sole, Gramrode, Havrum, Hesselballe, Hjarnø by, Hjarnø Havn, Hjortsvang, Hornborg, Hornum, Hosby, Hvirring, Hyrup, Kalhave, Klejsgård, Klejs Mølleby, Møgelkær, Neder Sønderby, Overby, Skjold, Snaptun, Staksrode, St. Dalby, Torup, Vesterby, Vrigsted, Ørum, Øster Bisholt, Østrup og Åstrup.
  
  Landsbyerne i landzone er de byer, hvor Kommunalbestyrelsen ønsker landsbyvækst i mindre skala. Hensynet til jordbrugserhvervet samt hensyn til blandt andet landskab, naturbeskyttelse og kulturhistorie prioriteres i disse områder, frem for byvækst i stor skala. Med tæthed til natur, højt til loftet og landsbyidyl sikres her en helt anden type bosætningsmulighed end i centerbyerne og landsbyerne i byzone.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at ændre bystrukturen ved at overføre hele landsbyer i landzone til landsbyer i byzone. Ved at overføre til byzone:

• prioriterer Kommunalbestyrelsen hensynet til byvækst i en given landsby samt de investeringer i infrastruktur og service, der hører med.
• nedprioriterer Kommunalbestyrelsen hensynene til jordbrugserhvervet, landskab, naturbeskyttelse, kulturhistorie med videre i og omkring landsbyen.

Udvalget for Vækst & Klima skal medio 2024 drøfte potentialerne og konsekvenserne ved at overføre hele landsbyer til byzone, jævnfør udvalgets beslutning den 5. februar 2024, under punkt 17.

På Kommunalbestyrelsens temamøde i april 2024 skal den samlede Kommunalbestyrelse drøfte bystrukturen, mulighederne for at ændre bystrukturen samt potentialerne og konsekvenserne herved. På temamødet skal Kommunalbestyrelsen også drøfte forrige punkt nr. 40 på Vækst & Klimas udvalgsmøde, som omhandler retningen for kommuneplanrevisionen. Drøftelserne vil være afsæt for Udvalget for Vækst & Klimas videre arbejde med revisionen, som Udvalget for Vækst & Klima forventes at igangsætte medio 2024.

På udvalgsmødet samt temamødet deltager kommuneplanlæggere Anne Marie Menå Heltborg, Lise G. Hau og Mette W. Georgakatos.

Kommunikation

Igennem Planstrategi 2023 har der været offentlig høring af revisionstemaer for Kommuneplan 2025. Planstrategi 2023 var i offentlig høring fra den 2. marts til den 30. april 2023.

Forslag til Kommuneplan 2025 vil efter en politisk behandling medio 2025 blive sendt i otte ugers offentlig høring. Herefter vil alle høringssvar blive forelagt politikerne i forbindelse med den endelige vedtagelse af Kommuneplan 2025 ultimo 2025.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020 og Lov nr. 1790 af 28. december 2023.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGKommuneplanrevision 2025 Drøftelse af kommunens bystruktur

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte indkomne idéer til ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer med udgangspunkt i kommunens bystruktur.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

• Den 24. maj 2023, under punkt 72, godkendte Kommunalbestyrelsen Kommissorie for Program for landsbyudvikling. Programmet redegør for, hvordan Kommunalbestyrelsen vil arbejde med og koordinere flere indsatser for landsbyudvikling.
• Den 21. juni 2023, under punkt 87, behandlede Kommunalbestyrelsen bemærkninger og godkendte Planstrategi 2023 endeligt.
• Den 21. juni 2023, under punkt 88, igangsatte Kommunalbestyrelsen kommuneplantillæg for landsbyer, som skal afsøge mulighederne for rammeudvidelser i landsbyer i landzone, ændre kommuneplanens retningslinjer vedrørende landzoneadministration og fastlægge en retning for udviklingen i hvert lokalområde.
• Den 30. oktober 2023, under punkt 135, godkendte Udvalget for Vækst & Klima debatoplæg om ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer og sendte debatoplægget i en indledende offentlig debatfase.

Sagsfremstilling

I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på landsbyudvikling som et af fire vigtige temaer, der skal arbejdes med i denne kommunalbestyrelsesperiode. Hvert tema i planstrategien revideres i kommuneplanen gennem er tematillæg. Kommuneplantillæg for landsbyer er derfor et tematillæg til kommuneplanen, der skal udarbejdes i denne kommunalbestyrelsesperiode. Samtidig er kommuneplantillægget en af indsatserne i Program for landsbyudvikling.

I kommuneplantillægget afsøger Kommunalbestyrelsen blandt andet mulighederne for, at udvide kommuneplanrammer i kommunens landsbyer i landzone.

Kommunens 38 landsbyer i landzone er alle afgrænset af en kommuneplanramme. Inden for en landsbys kommuneplanramme er det nemmere at opnå en landzonetilladelse til opførelse af for eksempel et nyt hus, end uden for landsbyrammen, ligesom det kan være muligt at udstykke og oprette nye boliger inden for en landsbyramme. Ved at udvide en kommuneplanramme vil landsbyen i større omfang end i dag rumme mulighed for udvikling.

Hedensted Kommune har i de seneste år modtaget tre idéer til rammeudvidelser.

Hedensted Kommune har indkaldt til idéer og forslag fra den 24. november til den 29. december 2023 med henblik på at give alle interessenter mulighed for at kommentere på de tre idéer, samt komme med andre idéer til rammeudvidelser i kommunens landsbyer.

Efter debatfasen har Hedensted Kommune samlet set modtaget otte idéer til rammeudvidelser i følgende fem landsbyer:

• Gl. Sole (to idéer)
• Hornum (en idé)
• Over Vrigsted og Neder Vrigsted (tre idéer)
• St. Dalby (en idé)
• Øster Bisholt (en idé)

Derudover har Hedensted Kommune i debatfasen modtaget ni høringssvar med bemærkninger, som omhandler andre aspekter af landsbyudviklingen end konkrete idéer til rammeændringer. Bilag 1 er en samling af alle debatfasens høringsvar. Udvalget for Vækst & Klima skal behandle alle bemærkningerne i august 2024. Bemærkninger der ikke håndteres i kommuneplantillægget, videregives til relevante fagområder i forvaltningen.

Forvaltningen har hertil indledningsvist gennemgået alle kommunens landsbyer i landzone og foreslår at afsøge mulighederne for rammeændringer i følgende tre landsbyer:

• Hvirring
• Hyrup
• Klejs

Alle otte landsbyer ses i bilag 2, hvor idéerne en for en uddybes sammen med forvaltningens faglige opmærksomhedspunkter og eventuelle anbefalinger for eller imod realisering af idéen.

Udvalget for Vækst & Klima har netop drøftet kommunens bystruktur. I bystrukturen er formålet med byzonen overordnet set at sikre hensynet til byvækst, og formålet med landzonen er mindre grad af byvækst for at sikre hensynene til jordbrugserhverv, landskab, naturbeskyttelse, kulturhistorie med videre. Jævnfør bystrukturen er det ikke muligt at udlægge store arealer til byvækst i landsbyerne i landzone. Såfremt Udvalget for Vækst & Klima ønsker at gå videre med de idéer, der indeholder ønske om stor byvækst i landzone, har udvalget to muligheder:

• Overføre landsbyen fra landzone til byzone med de investeringer i infrastruktur og service, der hører med.

• Bevare landsbyen i landzone og afsøge mulighederne for at foretage mindre rammeudvidelser.

Forvaltningen vil på udvalgsmødet gennemgå idéerne, hvorefter Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte, hvilke idéer til rammeændringer Hedensted Kommune skal arbejde videre med. I august 2024 forventes det, at Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, hvilke idéer til rammeændringer kommuneplantillægget skal indeholde.

Rammeændringer er ét af værktøjerne til at understøtte landsbyvækst og udvikling. Forvaltningen vil på mødet orientere om andre værktøjer.

Forvaltningen vil også orientere om status på de øvrige dele af kommuneplantillæg for landsbyer; ændringer af kommuneplanens retningslinjer for landzoneadministration samt fastlæggelse af en retning for udviklingen i hvert lokalområde.

På udvalgsmødet deltager kommuneplanlæggere Anne Marie Menå Heltborg, Lise G. Hau og Mette W. Georgakatos.

Kommunikation

Der har været indkaldt idéer og forslag fra den 24. november til den 29. december 2023.

Forslag til kommuneplantillægget forventes at være klar til politisk behandling i december 2024. Herefter følger otte ugers offentlig høring i januar-februar 2025, behandling af bemærkninger samt endelig vedtagelse, forventet i maj 2025.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020 og Lov nr. 1790 af 28. december 2023.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1. Debatfasens høringssvar, samlet
• BILAGBilag 2. Prioritering af idéer til ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer
• BILAGKommuneplantillæg for landsbyer - Drøftelse af ændringer af kommuneplanrammer i landsbyer

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte og vurdere indsendte ansøgning fra Aktumgaard og Solmarkerne i forhold til den Strategiske Energiplan 2023-2030.

Historik

Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. december 2022, under punkt 260, den Strategiske Energiplan 2023-2030.

Den Strategiske Energiplan sætter ambitioner for etablering af VE-anlæg herunder nye vindmøller i Hedensted Kommune.

Den 25. januar 2023 igangsatte Kommunalbestyrelsen planlægning for to solcelleanlæg (Ussinggaard samt Juelsminde Solar A/S ved Stourup).

Den 27. marts 2023 drøftede udvalget for Vækst & Klima processen for vindenergi i kommunen i henhold til Strategisk Energiplan. Den 30. maj 2023 godkendte udvalget for Vækst & Klima at udsende et Open Call for vindenergi, hvorefter det i perioden 1. juni til 31. august 2023 har været muligt for borgere, lodsejere og projektmagere at indsende forslag til placeringer for vindenergi i kommunen.

Den 4. december 2023 godkendte udvalget for Vækst & Klima, at forvaltningen kunne indkalde ideer og forslag til den foranstående planlægning for et solcelleanlæg mellem Hesselballe og Uldum.

Projektet Solmarkerne skulle efter planen også have været præsenteret til indkaldelse af ideer og forslag den 4. december 2023; men udvalget besluttede ved Open Call gennemgangen midlertidigt at udsætte projektet for at tage hensyn til Obtons forslag om også at opstille vindmøller på stedet. Forvaltningen blev i stedet bedt om at udarbejde en sag med plan-synergieffekter, hvor de to indmeldte projekter, 8. OBTON (Solmarkerne ved Stenderup/Bjerre) og 10. Bjerre Herred Landbrugsselskab (ved Stenderup/Bjerre), skulle indgå som tillæg til Solmarkerne. For både projekt 8 og 10 skulle der arbejdes videre med op til 3 vindmøller per location.

Vindmøllerne i projektet Solmarkerne er siden blevet aflyst af projektmageren, så der nu kun skal tages stilling til vindmøller i projektet Aktumgaard; men forsat i samme planproces som Energiprojektet Solmarkerne.

Sagsfremstilling

Før udvalget skal træffe beslutning om igangsættelse af planlægningen for yderligere VE-anlæg, skal udvalget drøfte de to projekter i samme ansøgning på et strategisk niveau. Konkret skal de to ansøgninger, som blev sendt videre til hurtig behandling fra Open Call på vindenergi, drøftes op imod den politiske retning fastsat i Den Strategiske Energiplan 2023-2030, med henblik på en prioritering af projekterne, som udvalget i forhold til de politiske principper i energiplanen ser mest potentiale i.

I forhold til den Strategisk Energiplan 2023-2030 kan der for de ønskede VE-anlæg stilles krav til følgende politiske principper i planlægningen:

Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 60 hektar med undtagelse af områder, hvor der etableres energiparker.

Solcelleanlæg må som hovedregel ikke overstige 150 hektar i områder til energiparker.

Solcelleanlæg i landzone skal i udgangspunktet søges placeret på plane, jævne arealer. Yderligere skal opsætning på et landskabsmæssigt plateau undgås.

Den afskærmende beplantning til solcelleanlæg skal bestå af en blanding af træer og buske kombineret med lav busk- og bundbeplantning, så anlæggene dækkes fuldt. Der skal udelukkende plantes hjemmehørende arter og gerne egnskarakteristiske. Beplantning skal efter 5 vækstsæsoner fremstå sammenhængende og dækkende. Beplantningen skal indeholde en andel stedsegrønne planter, for at sikre en vis dækning af udsynet til anlægget i vinterhalvåret. Beplantningen skal være 60-80 cm højt på plantetidspunktet.

Vindmøllehøjden skal ved energiparker som minimum være 150 meter. Vindmøllehøjden for decentralt placeret møller skal, hvor forholdene tillader det, som udgangspunkt være op til 150 meter.

Projektforslaget skal kunne redegøre for den forventede tidshorisont for tilslutning til el-nettet.

Projektforslaget skal redegøre for anlæggets forventede levetid, for at kommunen kan tilgodese et midlertidighedsprincip i planlægningen.

Der skal foreligge fotorealistiske visualiseringer af VE-anlægget med henblik på at påvise den landskabsmæssige påvirkning.

I den udstrækning det kan lade sig gøre, forventes det, at projektforslaget indeholder elementer, der fremmer sociale, læringsmæssige og rekreative formål i lokalområdet og skaber merværdi.

Vedhæftet som bilag er følgende:

- "Ansøgning - Aktumgaard Vindmøllepark og Solmarkerne Solenergipark - opdateret 2.0" (indeholder forslag om solanlæg samt 2 vindmøller)

- "Tilllæg til ansøgning - 3 x SG 155 på 167,5 meter-EWE" (forslag om 3 vindmøller i stedet for de 2 i ansøgnings-bilaget)

- "Gennemgang af ansøgning for Aktumgaard og Solmarkerne". Forvaltningens gennemgang af den samlede ansøgning inkl. de to vindmøllealternativer i henhold til de politiske principper i Den Strategiske Energiplan.

Forvaltningen anbefaler, at projektet prioriteres til igangsættelse.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGAnsøgning -Aktumgaard Vindmøllepark og Solmarkerne Solenergipark - opdateret_0 2
• BILAGTillæg til ansøgning - 3 x SG 155 på 1675 meter-EWE
• BILAGBilag - Gennemgang af ansøgning for Aktumgaard og Solmarkerne.RV

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anmodning fra bestyrelsen i Juelsminde Digelag om godkendelse af vedtægtsændringer for Juelsminde Digelag.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Juelsminde Digelag er etableret som en tidlig samarbejdsparter i forbindelse med Højvandssikringen af Juelsminde.

I og med stiftelsen af Juelsminde Digelag er gjort i en tidlig fase, har det løbende krævet mindre justeringer af vedtægterne for laget.

Kommunens økonomiafdelingen har tidligere ført regnskabskontrol og revideret lagets regnskaber. Det er dog vurderet, at kommunen grundet sin aktive deltagelse i laget er inhabil og derfor ikke kan udføre regnskabskontol eller revidering af regnskabet.

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for Juelsminde Digelag anmoder kommunalbestyrelsen om at foretage vedtægtsændringer uden om generalforsamlingen.

Bestyrelsen anmoder derfor kommunalbestyrelsen om at anvende pkt. 15.2 i lagets vedtægter som lyder:

Kommunalbestyrelsen kan af egen drift ændre denne vedtægt.

Vedtægtsændringen har betydning for revidering af digelagets regnskab.

Juelsminde Digelag skal jævnfør gældende vedtægter revidere regnskabet, men gældende vedtægter fastsætter ikke niveauet for revision.

For at bestyrelsen kan fremlægge et revideret regnskab til den ordinære generalforsamling den 26. maj 2024, kræver dette en vedtægtsændring inden generalforsamlingen.

Bestyrelsen for Juelsminde Digelag anmoder alene kommunalbestyrelsen om dette, da ændringerne betegnes som en præsisering uden betydning for de enkelte medlemmer.

Anmodning fra Juelsminde Digelag er vedhæftet som bilag.

Forvaltningen vurderer, at ændringen er af mindre karakter, og at de enkelte medlemmer ikke berøres af ændringen.

Vedtægtsændringerne fremgår også af vedhæftede bilag.

Følgende punkter ændres:

Punkt 13.2 ændres fra:

Lagets regnskab skal føres og revideres af en ekstern, registreret eller statsautoriseret revisor. Generalforsamlingen vælger en intern eller ekstern revisor til at revidere årsregnskabet.

Til:

Bestyrelsen vælger en ekstern bogholder udenfor bestyrelsen til at varetage den løbende bogføring. Den eksterne bogholder rapporterer løbende til kassereren forud for bestyrelsesmøderne.

Punkt 13.3 ændres fra:

Generalforsamlingen kan beslutte, at regnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor.

Til:

To medlemmer fra bestyrelsen vælges / udpeges af bestyrelsen til bilagsgodkendelse efter nærmere instruks.

Nyt punkt tilføjes:

13.4 Generalforsamlingen vælger en godkendt revisor, som opstiller årsregnskabet (Registreret eller statsautoriseret revisor).

Årsregnskabet skal, som minimum, forsynes med en godkendt revisors erklæring om assistance.

Årsregnskabet skal indeholde bestyrelsens påtegning, revisors erklæring om assistance, en resultatopgørelse over indtægter og udgifter samt en balance med aktiver og passiver samt egenkapital. Tallene i årsregnskabet specificeres, så det giver generalforsamlingen et tilfredsstillende informationsniveau.

Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for regnskabet.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGVedtaegter Juelsminde digelag - med ændringsforslag
• BILAGAnmodning om ændring af vedtægter, fra Juelsminde Digelag

Beslutningstema

Udvalget for Teknik & Miljø skal, med baggrund i en henvendelse fra formandsskabet for Vandoplandsstyregruppen for Randers Fjord-oplandet om en prioritering af vådområdeindsatsen i Hedensted Kommune, drøfte mulighederne herfor.

Svaret sendes til formandskabet.

Økonomi

Kommunerne får tildelt DUT-midler til det overordnede arbejde med gennemførelse af vandområdeplanerne. Til de konkrete projekter søges om tilskud fra staten til både forundersøgelse og gennemførelse af projekterne. I tilskuddet indgår foruden midler til blandt andet konsulentbistand, jordfordeling og anlægsarbejde også refusion for den tid egne medarbejdere anvender til opgaven. Arbejdet med at etablere vådområder er således langt hen ad vejen dækket af midler fra staten. I 3. planperiode er der fra statens side derudover afsat ekstra midler til kommunernes faciliterende opgave, ligesom landbruget gennem Udtagningskonsulenter også har fået ressourcer til at understøtte kommunerne, især i den opsøgende indsats.

Såfremt opgaven får økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune skal sagen genoptages.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunerne i oplandet til Randers Fjord har et fælles ansvar for at gennemføre de indsatser, som er fastlagt i statens vandområdeplaner, da der ikke er god miljøtilstand i fjorden. Der er et behov for at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandløb, søer og fjorden gennem genskabelse af vådområder og vådlægning af lavbundsjorde. Indsatserne er fuldt finansieret af staten og er baseret på frivillighed hos lodsejerne.

Kommunerne har arbejdet med opgaven i to vandplanperioder siden 2010, hvor det ikke er lykkedes at komme i mål med de reduktioner, som staten havde fastlagt. Tredie og sidste planperiode, som løber indtil 2027, er påbegyndt nu.

Vandoplandsstyregruppen for Randers Fjord-oplandet sendte i december 2022 en række anbefalinger til værktøjer, som kommunerne kunne bruge og opfordrede til, at kommunerne afsatte flere ressourcer til opgaven samt arbejdede mere målrettet på at gennemføre projekter i tilknytning til Gudenåens hovedløb.

Vandoplandsstyregruppen har nu sendt en opfølgende opfordring til at prioritere arbejdet højt og gå aktivt ind i at gennemføre indsatserne i tæt samarbejde med de lokale landbrugsorganisationer.

Sagsfremstilling

Den økologiske tilstand i Randers Fjord er ikke god. Sigtbarheden i vandet er lavere, end hvad den naturligt burde være og har været tidligere, ligesom ålegræssets udbredelse er gået meget tilbage. Gudenåkomitéen arbejder som vandoplandsstyregruppe sammen med de øvrige kommuner i oplandet på at skabe en ren Randers Fjord med gode miljøforhold og rent vand (VOS Randers Fjord).

Randers Fjord-oplandet omfatter 13 kommuner. De politisk valgte repræsentanter i Gudenåkomitéens 8 kommuner fungerer som grundstammen i VOS for oplandet, med deltagelse af repræsentanter for de øvrige 6 kommuner efter interesse.

Kommunerne i oplandet har et fælles ansvar for at leve op til de reduktionskrav, som statens fastlægger i vandområdeplanerne. Den enkelte kommune vælger dog selv, hvilke og hvor mange projekter, den gennemfører. Indsatsen finansieres af staten gennem en tilskudsordning, som kommunerne søger. For at nå i mål med opgaven forudsætter det, at alle kommunerne bidrager til indsatsen. Kommunerne har dog også mulighed for at overlade projekter til Naturstyrelsens lokale enheder.

De fleste kommuner i oplandet har arbejdet med indsatsen i lang tid, og opnået stor erfaring med opgaven.

Der er et stort og bredt fokus på at levere på udtagningsindsatserne. Nye tiltag er undervejs og forudsætningerne for at nå i mål inden 2027 bedre end tidligere, om end det stadig er en stor opgave. VOS Randers Fjord har en fælles ambition om at nå helt i mål med indsatsen i den nuværende 3. planperiode, og har derfor sendt en opfordring til de politiske udvalg i de 13 kommuner om at prioritere opgaven højt og gå aktivt ind i opgaven. Henvendelsen er vedlagt som Bilag 1.

Det skal bemærkes, at Hedensted Kommune tidligere, år tilbage, har afsøgt mulighederne for at etablere fosfor vådområder (2 stk.). Begge områder blev afvist af Naturstyrelsen som mulige, grundet afstanden til søer og dermed den manglende effekt i forhold til fosfor. Tidligere har der været etableret et stor vådområde i Uldum kær i forhold til kvælstof. Der er nu søgt og acepteret et større område i Uldum kær, her med fokus på CO2, men indvirkningen på fosfor og kvælstof skal også tages med i de kommende beregninger, hvor samarbejdet med lodsejerne skal udbygges. Opstrøms Tørring er der også bevilget penge til et større område langs Gudenåen, igen med fokus i første omgang på CO2. Der har også tidligere været afsøgt om mulighederne for kvælstof områder i oplandet til Gudenåen.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGUDKAST_Henvendelse til kommunernes fagudvalg_Hedensted

Beslutningstema

På baggrund af henvendelse fra Udvalgsformand Lars Poulsen anmodes Udvalget for Vækst & Klima at drøfte oprensningen af Skjold Å.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Som opfølgning på en tidligere aftale med forvaltningen har udvalgsformand Lars Poulsen i en mail anmodet om at få en sag på udvalget for Vækst & Klimas møde i april måned vedrørende drøftelsen af oprensningen af SKJOLD Å.

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Udvalgene følger op på forårsseminaret for Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2024.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Historik

Økonomiudvalget godkendte den 19. februar 2024 tids- og procesplanen i forbindelse med Budget 2025. Heri indgik, at der, som i forbindelse med processen for Budget 2024, blev gennemført et forårsseminar for Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2024. Økonomiudvalget godkendte endvidere, at udvalgene skulle forelægges en opsamling på forårsseminaret på udvalgsmøderne i april 2024.

Sagsfremstilling

Der blev afholdt forårsseminar for Kommunalbestyrelsen den 26. februar 2024, hvor formålet var at introducere, temasætte og drøfte det politiske arbejde med budgetlægningen for 2025 og budgetoverslagsårene 2026-2028.

På forårsseminaret var der en grundig gennemgang af tids- og procesplanen i forbindelse med Budget 2025.

På forårsseminaret blev der som noget nyt allerede i februar måned givet en rammesætning af de forventede strategiske udfordringer på et overordnet niveau, ligesom der var en introduktion og drøftelse af nye muligheder indenfor de enkelte kerneområder. Dette danner fundamentet for den videre konkretisering af strategiske udfordringer og muligheder, som bliver præsenteret i udvalgene i juni, og som herefter forventes at indgå i det teknisk-administrative budgetforslag.

I vedlagte notat er der udarbejdet en detaljeret opsamling på forårsseminaret, herunder en overordnet opsummering af strategiske udfordringer og muligheder indenfor de enkelte kerneområder, såvel som et indblik i gruppedrøftelserne af dilemmafyldte spørgsmål, som er væsentlige for opgaveløsningen.

Frem til juni arbejder forvaltningen videre med at afdække og konkretisere de strategiske udfordringer, som blev skitseret på forårsseminaret, såvel som kerneområdernes generelle forventninger til de kommende år.

På udvalgsmøderne i juni 2024 vil det samlede overblik over de strategiske udfordringer og muligheder på det enkelte område blive præsenteret med henblik på drøftelse og kvalificering. Dette vil efterfølgende blive præsenteret for den samlede Kommunalbestyrelse på temamødet den 19. juni 2024 .

Der lægges op til, at udvalgene drøfter opsamlingen og giver eventuelle yderligere input til forvaltningens videre arbejde med det teknisk administrative budgetforslag.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGForårsseminar- sammenfatning.pdf

Beslutningstema

• Orientering om status for vandløb
• Orientering om staus på arbejdet i Jueslminde