Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til dispensation fra lokalplan 179 i forbindelse med opsætning af en 16 m høj pylon.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Sunset Boulevard søger om dispensation, fra lokalplan 179 til opsætning af 16 m høj pylon i arealet mellem bygningen og motorvejen E45. Ansøgningsmateriale er vedlagt som bilag.

Ansøgers argumenter for en dispensation:

Formålet med opsætning af 16 m høj pylon er primært, at gøre opmærksom på Sunset Boulevard's tilstedeværelse over for potentielle gæster, som kommer kørende af E45 i sydgående retning. Sunset Boulevard er i dag ikke synlig for gæster, som kommer fra nord af E45, idet de når forbi afkørslen, inden restauranten er synlig.

Med en forhøjelse af pylonen fra de i dag 8 m til 16 m vil Sunset Boulevard være i stand til at fange gæsterne, inden de når forbi afkørsel 58.

Sekundært påpeger Sunset Boulevard, at formålet også er at minde øvrige potentielle gæster om deres placering i Hedensted. Denne opmærksomhed har markant betydning for restaurantens omsætning. Sunset Boulevard forventer en øget omsætning på op mod 1 mio. kr om året. Hvilket ifølge Sunset kan omsættes til to nye stillinger på 25-30 timers (ugentligt). Modsat vil en omsætningsnedgang resultere i nedlæggelsen af samme stillinger.

Endvidere har Sunset Boulevard i en periode haft et banner placeret før afkørsel 58, som ifølge Sunset Boulevard har øget omsætning.

Bestemmelser i lokalplanen som berøres:

Formålsparagraffen:

At sikre at området disponeres og bebygges således, at der opnås et smukt helhedsindtryk i facader og skiltning m.v. så området fremtræder præsentabelt fra de overordnede veje

§9

Stk. 13. Fritstående skilte eller flag må ikke opsættes indenfor lokalplanens område udover de i stk. 14-18 nævnte delområder og skilte/flag linier. Ud mod motorvejen må der alene opsættes skilte i form af firmanavn og logo. Skiltningen skal tilpasses bygningens størrelse og karakter og må ikke rage ud over bygningsfacaden, hverken til siden eller over tag. Skiltningen skal godkendes af kommunen. Projektører og neonbelysning tillades ikke.

Stk. 14. Skiltning på den enkelte ejendom skal etableres efter en samlet skilteplan, som skal godkendes af Hedensted Kommune. Der må opsættes 1 facadeskilt mod Motorvej E45, Gesagervej eller Vestre Ringvej samt 1 facadeskilt mod den interne fordelingsvej. Facadeskilte skal udføres som enkeltstående bogstaver eller logo med maks. 2 m i højden på bygningsfacaden, og de skal ved størrelse,

skrifttype og farve tilpasses bygningens arkitektur. Skiltningen skal tilpasses bygningens størrelse og karakter og må ikke rage ud over bygningsfacaden, hverken til siden eller over tag.

Skiltning skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Skilte må ikke have en reflekterende overflade, og de skal udføres så der ikke forekommer gennemlyste skilteflader, kun skrift og logo må være gennemlyste, dog uden at blænde. Lys i skilte skal være stationært. Skilte må ikke

være bevægelige, og der må ikke opsættes neonskilte. Blændende spots må ikke anvendes.

Stk. 15. Fritstående skilte skal placeres i den angivne skiltelinie i delområde D1, D2, G og H mod motorvej E45, Gesagervej og Vestre Ringvej kan der opsættes 1 fritstående skilt pr. ejendom i form af søjleskilte med højde på mellem 4 - 8 m og med en max. dybde på 0,5 m og en bredde på 1 - 2 m. Skilte skal placeres i skiltelinien som vist på kortbilag 15 og principskitse 1 og 16.

Stk. 18. De på kortbilag 13 viste ubebyggede arealer i delområde D1, D2, E1, E2, F1, F2, G og H skal fremtræde som sammenhængende arealer med ensartet karakter og udformning, idet matrikelskel ikke må fremtræde synlige, herunder ved beplantning og lignende udover de hække der indenfor byggefeltet skal etableres i skel mellem naboparceller. Alle forarealer langs vejene A-B og C-D, dvs. arealerne mellem de interne fordelingsveje og byggefelterne skal fremtræde med en ensartet karakter og udformning.

Administrationens vurdering:

Der kan iht. Planlovens §19 stk. 1 dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, men ikke, hvis dispensationen er i strid med formålet eller principperne i lokalplanen. Hvor der i lokalplaner fastlægges mere eller mindre detaljerede bestemmelser om bebyggelsens, herunder skiltes ydre fremtræden er det netop for at skabe og fastholde et helhedspræg inden for lokalplansområdet.

En dispensation vil skabe præcedens, idet det herefter vil være vanskeligt, at fastholde lokalplanens bestemmelser og intentioner om, hvordan området disponeres.

Endvidere er der ikke argumenter, som ikke også andre vil kunne fremføre. Hvilket betyder at en dispensation er klart præcedensdannende for hele lokalplanområdet og dermed være afgørende for helheden. Konsekvensen vil blive, at det i fremtiden ikke vil være muligt for kommunen at regulere pyloner i området, hvorfor andre vil kunne få dispensation til tilsvarende i lokalplanområdet.

Administrationen indstiller, at der ikke gives dispensation. Der er tale om en bestemmelse, der er væsentlig for det samlede indtryk i området og som derfor kun bør dispenseres fra, såfremt der er meget tungtvejende argumenter og uden at det går ud over helheden.

Såfremt det besluttes, at der bør arbejdes mod en dispensation fra lokalplan 179 skal Vejdirektoratet høres og godkende polyonens højde og placering forinden kommunen kan meddele dispensation. Grundlaget for Vejdirektoratets behandling af lokalplansager er planlovens § 19, stk. 3 og §§ 28 og 29, stk. 3 samt kapitel 1 i Bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

Lovgrundlag

Planlovens §19 stk. 1, 3 og § 28 og 29, stk. 3 samt kapitel 1 i Bekendtgørelse om lokalplanlægning i forbindelse med vejanlæg m.v.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGSunset Boulevard_ Kildeparken 10 Hedensted - Ansøgning om forhøjelse af eksisterende pylon 1
• BILAGSB Hedensted 16mtr. pylon
• BILAGLokalplan 179
• BILAGBilag 1 - Oversigtskort

Beslutningstema

Orientering om opstart af lokalplanprojekt.

Historik

Sagen blev den 1. december 2014 behandlet af Udvalget for Fritid & Fællesskab.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har i 2014 implementeret en ny struktur, hvor der er fokus på den kommunale opgaveløsning med udgangspunkt i kerneopgaver. Kerneområdet Fritid & Fællesskab varetager blandt andet udviklingen i de lokale samfund, udformning af de fysiske rammer og hermed udarbejdelse af lokalplaner. Hvert år bliver ca. 10 lokalplaner udarbejdet af kompetencegruppe By og Landskab i samarbejde med andre kompetencegrupper i Fritid & Fællesskab og andre dele af administrationen. Forventninger om en stigning i lokalplansager på grund af den positive konjunkturudvikling stiller endnu højere krav til administrationen og byrådet med hensyn til faglig og ensartet sagsbehandling samt en effektiv lokalplanproces. I lokalplanarbejdet indgår både borgerinddragelse, drøftelser med ansøgere og konsulenter, faglige vurderinger af muligheder for udvikling, kommuneplantillæg, miljøscreening/vurdering, VVM-screening/vurdering. På baggrund af ovenstående er der behov for at igangsætte lokalplanprojekt og sikre, at By & Landskab bidrager bedst muligt til løsning af kerneopgaven.

Projektets formål:  sikre at Hedensted Kommune udarbejder lokalplaner med nødvendig faglig kvalitet i en samskabende og effektiv proces.

For at opnå lokalplanprojektets formål er der formuleret nedenstående mål og delmål, hvis opnåelse skal sikre lokalplanprojektets succes:

1.    At sikre ejerskab og ansvar på rette tid hos de involverede parter internt i administrationen.

o    Udarbejde procedurer for samarbejdet mellem relevante fagligheder med flere.

o    Revision af By og Landskabs skabeloner, standarder og procedurer.

2.    At styrke samskabelse mellem administration, politikere og borgere i lokalplanlægning.

o    Øge tilgængeligheden til lokalplaner og oplysninger om lokalplanlægning på kommunens hjemmeside.

o    Sikre/forbedre borgernes mulighed for indflydelse på den planlægning, der vedrører dem.

3.    At optimere den politiske proces samt sikre forståelse og ejerskab for lokalplanlægningen.

o    Udarbejdelse af strategi for borgerinddragelse.

o    Udarbejdelse af strategi for konsulentarbejde og udstykkers bidrag.

o   Byrådet tager stilling til mulighed for delegation af beslutningskompetencen. 

De første to af målene vil blive realiseret internt i administrationen.

Udvalget for Teknik skal tage stilling til resultater af arbejdet på realisering af det tredje mål, hvor der skal drøftes og tages stilling til strategier for borgerinddragelse og konsulentarbejde samt udstykkers bidrag. Herudover vil udvalget og byrådet tage stilling til eventuel delegation af beslutningskompetencen for vedtagelse af lokalplanforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner.

Behandling i udvalg og byråd forventes at ske på følgende møder:

-      Marts 2015: Udvalget for Teknik – Strategi for borgerinddragelse.

-      Maj 2015: Udvalget for Teknik – Strategi for konsulentarbejde og udstykkers bidrag.

-      September 2015: Udvalget for Teknik og byrådet – Delegation af beslutningskompetencen.

Projektbeskrivelse og målhierarki findes som bilag.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGMålhierarki Lokalplanprojekt_2014.11.24
• BILAGProjektbeskrivelse Lokalplanprojekt_2014.12.19

Beslutningstema

Tiltag omkring afgræsning og vandløbsvedligeholdelse ved/i Skjold Å opstrøms Bjerre Engsø

Økonomi

Kommunen har afholdt udgifter på ca. 40.000 kr. i forbindelse med hegningen + yderligere 20.000 kr. til at holde dyreholder skadesfri, da lodsejeren ikke som aftalt ansøgte om de mulige græsningstilskud på de nyhegnede arealer.

Historik

I 2010 indviede borgmester Kirsten Terkilsen officielt det store vandmiljøplans- og naturgenopretningsprojekt omkring Skjold Å - genslyngning af Skjold Å og Harredal Bæk samt etablering af Bjerre Engsø. Kort med projektområdet er vedhæftet som bilag. Det var et projektønske, at arealerne inden for projektområdet så vidt muligt afgræsses. Det er indføjet i den tinglyste deklaration for området. Lodsejerne blev ikke pålagt krav om afgræsning, for man kan ikke binde lodsejerne at foretage afgræsning for tid og evighed.

Kommunen har ikke haft nogen interesse i, at engene omkring Skjold Å, Harredal Bæk og Bjerre Engsø skulle gro til. Tværtimod kunne området tilføres en stor naturdynamik, hvis de lave områder blev afgræsset, så de ikke springer i pil, dunhammer og tagrør.

Da der blev mulighed for at søge tilskud til hegning inden for tidligere  VMP 2-områder, tog kommunen kontakt med lodsejerne omkring Skjold Å inden for det oprindelige projektområde, hvor der ikke allerede var hegnet og afgæsning. Udgangspunktet var at kontakte de lodsejere med store arealer for, at et hegningsprojekt ville batte noget. Dog ville områdets største lodsejer ikke være med, da han havde stor interesse i, at området udviklede sig i gunstig retning for jagtinteresserne, og afgræsning var ikke en af metoderne. Han fandt tilgroningen langt mere interessant. Det betød, at den østligste halvdel af engarealerne vest for Bjerre Engsø ikke kunne blive hegnet. Derefter var der tre lodsejere i den vestligste del, som ønskede at være med, samt en dyreholder, som ville stille sine dyr til rådighed for afgræsningen, såfremt der kunne opnås et græsningstilskud. Der blev indgået aftale om, at kommunen søgte midler hjem til hegning for 13 ha, mod at den ene lodsejer skulle søge tilskud til afgræsning. Arealet blev hegnet i vinteren 2013/2014, og dyrene sat på i foråret 2014.

Sagsfremstilling

Der har været ulemper for Skjold Å på grund af optrampning i vestkanten af indhegningen. Kommunen har derfor gennemgået Skjold Å for at vurdere behovet for indsatser, dels for at undgå optrampning, dels for at Skjold Å kan løbe mere frit. Det indstilles derfor, at følgende tiltag bliver iværksat:

• Røret i Skjold Å ved vestskellet af hegningen skal lægges om, så åen får et mere direkte forløb ind i røret og et mere direkte udløb af røret, end det er tilfældet nu. Derved kan vandstuvning opstrøms røret reduceres.
• Røret forlænges nedstrøms for at skabe en bredere overgang for dyrene.
• Der opsættes hegn de ca. 20 m nedstrøms røret, hvor der nu kan konstateres kreaturtramp i åen. Resten af strækningen med græsning på begge sider af åen er uden kreaturtramp og med fin afgræsning af grøde i åen. Der kunne konstateres tilgroning med rørgræs i vandløbets strømrende på de strækninger, hvor der er hegnet, og hvor der ikke bliver afgræsset. Se vedhæftede foto, der viser rørgræsproblemet.
• Skjold Å gennemgås med le og skovl på de strækninger, hvor der enten ikke græsses, eller hvor græsning kun foretages på den ene side. Her er der massiv opvækst af rørgræs, som bremser vandet. Et problem, der ikke ville være aktuelt, hvis det var muligt at få græsset hele strækningen. Græsningen holder rørgræs i ave. Hvis vi ikke får lodsejerne med på afgræsning, vil der skønsmæssigt være behov for manuel slåning i åen 3 gange om året, ved afgræsning vil der maksimalt være behov for én gennemgang årligt.

På de strækninger, hvor der ikke græsses på tværs af Skjold Å, kunne det konstateres, at strømrenden gror så kraftigt til i rørgræs, at vandet presses ud i engene, fordi rørgræsset stuver vandet og tilbageholder sand og dynd. Et enkelt sted kunne det konstateres, at Skjold Å har lavet et nyt forløb ind over engene og tilbage til det gamle, kanaliserede åforløb.

Hegning langs Skjold Å kan derfor ikke anbefales, på nær ved kreaturovergangen, hvor der er sket optrampning foran udløbet af det rør, som nu lægges om. Hegning vil bevirke større behov for slåning af grøde og vil bevirke større risiko for oversvømmelse af engene omkring Skjold Å.

Administrationen er fortsat interesseret i at få hegnet hele arealet, dels for at skabe en mere varieret natur i engene, dels for at reducere vedligeholdelsesudgifterne i Skjold Å, men dels har den lodsejer, der ikke vil have hegnet, klart givet udtryk for, at tilgroningen vil give bedre jagt, som er hans hovedinteresse for området, dels findes ordningen for hegningstilskud i VMP 2 områder ikke længere. Hvis der skal kunne søges tilskud på de ikke hegnede arealer, skal kommunen kunne dokumentere, at arealerne har en høj HNV-score (High Nature Value=høj naturværdi). På arealer under tilgroning med rørgræs vil det være mere end tvivlsomt, om arealerne kan præstere en tilstrækkelig høj HNV-score. Det vil blive undersøgt i løbet af foråret 2015.

Oversigtskort, kort for hegningsprojekt samt foto af rørgræsproblemet er vedhæftet som bilag.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOversigtskort
• BILAGKort over projektområder
• BILAGBillede
• BILAGKort, stående

Beslutningstema

 Der skal tages stilling til endelig vedtagelse af tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - separering af kloaksystem i del af Rask Mølle.

Økonomi

 Ingen bemærkninger.

Historik

Byrådet vedtog den 29. oktober 2014 at fremlægge forslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen i høring. Forslaget til spildevandsplantillægget har i overensstemmelse hermed været fremlagt i offentlig høring fra den 3. november 2014 til den 5. januar 2015.

Udvalget for Teknik har på mødet den 2. september 2014 godkendt hovedprincipperne for tillæg nr. 23 til spildevandsplanen.

Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi har på mødet den 16. juni 2014 godkendt ideoplæg og kvalitetsniveau for spildevandsplan 2015.

Sagsfremstilling

I høringsperioden er der indkommet en bemærkning fra Hedensted Spildevand A/S. På baggrund af denne henvendelse foreslås mindre justeringer af afgrænsning af et kloakopland. Ændringerne fremgår af Bilag 1 – Oversigtskort.

Endviderer præciseres i teksten, at der er tale om ophør af opspædet spildevand fra overløbsbygværket ved Rask Mølle. Herved undgås misforståelser i forhold til overløbsbygværket længere nedstrøms mellem Flemming og Hornborg, der også udleder til Møllebækken.

Der er ikke indkommet andre indsigelser eller bemærkninger til forslaget til spildevandsplantillægget i høringsperioden. 

Kommunikation

Det endeligt vedtagne tillæg til spildevandsplanen skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. De berørte grundejere vil få individuel besked.

Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse. 

Lovgrundlag

Lov om miljøbeskyttelse LBK nr. 879 af 26/06/2010, §32 

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGForslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - Kloakseparering af del af Rask Mølle

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling i 2015 til projektering og anlæg af cykelforbindelse fra Ribevej i Løsning til Bredgade i Hedensted.

Økonomi

Der søges en udgiftsanlægsbevilling på 4,5 mio. kr. og en indtægtsanlægsvilling på 1,8 mio. kr. 

Rådighedsbeløbene på netto 2,7 mio. kr. kan finansieres af rådighedsbeløb afsat til cykelstier på investeringsoversigten i 2015.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

På Udvalgsmødet for Teknik den 4. marts 2014 blev der udpeget de 2 cykelstiprojekter, Gludvej ved Kirkholm samt Løsning - Hedensted bymidte, som der skulle ansøges til i Vejdirektoratets cykelpulje 2014. Begge cykelstiprojekter opnåede tilsagn om 40% tilskud.  

Sagsfremstilling

Projektet omfatter anlægsaktiviteter med henblik på at skabe sammenhæng i cykelstinettet mellem Løsning og Hedensted ved opgradering af grusstier til asfalterede cykelstier (ca 1300 m), etablering af nye asfalterede cykelstistrækninger (ca. 685 m), omprofilering af vejanlæg med afmærkning til cykelstrimler (ca. 1680 m), stibelysning, hastighedsdæmpende foranstaltninger mv.

I forbindelse med det fysiske projekt gennemføres adfærdsfremmende kampagneaktiviteter for at få flere til at cykle, samt event ved åbning af stiforbindelsen. 

Projektet har fået støtte fra Vejdirektoratets cykelstipulje på 40% af anlægsudgiften.

Ved at igangsætte en projektering i starten af 2015 er det målet at gennemføre anlægsdelen af cykelstien inden sensommeren 2015.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOversigtskort og beskrivelse af cykelstiprojekt Løsning-Hedensted, projektansøgning til Vejdirektoratet, marts 2014.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling i 2015 til projektering og anlæg af cykelsti langs Gludvej mellem Kirkholm og Hosby.

Økonomi

Der søges en udgiftsanlægsbevilling på 6,7 mio. kr og en indtægtsanlægsbeviling på 2,7 mio. kr.

Rådighedsbeløbene på netto 4,0 mio. kr. kan finansieres af rådighedsbeløb afsat til cykelstier på investeringsoversigten i 2015.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

På udvalgsmødet for Teknik den 4. marts 2014 blev der udpeget de 2 cykelstiprojekter, Gludvej ved Kirkholm samt Løsning - Hedensted bymidte, som der skulle ansøges til i Vejdirektoratets cykelpulje 2014.

Begge cykelstiprojekter opnåede tilsagn om 40% tilskud.

Sagsfremstilling

Projektet omfatter anlæg af 1,5 km dobbeltrettet cykelsti langs Gludvej mellem Kirkholm og Hosby, som derved færdiggør en sammenhængende cykelstistrækning på ca. 12 km mellem Juelsminde og Glud.

I forbindelse med det fysiske projekt gennemføres der kampagneaktiviteter, der har til fomål at sætte fokus på den forbedrede adgang for cykelturisten på Juelsmindehalvøen, samt øvrige målgrupper af cyklister, der vil få glæde af den trafiksikrede forbindelse.

Projektet har fået støtte fra Vejdirektoratets cykelstipulje på 40% af anlægsudgiften.

Ved at igangsætte en projektering allerede i starten af 2015 er det målet at gennemføre anlægsdelen af cykelstien inden sensommeren 2015. 

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBeskrivelse af projekt Stiprojekt Kirkholm - Juelsmindehalvøen og øerne på cykel.
• BILAGBilag 1 -Oversigtskort

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til nedlæggelse af vejnavnet Linddana Vej, så vejstykket/stikvejen fremover hedder Erhvervsparken som stamvejen.

Økonomi

Udskiftning af vejskilte afholdes under driften.

Sagsfremstilling

Kommunen har lejet en af bygningerne på ejendommen Erhvervsparken 4, Ølholm til Tværfagligt Team. I den forbindelse ønskede man en adresseangivelse til denne bygning.

Området blev besigtiget, og det kunne konstateres, at adresseangivelsen på de enkelte bygninger på ejendommen ikke fulgte de nugældende regler, idet hver erhvervsejendom skal have sin egen adresse, og denne adresse skal være præcis i forhold til adgangsvejen/indkørslen.

Efter afholdt møde med ejer af Erhvervsparken 4 var der enighed om at arbejde videre med forslaget om at nedlægge vejnavnet Linddana Vej og lade vejnavnet Erhvervsparken fortsætte ned som stikvej, så de 4 af bygninger kunne bibeholde adressen Erhvervsparken 4 med nummerering A-D og dørnumre, som beskrevet i vedlagte bilag.

Dette medfører samtidig, at Linddana Vej nedlægges, og at vejstykket/stikvejen fremover hedder Erhvervsparken.

Virksomheden Linddana har ikke adresse til Linddanavej.

Kommunikation

Afgørelsen meddeles ejer og lejere/virksomhedsejere, forsyningsværker, Post Danmark, Alarmcentral m.fl.

Lovgrundlag

• Bekendtgørelse af lov om bygnings- og boligregistrering, LBK nr. 1080 af 5. september 2013, § 3
• Bekendtgørelse om vejnavne og adresser, BK nr. 436 af 2. maj 2014, § 3
• Vejledning i ny bekendtgørelse og regler for særlige områdetyper, fastsættelse af vejnavne og adresser, version 2.0 - 11. december 2014, kap. 4

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort Erhvervsparken, Ølholm
• BILAGIndstillingsnotat Vejnavneændring Ølholm

Beslutningstema

Gate 21 og NRGi har gennem dialog med kommuner, internationale casestudier og en benchmark-analyse sat fokus på danske kommuners muligheder og udfordringer på Smart City-området: De store byer vokser, mens landområderne affolkes, klimaet ændrer sig, og der er på alle måder pres på ressourcerne. Samtidig står vi midt i en unik teknologisk udvikling. Nye informations- og kommunikationsteknologier udvikles i et stadigt stigende tempo. Det skaber muligheder for nye løsninger på kommunernes udfordringer.

Administrationen planlægger 2 work-shops om Smart City i Hedensted Kommune ultimo marts 2015. Udvalget vil på mødet i februar 2015 få mulighed for at drøfte emnet nærmere.

På Smart City konferencen i København den 29. januar 2015 sættes fokus på smarte løsninger. Hvordan skaber vi det smarte samfund med borgerne i centrum? Hvordan skaber vi innovative løsninger med et stort vækstpotentiale? Og hvordan sikrer vi koordinering, innovation og synergi på tværs af fag og sektorer?

Det anbefales at Formændene for Udvalget for Teknik og for Udvalget for Fritid og Fællesskab deltager i konferencen.

Bilag

• BILAGinvitation2.callsmartcitykonference

Beslutningstema

Orientering om høring af borgerne og øvrige interessenter af hvilke ønsker og krav de har til den fremtidige affaldsindsamling inden denne skal sendes i udbud i år. Høringen sker ved hjælp af spørgeskema undersøgelse, sociale medier og workshop med fokusgruppe.