Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

Oversigten for juli 2023 er vedhæftet som bilag.

Vedhæftet er også Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse - udsendt fra RAR Østjylland 30. juni 2023.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAG2307 Ledinfo
• BILAGnyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-oestjylland-30-juni-2023

Beslutningstema

Orientering fra Borgerservice.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Orientering ved leder af Borgerservice, Jette A. Pedersen:

Genvurdering af sager omkring ekstra varme/el (se vedhæftede)

• Vi har løbende sager, men ikke ret mange.

Inflationshjælp (udbetalt i juni og august) automatisk udbetalt via KY

• Orientering om kriterierne.

Opfølgning på lukning af Borgerservice på Tørring og Juelsminde Bibliotek

• Vi har stort set ikke fået nogen henvendelser omkring det.

Henvendelser omkring MitID og Pas

• Fortsat mange henvendelser, skal vi have noget statistik med?
• Henvendelser fra andre kommuner, da der er få tider til pas og MitID.
• 8 ekstra kørelærere fra Horsens, fordi det er lettere at komme til i Hedensted.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGgenvurdering.xlsx
• BILAGHenvendelser okt til juli.xlsx

Beslutningstema

Orientering om slutevaluering af Flere skal med II, Bedre indsats til borgere i ressourceforløb og Afklaringspuljen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Chef for Arbejdskraft & Rekruttering Allan Munkholm deltager i punktet.

Jobcenter Hedensted har deltaget i to af de tre projekter, som indgår i vedhæftede evaluering fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR. Det er Bedre indsats til borgere i ressourceforløb og Flere skal med II. Projekterne blev gennemført i perioden december 2019 til juni 2022, Flere skal med II blev dog afsluttet med udgangen af marts 2022.

Formålet for Flere skal med II var at understøtte, at flest mulige aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere opnåede helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af lønnede timer. En central ambition med initiativet var samtidig, at udbrede Flere skal med indsatsmodellen til hele målgruppen af aktivitetsparte borgere over 30 år og understøtte, at Flere skal med - indsatsen forankres som normal indsats til målgruppen i landets kommuner.

Formålet for Bedre indsats for borgere i ressourceforløb var at løfte kommunernes arbejde med inddragelse af borgeren, særligt i forbindelse med forberedelse til mødet i rehabiliteringsteamet, opfølgning på indstillingen og indsats delene. Derudover var formålet at skabe mere volumen og kvalitet i de virksomhedsrettede indsatser, styrket fokus på lønnede timer.

Formålet for Afklaringspuljen var at sikre, at aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som havde modtaget kontanthjælp i mere end 8 af de seneste 10 år, afklaredes med hensyn til, om de fortsat skulle være på kontanthjælp. Hedensted Kommune havde ikke mulighed for at deltage i dette projekt.

Projekterne havde alle en fra STAR fastlagt indsatsmodel, der foruden en række faser i indsatsen også beskrev de kerneelementer, som indsatserne skulle bestå af. Kerneelementerne i projekterne var relativt ens:

1. Borger får hurtigst muligt en personlig jobformidler (primær kontaktperson), der bygger bro til arbejdsmarkedet. Hos Jobcenter Hedensted var den personlige jobformidler en virksomhedskonsulent.

2. Borgers eget jobmål sætter retningen.

3. Borgers CV på jobnet kvalificeres, og sammen med den personlige jobformidler arbejdes der med det rette personlige jobmatch i forhold til en virksomhed.

4. Løntimer fra dag 1 i virksomheden er det primære mål, dernæst aftale om praktik med konkret fokus på løntimer.

5. Hyppig opfølgning med fokus på fastholdelse og progression i lønnede timer.

6. STEP - up indsats - tværfagligt møde og plan i de tilfælde, der hvor den virksomhedsrettede tilknytning udebliver.

I projekt Bedre indsats i ressourceforløb indgik desuden elementer om tæt involvering af borger i forberedelse til rehabiliteringsteamets møde samt deltagelse af en virksomhedskonsulent på rehabiliteringsteamets møde.

Kendetegnende for målgrupperne på landsplan var, at 75% af deltagerne i Flere skal med II (FSMII) var på offentlig forsørgelse to år forud for deltagelse i projektet, og at 100% af målgruppen i Bedre indsats i ressourceforløb (BIR) var på offentlig forsøgelse to år forud for projektet. Endvidere har 4 ud af 10 borgere i det samlede projekt været i virksomhedspraktik forud for projektstart.

Forventningerne til resultaterne i de enkelte kommuners projekter blev generelt set indfriet. Nedenstående tabel angiver dels resultater under ét, dels de opnåede resultater for Hedensted.

Evalueringen angiver tre samlende hovedkonklusioner:

1. De deltagende kommuner er i høj grad lykkedes med at få borgerne i job.

På tværs af de tre puljer er de deltagende kommuner i høj grad lykkedes med projektets formål: At få borgerne i job. Den kvalitative analyse viser også, at man via et målrettet arbejde med kerneelementerne har implementeret et stærkt jobrettet fokus i de kommuner, der i høj grad lykkes med at få borgerne i beskæftigelse.

2. Løntimer er blevet en integreret del af indsatsen.

Evalueringen viser, at borgerne i målgruppen i stigende grad kommer ud på arbejdsmarkedet i løntimer. Den kvantitative analyse viser, at få løntimer ofte bliver en trædesten mod beskæftigelse på tværs af de deltagende kommuner. Fokus på løntimer afspejler sig også i implementeringsanalysen, hvor kommunerne beskriver en ændring i mindset mod løntimer i deres tilgang til målgruppen.

3. Kommunerne har implementeret indsatsmodellen som en del af normalindsatsen.

Implementeringsanalysen viser, at deltagerkommunerne samlet set har forankret projektets indsatsmodel i arbejdet med målgruppen. Det betyder, at borgeren ledes ind på et jobrettet spor fra starten - i mødet med den personlige jobformidler(virksomhedskonsulenten) og gennem arbejdet med jobmål. I de kommuner, der i høj grad lykkedes med at få borgere i job, fortæller jobformidlerne, at nøglen til at lykkes med indsatsen er tæt kontakt til og aktiv inddragelse af borgeren.

De væsentlige dele af evalueringsrapportens konklusioner samt betydninger for indsatsen i Hedensted Kommune gennemgås nærmere på mødet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGevaluering-flere-skal-med-ii-bedre-indsats-til-borgere-i-ressourceforloeb-og-afklaringspuljen.pdf
• BILAGUdvalget 14.08.2023 Evaluering af 3 projekter for borgere langt fra arbejdsmarkedet.pptx

Beslutningstema

To oplæg til investering i en styrkelse af den beskæftigelsesrettede indsats fremlægges til udvalgets drøftelse.

Økonomi

Håndholdt jobfokus for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Investering: Allokering af 1 medarbejder til det beskrevne projekt. Økonomiudvalget 530.000 kr. som finansieres ved nedskrivning af overførselsudgifterne med 1.782.060 kr.. Potentialet ved investeringen er en besparelse på 1.252.060 kr.

Unge i job med Socialt Frikort

Investering: Allokering af 1 medarbejdet til det beskrevne projekt. Økonomiudvalget 530.000 kr. som finansieres ved nedskrivning af overførselsudgifterne med 538.620 kr. Potentialet ved investeringen er en besparelse på 8.620 kr.

Økonomi har ikke yderligere kommentarer til de økonomiske aspekter.

Historik

På møde i Udvalget for Beskæftigelse den 6. juni, punkt 62 blev det besluttet, at iværksætte tre investeringsprojekter: Klar parat i job (a-dagpengemodtagere), Kompetenceporten og Flere i job (styrket virksomhedsrettet fokusering i indsatsen).

Politisk blev der fremsat et ønske om, at der blev beskrevet yderligere to projekter, et for de unge og et for de jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Sagsfremstilling

Chef for Ungeenheden Pia Hermanstad og chef for Arbejdskraft & Rekruttering Allan Munkholm deltager i punktet.

Nedenstående præsenteres to supplerende investeringsbeskrivelser: Hyppig håndholdt jobfokus på Jobparate kontanthjælpsmodtagere og Unge i job med Socialt Frikort. Beskrivelserne er udarbejdet på baggrund af ønsker fra Udvalget for Beskæftigelse.

Håndholdt jobfokus for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Motivation og baggrund:

Aktuelt er der på arbejdsmarkedet en relativ stor efterspørgsel på arbejdskraft. Alligevel har Hedensted Kommune en gruppe af jobparate kontanthjælpsmodtagere, og den gennemsnitlige varighed af afsluttede sager for de jobparate kontanthjælpsmodtagere er tæt på ½ år. Det vurderes, at der er et potentiale i at nedbringe den gennemsnitlige varighed af sagerne for de jobparate kontanthjælpsmodtagere ved at yde en indsats, hvorved flere ledige hurtigere og mere varigt kommer tilbage i beskæftigelse.

Aktuelt er der inden for et år ca. 25% af de ledige, der har afsluttet et forløb som jobparat kontanthjælpsmodtager, som vender tilbage til ydelsen eller lignende ydelser. En del af gruppen har dermed hyppige tilbagevendende forløb på ydelse, jf. tabellerne sidst i det vedhæftede dokument.

Investering

En virksomhedskonsulent, som også er jobcoach, allokeres til indsatsen med den klare opgave at iværksætte en særlig tidlig håndholdt virksomhedsrettet indsats, som bringer de ledige hurtigere og varigt tilbage i job. Målet er at reducere antal fuldtidspersoner i målgruppen jobparat kontanthjælp med 15. Sideeffekter af investeringen ventes at være:

• Flere kommer i job /deltidsjob med et højere ugentligt timetal.
• Højere andele af de jobparate kontanthjælpsmodtagere har lønnede timer og/eller er i virksomhedspraktik med henblik på job.
• Kortere gennemsnitlig varighed på ydelse for målgruppen.
• Tilgangen til fleksjob og ledighedsydelse begrænses.

Unge i job med Socialt Frikort

Motivation og baggrund:

I Hedensted Kommunes forsørgelsessystem er der en gruppe af unge, som kendetegnes ved en aktuel konkret vurderet begrænset arbejdsevne. Ofte bliver unge med disse karakteristika visiteret til fleksjob i en tidlig alder og oftest med et lavt ugentligt timetal på arbejdspladsen.

Investeringen har som formål at understøtte disse unges potentiale for øgede antal arbejdstimer, inden de evt. visiteres til fleksjob. Mange unge vokser ved at komme ud på en arbejdsplads, vokser når de får rigtig løn, opnår selvtillid, selvværd og øget funktionsevne ved den struktur og det sociale liv, som et arbejdsliv tilbyder.

Formålet med investeringen er at opbygge en tilgang og håndholdt indsats, hvorved unge får mulighed for at udvikle deres arbejdsevne gennem en kombination af Socialt Frikort og virksomhedspraktik. De unge vil med det Sociale Frikort kunne tjene op til 20.000 kr. årligt uden at skulle betale skat, og uden at ydelsen reduceres.

Fremtidsperspektivet er, at Jobcentret via den beskrevne indsats og tilgang opnår, at antal unge visiteret til fleksjob reduceres samt at de, som starter i fleksjob, som udgangspunkt har et væsentligt højere antal ugentlige arbejdstimer end målgruppen har i dag.

Investering

Investeringen skal samlet set bidrage til

• At flere unge fastholder ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet.
• At unge, som fremover visiteres til fleksjob, har et gennemsnitligt højere ugentligt timetal på jobbet, sammenlignet med i dag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at investeringsprojekterne drøftes, og der tages stilling til hvorvidt et eller begge investeringsprojekt(er) tages med i budgetforhandlingerne.

Bilag

• BILAGUng i job med Socialt Frikort.doc
• BILAGHåndholdt jobfokus for jobparate kontanthjælpsmodtagere final

Beslutningstema

Ny fokusrevision af 225-timers reglen fremlægges til orientering

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Punktet blev behandlet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 6. juni 2023.

Sagsfremstilling

Den 15. juni har Hedensted Kommune modtaget meddelelse fra KOMBIT, som oplyser, at Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering, STAR ønsker at vide, om der er sket korrekt administration af 225-timersreglen, og hvis ikke at kommunen så af egen drift gennemgår sagen på ny.

STAR fandt ved sin gennemgang af sagerne 55 sager fordelt på 42 kommuner, hvor det skulle valideres, hvorvidt om der er sket korrekt administration af 225-timersreglen.

I Hedensted Kommune har vi fundet én sag, som skulle valideres til STAR.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGNotat om fokusrevision på 225-timers reglen.doc

Beslutningstema

Orientering om aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Chef for Ungeenheden Pia Hermanstad deltager i punktet.

Der er den 24. maj 2022 indgået politisk aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU. Aftalen træder i kraft den 1. august 2023.

Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) er med sine ca. 5.500 elever hjørnestenen i uddannelsen af unge med særlige behov. For størstedelen af de unge er det den eneste uddannelse, de får. Uddannelsen er derfor et afgørende afsæt for deres voksenliv, arbejdsliv, fritidsliv og sociale liv.

Den indgåede aftale skal sikre, at de unge kommer godt videre efter deres uddannelse.

STU-målgruppen oplever typisk flere udfordringer i deres liv end gennemsnittet af en ungdomsgeneration, og eleverne har derfor behov for individuel tilrettelæggelse af deres uddannelsesforløb, så de får de bedst mulige forudsætninger.

Unge med særlige behov skal have mere indflydelse på deres uddannelse.

Aftalen indebærer, at de unge skal have ret til at vælge imellem flere tilbud. Kommunen skal derfor præsentere de unge for flere relevante STU-tilbud, og de unge sikres yderligere indflydelse ved, at de fremover får mulighed for at udfordre kommunernes valg af tilbud med et alternativt forslag, som kommunen skal tage stilling til. Aftalen indebærer også, at kommunerne skal være opmærksomme på måden, de unge inddrages på i både visitationsprocessen og i den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen, så de unge har reel medbestemmelse.

For at give de unge og deres familier et overblik over uddannelsesmulighederne, etableres der en STU-portal over de STU-udbydere, kommunerne samarbejder med inkl. kommunernes egne STU-tilbud.

Med aftalen skal kommunernes myndighedsansvar over for både elever og uddannelsessteder tydeliggøres. Der indføres en ny skabelon til kvalitetsaftaler, som kommunen kan bruge, og der udarbejdes centrale anbefalinger til kvalitetsparametre med inddragelse af relevante interessenter. Anbefalingerne skal understøtte kommunernes mulige kvalitetskrav til uddannelsesstederne i kvalitetsaftalen og i kommunernes eventuelle og uvildige tilsyn med uddannelsesstederne.

Hovedelementer i aftalen – aftalens ni elementer:

1. Skærpet formål med STU

De unge skal have de bedste forudsætninger for at komme godt videre i tilværelsen efter STU.

Derfor skærpes formålet med STU, så det bliver tydeligere rettet mod at give de unge de bedste muligheder for videre uddannelse og beskæftigelse. For de unge, hvor arbejdsmarkedet eller videre uddannelse ikke er en mulighed, skal der fortsat være et tydeligt mål om, at eleverne opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet.

2. Flere rettigheder for valg af tilbud

For at give de unge mere indflydelse på deres uddannelsesforløb, og sikre at deres drømme og ønsker for fremtiden vægter højt, skal kommunen tage stilling til og vejlede den unge ud fra de forslag, den unge selv kommer med. Derfor indføres nye rettigheder til de unge, der konkret får ret til at:

• vælge mellem flere relevante tilbud, som kommunen er forpligtet til at præsentere og vejlede i forhold til.

• komme med et alternativt forslag til kommunens foreslåede tilbud, der har samme visitationsniveau, herunder pris, og som den unge mener kan tilgodese indholdet i sin forløbsplan.

3. Tydeligere myndighedsansvar

For at understøtte et større fokus på kommunernes ansvar over for både STU-elever og de benyttede uddannelsessteder, tydeliggøres de eksisterende krav til kommunernes overenskomster med uddannelsesstederne ved at skrive dem direkte i STU-loven og STU–bekendtgørelsen.

Overenskomsterne skifter navn til kvalitetsaftaler, som fremover skal indeholde en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommune og uddannelsessted. Kommunerne skal også orientere om STU på deres hjemmeside.

4. Fagligt grundlag for specialplanlægning

Der etableres et fagligt grundlag for politisk stillingtagen til specialplanlægning på STU-området gennem kortlægninger og analyser af den samlede vifte af STU-tilbud. Det faglige grundlag skal give overblik over relevante tilbud og STU-målgruppens behov i kommunerne og understøtte bedre udnyttelse af ressourcer.

5. Bedre overblik over STU-tilbud

De unge og deres familier skal have et bedre overblik over, hvilke uddannelsessteder der findes, og der etableres derfor en STU-portal over eksisterende uddannelsessteder, der udbyder STU. Alle uddannelsessteder skal registres i portalen.

6. Tidlig afklaring og bedre overgang

De unges perspektiver, fremtidsmuligheder og ønsker skal afklares, inden de afslutter deres STU. Det skal understøttes af en generel opstramning af udslusningsredskaber og -indsatser for de unge. Bl.a. opdeles det nuværende kompetencepapir i et ressourcepapir og et uddannelsesbevis, og der indføres skærpede krav til udarbejdelsen af ressourcepapir samt udslusningsmøde.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan forløbsplanen og ressourcepapiret kan nytænkes for at sammenkoble den unges progressionsmål under uddannelsesforløbet og overgangen fra STU.

7. Unges ret til at blive hørt

Kommuner og uddannelsesinstitutioner skal i højere grad inddrage den unge i visitationsprocessen og tilrettelæggelse af uddannelsen. Bl.a. gennem elevernes ret til at oprette et elevråd, så de unge kan få øget indflydelse på egen uddannelse.

8. Seksualvejledning til unge i STU-målgruppen

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan STU-målgruppen meningsfuldt kan få relevant seksualvejledning, herunder om køn og seksualitet.

9. Økonomimodel for STU

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til økonomimodellen for STU med særligt fokus på afdækning af priser og kvalitet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAG220525-Aftale-om-flere-rettigheder-og-bedre-tilrettelaeggelse-af-STU.pdf

Beslutningstema

Deltagelse i projekt FREMFÆRD

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Dansk Socialrådgiverforening og KL inviterede i juni 2023 landets kommuner til at deltage i projekt FREMFÆRD.

Projektet tager udgangspunkt i, at flere og flere unge i de seneste par år er kommet i uddannelse og beskæftigelse, men at vi langt fra er i mål. Omkring 42.000 unge under 25 år er hverken i uddannelse eller job. Og står man som ung uden job eller uddannelse, kan det have store konsekvenser for livskvaliteten.

Der er ikke tale om nye udfordringer, så der er stort potentiale for udvikling, hvor KUI er en del af en bærende løsning. Formålet er at gøre alle unge klar til uddannelse og job.

Siden implementering af KUI har kommunerne fået gode erfaringer med det tætte tværfaglige samarbejde. Disse erfaringer skal i spil, deles og arbejdes videre med, da der er en begrundet formodning om, at KUI har været medvirkende til, at antallet af unge under 25 år uden uddannelse og job er faldet fra 45.000 til 42.000 i 2021.

Dette er således udgangspunktet for Dansk Socialrådgiverforening og KL’s invitation til et samarbejde, som har til formål at dele og udbrede gode erfaringer og understøtte en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats.

Projektet vil tage udgangspunkt i følgende problemstillinger

• Hvordan understøtter og samarbejdes der bedst om at få de unge i uddannelse og job?

• Hvordan arbejdes der på tværs og sammen med den unge mod fælles mål?

• Hvad sker der i praksis? Hvordan findes der frem til de unges potentialer?

Vi har meldt positivt tilbage på gerne at ville deltage i projektet og har været så heldige - sammen med Bornholms, Egedal, Faxe, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Horsens, Langeland, Lolland, Lyngby Taarbæk, Tårnby, Odense og Vallensbæk Kommuner - at være udtaget til deltagelse.

Den konkrete rammesætning af projektet vil blive formet med de deltagende kommuner (repræsenteret ved ledelse og medarbejdere).

Projektbeskrivelsen er vedlagt som bilag.

Da projektet er en del af Fremfærd Borger, er deltagelsen gratis.

Chef for Ungeenheden Pia Hermanstad deltager i punktet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGProjektbeskrivelse af FREMFÆRD til kommunerne.pdf

Beslutningstema

Temadrøftelse i Socialpsykiatrien.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Drøftelse af tilbud i Socialpsykiatrien.

- Herunder gennemgang af nye tilbud og overvejelser af nyt tiltag.

Chef for Socialpsykiatri og Rusmiddelcenter Anne Marie Borggaard deltager i punktet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Oplæg i forbindelse med ændring af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede borgere samt ændring af indsatsen på hjemløseområdet fremlægges til drøftelse.

Økonomi

I forbindelse med omlægning af indsatsen for dobbeltdiagnosticerede borgere fjernes DUT midler fra kommunerne til regionen i periode 2025-2027. Omlægning af DUT midler betyder over perioden, at Hedensted Kommunen skal aflevere:

2024: 0 kr.

2025: 132.000 kr.

2026: 950.000 kr.

2027: 1.250.000 kr.

Hertil kommer tilbagebetaling af DUT-midler vedr. tomgang på de særlige pladser:

2024: 400.000 kr.

2025: 800.000 kr. (permanent nedskrivning af socialpsykiatriens budget).

Omlægningen af indsatsen vedrører borgere med psykiatriske diagnoser herunder ADHD og samtidigt misbrug. Målgruppen af borgere kendes delvist i dag i hhv. Socialpsykiatrien, Voksenhandicap og på Rusmiddelcentret.

Ændring af regler for statstilskud for borgere med ophold på forsorgshjem:

Indsatsen i forhold til borgere med ophold på forsorgshjem ændres. Det betyder, at statsrefusionen til kommunerne omlægges markant. I dag ydes 50% refusion på ophold på forsorgshjem – uanset hvor længe opholdet varer. Når lovændringen er fuldt indfaset omlægges således, at der ydes refusion på 50% for opholdets første 3 måneder – herefter bortfalder statsrefusionen.

Statsrefusionen omlægges således, at refusionen bortfalder efter 3 måneders ophold på forsorgshjem.

Herefter skal kommunerne tilbyde borgeren:

• Intensiv bostøtte efter ny bestemmelse i servicelovens §85a i op til 2 år, hvortil der ydes statsrefusion.
• Der ydes refusion på midlertidige døgnophold efter Servicelovens § 107 i op til 6 måneder f.eks. i forbindelse med afklaringsophold.
• Der ydes refusion i op til 2 år til midlertidige tilskud til husleje.

Indsatsen fra kommunen, når borger skal ud i egen bolig med bostøtte, skal tilrettelægges efter housing first principperne.

Det betyder samlet, at Hedensted Kommune tilføres ca. 1.700.000 kr. til den samlede indsats fra 2024.

I skrivende stund afventes nærmere om præcise vilkår i bekendtgørelsen. Denne forventes jf. ministeriet i løbet af august måned 2023. Ændringerne træder i kraft fra 1. oktober 2023.

Historik

Regeringen gennemfører en ændring i ansvarsfordelingen mellem regioner og kommuner i forhold til borgere med psykisk sygdom og samtidigt misbrug. Målet er en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, hvor regionerne for målgruppen fremadrettet skal have et integreret tilbud, der både omfatter udredning og behandling af den psykiske sygdom samt behandling for misbrug i økonomiaftalen.

Der foreligger et fagligt oplæg i 10-årsplanen for psykiatrien. Målet er at sikre en samtidig og koordineret behandling af den psykiatriske lidelse, misbrug og evt. somatisk sygdom. Fra 2024 skal et regionalt forankret samlet tilbud for nogle dobbeltdiagnosepatienter indfases. Andre af borgerene vil forblive i de kommunale tilbud via primært socialpsykiatrien, misbrugscentre og dele af voksenhandicap.

Hjemløse:

Det er regeringens mål med omlægningen, at kommunernes incitament til hurtigt at hjælpe borger ud i egen bolig øges. Samtidig skærpes kravet til, hvad der kaldes akut hjemløshed, og dermed til at forsorgshjemmet er mere præcise i forhold til deres visitationskriterier.

Ændringen indfases fra 1. oktober 2023.

Sagsfremstilling

Chef for Socialpsykiatri og Rusmiddelcenter Anne Marie Borggaard deltager i punktet.

Nedenfor præsenteres de to lovændringer i overordnede beskrivelser. Vedhæftet er de nuværende mere uddybende beskrivelser, som vil blive gennemgået på mødet – herunder drøftelse af de konkrete forventninger til konsekvenserne af lovændringen for Hedensted kommune.

Baggrund:

Borgere med dobbeltdiagnoser – dvs. samtidig psykiatrisk lidelse og misbrug - har historisk været vanskeligt stillede i forhold til at modtage relevant behandling for deres udfordringer. I det psykiatriske system har der været krav om, at borgere skal være ude af misbrug i op til 6 måneder, inden der kan laves udredning og behandling for psykisk sygdom.

Målgruppen er nogle af de mest belastede borgere med betydelige funktionsnedsættelser, bl.a. som følge af misbrug og psykiatriske diagnoser. Derfor formår de ofte ikke at fremmøde stabilt i den kommunale misbrugsbehandling, hvilket i praksis er forudsætning for, at de kan komme videre i det psykiatriske system. Fremmøde i det psykiatriske system til ambulant misbrugsbehandling er ligeledes belastende for borgeren, der som følge heraf ofte udskrives administrativt i regionspsykiatrien.

Fra 1. september 2024 skal regionerne tilbyde et helhedsorienteret tilbud, der kan tage hånd om borgerens samtidige problematikker. Dvs. samtidig behandling af både misbrug og psykisk lidelse. Det er estimeret, at der på landsplan er 9.600 borgere i målgruppen – hvoraf halvdelen på nuværende tidspunkt ikke er kendt i den kommunale misbrugsbehandling og ofte heller ikke i det øvrige kommunale system. Sidstnævnte er den målgruppe, der først iværksættes tilbud for. Kommunerne kan således ikke forvente at kunne henvise borgere til tilbuddet før sidste halvdel af 2025.

Tilbuddet skal være fuldt indfaset i 2027.

Omlægningen af indsatsen rummer en række gode initiativer – herunder opgør med den traditionelle opfattelse af, at borgeren skal være ude af misbrug, inden der kan udredes for eller behandles en psykiatrisk lidelse. Indsatsen kan være udekørende og foregå f.eks. på borgerens bosted, i borgers hjem eller på et Rusmiddelcenter. Det er en klar forbedring af de eksisterende tilbud, at kravet om stof- eller alkoholfrihed bortfalder. Såfremt der reelt etableres udekørende tilbud, hvor borger behandles der, hvor borger opholder sig, vil det i en kommune som Hedensted også være en klar forbedring.

Der følger dog også en række bekymringer:

• Målgruppen er borgere med ”behandlelige” psykiatriske lidelser, dvs., de ”ikke behandlelige psykiatriske lidelser” fortsat vil forblive i kommunalt regi – såfremt de er kendte af kommunen.

• Der er tale om et frivilligt tilbud.

• Borgere kan vælge at forblive i det kommunale system.

• Det er usikkert, hvilken indsats borgeren skal tilbydes, når den regionale behandling er afsluttet.

• Hvad skal der ske med den del af målgruppen, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt i det kommunale system – estimaterne opgør dette til 50% af målgruppen, og det må forventes, at disse borgere, efter et forløb med integreret

regional behandling, skal have støtte af den ene eller den anden form efter behandlingen i regionen.

Kommunerne har således fortsat udgifter til såvel rusmiddelbehandling og indsatser fra Socialpsykiatrien og velfærdsområdet – for de dobbelt diagnosticerede borgere. Kommunerne vil fremadrettet også have en forpligtelse i forhold til de borgere, der enten ikke opfylder visitationskriterierne, eller som fravælger det regionale tilbud.

Forventede konsekvenser

En del af borgerne med dobbeltdiagnoser vil forventeligt vælge at forblive i den kommunale misbrugsbehandling – primært borgere, som ikke formår at fremmøde stabilt i det regionale tilbud. Dette skyldes, at der fra start er planer om ambulante tilbud.

I visitationskriterierne fremgår, at der ikke bør ske administrative udskrivninger af borgere ved udeblivelser - i praksis må dette dog forventes. Disse borgere kan søge hjem i f.eks. kommunale tilbud.

Det er regionerne, der har visitationskompetencen til den integrerede behandling – henvisning kan på sigt ske fra kommuner og praktiserende læger. De borgere, som ikke visiteres ind i tilbuddet, skal have alternative tilbud fra kommunerne og/eller regionerne.

Der kan forventes, at kommunen skal udvikle opfølgende indsatser i forhold til borgere, som afslutter behandling i det regionale tilbud. Det kan f.eks. være i form af tilbagefaldsforebyggende indsatser, bostøtte, botilbud eller lignende.

Visitationskriterierne tager udgangspunkt i, at behandling sker på lavest mulige niveau, hvor det højeste niveau er det integrerede regionale tilbud.

Det forudsættes, at der er et kommunalt tilbud om misbrugsbehandling også for dobbeltbelastede borgere, at der fortsat kan ydes bostøtte og andre indsatser til målgruppen, samt at der fortsat iværksættes parallelle indsatser, dvs. at borgeren er i kommunal misbrugsbehandling og samtidig modtager behandling for sin psykiske lidelse i regionale regi.

Hertil kommer, at borgeren i målgruppen for den integrerede indsats kan vælge tilbuddet fra og forblive i det kommunale system. Kommunerne skal således fortsat opretholde beredskab inden for misbrugsbehandling også til dobbeltbelastede borgere, som enten ikke ønsker det regionale tilbud, eller som ikke opfylder visitationskriterierne, eller som har en ”ikke behandlelig psykiatrisk lidelse”.

Der findes på nuværende tidspunkt ikke en specifik liste over behandlelige psykiske lidelser. Det forventes, at diagnoserne kan være:

• Stofudløste psykoser.

• Skizofreni.

• Svære affektive lidelser f.eks. bipolar ledelse, depression med psykotiske symptomer.

• Svære angstlidelser f.eks. PTSD.

• ADHD.

Borgere med ophold på forsorgshjem

Baggrund og motivering

Ønske om øget incitament fra kommunernes side til at afkorte længden af ophold på forsorgshjem – refusionen omlægges således, at der ydes refusion i op til 3 måneder (overgangperiode 4 måneder), når en borger opholder sig på forsorgshjem. Herefter kan kommunernes modtage refusion på bostøtte i egen bolig eller i forbindelse med midlertidige botilbud.

Der ydes refusion på:

• Ophold på forsorgshjem i op til 3 måneder (fuldt indfaset).

• Bostøtte efter Servicelovens § 85a i op til 2 år.

• Refusion på midlertidige botilbud – Servicelovens § 107 i op til 6 måneder – herefter refusion på bostøtte i op til 18 måneder – kan være relevant, hvis borger skal udredes for konkrete lidelser.

Nye regler og præciseringer:

For at borgere kan tage ophold på forsorgshjem, skal behovet være akut, og formålet at hjælpe i den akutte fase i overgangen til egen bolig.

Kommunerne kan udskrive borgere fra forsorgshjem efter en række betingelser:

• Der foreligger handleplan (det gør der allerede for Hedensted borgere).

• Borgen har fået anvist en bolig eller botilbud.

• Der kan iværksættes bostøtte umiddelbart i forlængelse af udskrivning (så bolig kan fastholdes).

• Borger har underskrevet lejekontakt (borger er ikke forpligtiget hertil).

• Udskrivning kan først ske, når borger har nøglen til ny bolig.

Udskrivning fra forsorgshjem kan indbringes for Ankestyrelsen, der skal træffe afgørelse på 8 uger.

Efter et ophold på forsorgshjem kan kommunen - med henblik på, at borger fastholder egen bolig- få refusion på:

• Huslejetilskud i op til 5 år – hvis der herefter er udsigt til, at borger selv kan betale.

• Huslejetilskud også for borgere i risiko for hjemløshed.

• Huslejetilskud også i private boliger.

Der indføres en ny § 85a – bostøtte efter Housing First metoder (intensiv i starten for senere at udfases f.eks. CTI. Der vil i løbet af efteråret udbydes kompetenceudvikling i Housing First via Socialstyrelsen, ligesom der pt. afventes opdateret bekendtgørelse og vejledning om ændringerne.

Det bemærkes, at borger kan vælge, om bostøtten evt. skal leveres fra forsorgshjemmet. Det er derfor nødvendigt at opstille nogle kriterier for, hvornår vi kan træffe afgørelse om, at det ikke er forsorgshjemmet, der skal levere bostøtten – et kriterium kan f.eks. være geografi.

Omfang af hjemløshed i Hedensted kommune:

I perioden fra 1. januar 2023 til d.d. har 16 borgere haft ophold på forsorgshjem. Heraf ønsker 50% ikke at bosætte sig i Hedensted kommune. 1 borger har sagt nej til flere ledige boligtilbud, da borger alene ønsker at bo i Horsens og i en ældrevenlig bolig. 1 borger ønsker ikke at vende tilbage til Jylland og medvirker reelt ikke til at finde anden bolig.

Målgruppen er således begrænset i Hedensted kommune. Den største udfordring er pt. at finde egnede billige boliger til hjemløse borgere.

Der skal iværksættes den særlige bostøtte, som i omfang vil være betydelig større, end det vi kender fra den vanlige bostøtte. Ligeledes skal der laves samarbejdsaftaler med Socialpsykiatrien og Velfærd i forhold til at sikre hurtig sagsbehandling, når borger tager ophold på forsorgshjem.

Økonomi

Hedensted kommune tilføres ca 1.700.000 kr til omlægningen af indsatsen – dette skal dække alt fra huslejetilskud til bostøtte og administration af ordningen samt betaling til andre kommuner eller forsorgshjem, hvis bostøtten leveres fra andre leverandører. Endelig skal de tilførte midler dække fuld betaling for ophold på forsorgshjem, der varer længere end 3 måneder.

Der skal uddannes medarbejdere til indsatsen – evt. udpeges/ansættes specifikke medarbejdere i Housing First.

Det skal besluttes, hvordan der følges op på økonomien, hvordan visitation og opfølgning på bostøtte og botilbud skal foregå.

Det skal besluttes, hvordan samarbejdet mellem Socialpsykiatri, Rusmiddelcenter, Borgerservice og Velfærd skal tilrettelægges. Indsatsen skal prioriteres, og der skal kunne sagsbehandles inden for 3 måneder fra en borger tager ophold på forsorgshjem, idet der herefter vil skulle betales fuld takst for ophold på forsorgshjem.

Der skal iværksættes samarbejde med boligforeninger, således der reelt kan tilbydes boliger til forsorgshjemsborgere, evt. ved anvendelse af anvisningsretten. Første møde med boligforening er aftalt.

Det bemærkes, at ældreboliger og ungdomsboliger kan anvises som bolig for hjemløse i det omfang, at der ikke er lejere til boligen inden for det oprindelige segment, og at huslejen kan kategoriseres som ”billig” (3500 kr.) efter huslejetilskud.

Der skal desuden laves aftaler om placering af budget samt opfølgning på udgifterne forbundet med lovændringen. Det er vigtigt, at økonomien kan følges tæt på området.

Der er oprettet en rækkes puljer, som kan søges i forbindelse med etablering af særlige billige boliger. Det skal besluttes, om Hedensted ønsker at gå den vej og etablere nye billige boliger.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at sagen drøftes og forvaltningen arbejder videre med implementeringen.

Bilag

• BILAGfaelles-udlejningsaftale-aaalborg-kommune.pdf
• BILAGKL konference 2-oplaeg-niels-sandoe-pedersen.pdf
• BILAGwebinar-hjemloeshed-220623-slides-samlet.pdf

Beslutningstema

Nye reformveje 3 - reformkommissionens anbefalinger fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der kan tage hånd om en række komplekse udfordringer, som de seneste års reformer ikke har kunnet løse. Temaerne for kommissionens arbejde har været tredelt:

• Bedre uddannelser for alle.
• Flere i job.
• Flere og bedre job.

I deres arbejde har Reformkommissionen valgt tre pejlemærker for effektvurderingen af deres anbefalinger: Social mobilitet, Beskæftigelse og Produktivitet.

Nye reformveje 1 gav anbefalinger om videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelser samt erhvervsliv. Rapporten udkom den 6. april 2022. Nye reformveje 2 præsenterede anbefalinger til dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsområdet - med fokus på en attraktiv vej gennem uddannelsessystemet for alle unge. Denne rapport udkom den 3. maj 2023. I Reformkommissionens seneste og sidste rapport, Nye Reformveje 3, er angivet i alt 48 anbefalinger til, hvordan flere i gruppen af knap 200.000 unge og voksne, der mere eller mindre er permanent på offentlig forsørgelse, kan hjælpes til at komme tættere på uddannelse eller arbejdsmarkedet. Kommissionen præsenterer sine anbefalinger i tre dele:

Del 1 : Kommuner spiller en hovedrolle.

Del 2 : Staten skal understøtte omstillingen i kommunerne.

Del 3 : En ny rolle for virksomheder, organisationer og civilsamfund.

En del af anbefalingerne er rettet mod jobcentrene. Mange af anbefalingerne handler om at sætte kommuner og jobcentre fri for statslige proceskrav, om at sætte fokus på job som både et middel og et mål i indsatsen, om at samordne indsatser samt om fordele i partnerskaber med virksomheder og civilsamfund. Nedenstående er de samlede anbefalinger fra Nye reformveje 3. Anbefalingerne gennemgås og uddybes på mødet.

Del 1 Kommuner spiller en hovedrolle

• Politisk ejerskab i kommunerne - en langsigtet strategi.
• Fokus på løntimer på arbejdsmarkedet for udsatte målgrupper skal være et fælles pejlemærke i såvel beskæftigelsesindsatsen som i socialindsatsen, der skal være en bedre koordinering af indsatserne.
• Resultatmål for løntimer på arbejdsmarkedet for de udsatte målgrupper. Udvikling af et resultatmål og en vidensdeling, der viser, hvordan kommunerne lykkes med at få voksne på kanten af arbejdsmarkedet i løntimer.
• Borgerinddragelse for borgere med komplekse problemer - sikre tillid til og ejerskab for indsatserne.
• Lokal løsning på en kommunal ungegaranti. Alle kommuner skal garantere, at alle unge med behov hjælpes til at fremme deres potentiale og muligheder for et godt liv.
• Udvidelse af KUI-målgruppen til det 30. år.
• Kommunal strategi for forpligtigende partnerskaber med virksomheder og civilsamfund - forankret i kommunalbestyrelsen for at sikre politisk ejerskab.
• Sociale klausuler ved udbud under tærskelværdierne.
• Udbredelse af virksomme indsatser, herunder parallelle og helhedsorienterede tilgange til at støtte borgeren i at opnå beskæftigelse parallelt med håndteringen af sociale og andre problematikker.
• Kompetenceopbygning blandt sagsbehandlerne, herunder anbefaling om at styrke sagsbehandlernes kompetence til at inddrage borgerens egne perspektiver samt kompetencer til at arbejde tværfagligt og inddrage civilsamfundet i løsningerne.
• IT-understøttelse af helhedsorienterede indsatser - sammentænkning af IT-systemer på tværs af forvaltninger for at smidiggøre processerne.
• Jobpræmie til kommunerne på 60 kr. pr. løntime, når borger med flere års offentlig forsørgelse kommer i ordinær beskæftigelse. Indtægter fra jobpræmieordningen kan benyttes til serviceudgifter.
• Enklere administration af fleksjob - herunder at KL tager initiativ til ens blanketter i alle kommuner.
• Kapitalindskud til Den Sociale Investeringsfond (DSI). Der tilføres 25 mio. kr. i ny kapital til DSI for at modne markedet for sociale effektinvesteringer i Danmark med det mål at få flere langvarigt offentligt forsørgede i ordinær beskæftigelse (hel- eller deltid/løntimer).
• Udvikling af standardmodel og kontrakt for at mindske transaktionsomkostninger ved sociale effektinvesteringer.

Del 2 Staten skal understøtte omstillingen i kommunerne

• Justeringer af serviceloven og Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LAB. Kommissionen anbefaler, at serviceloven skal have mere fokus på beskæftigelse, samt at LAB skal reformuleres, så indsatser efter LAB
  skal iværksættes med det formål, at den enkelte borger opnår øget mestring af eget liv - og kommer i beskæftigelse. Kommissionen anbefaler også, at dette skal ske i samarbejde med den enkelte borger.
• Afskaffelse af datatilsyn og mål for aktivering og samtaler - dvs. afskaffelse af det skærpede tilsyn. Der skal i større grad måles på resultater af indsatser.
• Mindre bureaukrati og mere frihed til individuelle indsatser til borgeren. Lempelse eller fjernelse af en række proceskrav skal skabe større rum og frihed til lokale individuelle løsninger for den ledige.
• Bedre vejledning til borgerne. Herunder f.eks. øget brug af digital vejledning om ret og pligt frem for mundtlig ved samtale eller anden form for faglig vejledning.
• Brugerne skal have en stemme - årlig undersøgelse af brugertilfredshed.
• Mere frihed for de unge - afskaffelse af uddannelsespålægget.
• Afskaffelse af aktivitetstillægget til de unge i kontanthjælpssystemet.
• Nye visitationskategorier med jobfokus for alle.
• Afklaringsret for de mest udsatte borgere i kontanthjælpssystemet, når de har modtaget forsørgelse i to sammenhængende år.
• Mere fokus på løntimer og lønsedler til udsatte - via ny måling på jobindsats.dk.
• Løntimeberegner. Der udvikles en løntimeberegner, som skal anskueliggøre borgeres gevinst ved arbejde.
• Forenkling og harmonisering af borgerens planer, så der kun er én plan.
• Færre målgrupper i beskæftigelsessystemet.
• Udfasning af revalideringsordningen da det er en dyr og lang indsats for en lille gruppe borgere.
• Et nyt sygedagpengesystem - ingen skal på jobafklaring. De borgere, som ikke kan få deres sygedagpenge forlænget, bliver i sygedagpengesystemet, men på reduceret sats.
• Afskaffelse af seniorjobordningen.
• Forenkling af databekendtgørelsen. Ambitiøs målsætning om at 40% af bestemmelserne i databekendtgørelsen, som er rettet mod kommunerne, reduceres.
• Analyse af potentiale for større forenklinger - eksempelvis forenklinger i regler for indhold i tilbud og forenklinger i kommunikationen med de ledige.
• Tilbud om Screening til forældre til børn med ordblindhed.
• Fokus på hverdagsdansk i Danskuddannelse 1.
• Sprogpraktik integreres i danskuddannelsen.
• Sprogmakkerordninger for flygtninge og indvandrere.
• Fleksible rammer for tilrettelæggelse af undervisningsprogrammer til nyankomne flygtninge og familiesammenførte.
• Danskuddannelse før voksen- og efteruddannelse.
• Refusion til virksomhedsforlangt undervisning af danskuddannelse.
• Forlængelse af uddannelsesretten.
• Kommunale incitamenter til at flere gennemfører danskuddannelse.
• Ekspertgruppe som skal fokusere på organiseringen og kvalitet af danskundervisningstilbud til voksne udlændinge.

Del 3 En ny rolle for virksomheder, organisationer og civilsamfund

• Flere virksomheder i partnerskaber om at skabe småjob, fritidsjob, praktikker mv. til udsatte unge og voksne.
• Flere fra civilsamfundet i partnerskaber med det formål at de yder bidrag til at hjælpe udsatte unge og voksne.
• En ny integrationsuddannelse (igu), som udvides til en væsentlig større målgruppe. Indholdet i uddannelsen målrettes gennem fem til syv fagspecifikke retninger.
• Anonymiserede ansøgninger. Der indføres et forsøg, hvor udvalgte statslige myndigheder i første fase af rekrutteringsprocessen - frem til første samtale - har en anonymiseret proces, hvor køn, navn, etnicitet mv. ikke fremgår af ansøgninger og CV.
• Minimum en ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale. Der indføres et forsøg for statslige stillingsopslag, hvor der stilles krav til arbejdsgiver om at indkalde minimum én kvalificeret ansøger med indvandrerbaggrund til jobsamtale.

Estimater af beskæftigelseseffekten

Reformkommissionen har, med baggrund i egne anbefalinger og estimater, søgt at angive beskæftigelsespotentialet for voksne på kanten af arbejdsmarkedet. De skriver bl.a.:

Med afsæt i hovedparten af kommunerne i top 25 kan man beregne et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 3.500 fuldtidspersoner, hvad angår "best practice" i kommunerne. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om regneeksempler, som hviler på en skønsmæssig vurdering...(på den baggrund) har kommissionen valgt at se bort fra de kommuner, som ligger allermest i top 25. Det sikrer, at få kommuner ikke får relativ stor indvirkning på beskæftigelsespotentialet. ... Det er endvidere kommissionens vurdering, at potentialet af den samlede pakke af anbefalinger rettet mod udsatte borgere kan nå højere op end "best practice". Kommissionen vurderer, at den samlede pakke af anbefalinger rettet mod voksne på kanten af arbejdsmarkedet har et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 3.500-4.500 fuldtidspersoner.

Kommissionens estimater i forhold til den sociale mobilitet

Det er kommissionens vurdering, at rapportens anbefalinger under ét vil være positiv for den sociale mobilitet, bl.a. som følge af lønindkomster og den positive afsmittende effekt det vil have i forhold til social arv.

Kommissionens estimater i forhold til produktivitet

Med udgangspunkt i beskæftigelsespotentialet vurderes den samlede produktivitet øget med 2-3 mia. kr. (den strukturelle virkning på BNP).

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGNye reformveje 3
• BILAGFaktaark til Nye Reformveje 3 - anbefalinger til del 1.pdf
• BILAGFaktaark til Nye Reformveje 3 - anbefalinger til del 2.pdf
• BILAGFaktaark til Nye Reformveje 3 - anbefalinger til del 3.pdf
• BILAGUdvalget 14.08.2023 - Reformkommissionen.pptx

Beslutningstema

Drøftelse af udarbejdelse af beskæftigelsesplan og Ministermål for 2024

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Det har været et krav, at kommunerne udarbejdede en beskæftigelsesplan for den beskæftigelsespolitiske indsats i kommunen.

I forbindelse med vedtaqelsen af "anden delaftale om nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen" bortfaldt kravet om, at kommunerne skulle udarbejde en beskæftigelsesplan og efterfølgende resultatrevision.

Beskæftigelsesministeren fremsætter fortsat ministermål for beskæftigelsesindsatsen i 2024.

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling.

2. Flere ledige skal opkvalificeres.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Det vil være hensigtsmæssigt fortsat at udarbejde en beskæftigelsesplan for den beskæftigelsesrettede indsats, dels for at have et politisk fokus på de strategier og indsatser, der beskæftigelsespolitisk arbejdes med, og dels for at have nogle klare strategier og pejlemærker for det administrative arbejde.

Beskæftigelsesplanen kan udarbejdes for en 2-årig periode, så den er gældende for perioden 2024 og 2025.

Procesplan for beskæftigelsesplan:

- august 2023 drøftelse af grundlag for udarbejdelse af beskæftigelsesplan,

- september 2023 1. udkast til beskæftigelsesplan drøftes i Udvalget for Beskæftigelse,

- september 2023 beskæftigelsesplan drøftes i LBR,

- november 2023 beskæftigelsesplan behandles i Udvalget for Beskæftigelse,

- november 2023 beskæftigelsesplan behandles i Kommunalbestyrelsen.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at der udarbejdes beskæftigelsesplan gældende for 2024 og 2025, samt at ministermål 2024 indarbejdes.

Bilag

• BILAGBrev til kommuner og jobcentre.pdf

Beslutningstema

Orientering om personsag.

Orientering om møde 2. oktober med fokus på Den gode overgang fra barn til voksen. Oplæg v/Pia Baumgarten om baggrund, indsatser og status. Mødet afholdes kl. 16 i kantinen på Hedensted Rådhus.

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.