Forældrekursus i tryghedscirklen – børn 0-7 år

Lær om tryghedscirklen og oplev flere glade øjeblikke med dit barn.

Kurset henvender sig til forældre som:

  • ønsker at lære noget nyt om at være forældre
  • har lyst til at se deres barn med nye ”briller”
  • ønsker nye redskaber til at støtte deres barns udvikling
  • ønsker at være den bedste forældre for deres barn
  • oplever at det er svært at sætte grænser og blive enige
  • føler sig udfordret i forældrerollen
  • gerne vil blive klogere på deres forældreskab og styrke relationen til deres barn/børn.
  • Har et barn/børn der kan hænge fast i en følelse længe og kan har svært ved at komme videre.

Målet med kurset:

  • Det primære mål er, at man bliver en endnu bedre forælder for sit barn.
  • Forældre lærer at understøtte trygheden i relationen således at barnet står stærkere overfor livet udfordringer.
  • Ingen forældre er perfekte. På forløbet lærer man hvordan man er en god nok forælder.
  • Forældre får et ”Vejkort”, så de bedre kan navigere i barnets behov og signaler.
  • Forældre får gennem videofilm, oplæg og drøftelser mulighed for at reflektere over egen betydning i relationen til barnet.

Ovenstående er nogle af de ting, som I kan tage med jer ved at lære om tryghedscirklen (Circle of Security Parenting), som bygger på årtiers forskning og viden inden for børns udvikling og tilknytning mellem forældre og børn.

Vi anbefaler at begge forældre deltager i kurset, da det giver en fælles forståelse for begreberne i tryghedscirklen, som kan bruges fremadrettet i samarbejdet i relationen til barnet.

Enlige er også velkommen på kurset.

Kurset er gratis.

Har du brug for flere informationer, så kontakt din egen sundhedsplejerske eller sundhedsplejerske Eva Ross på tlf 51 18 26 83.  
Hvis I er interesserede i at deltage, så kan I tilmelde jer herunder. 

Læs mere om tilbuddet i denne pjece.

Kurser i 2024:

Kurset foregår på nedenstående dage i tidsrummet er 16.30 til 18.30 og finder sted i mødelokaler på Hedensted Rådhus, Niels Espesvej, 8722 Hedensted

Kursus Forår 2 - april/maj 24: (lukket for tilmelding)
9/4, 16/4, 24/4, 30/4, 8/5, 15/5, 22/5

Kursus Efterår 1 - sept/okt 24:
27/8, 3/9, 10/9, 17/9, 26/9, 1/10, 8/10

Kursus Efterår 2 - okt/nov/dec 24:
29/10, 6/11, 12/11, 20/11, 26/11, 4/12, 10/12


Læs om behandling af dine oplysninger