Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

Oversigten for maj 2023 uddeles på mødet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAG2305 Ledinfo
• BILAGNyt-om-ledighed-og-beskaeftigelse-RAR-Oestjylland-31maj-2023

Beslutningstema

Forelæggelse af orienterende status for socialt investeringsprojekt i Arbejdsfastholdelse for sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb.

Økonomi

Grundprincippet i det sociale investeringsprojekt med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg som partnere er, at Den Sociale Kapitalfond driftsfinansierer investeringsprojektet på baggrund af en forventning om de i oplægget og kontrakten beskrevne resultater. Den Sociale Kapitalfond løber en finansiel risiko i forbindelse med projektet.

Hedensted Kommune betaler op til et resultatberegningsgrundlag på 4.412.080 kr. Herover er projektet beregnet som en netto gevinst. Hvis resultatberegningsgrundlaget ligger mellem 4.412.080 kr. og 5.588.175 kr. deles gevinsten mellem Hedensted Kommune og Marselisborg, som er ekstern aktiv partner i projektet. Resultater derover tilfalder alene Hedensted Kommune.

Resultatbetalingerne opgøres kvartalsvist på grundlag af data, som Marselisborg fremsender til kommunen, og som kommunen verificerer og godkender inden udbetaling. Resultatbetalingen for projektet finansieres via overførselsudgifterne i Beskæftigelse.

Den nærmere økonomi i projektet er beskrevet i punkt 234 på Økonomiudvalgets møde den 10. oktober 2022

Aktuel fremsendt resultatopgørelse på indsatssporet er som følger:

Marselisborg aflønnes i perioden, hvor resultatberegningen er under værdien af den omkostning, kommunen ville have haft for de 150 borgere, som er beregnet til 1,7 mio. kr., med 1.502 kr. pr. påbegyndt måned i ordinær beskæftigelse for sygedagpengemodtagere og 4.162 kr. pr. påbegyndt måned for borgere i jobafklaringsforløb. I alt 22 af de ovenfor beskrevne måneder med ordinær løn er for tidligere sygemeldte borgere, 1 er for borger, som tidligere var i jobafklaringsforløb.

Historik

Investeringsprojektet blev iværksat på baggrund af drøftelser og beslutninger i Udvalget for Beskæftigelse og Byrådet.

Udvalgshistorikken er som følger:

• Den 7. juni 2022, punkt 71, tilsagn til at arbejde videre med investeringsoplæg.
• Den 9. august 2022, punkt 92, tilsagn til det videre arbejde med udgangspunkt i et oplæg og en gennemgang på mødet.
• Den 4. oktober 2022, punkt 121, Udvalget for Beskæftigelse godkender investeringsprojektet.
• Den 10. oktober 2022, punkt 234, Økonomiudvalget, godkendelse af investeringsprojektet.
• Den 26. oktober 2022, punkt, punkt 196, Kommunalbestyrelsen, godkendelse af investeringsprojektet.
• Den 7. marts 2023, punkt 25, præsentation af Marselisborg analyse i forbindelse med investeringsprojektet.

Sagsfremstilling

Udvalget for Beskæftigelse besluttede på møde den 4. oktober 2022, med senere godkendelse i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at iværksætte et socialt investeringsprojekt med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg som partnere.

Projektet består af to dele; en beskæftigelsesindsats (indsatssporet) og en læringsindsats.

I beskæftigelsesindsatsen visiteres i alt 150 borgere til en aktiv beskæftigelses- og fastholdelsesindsats over 2 år, forestået af Marselisborg. Læringsindsatsen er målrettet relevante medarbejdere i Arbejdsfastholdelse, som er ansvarlige for arbejdet med sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb. Afsættet har været en analyse, som blev forelagt Udvalget på møde i marts 2023.

Vedhæftet er status for projektet, som også gennemgås på mødet.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

• Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
• Lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge.
• Lov nr. 1183 af 25. november 2019 om anden aktør.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGStatus på investeringsprojekt i Arbejdsfastholdelse- UFB juni 2023.pptx

Beslutningstema

Tre oplæg til investering i en styrkelse af den beskæftigelsesrettede indsats fremlægges til godkendelse.

Økonomi

Investering: Allokering af 2 medarbejdere til de beskrevne projekter. Økonomiudvalget 450.000 kr. og Udvalget for Beskæftigelse 522.959 kr. I alt 972.959 kr. , som finansieres ved nedskrivning af overførselsudgifterne med henholdsvis 630.728 kr. og 657.370 kr. i alt 1.288.098 kr.

Klar, Parat og i job: Hvis der ikke investeres, forventes ændringen af kontaktforløbet at øge a-dagpengeforløbenes varighed med gennemsnitlig 2 uger. Den gennemsnitlige varighed af a-dagpengeforløbene i 2022 var 17,8 uger. Hvis denne øges med 2 uger til 19,8 uger betyder det, at den kommunale nettoudgift til a-dagpenge øges med 988.800 kr.

Historik

Som led i opfølgning på temadag i Udvalget for Beskæftigelse den 7. marts 2023 blev det besluttet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 11. april 2023, punkt 37, at der arbejdes videre med tre investeringsprojekter i Beskæftigelse.

Sagsfremstilling

Nedenstående præsenteres de tre investeringsprojekter i overordnede beskrivelser. Vedhæftet er mere uddybende beskrivelser, som vil blive gennemgået på mødet sammen med estimater af det økonomiske potentiale.

Klar, parat og i job

Baggrund og motiveringer

Pr. 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet for forsikrede ledige. A-kasserne skal i disse første måneder understøtte borgerne i at finde job og samtidig understøtte virksomheders behov for arbejdskraft via jobformidling.

Imidlertid har de fleste a-kasser ikke lokale kontorer. Den vejledning, de ledige modtager de første måneder, vil dermed ikke kunne tage afsæt i medarbejderes kendskab til lokale virksomheder og lokale gode jobmuligheder. Derfor forventes det, at den gennemsnitlige varighed af ledighedsforløbene vil øges.

Omlægningen af ansvaret for kontaktforløbets første 3 måneder vil formentlig betyde, at de kommunale udgifter til a-dagpenge øges, idet kommunen fortsat afholder udgiften.

Investering

For at imødegå ovennævnte scenarie ønsker Jobcenter Hedensted at etablere lokalt forankrede jobsøgnings- og jobsparringstilbud til ledige efter de første 6 ugers ledighed eller senest umiddelbart efter den indledende 3 måneders a-kasse periode. Dette er en omlægning af det aktuelle jobsøgningstilbud til ledige.

Formålet for investeringen

• at undgå øgede kommunale udgifter til a-dagpenge som følge af øget varighed af ledighedsforløb
• at ledige får hurtig og målrettet hjælp til jobsøgning
• at lokale virksomheder fortsat har let adgang til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

Investeringen skal således bidrage til, at Jobcentret kan fastholde en relativ lav ledighed, korte sagsvarigheder samt at virksomheder får størst mulig adgang til den kvalificerede arbejdskraft, de har behov for - at mangel på arbejdskraft i størst muligt omfang ikke bliver en begrænsning for vækst og udvikling.

Kompetenceporten

Baggrund og motivering

Kompetenceporten tager afsæt i den udfordring, mange virksomheder har i forhold til at kunne rekruttere kvalificeret arbejdskraft nu og i fremtiden. Aktuelt er der mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for flere områder. Samtidig er der en restgruppe af ledige og sygemeldte, som har behov for at blive opkvalificeret eller skifte branche til ledige jobs inden for mangelområder.

Investering

Investering i en medarbejderressource. Investeringen skal samlet set bidrage til at

• flere får job
• flere får kompetencegivende kurser og uddannelser.

Formålet for investeringen er at styrke brugen af kompetencegivende kurser og uddannelser i lokale virksomheder samtidig med, at ledige får kompetencegivende kurser og/eller oplæring i forbindelse med job i de berørte virksomheder, det dobbelte kompetenceløft.

Fremtidsperspektivet er at sikre ledige og ansatte en mere langsigtet og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Flere i Job

Motivering og baggrund

Virksomheders aktuelle behov for arbejdskraft, lediges behov for job samt centralpolitiske målsætninger om øget virksomhedsrettet fokusering i indsatserne (jf. delaftale 2) betyder, at det for Jobcentret er vigtigt at understøtte alle målgrupper i en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Økonomisk set har jobbet stor betydning for det enkelte menneske. Samtidig har det væsentlig stor betydning for Jobcentrets økonomi, at hverken antallet af ydelsesmodtagere eller varigheden af ydelsesforløbene øges. Mest optimalt skal både antal ydelsesmodtagere og varighed af forløbene mindskes. Dette kræver en god understøttelse af virksomhedernes bestræbelser på at ansætte og fastholde medarbejdere med helbredsmæssige, sociale og andre udfordringer i baggagen.

Endelig vil Jobcentret komme under skærpet tilsyn fra STAR, hvis de nye politiske målsætninger om virksomhedsrettede tilbud til ledige og sygemeldte ikke nås.

Investering

En allokeret medarbejderressource målrettet en styrkelse af virksomhedssamarbejdet skal bidrage til Jobcentrets indsats for, at flere ledige og sygemeldte kommer hurtigere tilbage i job, samt at Jobcentret lever op til de nye fokusmål:
70% af alle ledige og sygemeldte med 12 måneders sagsforløb skal have minimum 1 virksomhedsrettet forløb (virksomhedspraktik eller løntilskud) eller minimum 100 ordinære løntimer.

Ud over fokusmålet har Flere i job en målsætning om, at færre skal være på offentlig forsørgelse og flere skal afsluttes til job - og virksomhederne skal have god støtte til at indsluse og fastholde medarbejdere.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at investeringsprojekterne godkendes og oversendes til budgetforhandlinger.

Bilag

• BILAGPotentialebeskrivelse kompetenceporten.doc
• BILAGPotentialebeskrivelse Flere i job.doc
• BILAGPotentialebeskrivelse Klar parat og i job

Beslutningstema

Notat om praksisundersøgelse om skærpet rådighedssanktion.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Ankestyrelsen har netop gennemført en praksisundersøgelse, som belyser udvalgte kommuners praksis i sager, hvor der er truffet afgørelse over for jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere om skærpet rådighedssanktion.

Praksisundersøgelsen peger på, at kommunerne har udfordringer med at bruge den skærpede rådighedssanktion, som betyder, at kontanthjælpsmodtageren mister sin ydelse i op til tre måneder.

Ankestyrelsen har gennemgået 61 sager fra 14 kommuner, hvor borgeren er pålagt en skærpet rådighedssanktion efter § 40a i lov om aktiv socialpolitik. Praksisundersøgelsen viser, at Ankestyrelsen ville omgøre 85% af sagerne, herunder samtlige sager for aktivitetsparate, som kommunen skal tage særlige hensyn til.

Hedensted Kommune er ikke blandt de 14 kommuner der har indgået i undersøgelsen.

Kommunen kan træffe afgørelse om en skærpet rådighedssanktion, når en borger har fået en afgørelse om en sanktion pga. manglende opfyldelse af borgerens rådighedsforpligtelse, og borgeren på ny uden rimelig grund tilsidesætter sin pligt til at stå til rådighed. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed.

Den skærpede rådighedssanktion, som tidligere kun omfattede jobparate modtagere af hjælp, er blevet udvidet til også at omfatte aktivitetsparate modtagere.

Kommunen skal samtidig med afgørelsen om en skærpet sanktion træffe afgørelse om, at borgerens sag lukkes, og at hjælpen ophører helt, hvis borgeren i en hel kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist.

Den skærpede rådighedssanktion er blevet ægtefælleafhængig. Det betyder, at kommunen skal træffe afgørelse om, at ægtefællens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis den borger, som ikke har levet op til sin rådighedsforpligtelse, i en hel kalendermåned ikke møder frem i den aktivitet, som kommunen har anvist. Denne afgørelse skal træffes samtidig med afgørelsen om skærpet rådighedssanktion.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER

• Kommunerne skal sikre sig, at borgeren på ny, efter at borgeren er vejledt om skærpet rådighedssanktion, har tilsidesat pligten til at stå til rådighed.
• Kommunen skal sikre, at tilsidesættelsen af rådighedspligten er sket uden rimelig grund. Hvis der ikke er oplysninger herom, må kommunen høre borgeren.
• Kommunen skal forholde sig til alle oplysninger fra borgeren om årsagen til, at borgeren har tilsidesat sin rådighedspligt og på den baggrund vurdere, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger.
• Kommunen skal foretage en vurdering af, om borgeren med sin adfærd udviser manglende vilje til at stå til rådighed, og vurderingen skal fremgå af sagen.
• Kommunen skal begrunde, hvorfor kommunen vurderer, at de enkelte betingelser for at kunne pålægge borgeren en skærpet rådighedssanktion er opfyldt i den konkrete sag. Herunder hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for kommunens vurdering om, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
• Det er vigtigt, at kommunen altid forholder sig til, om der er tale om en aktivitetsparat eller jobparat borger, så kommunen er klar over, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at sanktionere den pågældende borger.
• Kommunen skal sikre, at det fremgår af afgørelsen om skærpet rådighedssanktion, hvornår afgørelsen er gældende fra, og at aktiviteten eller tilbuddet kan påbegyndes samme dag, som afgørelsen om skærpet rådighedssanktion har virkning fra.
• Ved afgivelse af tilbuddet m.v. efter § 40 a, stk. 2, skal kommunen tage højde for, om borgeren har en rimelig grund til ikke at tage imod tilbuddet.

Kommunen skal sikre, at afgørelsen om ophør af borgerens hjælp fremgår tydeligt af kommunens afgørelse, så borgeren ikke er i tvivl om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har givet borgeren.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at Udvalget for Beskæftigelse drøfter muligheder for anvendelse af den skærpede rådighedssanktion for forskellige målgrupper.

Bilag

• BILAGBrev til landets borgmestre.pdf

Beslutningstema

Ny forkusrevision af 225-timersreglen fremlægges til orientering

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

225-timersreglen i Lov om Aktiv Socialpolitik blev implementeret med virkning fra oktober 2016, som et skærpet rådighedskrav med det mål, at skabe et styrket incitament for alle ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet til at tage ordinære timer og småjob. Reglerne betyder, at en ydelsesmodtager skal opnå minimum 225 timers ordinært arbejde indenfor de seneste 12 måneder for at være berettiget til fuld ydelse. Det omfatter modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Reglerne er komplekse og rummer mange muligheder for undtagelse, forlængelse mv.

Den tidligere beskæftigelsesminister iværksatte i 2022 en fokusrevision af kommunens administration af 225-timersreglen. Det skete som opfølgning på, at der var sket uretmæssig nedsættelse af hjælpen til borgere, selv om de var undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. Fokusrevisionen er gennemført af revisionsvirksomheden BDO med midler afsat i Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger (2018). 20 kommuners praksis er inddraget, herunder praksis fra Hedensted Kommune.

Formålet med revisionen var at blive klogere på problemerne i kommunernes administration af 225-timersreglen. BDO fremhæver i sin rapport fem centrale risici i administrationen af 225-timersreglen:

• Kommunen lever generelt ikke op til den særlige vejledningsforpligtigelse, der ligger omkring vejledningssituationen.
• Personer, der nedsættes i hjælp, får i mange tilfælde nedsat hjælpen uden en afgørelse, eller afgørelsen kommer for sent.
• Omfattede personer varsles ikke eller varsles ikke rettidigt
• Manglende registrering af undtagelser, og manglende stillingtagen til undtagelser, er hyppige årsager til fejl med ydelsesmæssige konsekvenser.
• Manglende registreringer af forlængelsesgrunde medfører også fejl.

Vedlagt er notat, som gennemgår fokusrevisionens hovedpunkter, og beskriver de tiltat, som Hedensted Kommune har iværksat for at imødegå og undgå fejl i administrationen.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGFokusrevision om 225-timersreglen
• BILAGNotat om fokusrevision på 225-timers reglen

Beslutningstema

Fastsættelse af måltal for søgning til ungdomsuddannelser

Historik

Byrådet besluttede i 2016 en række målsætninger som led i Masterplan for Uddannelse og Job. Dermed skærpede Byrådet de nationale uddannelsespolitiske mål til:

at alle elever udarbejder en realistisk og målrettet uddannelses-, job- og karriereplan inden afgang fra grundskolen

at 93 pct. af en årgang er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse.

at 27 pct. af en årgang i Hedensted vælger en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen (nationalt mål var dengang 25 pct.).

Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse besluttede d. 1. marts 2021 de nuværende måltal:

• at 28 pct. af en årgang starter på en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen.
• at 64 pct. af en årgang starter på en gymnasial uddannelser umiddelbart i forlængelse af grundskolen.
• at højst 8 pct. af en årgang starter i øvrige forberedende tilbud umiddelbart i forlængelse af grundskolen.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen skal én gang årligt fastsætte måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for kommunens 9. og 10.-klasseelever. Måltallene fordeles på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. De aktuelle søgetal offentliggøres på kommunens hjemmeside sammenholdt med måltallene.

Med EUD-aftalen fra 2018 blev det ved lov besluttet, at alle kommuner skal fastsætte måltal for søgning til ungdomsuddannelserne.

Der arbejdes i Hedensted med en række initiativer, som både har til formål at øge andelen af unge i ungdomsuddannelse, og en række initiativer rettet mod at understøtte en fortsat høj søgning til erhvervsuddannelserne.

Statistik over søgning til de forskellige ungdomsuddannelser kan læses i vedlagte bilag og på kommunens hjemmeside. I 2023 var fordelingen:

• 32,1 pct. Erhvervsuddannelserne, både eud og eux
• 58,8 pct. Gymnasiale uddannelser, både 2- og 3-årige
• 8,5 pct. Øvrige (forberedende tilbud)

De nationale målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelser er ambitiøse. 30 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse i 2025. Måltallene for Hedensted Kommune bør være både ambitiøse og realistiske.

Forvaltningen foreslår følgende måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne i 2024:

• at mindst 30 pct. starter på en erhvervsuddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen.
• at mindst 56 pct. starter på en gymnasial uddannelse umiddelbart i forlængelse af grundskolen.
• at højst 8 pct. starter i øvrige forberedende tilbud umiddelbart i forlængelse af grundskolen.

Forvaltningen indstiller, 7. juni 2023, pkt. 45:

At fastsættelsen af måltallet godkendes af Udvalget for Læring og herefter offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år (LBK nr 1393 af 05/10/2022)

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning hos Udvalget for Beskæftigelse.

Bilag

• BILAGFTU statistik 2023

Beslutningstema

Notat om Arbejdsmarkedskontorets inspirationskatalog med gode midtjyske initiativer.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Region Midtjylland, KKR Midtjylland og De Regionale Arbejdsmarkedsråd har i maj 2023 udgivet sin seneste udgave af inspirationskataloget.

Inspirationskataloget er blevet godkendt i de respektive udvalg i Region Midtjylland, KKR Midtjylland og De Regionale Arbejdsmarkedsråd og er blevet sendt til Nina Smith, formand for Reformkommissionen, som en kilde til inspiration i deres arbejde.

Det næste skridt er at sende kataloget til beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, uddannelses- og forskningsministeren, Christina Egelund samt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. Samtidig vil Arbejdsmarkedskontorerne invitere ministrene til at deltage i et tættere samarbejde samt give dem en invitation til at deltage i det ungearrangement, som planlægges afholdt i 4. kvartal 2023.

Hedensted Kommune er repræsenteret med fem indsatser i inspirationskataloget.

Inspirationskataloget er vedlagt som bilag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGInspirationskatalog 2023 - RAR KKR og RM.pdf
• BILAGAppendix til inspirationskatalog.pdf

Beslutningstema

Orientering om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023.

Økonomi

Det forventede regnskab og budgetopfølgningen for 2023 er beskrevet overordnet i afsnittet nedenfor og uddybet i de to vedlagte bilag. April opfølgningen er baseret på baggrund af forbruget efter årets første tre måneder.

Sagsfremstilling

April-opfølgningen viser forventede merudgifter på netto 14 mio. kr. i 2023, i forhold til det korrigerede budget samt overførelserne fra 2022.

Der forventes aktuelt set et kassetræk på ca. 69 mio. kr. for 2023, hvoraf størstedelen skyldes forventede forbrug af uforbrugte midler vedrørende drift og anlæg fra 2022 (forbrug af opsparing).

Der forventes en midtvejsregulering af den kommunale økonomi til sommer, som forhandles i sammenhæng med den kommunale økonomi for 2024. Aktuelt er der dog på landsplan højere udgifter på overførselsområdet og vedrørende pris- og lønudviklingen, end der er forudsat i dette års økonomiaftale. Derudover oplever Hedensted Kommune også højere Ukraine-relaterede merudgifter i indeværende år, end der er kompenseret for i økonomiaftalen. Samlet set indebærer dette aktuelt en forventning om en positiv midtvejsregulering af den kommunale økonomi, men som også som følge af et forhandlingselement er forbundet med stor usikkerhed indtil en aftale foreligger herom, forventeligt i juni i år.

Månedsopfølgningen som behandles politisk i september måned 2023 forventes at indeholde langt hovedparten af årets bevillingsmæssige korrektioner på tværs af finansiering, drifts og anlægsvirksomhed. Dermed er de bevillingsmæssige korrektioner så vidt muligt samlet i en sag, hvor en række økonomiske ubekendte er mere afklarede, ligesom den aktuelle viden herfra kan bringes i spil i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Social Omsorg:

Der er skærpet opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvilket er baggrunden for en iværksat handleplan på området som overordnet set følger planen. Udgiftspresområderne er hovedsageligt myndighedsområderne i henhold til § 85, §
107 og §108. Den afsatte reserve til handleplanen afsat under Økonomiudvalget (Økonomi, Personale og IT) på 25,3 mio. kr. i 2023 forventes fuldt disponeret af området. Eventuelt bevillingsmæssige konsekvenser forventes drøftet og behandlet politisk i september måned.

Læring:

Størstedelen af kommunens skoler har flere udgifter til betaling for segregerede elever, end der er budgetteret med, og der er en generel tendens til øget segregering, som presser skoleområdets økonomi betydeligt.

Forventede merudgifter på segregeret specialundervisning beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. om måneden.

Økonomi, Personale & IT:

Handleplanen under Social Omsorg peger på, at der vil blive brug for at afdække udgifter for 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024 og 15,3 mio. kr. i 2025. I alt 62,9 mio. kr. over 3 år. Beløbene er bevillingsmæssigt afsat under Økonomi, Personale & IT under Økonomiudvalget og Udvalget for Social Omsorg, skal fremsende bevillingsansøgning til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for at få frigivet beløbene helt eller delvist.

Likviditet:

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo april 2023 200 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end ved udgangen af marts måned. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på mellem 150-200 mio. kr. ultimo året.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §40

Forvaltningen indstiller,

át månedsopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Bilag

• BILAGLikviditetsgraf pr. 30.04.2023
• BILAGApril 2023 - Forklaringstekst til månedsopfølgningen
• BILAGApril 2023 - Trafiklys månedsopfølgning

Bilag

• BILAGLovforslag Beskæftigelse 1. halvår 2023

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.