Sejlads på Gudenåen

Du kan sejle på Gudenåen fra Tørring til Randers. På strækningen fra Tørring til Klostermølle ved Mossø er det kun tilladt at sejle i perioden 16. juni til 31. december i tidsrummet fra kl. 8.00 - 18.00.
For at koordinere sejladsen på tværs af kommunegrænserne er Gudenåkommitéen oprettet.
Her kan du læse mere om Gudenåkomiteen.
Leje af kanoer
Du kan leje kanoer hos godkendte udlejere. Godkendte udlejningskanoer har særlige registreringsnumre. Der er et begrænset antal kanoer, der må sejle på strækningen Tørring - Klostermølle hver dag. I forbindelse med leje af kano ved en godkendt udlejer får du et adgangstegn.
Her kan du læse mere om reglerne for sejlads på Gudenåen
Kortoversigt over Gudenåsystemet.
Egen kano
Hvis du ønsker at benytte din egen kano skal du købe et gæstemærke.
Gæstemærket kan købes på sejlads på Gudenåens hjemmeside
Hjemmehørende fartøj
Denne kategori omfatter særlig registrering af fartøjer på den sejladsbegrænsede strækning mellem Tørring og Klostermølle. Registreringen administreres af Horsens og Hedensted Kommune og er gældende for kano og kajak ejere, som er bosiddende i Horsens eller Hedensted Kommune, vest for motorvej E45.
Registrering og udstedelse af adgangstegn til hjemmehørende fartøj i Hedensted Kommune sker ved henvendelse på tlf. 79 75 50 00 eller på fritidogfaellesskab@hedensted.dk
Hvis du har et adgangstegn, skal du ikke længere indsende et skema til os, hvor du indberetter sejlads mellem Tørring og Klostermølle.