Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Sæsonen for vedligeholdelse af de kommunale vandløb med grødeskæring er ved at være afsluttet. Der er lavet manuel grødeskæring i ca. 85 km vandløb og maskinel grødeskæring i ca. 60 km vandløb.

Vedligeholdelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i vandløbsregulativernes bestemmelser og består primært af en årlig klipning af grøde i vandløbene. Dertil kommer oprensning af sand fra en række sandfang og fra vandløbsstrækninger, hvor det konstateres nødvendigt.

Vandløbene skal vedligeholdes, så skikkelse og vandføringsevne opretholdes i overenstemmelse med regulativets bestemmelser. Vedligeholdelsen skal endvidere foretages i en afvejning imellem både afvandingsmæssige og naturmæssige interesser.

Under intensive nedbørsperioder vil der kunne forekomme oversvømmelser, selv om vedligeholdelsen lever op til regulativernes krav.

Ifølge bestemmelserne i de fleste regulativer skal vedligeholdelsen foretages i perioden fra den 1. juni til den 1. oktober. De sidste strækninger i år forventes dog først afsluttet i uge 41.

Den tørre varme sommer har givet meget bevoksning i vandløbene. Med en meget lille vandføring i de fleste vandløb og en kraftig plantevækst har dette betydet, at klipningen har været noget besværliggort i forhold til mere normale år - såvel manuelt som maskinelt.

Sæsonen er generelt forløbet efter den aftalte plan, og der har været meget få henvendelser fra lodsejere om vandløbenes tilstand og vedligeholdelse. Status for grødeskæringen pr. 19. september ses i bilaget. Der fremlægges en opdateret liste på mødet.

Vandløbsvedligeholdelsen i Gudenåen foretages efter aftale ved hjælp af materiel og personel fra Horsens kommune. Gudenåen gennemgås for væltede træer mv., inden kanosæonen begynder. Strækningen fra Tørring til Åstedbro grødeskæres med båd to gange i sæsonen - i uge 27 og 33 plus/minus - afhængig af vejret.

Ud over fjernelse af sand fra de etablerede sandfang er der i 2014 gennemført oprensninger af sand af bunden på større eller mindre strækninger af følgende vandløb:

• As-Rårup Skelbæk

• Afløb fra Birkemosen

• Kællingegrøften

• Skjold Å  

• Elkærgrøften

• Korning bæk

• Hesselballe bæk

• Ølholm bæk

• Aale-Hjortsvang bæk

Der graves ikke sand af vandløb, inden der enten visuelt eller ved opmåling er konstateret en vandløbbund væsentlig over regulativmæssig bund.

Der er i efteråret planlagt etablering af et sandfang i Korning bæk.rientering om vedligeholdelse af kommunale vandløb i 2014

Bilag

• BILAGFærdigmelding uge 38

Beslutningstema

Der skal tages stilling til den fremadrettede administration af vejbyggelinier, og der skal tages stilling til, om kommunen vil meddele dispensation til en påtænkt tilbygning inden for vejbyggelinlien ved Brædstrupvej 28, Aale, 7160 Tørring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Ejerne af Brædstrupvej 28, Aale, 7160 Tørring, Aale har forespurgt Hedensted Kommune, om denne vil meddele dispensation uden den normale fjernelsesdeklaration for tinglyste vejbyggelinier. Der er fremsat ønske om at udvide boligen bag facaden på det eksisterende hovedhus med ca. 60 m2. Tilbygningen vil sandsynligvis betyde en fordobling af den nuværende ejendomsværdi.

De nuværende ejere har erhvervet ejendommen i år 2010 med en forventning om at kunne udvide boligen. Ejerne har i denne forbindelse ikke været opmærksomme på betydningen af et tinglyst dokument om vejbyggelinjer (akt 56_E_431). Ejerne bliver bekendt med dette i forbindelse med byggeansøgning for en ny carport.

Når en ejendom er pålagt byggelinie efter vejloven, har det den retsvirkning, at der ikke uden vejbestyrelsens tilladelse må opføres nye bygninger, foretages væsentlige ombygninger eller opføres andre anlæg af blivende art på de arealer, som er omfattet af byggelinier.

Vejbyggelinier er et langsigtet reguleringsinstrument, der skal skabe de bedste betingelser for fremtidige ændringer af vejene (nyanlæg, udvidelse eller omlægning). Samfundsøkonomisk sikres, at der ikke skal betales ekstra store erstatninger til eventuel fremtidig nedrivning af ekstra bygninger og anlæg m.v. Vejbyggelinierne sikrer også, at aktiviteter holdes i en passende sikkerhedsmæssig afstand fra trafikken.

Vejbyggeliniepålæg anses som en almindelig regulering af ejendomsretten. I tilfælde af at vejbyggelinien  vil være særligt indgribende, kan ejeren i forbindelse med byggeliniepålægget fremsætte begæring om at få ejendommen overtaget af vejmyndigheden inden for 6 måneder, når denne er pålagt efter vejlovens § 34. Nye erhververe af ejendommen er herefter bekendt med de pålagte restriktioner gennem tingbogen.

Administrationens nuværende praksis er - som udgangspunkt - at der inden for vejbyggeliniepålagte arealer kan gives dispensation til mindre bygninger af lettere konstruktion mod bl.a. tinglysning af fjernelsesdeklaration på den berørte ejendom, og såfremt der ikke er nært forestående planer om en ombygning eller udvidelse af vejen. Administrationen har indtil videre undladt at dispensere til dyre indretninger inden for vejbyggelinjepålagte arealer. Enhver sag vurderes og behandles individuelt. Hedensted Kommuns administration er i tråd med bl.a. Horsens Kommune, Silkeborg Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og det tidligere amt.

Brædstrupvej er en landevej og en del af det overordnede danske vejnet. Landeveje tjener til formål at betjene den regionale trafik mellem landets større byer både for den almindelige persontransport og den erhvervsmæssige godstransport. Det er vigtigt, at Hedensted Kommune bakker op om dette vejnet og sikrer, at det kan optimeres i fremtiden.

Som belyst i de tidligere regionplaner for Vejle Amt har udviklingenstendensen hidtil været et stigende antal trafikanter på vejene, hvilket fremadrettet fortsat forventes at stige på grund af udvikling i personlig adfærd og globale markedsforhold. I senere år har der ligeledes været et særligt fokus på stier langs de overordnede veje - herunder også Brædstrupvej, hvor ønsket om en cykelsti i eget trace bl.a. fremgår af kommuneplanen for gl. Tørring-Uldum Kommune 1996-2004.

Dispensation for vejbyggelinien uden fjernelsesvilkår vil betyde, at Hedensted Kommune bliver erstatningsansvarlig, hvis byggeriet skal rives ned i forbindelse med en vejudvidelse eller omlægning af vejen. Der er ikke tidligere blevet givet en dispensation uden fjernelsesvilkår med administrationens bekendtskab i Hedensted Kommune. En eventuel dispensation uden fjernelsesvilkår vil kunne danne præcedens for lignende sager i kommunen, hvilket kan betyde utilsigtet fortætning af bebyggelse nær de større veje.

Kommunikation

Ejer af ejendommen informeres om afgørelsen

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje (LBK 2011-11-03 nr. 1048), kapitel 4

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBrædstrupvej 28 - Kort 2

Beslutningstema

Hedensted kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer som timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til hvilken takstmodel, der skal anvendes for 2015, eller om byggesagsgebyrer skal afskaffes helt.

Udvalget for Teknik og siden Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal tage stilling til gebyrmodellen.

Økonomi

Byggesagsbehandling i Hedensted Kommune er fra 2012 forretningsgjort. I den forbindelse er det besluttet, at omkostningen til byggesagsbehandlingen skal finansieres med ca.  2,0 mio. kr. fra gebyrindtægter og ca. 1,2 mio. kr. via skattefinansiering.

Besluttes det, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling, vil hele byggesagsområdet skulle skattefinansieres, og der vil derved være en mindre indtægt på ca. 2,0 mio. kr.

Besluttes det at partshøringsbemærkninger i forbindelse med byggesagsbehandling skal være gebyrfri, vil det forventeligt betyde en mindreindtægt på ca. 300.000. kr. Mindreindtægten kan enten finansieres ved at hæve den skattefinansierede andel af byggesagsbehandlingen fra 1,2 mio. kr. til 1,5 mio. kr., hvorved der skal anvises budgetmæssige besparelser på 300.000. kr. Eller også kan timeprisen fastsættes til 815 kr., hvilket forventeligt vil medføre uændret gebyrindtægt på 2,0 mio. kr.

Historik

Udvalget for Teknik indstillede den 10. september 2014 for Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi (PKØ), at der ikke efter den 1. januar 2015 opkræves gebyr for byggesagsbehandlingen, såfremt der i budgetforhandlingerne kunne findes 2 millioner til finansiering af opgaven.

Steen Christensen fandt, at den nye betalingsvedtægt burde vedtages.

Den efterfølgende behandling i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi endte med, at sagen blev returneret til Udvalget for Teknik med henblik på udarbejdelse af en alternativ betalingsvedtægt, hvor byggesagsbehandlingen i forbindelse med håndtering af partshøringsbemærkninger gøres gebyrfri.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger mv.), som kan faktureres efter faste gebyrtakster. Kommunen kan således ved disse sagstyper vælge, om der skal opkræves efter fast takst eller efter timepris.

Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger. Kommunen skal opkræve samme timepris i alle typer byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier. Gebyropkrævning i forhold til kategorier fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1. Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, og at være medvirkende til, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger, som mindsker sagsbehandlingstiden. Gebyr efter timepris vil betyde, at den ansøger, der ikke indhenter den fornødne byggetekniske indsigt, vil kunne risikere at blive afkrævet et højere gebyr.

Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager. Generel vejledning af borgere, forespørgsler, registerregistrering kan der ligeledes heller ikke opkræves gebyr for. Alene en tredjedel af den forbrugte tid i Byggeservice kan danne baggrund for gebyropkrævning.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere detaljerede krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer, at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2. 

Kommunen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling. Flere kommuner har valgt at afskaffe byggesagsgebyret, og lader det dermed være rent skattefinansieret: Odense, Assens, Stevns, Odsherred, Rebild, Viborg, Helsingør, Halsnæs, Billund og Favrskov (kun erhverv.). For yderligere information om forskellige kommuners tinepriser og om, hvor vidt der opkræves gebyr se bilag 5, undersøgelse om forventeligt fastsættelse af gebyr i kommunerne.

Byrådet skal tage stilling til følgende 2 muligheder: 

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

2. Vedtagelse af gebyrmodel for opkrævning af byggesagsgebyr

3. Såfremt det vedtages at opkræve byggesagsgebyr, skal det besluttes om partshøringsbemærkninger i forbindelse med byggesagsbehandlingen skal være gebyrfri

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

Som nævnt er lovens intentioner at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, modsat i dag, hvor gebyropkrævningen sker som en kollektiv ordning: En pris for alle. Måtte det besluttes helt at undlade at opkræve byggesagsgebyr, vil nedenstående afledte effekter kunne undgås:

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejdet) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå øget dialog med ansøger herunder, hvornår tidsregistrering i en sag opstartes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Opkrævning af byggesagsgebyr vil gøre byggesagsbehandlingen mere ufleksibel, da man i modsætning til tidligere vil være nødt til aktivt at følge en byggesag til bunds hele tiden. Dette for at kunne afslutte byggesagen og derved få hjemmel til at opkræve 2. rate af byggesagsgebyret, se nedenfor. Når det er tilfældet, vil det ikke være muligt i samme grad som nu at omdirigere ressourcerne i teamet til periodevis bedre udnyttelse. Det forventes, at de nye administrationsbyrder vil nedsætte produktionsevnen svarende til ca. 5% af ressourcerne i dag.

2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Forslaget til ny betalingsvedtægt fremgår af bilag 3. Lovens mulighed for at opkræve fast gebyr for helt små byggerier i kategori 1 (udhuse mm.) udnyttes, og nuværende takstniveau fortsætter herfor. Dette for at undgå, at der i en sag udløses et gebyr, der overstiger værdien af byggeriet. Øvrigt byggeri takseres med en timepris på 690 kr. Gebyret vil blive opkrævet i to rater. Første rate forfalder til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug.  Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Derfor er betaling i rater nødvendig.

Bilag 4 indeholder modeleksempler, der viser de udsving, der kan være i sammenlignelige sager samt et enkelt eksempel på, hvordan det kan have betydning at opkræve gebyret i 2 rater.

3. såfremt det vedtages at opkræve byggesagsgebyr, skal det besluttes, om partshøringsbemærkninger i forbindelse med byggesagsbehandlingen skal være gebyrfri.

På baggrund af analyser og erfaring forventes den fakturerbar tid i Byggeservice, der forløber med håndtering af partshøringsbemærkninger, at udgøre ca. 15 %.

Såfremt partshøringsbemærkninger i forbindelse med byggesagsbehandlingen skal være gebyrfrit, skal enten skattefinansieringen stige med 300.000. kr. til dækning af mindre gebyrindtægt, ellers skal timeprisen fastsættes til 815. kr. Se bilag 6 alternativt forslag til betalingsvedtægt 2015.

Kommunikation

Borgere, medier og virksomheder skal underrettes om den nye betalingsvedtægt, og den nye måde at opkræve gebyret på. Dette kan ske ved annoncering i de lokale aviser samt på hjemmesiden. Såfremt det besluttes ikke at opkræve byggesagsgebyr, vil der kunne forventes et fald i sagstilgangen fra annoncering til ikrafttræden.

Lovgrundlag

Lov nr. 640 af 12. juni 2013 (Ændring af Byggelovens § 28)

Bekendtgørelse nr. 1383 af 9. december 2013 (Ændring af Bygningsreglementet BR 10 kap. 1.12)

Gebyrvejledning af 6. januar 2014 fra Energistyrelsen (Bilag 2)

Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 (Bygningsreglementet BR 10)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGByg betalingsvedtægt 2014
• BILAGKTC faggruppen Byggelov's inspirationskatalog vedr. implementering af timebaseret byggesagsgeby.docx
• BILAGUdkast til betalingsvedtægt
• BILAGModeleksempler
• BILAGOversigt over kommunernes forventning til fastsættelse af byggesagsgebyrer pr. 1. januar 2015.pdf
• BILAGalternativt udkast til betalingsvedtægt

Beslutningstema

Stouby og Omegns Lokalråd anmoder udvalget om at tage stilling til, om Hedensted Kommune vil påbyde ejeren af Humleparken 1, at nedrive eller sikre bygningen på ejendommen, så børn ikke kan komme til skade, hvis de går ind i bygningen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Formand Ole Flemming Lyse har på vegne af Stouby og Omegns Lokalråd fremsendt en skrivelse til Teknik & Miljø, hvori de ytrer ønske om, at Udvalget for Teknik behandler forholdene på ejendommen, og benytter byggelovens § 14 til at påbyde ejeren af ejendommen at sikre, at børn ikke kan komme til skade, hvis de går ind i bygningen, eller at påbyde bygningen nedrevet, så den ikke længere er en skændsel for Stouby.

Byggeservice har den 24. september 2014 besigtiget ejendommen.

Det kan konstateres, at der er tale om et gammelt forfaldent bindingsværkshus med stråtag på ejendommen. Huset bærer præg af ikke at have været beboet i mange år. Træer og buske gror vildt op omkring huset, og stort set alle yderdøre og vinduer i huset er smadrede eller rådnet væk.

Det kunne ved synet ikke konstateres, at huset var i akut fare for at styrte sammen, og der ligger ikke affald udendørs på ejendommen.

I forbindelse med behandling af denne sag har Byggeservice undersøgt retspraksis på området, og herunder skelet til Energistyrelsens "Vejledning til indsats mod affald og faldefærdige bygninger på privat ejendom", og herunder specielt afsnit 2 om "Rod, oplagring af affald og faldefærdige bygninger".

Med henvisning til ovenstående vejledning vurderer Byggeservice, at der ikke er lovhjemmel til at påbyde ejeren hverken nedrivning eller sikring af huset, eller oprydning på grunden, idet der ikke vurderes at være fare forbundet med at opholde sig på nabogrunde og offentlig vej og -fortov.

Lovgrundlag

Byggelovens § 14:

stk. 1.  Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Stk. 2.  Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGVejledning_til_indsats_mod_affald_og_faldefaerdige__46995f9a-6f8e-4f2e-8086-9fc7f57eec66
• BILAGAnmodning om politisk behandling vedr. ejendommen Humleparken 1, 7140 Stouby.
• BILAGBillede 2 Hus.pdf
• BILAGBillede 1 Hus.pdf
• BILAGKort til dagsorden

Beslutningstema

Der skal tages stilling til de modtagne bemærkninger og vedtagelsen af lokalplan 1081 for butikker til pladskrævende varer i Juelsminde samt tillæg nr. 21 til spildevandsplanen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske om at kunne opføre op til to butikker til pladskrævende varer og/eller alternativt at give mulighed for kontor- og serviceerhverv inden for lokalplanområdet i Juelsminde. Udvalget for Teknik har på dets møder den 7. oktober 2013, 4. februar 2014 og 4. marts 2014 godkendt principperne for lokalplanforslagets udarbejdelse. Den 25. juni 2014 besluttede Byrådet at sende forslaget til lokalplan 1081, tillæg nr. 21 til spildevandsplanen og den tilhørende screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer i offentlig høring i 8 uger. Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering for planerne er blevet påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været i høring fra den 9. juli 2014 til den 3. september 2014, og i perioden er der indkommet 5 bemærkninger.

Bemærkningerne berører følgende emner:

• Vejadgang fra Tofteskovvej

• Trafik og trafiksikkerhed

• Støjskærmende foranstaltninger

• Bekymring for placeringen af erhverv her

• Skyggegener

• Værditab på ejendomme

• Bekymring for fortidsminder

• Skiltning

Bemærkningerne har været i partshøring hos ansøger og tilknyttede konsulenter. Bemærkningerne, partshøring og et bemærkningsnotat er vedhæftet dagsordenspunktet. Administrationen har behandlet bemærkningerne og svaret fra partshøringen og finder, at bemærkningerne ikke giver anledning til nogen ændringer i forhold til det fremlagte forslag udover mindre tekniske rettelser.

Kommunikation

Lokalplanen offentliggøres i henhold til planlovens regler herom.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven).

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGmiljøscreening 1081
• BILAGForslag til tillæg nr. 21 til spildevandsplanen - område ved Klakringvej
• BILAGforslag 1081
• BILAGNotat til bemærkningerne
• BILAGbemærkninger fra ansøger
• BILAGsamlede bemærkninger

Beslutningstema

Der skal tages stilling til vedtagelse af lokalplan 1087 for etablering af varme- og energiproducerende anlæg i Løsning.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Den 25. juni 2014 besluttede byrådet at sende forslaget til lokalplan1087 med tilhørende screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer i offentlig høring i 8 uger.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været i høring fra den 9. juli til den 3. september 2014. Der er  i perioden ikke indkommet bemærkninger til lokalplanforslaget.

Der foretages derfor ingen ændringer i forhold til det fremlagte forslag udover mindre tekniske rettelser.

Kommunikation

Lokalplanen offentligøres i henhold til planlovens regler herom

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGforslag 1087 20140707
• BILAGmiljøscreening1087 20140707

Beslutningstema

Vedtagelse af lokalplan 1072 for et boligområde ved Bavnehøjvej i Ølholm og spildevandstillæg nr. 22.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Teknik- og Miljøudvalget har den 2. december 2013 principgodkendt retningslinjerne for udarbejdelsen af lokalplan 1072 for et boligområde i Ølholm. 

Udvalget for Teknik har den 3. juni 2014 godkendt forslag til lokalplan 1072 udarbejdet i overensstemmelse med prinicpgodkendelsen og forslag til spildevandstillæg nr. 22.       

Hedensted Byråd har den 25. juni godkendt forslag til Lokalplan 1072 og spildevandstillæg nr. 22 til fremlæggelse i offentlig høring i 8 uger.

I perioden fra den 2. juli til den 27. august 2014 har forslag til lokalplan 1072 og spildevandstillæg nr. 22 været fremlagt i offentlig høring. Der er ikke indkommet bemærkninger til planforslagene.

Den 2. juli 2014 blev det samtidig offentligt bekendtgjort, at Hedensted Kommune havde gennemført en miljøscreening af planforslagene og på denne baggrund afgjort, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Den offentlige bekendtgørelsen var ledsaget af en klagevejledning  og en klagefrist på 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Der er ikke indkommet klager.

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter ca. 11,5 ha landbrugsjord og grænser mod nord og øst op til eksisterende boligområde. Lokalplanområdet inddeles i delområde I og II. Delområde I er omfattet af kommuneplanens rammeområde 7.B.19, der fastsætter anvendelsen som blandet boligområde. Delområde II er omfattet af rammeområde 7.R.2, der fastsætter anvendelsen til rekreativt område. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen.

Lokalplanen muliggør udstykning af 42 parceller på mindst 800 m2 til åben/lav bebyggelse med en bebyggelsesprocent på maximalt 30. Parcellerne vejforsynes via 3 boligveje, der tilsluttes en fælles stamvej, som munder ud i Vestervang.

Bebyggelse må opføres i maksimalt 2 etager, en facadehøjde på maksimalt 6,5 m og en totalhøjde på maksimalt 8,5 m. Bebyggelsens tage skal være sorte, så solceller kan indpasses uproblematisk. Derudover er der ikke fastlagt særlige restriktioner med hensyn til materiale- og farvevalg eller udformning af bebyggelsen i lokalplanområdet. Træhuse må dog ikke opføres som laftebyggede bjælkehuse (udvendigt synlige hjørnesamlinger), og der må ikke anvendes blanke og reflekterende materialer.

Lokalplanområdet ligger i område udpeget med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Hedensted Kommune den  6. september 2011 indgået aftale med Ølholm Vandværk om, at værket flytter sin kildeplads til området omkring Hvolgård Skov inden udgangen af 2013, og at den nuværende kildeplads inden for lokalplanområdet lukkes. Dette overflødiggør særlige tiltag til at sikre grundvandskvaliteten inden for den nuværende kildeplads´ indvindingsopland, så der kan se byudvikling i Ølholm i overensstemmelse med kommuneplanen uden særlige hensyn til grundvandet. Aftalen har været forelagt Naturstyrelsen, som i skrivelse af 9. december 2011 har tilkendegivet, at forudsætningen for den videre planlægning af området for så vidt angår grundvandsinteresser dermed er tilstede.

Kun en lille del af lokalplanområdet er indeholdt i spildevandsplanen, og der er derfor udarbejdet et tillæg til spildevandsplanen for den resterende del af lokalplanområdet. Ny bebyggelse skal separatkloakeres.

Ølholm Bæk og Hesselballe Bæk er belastet af for meget vand og sandvandring og kan ikke tåle, at der udledes mere vand direkte dertil. Regnvandssystemet i Ølholm har ikke kapacitet til at modtage yderligere regnvand med mindre, der sker en forsinkelse af dette. På grund af jordbundsforholdene vil det være problematisk at håndtere alt regnvandet inden for lokalplanområdet, og derfor sikrer lokalplanen tilstrækkelig forsinkelse af regnvand, inden det tilledes regnvandssystemet i Ølholm.

Det er planlagt, at regnvand fra hele lokalplanområdet via rørledning og/eller regnbede mv. ledes til ét samlet regnvandsbassin. Dette skal placeres i den nordlige del af lokalplanområdet, hvor terrænet er lavest. Bassinet må ikke gennembrydes af veje, stier mv. Bassinet skal dimensioneres til at indeholde alt vand ved en 5 års regn med en afledning på 1l/s/ha. Der må ikke ske overløb til regnvandssystemet. Der skal derfor reserveres oversvømmelsesareal til håndtering af en 100 års regn. De boliger, der ligger nord for lokalplanområdet, sikres med terrænmodellering mod oversvømmelse fra bassin og oversvømmelsesareal.

Det nye boligområde får brug for et vejnavn. De tre involverede lodsejere er blevet spurgt om ønsker hertil og har skriftligt tilkendegivet, at de er blevet enige om, at de ønsker, at områdets vej skal hedde Bavnehøjvej. Baggrunden er, at bavnehøjen ligger syd for den påtænkte udstykning og er synlig fra de tre markstykker, og når der er blevet pløjet og høstet i markerne m.v., har man altid haft udsigt til bavnehøjen mod syd. Den lokale bavnehøj er således eneste fællesnævner for de tre markstykker, der hver især er blevet kaldt noget forskelligt ligesom de tre gårde, markerne tilhører, har forskellige navne. Vejnavnet er undersøgt af administrationen for forvekslingsmuligheder mv. og fundet velegnet. Under forudsætning af godkendelse vil vejnavnet indgå i titlen på den endelige lokalplan.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/5/2013)

Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 03/07/2013)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGForslag til tillæg nr. 22 til spildevandsplanen - boligområde i Ølholm
• BILAGOffentliggjort lokalplanforslag 1072 inkl screening
• BILAGKortbilag til dagsorden

Beslutningstema

Vedtagelse af lokalplan 1078 og tilhørende kommuneplantillæg nr. 5

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

På landejendommen Snaptunvej 11, 7130 Glud (matr.nr. 18c Østrup by, Glud) driver ejeren virksomheden HM Entreprenør, som oprindeligt blev etableret i en overflødiggjort landbrugsbygning (2003 jf. CVR register). Virksomheden blev i 2008 udvidet med en kontortilbygning på 180 m² - hvilket er mindre end de maks. 500 m², som i det åbne land tillades til udvidelse af mindre erhvervsvirksomheder med op til 5 heltidsansatte. I 2010 blev der givet afslag på at bygge yderligere 1.000 m² hal til brug for ejendommens drift som landbrugsejendom, da Jordbrugskommissionen skønnede udvidelsen unødvendig for landbrugsdriften. I forbindelse med et miljøtilsyn på entreprenørvirksomheden i juni 2012 blev kommunen opmærksom på uoverensstemmelser mellem tilladelser og bebyggelser på ejendommen. I forlængelse af tilsynet blev det ved sammenligning af luftfotos fra 2008 og 2011 konstateret, at der var sket ændring af arealanvendelsen af ca. 2.880 m² landbrugsjord, hvoraf ca. 1.150 m² er blevet bebygget med et lager- og garageanlæg, mens resten var blevet befæstet. Der var endvidere sket en udvidelse af omfanget af udendørs oplag af maskinel.

I henhold til planlovens § 35, stk. 1, må der i landzone ikke opføres byggeri eller ændres anvendelse af arealer som sket her uden tilladelse fra kommunen. På denne baggrund udstedte Teknik & Miljø den 6. september 2012 et varsel om påbud af lovliggørelse med frist for bemærkninger eller ansøgning om lovliggørelse den 24. september 2012. Varslet blev udstedt efter erhvervskontaktens telefoniske underrettelse af virksomheden. Den 18. september 2012 afholdt By & Landskab og erhvervskontakten møde med virksomhedens ejer og bestyrelsesformand og den 19. september 2012 modtog kommunen ansøgning om lovliggørelse via udarbejdelse af lokalplan. Den 1. oktober 2012 vedtog Teknik og Miljøudvalget at imødekomme ønsket om udarbejdelse af en lokalplan.

Der er efterfølgende udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 21 til Hedensted Kommuneplan 2009-2021 og lokalplan 1078 for ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun for at sikre virksomheden et juridisk holdbart eksistensgrundlag og en udvidelsesmulighed, som vurderes at være passende for virksomhedens potentiale. Da området ligger inden for kystnærhedszonen og særligt værdifuldt og uforstyrret landskab, havde lokalplanforslaget desuden til formål at sikre, at ny bebyggelse opføres i en byggestil og i materialer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse og får en placering og en beplantningsmæssig afskærmning, som kan bidrage til at sikre en god landskabelig indpasning. Byrådet godkendte den 29. maj 2013, at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan 1078 skulle fremlægges i offentlig høring fra den 12. juni til den 8. august 2013.

I høringsperioden indkom 6 henvendelser med bemærkninger eller indsigelser til planforslagene, af hvilke de 5 var fra ejere af tæt på beliggende ejendomme, som overvejende gjorde indsigelse mod virksomhedens udvidelse på baggrund af udsigten til aktiviteterne på ejendommen samt støj og trafik. Derudover anbefalede Horsens Museum en arkæologisk forundersøgelse, fordi beliggenheden tæt på kysten øger sandsynligheden for at finde jordfaste fortidsminder under anlægsarbejder på ejendommen.

Endelig fremsendte Naturstyrelsen den 8. august 2013 indsigelse mod byrådets vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplan 1078, begrundet med, at planerne ikke i tilstrækkelig grad redegjorde for den funktionelle og planlægningsmæssige begrundelse for arealudlæg i kystnærhedszonen, samt at virksomheden blev givet for rigelige udvidelsesmuligheder. En indsigelse fra Naturstyrelsen har vetovirkning.

Administrationen fremsendte den 13. september 2013 en begrundet anmodning til Naturstyrelsen om at ophæve indsigelsen, hvori der blev redegjort uddybende for blandt andet virksomhedens lokalisering og entreprenørerhvervets særlige pladsbehov.

Den 10. oktober 2013 afviste Naturstyrelsen at ophæve sin indsigelse med blandt andet henvisning til planlovens § 36, nr. 13, ifølge hvilken landzonetilladelse ikke er påkrævet ved byggeri til udvidelse af mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning.

Ved seneste af drøftelse med Naturstyrelsen den 7. februar 2014, erklærede Naturstyrelsen, at der ikke ville blive gjort indsigelse mod justerede planforslag under forudsætning af, at der ikke blev givet mulighed for yderligere udvidelser af virksomhedens bebyggelse, og at de således justerede planforslag blev offentlig fremlagt i en ny høringsperiode på mindst 8 uger.

Naturstyrelsen blev i henvendelse fra Hedensted Kommune den 1. maj 2014 forespurgt om vedlagte justerede planforslag opfyldte Naturstyrelsens betingelser for ikke at gøre indsigelse mod planlægningen, og styrelsen svarede den 19. maj 2014, at planforslagene opfyldte forudsætningerne herfor.

Der blev foretaget en fornyet miljøscreening af de justerede planforslag i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, som var i den lovpligtige forudgående høring hos andre berørte myndigheder i perioden fra den 14. til den 29. april 2014, og der indkom ikke høringssvar. På baggrund af miljøscreeningen blev det afgjort, at planlægningen, som kun berørte et mindre område på lokalt plan, ikke kunne give anledning til så væsentligt ændrede miljøpåvirkninger, at planforslagenen skulle miljøvurderes.

De justerede forslag til lokalplan 1078 og tillæg nr. 5 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 var fremlagt i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 2. juli til den 27. august 2014. I høringsperioden indkom diverse indsigelser fra to parter - se det vedlagte "Indsigelsesnotat".

Afgørelsen om, at planforslagene ikke skulle miljøvurderes blev offentligt bekendtgjort den 2. august 2014 sammen med  en klagevejledning. Afgørelsen blev inden for klagefristens 4 uger påklaget af de samme to parter, som også gjorde indsigelse mod planforslagene, og administrationen videresendte klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet.

Sagsfremstilling

Lokalplanen blev udarbejdet for at sikre det juridiske plangrundlag for den eksisterende entreprenørvirksomhed på ejendommen Snaptunvej 11 mellem Glud og Snaptun. Da området ligger inden for kystnærhedszonen og særligt værdifuldt og uforstyrret landskab, har lokalplanen desuden til formål at sikre, at der ved eventuel genopførelse af bebyggelse fastholdes en byggestil og et materialevalg, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse, og at der fastholdes en placering og en beplantningsmæssig afskærmning, som kan bidrage til at sikre en god landskabelig indpasning.

Lokalplanens område omfatter den del af ejendommen Snaptunvej 11, matr.nr. 18-c Østrup By, Glud, der ligger landværts strandbeskyttelseslinjen og har et areal på ca. 5,3 ha -  beliggenhed er vist på vedlagte "Kortbilag til dagsorden".

Lokalplanområdet er beliggende i landzone og skal forblive i landzone ved lokalplanens endelige vedtagelse. Vejadgangen til lokalplanområdet fastholdes uændret fra Snaptunvej, og lokalplanområdet kan ikke udstykkes yderligere.

Lokalplanen udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål i form af entreprenør-, murer- og lignende håndværksvirksomhed inden for rammerne af allerede opført bebyggelse. Inden for byggefelterne må der desuden være maks. 1 bolig.

Eventuel genopførelse af eksisterende bebyggelse skal må maksimalt ske i 1 etage med udnyttelig tagetage og en bygningshøjde på maks. 8,5 m i overensstemmelse med eksisterende bebyggelses maksimale etageantal og bygningshøjde.  Der må ikke anvendes blanke og reflekterende tag- og facadematerialer, og bebyggelsens ydervægge, tagformer og farver skal fremtræde ensartede. Derudover indeholder lokalplanen bestemmelser, som skal sikre, at erhvervsmæssig skiltning ikke opleves som dominerende.

Endelig udlægger lokalplanen areal til et beplantningsbælte i mindst 10 m bredde med en placering, der er i overensstemmelse med et allerede etableret levende hegn, som omkranser størstedelen af lokalplanområdet. Dette levende hegn er forholdsvis nyetableret, men i god vækst og kan fremadrettet bidrage væsentligt til at sikre en god afskærmning og landskabelig indpasning af erhvervsaktiviteterne på ejendommen.

Lokalplanen er ikke omfattet af den gældende kommuneplans rammer for lokalplanlægning. Som forudsætningen for lokalplanlægningen er der derfor udarbejdet forslag til tillæg nr. 5 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025, som udlægger et nyt rammeområde 1.L.10 til blandet bolig- og erhvervsformål i landzone, der har samme afgrænsning som området omfattet af lokalplan 1078.

Da området, som er omfattet af planforslagene, ligger inden for kystnærhedszonen, redegøres der for den særlige planlægningsmæssige/funktionelle begrundelse for placeringen i kystnærhedszonen og for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Den planlægningsmæssige og funktionelle begrundelse for planlægningen er, at der med de investeringer, der er foretaget i virksomheden, og virksomhedens lokale forankring ikke er økonomisk og logistisk grundlag for en omlokalisering. Der åbnes ikke mulighed for udvidelse af bebyggelsen, og det vurderes, at den anvendelse, som planforslagene fastlægger, ikke vil kunne medføre en ændring af den samlede bebyggelses visuelle indvirkning på oplevelsen af kystlandskabet.

De justerede forslag til lokalplan 1078 og kommuneplantillæg nr. 5 blev udsendt i offentlig høring til ejere og lejere omkring planområdet og desuden til de, som fremsendte bemærkninger/indsigelser til de første planforslag i 2013. Der er indkommet indsigelser fra to parter, som begge ligeledes gjorde indsigelse mod de første planforslag. Begge indsigelser  har baggrund i de miljøpåvirkninger - navnlig støj - de pågældende oplever fra entreprenørvirksomheden. Lokalplanlægning kan regulere miljøpåvirkninger gennem fastlæggelse af bestemmelser for, hvilke virksomhedstyper, et område må anvendes til, men lokalplaner kan kun fastlægge noget fremadrettet. Støjniveauet fra en allerede lovligt etableret virksomhed må derfor søges reguleret via kommunens miljøtilsyn og  –tilladelser på baggrund af miljøbeskyttelsesloven. Derfor foreslås det, at lokalplanens redegørelse vedrørende støj erstattes af en anden, som oplyser om kommunens udgangspunkt for konkret vurdering af påvirkning af virksomhedsstøj i landzone - se indsigelsesnotatet, der er vedlagt som bilag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013)

Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Lokalplan 1078
• BILAGBilag 2 - Kommuneplantillæg nr. 5
• BILAGBilag 3 - Miljøscreening af kpt 5 og lp1078
• BILAGKort til dagsorden
• BILAGIndsigelsesnotat - lokalplan 1078 og kommuneplantillæg nr 5

Beslutningstema

Politisk deltagelse i møde i om udvikling af fremtidens energiforsyning og forsyningssikkerhed i Silkeborg fredag den 28. november 2014 kl. 9-12.30 med efterfølgende frokost.

Historik

"Midt.Energistrategi" er et strategisk energiprojekt støttet af Energistyrelsen og med deltagelse af kommunerne i Midtjylland, og med Region Midtjylland som tovholder. De 19 kommuner, Region Midtjylland og lokale energiaktører samarbejder i projektet om udvikling af fremtidens energiforsyning og forsyningssikkerhed. Energisystemet vil ændres mærkbart over de kommende år, og der vil i den forbindelse ske store investeringer, som skal være holdbare langt ud i fremtiden. For kommunerne er der meget på spil. Energiplanlægningen, energiforsyning og energiforsyningsstruktur har stor betydning for lokale energiprojekter og mulighederne for at skabe lokal vækst og udvikling, herunder jobskabelse gennem den grønne omstilling.

Hedensted Kommune deltager i 2 delprojekter under paraplyen "Midt.Energistrategi". Frem til mødet er der gennemført en række analyser og beskrevet scenarier for varme- og elforsyningen i det geografiske område Midtjylland.

Sagsfremstilling

Kommunale politikere, embedsmænd og energiaktører er inviteret til Temadag om den strategiske energiplanlægning "MidtEnergistrategi" og de muligheder, den skaber sammen med lokale kommunale projekter.

Temadagen afholdes i Silkeborg fredag den 28. november 2014 kl. 9-12.30 med efterfølgende frokost. Efter politikermødet i Silkeborg påbegyndes arbejdet med at skitsere en handlingsplan.

Projektet afsluttes med en politisk konference ultimo 2015.

Bilag: Nyhedsbrev nr. 1, maj 2014

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGMidtEnergistrategi nyhedsbrev nr 1

Beslutningstema

Resumé

Naturstyrelsen har som følge af en aftale mellem KL og staten netop gennemført en landsdækkende opdatering af den vejledende registrering af beskyttet natur. Som konsekvens heraf skal Hedensted Kommune håndtere de sager om beskyttet natur, der er udløst af denne opdatering. 

Baggrund

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft ansvaret for tilsyn og administration af de naturtyper, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3.

På baggrund af kritik af kommunernes administration af den beskyttede natur iværksatte Miljøministeriet i 2010 et såkaldt § 3 serviceeftersyn, som skulle skabe klarhed over, hvordan det stod til med naturbeskyttelsen.

Som en del af § 3 serviceeftersynet indgik staten og KL aftale om, at Naturstyrelsen skulle gennemføre en opdatering af den vejledende registrering af beskyttet natur. Formålet med opdateringsprojektet var at give kommunerne et bedre datagrundlag for administration af naturbeskyttelsen, da den viden om naturen, som var blevet overdraget fra amterne, var mangelfuld.

Naturstyrelsen har som følge af aftalen i løbet af 2013 gennemgået Hedensted Kommunes naturarealer. Gennemgangen er foretaget ved tolkning af luftfotos og senere ved besigtigelse af udvalgte naturarealer i marken.

Potentielle overtrædelser

Hedensted Kommune har i lighed med landets øvrige kommuner haft Naturstyrelsens data til kvalitetssikring, inden data bliver opdateret i det offentligt tilgængelige kortsystem, Danmarks Miljøportal.

Styrelsen har fundet 229 nye eller oversete naturarealer i Hedensted Kommune og har vurderet, at 63 områder har været fejlregistreret i den vejledende registrering af beskyttet natur. Derudover har Naturstyrelsen registreret 85 lokaliteter med uoverensstemmelser, dvs. potentielle overtrædelser. Endelig har Naturstyrelsen registreret 425 lokaliteter med såkaldt tekniske ændringer til den vejledende registrering.

Der er i forbindelse med administrationens gennemgang af Naturstyrelsens registrering fundet en del fejltolkninger: en del af de registrerede uoverensstemmelser har f.eks. vist sig at omfatte forhold, som kommunen allerede har behandlet eller som ikke er i strid med naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Administrationen har vurderet, at der reelt er tale om ca. 29 uoverensstemmelser, som kræver opfølgende sagsbehandling, da de er vurderet at være i strid med beskyttelsesbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 3.

Opfølgende behandling af uoverensstemmelser

Kommunen har efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 som tilsynsmyndighed pligt til at sørge for, at et ulovligt forhold bliver lovliggjort, medmindre forholdet har underordnet betydning.

Det er administrationens vurdering, at sagerne bør behandles inden for en tidsramme på ca. 2 år, da de berørte lodsejere har krav på en afklaring og for at undgå at sagerne forældes. Administrationen er i dialog med landbrugets organisationer om lovliggørelsesindsatsen, for at sagerne kan forløbe så smidigt som muligt. Administrationen har allerede deltaget i et fælles kommunalt Landbrugs-netværksmøde om emnet sidst i september, ligesom der sker orientering på Netværksmødet med Landbruget efter dette udvalgsmøde. Sagerne vil som udgangspunkt blive søgt løst gennem dialog med lodsejerene, men det kan ikke udelukkes, at nogle afsagerne vil skulle klares gennem kommunal håndhævelse.  

Kommunen skal fremover foretage en løbende vedligeholdelse og ajourføring af registreringen af beskyttet natur inden for 10-årige intervaller. Reglerne for dette vil blive præciseret i en kommende ændring af lovgivningen på området.

Hovedparten af uoverensstemmelserne, der kræver opfølgende behandling omhandler:

• oppløjning af beskyttede naturområder til dyrkningsareal

• oppløjning af beskyttede naturområder til beplantning

• jorddeponering i beskyttede naturområder

• Udvidelse af sø i beskyttet natur

• Inddragelse til have

Oversigt 

* nogle af disse hører sammen så to uoverensstemmelser kan være én sag. Og nogle af disse hænger sammen med sager, der allerede er i gang. Der er 21 nye sager. Det, der har bragt tallet ned fra 85 er fx midlertidige gravearbejder i forbindelse med Herning-mortervejen, der er givet tilladelse til, andre ændringer der er givet tilladelse til i forbindelse med motorvejen, høslet (kan ligne oppløjning), uoverensstemmelser, som viste sig at være fejlregistreringer mv.

** de resterende vurderes fx enten ikke at være fejl, eller kræver en nærmere vurdering,

*** De, der ikke er blevet accepteret kan fx være relateret til en mulig håndhævelsessag og afventer denne eller uenighed i en tilretning af afgrænsningen af et naturområde.

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udsendelse af forslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen i høring og offentliggørelse af miljøscreening.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Udvalget for Teknik har på mødet den 2. september 2014 godkendt hovedprincipperne for tillæg nr. 23 til spildevandsplanen.

Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.

Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi har på mødet den 16. juni 2014 godkendt ideoplæg og kvalitetsniveau for spildevandsplan 2015.

Sagsfremstilling

Størstedelen af Rask Mølle er i dag separatkloakeret. De to kloakoplande RM1 og RM2 er dog fælleskloakeret. Ved kraftige regnskyl aflaster fællessystemet i dag opspædet spildevand til Møllebækken. Kloakseparering i Rask Mølle er indeholdt i den investeringsplan, som der arbejdes med i forhold til spildevandsplan 2015. Denne investeringsplan samt baggrunden for denne er udvalget blevet præsenteret for på mødet den 2. september 2014. En udskiftning fra fælles- til separatkloak i Rask Mølle vil give en miljøgevinst, idet overløb af opspædet spildevand til Møllebækken vil ophøre. Samtidig vil der i spildevandssystemet opstå færre opstuvninger med heraf følgende uhygiejniske forhold. Kloakken i Rask Mølle er nedslidt, og i forbindelse med en planlagt renovering af veje i Rask Mølle, vil det være hensigtsmæssigt at renovere kloakken og i den forbindelse separere spildevand og regnvand. Separeringen af kloaksystemet i Rask Mølle vil blive foretaget i to fortløbende etaper i 2015 og 2016.

Grundejere pålægges at separere på egen grund. Kommunen udsteder påbud med baggrund i spildevandsplantillægget med oplysninger om tidsfrister for separering på egen grund. Der forfalder ikke yderligere tilslutningsbidrag.

Der skal etableres et nyt regnvandsbassin. Etableringen af bassinanlægget vil ske på private matrikler. Dette betyder, at arealerne på disse matrikler pålægges rådighedsindskrænkninger. Dette vil komme til udtryk i form af servitutpålæg og eventuel arealafståelse.

Et mindre antal ukloakerede grunde har fejlagtigt været anført som fælleskloakerede i spildevandsplanen. Kloakoplandene vil blive tilrettet, så disse ukloakerede grunde bliver planlagt spildevandskloakerede. Denne fremgangsmåde for tilretning af spildevandplanen er i tråd med det ideoplæg, som Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte på mødet den 16. juni 2014.

Miljøscreening

Der er foretaget en screening efter lov om miljøvurdering. Screeningen viser, at indvirkningerne ikke er så væsentlige, at der skal udarbejdes en miljøvurdering. 

Teknik & Miljø vurderer, at kloakseparering af Rask Mølle vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Møllebækken og færre opstuvninger i spildevandssystemet i Rask Mølle. Samtidig er kloakken udskiftningsmoden, og tidspunktet er optimalt i forhold til samkøring med etablering af nyt slidlag på veje i Rask Mølle.

Kommunikation

Forslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen skal efter godkendelse i Byrådet fremlægges til gennemsyn i 8 uger inden endelig vedtagelse. De berørte grundejere vil få individuel besked. 

Efter høring og endelig vedtagelse, skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.  

Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

Spildevandsbekendtgørelsen

Lov om Miljøvurdering af Planer og Projekter

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGScreening for miljøvurdering
• BILAGForslag til tillæg nr. 23 til spildevandsplanen - Kloakseparering af del af Rask Mølle

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal udarbejdes et spildevandsplantillæg, der muliggør, at en del af kloaksystemet i Hedensted Nord, der i dag er fælleskloakeret, ændres til separatkloakeret.  

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

I den gældende spildevandsplan vedtaget i 2009 har en del af Hedensted status som fælleskloakeret.

Udvalget for Teknik er på mødet den 2. september 2014 blevet præsenteret for ideoplæg og kvalitetsniveau 2015, og udvalget har godkendt en investeringsplan for spildevandsplan 2015.

Sagsfremstilling

En del af Hedensted er i dag fælleskloakeret, og både regn- og spildevand ledes til renseanlægget i Daugård. Et fælles kloaksystem vil i situationer med kraftig regn eller meget langvarige byger ikke kunne håndtere alt spildevandet, men må aflaste direkte til recipienten. I Hedensted resulterer dette blandt andet i overløb af opspædet spildevand til Thorup Bæk. Thorup Bæk er belastet af meget vand, hvilket fører til hyppige oversvømmelser i de private haver i Ringparken langs Thorup Bæk. Da bækken indeholder opspædet spildevand medfører oversvømmelserne uhygiejniske forhold.

En udskiftning af en del af fælleskloakken til separatkloak i Hedensted Nord vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Thorup Bæk. I forbindelse med kloaksepareringen skal der etableres et nyt regnvandsbassin. Da regnvandet ved kloakseparering vil blive udledt forsinket via bassinet nedstrøms Ringparken, forventes det ligeledes, at de nuværende opstuvninger/oversvømmelser vil blive reduceret markant.
Der er endnu ikke udarbejdet en tidsplan, men det forventes at kloakseparering og bassinanlæg udføres i tre etaper.
Etablering af et separatsystem vil betyde, at de enkelte grundejere vil skulle gennemføre og selv bekoste kloakseparering på egen grund. Separeringen vil berøre ca. 150 ejendomme.
Kloakseparering i Hedensted Nord er indeholdt i den investeringsplan, som der arbejdes med i forhold til spildevandsplan 2015. Denne investeringsplan samt baggrunden for denne er udvalget blevet præsenteret for på mødet den 2. september 2014.
Når der er udarbejdet et forslag til spildevandsplantillæg, vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Lokalplan og kommuneplantillæg
Der er i forbindelse med forundersøgelserne til denne principbeslutning arbejdet med en placering af regnvandsbassin i området øst for Constantiavej i Kommuneplanrammeområde 5.B.42. Området er i kommuneplan 2013 udlagt til blandet boligformål, hvor der skal indbygges grønne fælles friarealer inden for/imellem enkelte boligområder med forbindelse til det åbne land. Området er i dag ubebygget. Der er ikke vedtaget lokalplan for området.

I forbindelse med udarbejdelse af forslag til spildevandsplantillæg vil bassinplacering blive vurderet nærmere. En placering af et regnvandsbassin i området øst for Constantiavej, vil eventuelt kræve lokal- og kommuneplanlægning. I fald dette er krævet vil der blive arbejdet på udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan, så bassinet kommer til at indgå i en samlet planlægning for området. Dette arbejde må påbegyndes snarest for at imødekomme kloaksepareringen af Hedensted Nord.

Teknik & Miljø vurderer, at kloakseparering af Hedensted Nord vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Thorup Bæk og færre oversvømmelser. Dette medfører reduktion af de uhygiejniske forhold, langs Thorup Bæk.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKortbilag sagsfremstilling

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt en anmeldelse om afprøvning af nye teknologier på et husdyrbrug kan accepteres, når der endnu ikke er foretaget målinger på staldanlægget.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Husdyrproduktionen på Årupvej 93, Hedensted har miljøgodkendelse af 3. januar 2012 til en blandet svineproduktion på i alt 210 dyreenheder. Miljøgodkendelsen blev meddelt med en ny type staldsystem og andre nye teknologier inden for svineproduktion, som ifølge ansøgers redegørelse i miljøgodkendelsen har en væsentlig effekt på ammoniak og lugtemissionen fra staldanlægget samlet set i forhold til normale staldsystemer for svineproduktion. Da de anvendte teknologier ikke er godkendt af Miljøstyrelsen, blev der stillet krav om, at staldsystem med tilhørende teknologier skulle være godkendt i henhold til Miljøstyrelsens certificeringssystem inden 3 år fra miljøgodkendelsen blev meddelt.

Miljøgodkendelsen på Årupvej 93 er delvist udnyttet, idet ca. 1/3 af staldarealet er etableret. Der har indtil videre været et mindre antal slagtesvin i stalden for at afprøve staldanlæg og teknologier, inden forsøg igangsættes. Derudover er flere af de ansøgte teknologier, som skal indgå i certificeringen, endnu ikke etableret. De anvendte teknologier er nyudviklede teknologier, som produceres og udvikles løbende af ansøger. Implementeringen tager derfor tid. Ligeledes er projektet forsinket grundet økonomi.

Der er indsendt en anmeldelse efter § 34 i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (anmeldeordning) vedrørerende anvendelse og afprøvning af de i miljøgodkendelsen angivne teknologier med henblik på at få godkendt staldanlægget inklusiv teknologier hos Miljøstyrelsen som et samlet staldsystem. Ved accept af anmeldelsen muliggøres tre års forsøgsperiode med det formål at få afprøvet og godkendt staldsystemet med tilhørende teknologier. Efter forsøgsperioden skal staldanlægget opfylde Miljøstyrelsens krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi (BAT) for at sikre den fortsatte drift.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før at anmeldelse kan accepteres.

Det skal bl.a. kunne sandsynliggøres, at effekten af de anvendte teknologier medfører en reduktion af ammoniak og lugt fra staldanlægget, som minimum svarende til gældende krav om anvendelse af BAT. Da stalden ikke har kørt med fuld belægning, og alle teknologier endnu ikke er indsat i stalden, har ansøger ikke haft mulighed for at foretage målinger og derved fremvise retvisende dokumentation for teknologiernes effekt på ammoniak- og lugtemissionen.

Med anmeldelsen følger et ønske om at få udendørs svinehold. Da denne ændring af produktionen medfører, at der sker en udvidelse af staldarealet, kræver et udendørs areal et tillæg til miljøgodkendelsen. Dette tillæg til miljøgodkendelsen udarbejdes, såfremt anmeldelsen efter § 34 accepteres.  

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Bekendtgørelsen nr. 1280 af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug, § 34 om afprøvning af miljøeffektive teknologier eller teknikker

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Orientering om dagsorden til mødet med Landbrugsforum:

Dagsorden Landbrugsnetværksmøde

Uldum den 7. oktober 2014 kl. 17 – 19

1. Velkomst, v/ Lene Tingleff, Hedensted Kommune

2. Vandplanindsatsen for VPI + II samt Vandråd for Horsens Fjord v/ Niels Rauff, Hedensted Kommune (ca. 20 min)

3. Projekt mellem Landbruget og NaturErhvervstyrelsen om en helt ny regulering af kvælstof i landbruget. Reguleringen skal samlet afløse nuværende gødningsregnskaber samt arealgodkendelser i husdyrbrugsgodkendelserne. v/ Børge O. Nielsen, LMO (ca. 20 min.)

4. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Juelsminde Nord og Lindvedområdet v/ Peter Svane Knudsen, Hedensted Kommune (ca. 20 min)

5. Kommunens opfølgning på Statens Serviceeftersyn af naturbeskyttelseslovens § 3 - håndhævelse af overtrædelser v/ Peder Nygaard, Hedensted Kommune (ca. 20 min)

6. Hvad mistes der i Hedensted Kommune på, at der ikke kan produceres fuldt ud i alle kommunens slagtesvinestalde v/ Maria Katja Jensen, LMO. (ca. 20 min.)

7. Eventuelt

Bilag

• BILAG20141007 Dagsorden Landbrugsnetværksmøde 7 oktober 2014

Beslutningstema

Opfølgning på Byrådets temamøde om Samskabelse og Borgerbudgettering

Sagsfremstilling

Vedhæftet notat summerer op på Byrådets temamøde den 24. september, hvor vi havde fokus på samskabelse og borgerbudgettering. Afslutningsvis er det i notatet opstillet nogle spørgsmål til dialog i de enkelte politiske udvalg. Spørgsmål som skal hjælpe os i den videre proces.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGNotat om samskabelse og videre proces til de politiske udvalg.pdf

Beslutningstema

Tilsynskampagne 2, 2014: I forbindelse med miljøtilsyn på industrivirksomheder og landbrug er kommunen fra 2014 forpligtet til at udføre 2 tilsynskampagner hvert år. Kampagner skal iværksættes på forhold, hvor erfaringer fra tilsyn berettiger til et ekstra fokus. Årets anden kampagne omhandler vedligeholdelse af rørføringer. Kampagnen gennemføres så vidt muligt i forbindelse med alle miljøtilsyn. Kampagnen går fra 1. oktober og resten af 2014. På miljøtilsynet vil virksomhedens rørføringer blive gennemgået, og der vil være fokus på vejledning og dialog.

Høring over udkast til lovforslag på spildevandsområdet: Der er af miljøministeriet den 24. september 2014 sendt et lovforslag i høring. Lovforslaget har til formål at sikre, at de miljømæssige målsætninger for vandløb og søer gennemføres samtidig med, at ejendomsejere kan spare op eller betale af i mindre rater. Forslaget indebærer, at der for hustande, der har modtaget et påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning (dog ikke ved påbud om separatkloakering) og har en dokumenteret samlet indkomst på under 300.000 kr. med tillæg på ca. 39.000 kr. for op til 4 hjemmeboende børn, vil gælde følgende:

• Minimumsfrist på 3 år i påbud fra kommunen om forbedret spildevandsrensning

• Afdragsordning, hvorefter spildevandsselskabet etablerer det påbudte anlæg og tilbyder ejendomsejeren en afdragsordning

• Rente, risikotillæg og administrationsomkostninger fastsættes i loven som en markedsbaseret rente (den effektive rente på 10-årige statsobligationer) tillagt 5 procentpoint. Aktuelt vil niveauet således blive 5,9%

• Det foreslås fra Miljøministeriet, at loven træder i kraft den. 1. februar 2015.