Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Udvalget for Teknik, Udvalget for Politisk koordination & Økonomi og Byrådet skal tage stilling til at forslag for delvis ophævelse af Lokalplan nr. 201 for et boligområde i Korning, samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg nr. 25 skal sendes i høring. Samtidigt skal byrådet tage stilling til vedtagelse af afgørelsen om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene. 

Økonomi

I Lov om kommunal ejendomsskat § 29 ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne. Se bilag nr. 6

Historik

Lokalplan 201 Boligområde i Korning blev vedtaget af Hedensted Byråd den 31. januar 2007.

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter et område centralt beliggende i Korning By. Lokalplanen giver mulighed for at opføre 35 boliger dels åben-lave og tæt-lave. I mellemtiden er der kun blevet opført 3 boliger.

Delområde A3 har en meget utraditionel udstykningsplan, der har ikke været vist interesse for at opføre boliger der. Derfor ønsker grundejerne at lokalplanen for delområderne A2 og A3 (matrikel 1c Korning By, Korning) ophæves og området

tilbageføres til landzone. Det drejer sig om 12.075 m². For at kunne tilbageføre området til landzone skal Kommuneplantillæg nr. 25 vedtages med de ændrede rammeafgrænsninger.

Kommunikation

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.

Lovgrundlag

• Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 13 stk. 2 og § 24
• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november
• Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10. december 2015, § 3, Stk. 2

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 Oversigtskort
• BILAGBilag 2 Indstillingsnotat
• BILAGBilag 3 forslag til delvis aflysning af lokalplan 201
• BILAG Bilag 4 Forslag kommuneplantillæg nr 25
• BILAGBilag 5 Screening for miljøvurdering_ delvis ophævelse lokalplan 201, kommuneplantillæg nr.25
• BILAGBilag 6 Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat § 29

Beslutningstema

Forslag til lokalplan 1088 for et boligområde ved Viborgvej i Tørring med tilhørende kommuneplantillæg nr. 9

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Den 30. april 2014 besluttede Byrådet at købe ejendommen Follerupgård på Viborgvej 44 med henblik på udstykning til boliger.

Den 3. marts 2015 godkendte Udvalget for Teknik at igangsætte udarbejdelsen af forslag til lokalplan 1088 og forslag til kommuneplantillæg nr. 9. Udvalget for Teknik besluttede herudover at igangsætte jordbundsundersøgelser inden for lokalplanområdet.

Den 27. maj 2015 besluttede Hedensted Byråd at sende forslag til lokalplan 1088 og kommuneplantillæg nr. 9 i 8 ugers offentlig høring.

Den 1. september  2015 besluttede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi på grund af indsigelser fra naboer, at endelig vedtagelse af lokalplan 1088 skulle afvente til efter en vurdering af andre tilkørselsmuligheder til lokalplanområdet, end først foreslået.

Den 3. november 2015 godkendte Udvalget for Teknik, at der skulle udarbejdes et nyt forslag til lokalplan 1088 med ny situationsplan og vejføring.

Sagsfremstilling

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra Hedensted Kommune om at byudvikle i Tørring samt skabe flere attraktive byggegrunde i byen. Arealet, som udgør 9,7 ha, er ejet af kommunen. I forslaget er der mulighed for 2 måder at udstykke og anvende området på. Enten til ca. 43 åben-lav boligparceller fra minimum 700 m² til maksimum 1.399 m² pr. grund eller en kombination af ca. 37 åben-lav boligparceller og op til 18 tæt-lav boliger.

Der er i udarbejdelsen af forslaget til lokalplan 1088 lagt vægt på at sikre området ved større regn hændelser samt benytte håndteringen af overfladevand aktivt til at skabe attraktive grønne arealer med varieret karakter samt taget højde for naboerne til lokalplanområdets ønsker og ideer.

Efter principgodkendelsen i 2014 blev der igangsat indledende jordbundsundersøgelser i lokalplanområdet. På baggrund af disse undersøgelser beskriver forslaget, at området skal indeholde store arealer til håndtering og tilbageholdelse af overfladevand, idet mulighederne for nedsivning er ringe.

Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme nr. 7.B.16, som udlægger arealet til åben-lav boligområde i 2 etager med maksimum bebyggelsesprocent på 30. For at imødekomme et ønske om mulighed for tæt-lav byggeri udlægges området til blandet boligområde med maksimum bebyggelsesprocent på 40.  

Igennem kommuneplantillæg nr. 9, ændres afgrænsningen af kommuneplanramme 7.B.16, så den omfatter hele matr. nr. 12y, Tørring by Tørring. Ca. 2,8 ha af lokalplanområdet er i Hedensted Kommuneplans retningslinjer udlagt til skovrejsning. Igennem kommuneplantillæg nr. 9 ændres dette arealudlæg, så det giver mulighed for at udnytte det i kommuneplanramme 7.B.16 udlagt areal til boligområde.

Tørring Kraftvarmeværk har, efter opfordring fra Hedensted Kommune, fremsendt et projektforslag, der udlægger området til deres forsyningsområde.

Kommunikation

Den 15. januar 2015 blev der afholdt et orienteringsmøde med naboerne til lokalplanområdet. I den forbindelse ønskede naboerne, at lokalplanen skulle indeholde flere rekreative områder fx med sø og skov. Herudover var de meget bekymrede for, om Sikavej ville opleve større mængde trafik, hvis lokalplanområdet fik vejtilførsel fra denne. Disse ønsker er blevet indarbejdet  i forslag til lokalplan 1088.

Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, offentliggøres samtidigt.

Lovgrundlag

• Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, § 13 stk. 2 og § 24
• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015, §§ 23c, 24
• Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 1533 af 10. december 2015, § 3 stk. 2.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Indstillingsnotat
• BILAGBilag 3 - Lokalplanforslag 1088
• BILAGBilag 4 - Forslag til kommuneplantillæg nr 9
• BILAGBilag 5 - Miljøscreening

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Mødet blev besluttet d. 3. november 2015

Sagsfremstilling

Landbrugsforum for Hedensted Kommune

Mødet afholdes den 4. oktober 2016 fra kl. 17 til 19.

Sted er Tjørnevej 6, Uldum, Kantinen.

Dagsorden:

• Velkomst, v/ Lene Tingleff, Hedensted Kommune
• Vådområdeprojekter set fra en landmands vinkel. Kris Thorhauge vil fortælle om sine erfaringer/oplevelser med gennemførelsen af et vådområdeprojekt ved Gynderup sø, fra kl. 17.00 - 17.30      
• Den kommende kommuneplan. I den nuværende plan er der reservationer til større husdyrbrug, men er det sådanne landbruget ser som fremmende for vækst (muligheder). Indlæg fra Hedensted Kommune og efterfølgende diskussion. 17.30 – 17.50
• Hvad betyder regeringens landbrugspakke og nu vandområdeplan for Hedensted området. Indlæg fra Hedensted Kommune og Landbruget med efterfølgende diskussion. 17.50 – 18.15
• Slåning af vejgrøfter. Indlæg af Henrik Nielsen, Østjysk Landboforening 18.15-18.25
• Der kommer en ny regulering af husdyrbrug, formodentlig med virkning fra 1. aug.2017. Hvad betyder den for landmændene og Hedensted Kommune. 18.25 – 18.45
• Opfølgning på tema sidste år om vandløbsvedligeholdelse, Hedensted Kommune. 18.45 – 18. 55
• Eventuelt herunder næste møde

Beslutningstema

Orientering om status på klagesagen for Havbruget Hundshage

Der blev den 12. maj 2015 meddelt miljøgodkendelse til fortsat drift for Havbruget. Da klagefristen udløb den 9. juni var der indsendt syv klager over afgørelsen via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal.

Natur- og Miljøklagenævnet har den 8. september 2016 meddelt, at de forventer at kunne færdigbehandle sagen i første halvår 2017.

Natur- og Miljøklagenævnets sædvanlige sagsbehandlingstid varierer og afhænger af, hvor kompleks en sag er, men det fremgår af klagenævnets hjemmeside bl.a. at

• Natur- og Miljøklagenævnet afgør mange af sagerne inden for et halvt år.
• Natur- og Miljøklagenævnet har stort fokus på sagsbehandlingstider, produktivitet og kvalitet.
• Nævnet bestræber sig på, at sagsbehandlingstiderne påvirkes mindst muligt af udflytningen, men det må generelt forventes, at sagsbehandlingstiden i mange sager vil blive noget længere.
• Natur- og Miljøklagenævnet foretager en løbende prioritering af sagerne og arbejder fortsat med at effektivisere sagsbehandlingen. Komplicerede større og/eller principielle sager har en særlig karakter og forudsætter bl.a. gennemførelse af en række yderligere sagsbehandlingsskridt, herunder f.eks. besigtigelser og nævnsbehandling. Sagsbehandlingstiden i disse sager må forventes at være op til 12 måneder og i nogle sager længere tid.

Sagsbehandling af klagesagen for den aktuelle miljøgodkendelse er altså dobbelt så lang som den forventede sagsbehandlingstid for komplekse sager.

På trods af at klagenævnet tidligere har behandlet flere klager over havbrugsmiljøgodkendelser fra såvel andre kommuner som Miljøstyrelsen, har de ikke fastlagt klare retningslinjer, som de godkendende myndigheder kan følge i godkendelsessager.

Det vides derfor ikke, hvordan de kommende godkendelser på de øvrige havbrug kan udformes.

Beslutningstema

Evaluering af vandløbsvedligeholdelsen af de kommunale vandløb i 2016

Historik

Udvalget for Teknik godkendte på mødet d. 5. april 2016 en indsatsplan for de kommunale vandløb. Udover almindelig vandløbsvedligeholdelse, skulle der i 2016 fokuseres på Skjold Å-systemet, Bjørnkærgrøft ved Hornsyld og Bjørnkærgrøft ved Transportcentret.

Derudover skulle laves flere generelle tiltag, bl.a.:

• 2 entreprenører på maskinvedligeholdelsen af vandløb, en i den vestlige og en i den østlige del af kommunen
• åsyn med interessenter ved afslutningen af hver grødeskæringssæson for at følge op på årets skæringer
• en prioriteret liste over mulige problemer, der skal tages hånd om
• en øget/hurtig tilbagemelding fra entreprenørerne, når de oplever nogle problemer langs vandløbene

Sagsfremstilling

Formand for udvalget for Teknik har bedt om status på indsatsplanen for vandløbsvedligeholdelse i 2016.

Nedenstående er hovedpunkter for 2016: 

• Det har fungeret godt med 2 entreprenører til at udføre den maskinelle grødeskæring, i alt ca. 64 km vandløb er færdigklippet. Der udføres i øjeblikket oprensninger af sand i vandløbene på baggrund af entreprenørernes tilbagemeldinger under grødeskæringen.
• Den manuelle grødeskæring er næsten færdig, i alt ca. 62 km vandløb.
• Sandfang gennemgås og tømmes i løbet af efteråret.
• Vinterarbejdet med at beskære træer og buske sættes i gang, når gravesæsonen er afsluttet. Arbejdet udføres baseret på tilbagemeldinger fra entreprenørerne og fra lodsejere.
• Der er opmålt 6 km vandløb i 2016 efter ønske fra lodsejere og interessenter langs vandløbene. Opmålingerne har lokaliseret ca. 800m, hvor der opgraves sandaflejringer. Det er i Fiskbæk, Hauge bæk, Uldum Lilleå og Skjold Å.
• Lodsejere og interessenter er indbudt til at kunne ønske afholdelse af åsyn i ugerne 41-42-43 via Facebook, kommunens hjemmeside og annoncer i lokalaviserne.
• Der er opsat 10 vandstandsloggere på udvalgte lokaliteter i Gudenå ved Tørring, Gesager å, Bjørnkærgrøften, 2 i Rohden å, 3 i Skjold å (en med salinitet måler), Rårup å og Torup bæk. Målerne skal give bedre viden om vandstandens udvikling i vandløbene og viden om, hvornår det er bedst at foretage vedligeholdelsen. Der vil blive adgang til loggerne via kommunen hjemmeside, så snart der er lavet en brugervenlig opsætning af data.

Der vil på mødet blive redegjort nærmere for de enkelte tiltag.

Lovgrundlag

Vandløbsloven

Administrationen indstiller

Beslutningstema

Beslutningstema

Der skal tages stilling til Forslag til strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21

Historik

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 6. maj 2013 at indbyde fjernvarmeværkerne til et samarbejde om fjernvarmens rolle i en grøn omstilling af varmeforsyningen i kommunen. Den 7. og 8. april 2014 blev Udvalget for Fritid og Fællesskab og Udvalget for Teknik orienteret om samarbejdet i det forløbne år. Udvalget for Teknik besluttede den 6. juni 2016 fem overordnede principper for en strategi for udvikling af fjernvarmen. Udvalget for Teknik besluttede den 16. august 2016, at et udkast til strategi drøftes med fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd den 6. september 2016.

Sagsfremstilling

Forslag til Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21 er udarbejdet i samarbejde med fjernvarmeværkerne på baggrund af grundige drøftelser i Klima- og energirådet, i Udvalget for Teknik og mellem Teknikudvalget, Udvalget for Fritid og Fællesskab og varmeværkernes bestyrelsesformænd. Forslaget til strategi angiver strategiske mål samt indsatser for perioden 2016-21 for to hovedområder:

• Fjernvarmens forsyningsområder - hvor vil der arbejdes for, at varmeforsyningen baseres på fjernvarme i fremtiden.
• Grøn varmeproduktion, optimeret energiforbrug og fleksibilitet -  hvordan omstilles til "grøn" fjernvarme med en sikker forsyning af varme til stabile priser, der er til at betale.

Siden foråret 2013 er samarbejdet mellem og med fjernvarmeværkerne intensiveret. Samarbejdet relaterer sig til konkrete problemstillinger og projekter og til mere langsigtede udviklingsdispositioner. Varmeværkerne investerer med lange tidshorisonter. Fjernvarmens rolle i en grøn omstilling af varmeforsyningen i kommunen er udmøntet i Forslag til Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21.

Forslaget til strategi relaterer sig til Hedensted Kommunes handleplan for Borgmesterpagten, hvorefter varmeværkerne og de tilsluttede forbrugere forventes at bidrage med ca. 1/3 af den målsatte reduktion af CO₂ udledning på 46.000 tons i 2020. Strategien relaterer sig yderligere til den netop vedtagne Agenda 21 strategi. Det vurderes iøvrigt, at fjernvarmen kan bidrage grundlæggende til bosætning, vækst og udvikling når varmeværkernes ejere og forbrugere har en sikker forsyning af varme til stabile priser, der er til at betale, når virksomhedernes spild udnyttes til varme og når innovative fjernvarmeløsninger udvikles og anvendes.

Klima- og Energirådet har bidraget til strategien den 13. maj 2015 og den 20. januar 2016.

Udkast til Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21 er drøftet mellem fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd og de politiske udvalg den 8. oktober 2015 og 6. september 2016. På baggrund af mødet den 6. september 2016 fremlægges udkastet til strategi uændret som Forslag til Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21.

Kommunikation

Strategi for udvikling af fjernvarme 2016-21 fremsendes til de 5 fjernvarmeværker i kommmunen og offentliggøres på hjemmesiden.

Lovgrundlag

Lov om varmeforsyning, LBK nr 1307 af 24/11/2014, §3

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGStrategi for fjernvarme

Økonomi

Genbrugsstationerne er en del af affaldsområdet, som skal hvile i sig selv. Genbrugsstationerne finansieres dels af husholdningernes miljøafgift og dels af virksomhedernes ordning for benyttelse af genbrugsstationer.

Historik

På udvalgsmødet den 6. september 2016 bad udvalgsmedlem Lars Poulsen om, at udvalget på nærværende møde drøfter håndtering af restaffald på genbrugsstationerne.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om spildevandsplanen skal ændres, så tilslutningretten og -pligten for regnvand på ejendomme på Askansvej i Hedensted kan ophæves.

Økonomi

Ingen betydning for Hedensted Kommune

Sagsfremstilling

Hedensted Spildevand har ønsket en ændring af spildevandsplanen, der muliggør, at ejendomme (13 stk.) på Askansvej i Hedensted kan udtræde af kloakopland for regnvand mod tilbagebetaling af en del af tilslutningsbidraget. Hedensted Spildevand er i gang med en seperatkloakering af området og har konstateret, at der med fordel for både forsyningen og forbrugerne i nogle tilfælde kan etableres individuelle nedsivninganlæg. De har ligeledes konstateret, at der er enkelte ejendomme, der ikke udnytter deres ret til at aflede regnvand til det fælles system. Det vil derfor være oplagt at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget til grundejerne, så Hedensted Spildevand ikke længere har pligt til at modtage regnvand fra de pågældende ejendomme.

Det er en forudsætning i loven, at udtræden af kloakopland for regnvand kun kan gennemføres ved frivillige aftaler mellem forsyningen og den enkelte grundejer.

Når der er udarbejdet et forslag til ændring af spildevandsplanen, vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Kommunikation

Hedensted Spildevand orienteres om udvalgets pricipielle beslutning. De berørte grundejere får individuel besked, når forslaget sendes i høring.

Lovgrundlag

Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991 § 32 og Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap 3 og 4 nr. 726 af 1. juni 2016 §5.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 oversigtskort

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om spildevandplanen skal ændres, så Glud Vandværks nye bygning kan blive tilsluttet Hedensted Spildevand.

Økonomi

Hedensted Spildevand forventer, at udgifter og indtægter er i balance.

Sagsfremstilling

Glud Vandværk ønsker at bygge et nyt vandværk. Der planlægges etablering af afløb fra bygningen, og vandværket ønsker at blive tilsluttet Hedensted Spildevand. Da området ligger uden for kloakopland, er der behov for en ændring af spildevandsplanen, der inddrager den del af matriklen, der skal bebygges i kloakopland.

Områder er skitseret i bilag 1, men er ikke endeligt fastlagt på nuværende tidspunkt. Arealet, der skal inddrages i kloakopland, kan derfor ændre sig. Glud vandværk ejer matriklen, og det er planen, at den forbliver i landzone.

Når der er udarbejdet et forslag til ændring af spildevandplanen vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Kommunikation

Glud vandværk og Hedensted Spildevand vil blive orienteret om beslutningen.

Lovgrundlag

Lov om miljøbeskyttelse nr. 358 af 6. juni 1991 § 32 og Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kap 3 og 4 nr. 726 af 1. juni 2016 §5.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag1 oversigtkort

Beslutningstema

Drøftelse af muligheder for at anvende robotter til græsslåning på kommunale arealer og andre metoder til at reducere omkostningerne til græspleje.

Økonomi

Omkostningerne til græsslåning på kommunale arealer på disse arealtyper i 2015 opgjort til:

Sagsfremstilling

Der foretages græsklipning på ca. 456 ha kommunale arealer om året fordelt på idrætsanlæg, grønne arealer i byerne, rabatter langs vejene og på kommunale byggegrunde. De enkelte arealer klippes mellem 4 og op til 15 gange årligt alt efter vejrliget, kampbaner helt op til 30 gange.

Klipningen foretages med flere forskellige metoder lige fra en buskrydder over normal motorplæneklipper, selvkørende klippere, robotklippere og traktormonterede klippere.

Robotter til græsklipning kan spare arbejdstimer til at betjene græsklipperne. Derfor har robotter været en af de metoder der er brugt til græsslåning på Materielgården siden 2013. Hidtil har det ikke givet en driftsøkonomisk besparelse på græsklipningen. Omkostningerne til maskinindkøb, opstart og vedligehold af robotterne er meget store pr. arealenhed i forhold til prisen på f.eks. en selvkørende græsklipper.

Der er en række praktiske udfordringer ved robotterne. Der bruges mange ressourcer på tilsyn og genstart, da der ofte sker det, at uvedkommende personer stopper eller flytter rundt med dem. Af sikkerhedsmæssige årsager skal en ansat ud at genstarte klipperen. Derudover skal knivene ofte skiftes og slibes.

I de vedlagte eksempler fra Juelsminde Rådhus og DLH i Løsning, hvor Materielgården har benyttet robotklippere nogle år, viser opgørelserne, at det enten er næsten samme pris eller væsentligt dyrere at benytte robotterne.

I Aabenraa kommune har man som forsøg i 2013 indkøbt 30 robotklippere til deres idrætsanlæg. Indtil videre viser forsøget, at man har brugt 4 kr./m²/år med robotter og 2 kr./m²/år med traktormonterede klippere. Robotterne passes og tilses for en stor del af frivillige i idrætsforeningerne. I Aabenraa er der brugt 1,5 mio. kr på indkøb og nedlægning af kabler i banerne og indkøring. Klipperne har kørt i 2015 og 2016. Der bruges 2 robotklippere til een fodboldbane.

En traktormonteret klipper kan klare op til 120 boldbaner og koster ca. 700.000 kr.

Roborklippere er velegnede til mindre usammenhængende arealer, hvor startomkostningerne til klargøring af klippere er relativ dyr. Robotklipperne er et oplagt supplement og mulighed for at klippe mindre arealer. Teknologien udvikles hele tiden og driftssikkerheden øges.

Det anbefales, at der for øjeblikket ikke i større omfang indkøbes robotklippere til græsslåning, da omkostningerne er ens eller større end med de kendte metoder.

Der udvikles på selvkørende GPS styrede græsklippere og traktorer som kan klare større arealer. Der bliver i øjeblikket undersøgt muligheder for at indsætte sådanne selvkørende plæneklippere til at slå græs på fodboldbaner o. lign. således at disse kan slå græsset, mens mandskabet udfører manuelle arbejdsopgaver som ex. trimning af kanter eller lugning.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOpgørelse robotklippere.xlsx

Beslutningstema

Månedsopsamling august måned budget 2016 - Hvordan forventes regnskab 2016 at holde i forhold til budgettet?

Bilag

• BILAGMånedsopsamling August 2016 Byrådet

Beslutningstema

• Byggesagsstatistikken for september, se bilag
• Der orienteres om klage over afgørelse om ophævelse af § 3 natur, Højballevej 3, Snaptun
• Der orienteres om to afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet vedrørende diger
• Orientering om 2. asfalt licitation i 2016.

Bilag

• BILAGByggesager - september 2016

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til, at de vedlagte 5 Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-2021 for Hedensted Kommune sendes i offentlig høring. Høringsperioden er den 20. oktober 2016 til 22. december 2016 og kan ikke fraviges.

Økonomi

Til gennemførelsen af Natura 2000-handleplanerne stiller staten en række virkemidler til rådighed i form af tilskudsordninger, ligesom det forudsættes, at kommunen i mindre omfang bidrager økonomisk.

I den foregående handleplanperiode har økonomien været lagt ind under naturbudgettet i Team Vand og Natur, herunder puljen (100.000 kr) til Naturpleje og friluftsliv. Indsatserne har bl.a. været bekæmpelse af de invasive arter kæmpe bjørneklo og rynket rose.

Det forventes at Hedensted Kommunes bidrag fortsat kan findes under det kommunale budget. 

Historik

Den 9. december 2011 blev 1. generation af statens Natura 2000-planer offentliggjort, og Byrådet vedtog den 28. november 2012 1. generation af de kommunale Natura 2000-handleplaner 2010-2015.

Sagsfremstilling

Statens nye Natura 2000-planer 2016-2021 (2. generation) blev den 20. april 2016 offentliggjort. Ifølge miljømålsloven skal forslag til de kommunale Natura 2000-handleplaner inden 6 måneder fra offentliggørelse af statens planer være sendt i offentlig høring i 8 uger, og inden 1 år være endelig vedtaget i Byrådet.

Hedensted Kommune har andel i følgende Forslag til Natura 2000-handleplaner:

Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del

Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær

Skovene langs nordsiden af Vejle Fjord

Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

Bygholm Ådal 

Det er kommunens ansvar at udarbejde handleplanerne og indfri målene i statens Natura 2000-planer i den kommende planperiode for de arealer, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner 2010-21 gælder således fortsat.

De kommunale handleplaner skal ifølge miljømålslovens § 46a indeholde:

1. En prioritering af Byrådets forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag
2.  De forventede initiativer, som Byrådet vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse
3.  En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere
4. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført.

Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelse af handleplanen.

Natura 2000-planerne er bindende for myndighederne, men den konkrete indsats skal i videst muligt omfang gennemføres ved frivillige virkemidler.

Principper for handleplanerne især for Uldim kær området har været diskuteret på et møde med Grønt Råd.

De endelige planer skal være vedtaget senest den 20. april 2017.

Se yderligere i indstillingsnotat under bilag. 

Kommunikation

Forslag til handleplaner sendes ud i offentlig høring via kommunens hjemmeside, til interesseorganisationer og Grønt Råd samt øvrige interessegrupper. Høringsperioden er fra den 20. oktober 2016 til 22. december 2016.

Lovgrundlag

Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven), nr. 1150 § 46a af 17. december 2003, jf. lovbek. nr. 1531 af 8. december 2015.

Lov om ændring af miljømålsloven nr. 514 af 27. maj 2013.

Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura 2000-handleplaner, bek. nr. 944 af 27. juni 2016.

Vejledning om de kommunale handleplaner til opfølgning af Natura 2000-planerne 2016-2021.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGForslag til Natura 2000-handleplan for Bygholm Ådal
• BILAGTEK Indstillingsnotat vedr. Forslag til Natura 2000-handleplaner 2016-2021
• BILAGBilag 1 Oversigtskort Natura 2000-områder
• BILAGForslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær
• BILAGForslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Skove langs nordsiden af Vejle Fjord
• BILAGForslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Store Vandskel
• BILAGForslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 for Horsens Fjord, havet øst for og Endelave

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgningen om landzonetilladelse til en garage på 84 m².

Sagsfremstilling

Der ansøges om landzonetilladelse til garage på 84 m² på matr. nr. 13ab Klejs By, Rårup med adressen Bjerrevej 447, 7130 Juelsminde. Ejendommen ligger i landzone. Se Bilag 1. Ansøger ønsker at bygge en garage på 82 m². Se bilag 2 situationsplan. Bygningen er muret og med sort tegltag. Bygningens højde bliver 5,9 m. Se tegninger på bilag 3 Facadetegning.

Ejendommen er 1437 m² og er ikke omfattet af landbrugspligt. Ifølge BBR er der på ejendommen en bolig på 165 m² fra 1947, et udhus på 50 m². Med den ansøgte garage vil det samlede udhusareal blive 134 m²

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 35, stk. 1.

Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der

går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 Situationsplan
• BILAGBilag 3 Facader

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgningen om landzonetilladelse til en carport på 50 m².

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Der ansøges om landzonetilladelse til carport på 50 m² på matr. nr. 36l Klakring By, Klakring med adressen Vejlevej 19, Vesterby, 7130 Juelsminde. Ejendommen ligger i landzone. Se Bilag 1. Ansøger ønsker at bygge en carport som tilbygning til en eksisterende garage. Carporten bliver 50 m2 og udnytter garagens fulde længde. Ansøger oplyser, at formålet med tilbygningen af en carport dels er at opnå et flottere og mere færdigt udtryk af grund og dels er at bygge relevant opbevaring til fx trailer osv. Bygningens højde bliver 2,4 m på det højeste sted og 2,25 m på det laveste. Se tegninger på bilag 2.

Ejendommen er 1331 m² og er ikke omfattet af landbrugspligt. Ifølge BBR er der på ejendommen en bolig på 267 m² fra 1870, et redskabsskur på 20 m² og en garage på 80 m² fra 1997. Med den ansøgte tilbygning af en carport vil det samlede udhusareal blive 150 m².

Ejendommen ligger i et område med særlige værdifulde landbrugsområder, kystnærhedszonen og i støjbelastede arealer.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 35, stk. 1.

Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der

går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Rød markering viser tilbygning/carport
• BILAGBilag 3 - Facade Carport

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgning om landzonetilladelse til en tilbygning på 58 m² til eksisterende garage.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Der ansøges om landzonetilladelse til allerede etableret tilbygning på 58 m² til eksisterende garage på 96 m² på matr. nr. 12B Rask Hgd., Hvirring med adressen Enggårdsvej 9, 8763 Rask Mølle. Ejendommen ligger i landzone. Se Bilag 1. Garagen bruges til en bil. Tilbygningen er bygget i samme materialer som eksisterende garage - se tegninger på bilag 3.

Ejendommen er 3979 m² og er ikke omfattet af landbrugspligt. Ifølge BBR er der på ejendommen en bolig på 194 m² fra 1993 og en garage på 96 m² fra 1979. Med den ansøgte tilbygning vil det samlede udhusareal blive 154 m².

Ejendommen ligger i et område med særlige værdifulde landbrugsområder og klimahåndtering.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 35, stk. 1.

Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der

går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Situationsplan til dagsordenspunkt
• BILAGBilag 3 - Facader til dagsordenspunkt

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgningen om landzonetilladelse til et udhus på 180 m².

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Der ansøges om landzonetilladelse til udhus på 180 m² på matr. nr. 4t Nr. Aldum By, Stenderup med adressen Hedenstedvej 45, 8781 Stenderup. Ejendommen ligger i landzone. Se Bilag 1. Udhuset skal benyttes til opbevaring af træpiller samt veteran- og specialbiler til hobbybrug. Udhuset opføres i vandskurede mursten således som resten af bebyggelsen på ejendommen. Endvidere benyttes sinus stålplader og tagpap. Bygningens højde er 4,5 m på det højeste sted og 3,5 m på det laveste. Se tegninger på bilag 2.

Ejendommen er 3780 m² og er ikke omfattet af landbrugspligt. Ifølge BBR er der på ejendommen en bolig på 208 m² fra 1936, et indbygget udhus på 24 m², en overdækning på 7 m² samt en garage på 187 m² fra 2013. Det samlede antal m² udhusareal er i dag 218 m². Med det ansøgte udhus vil det samlede udhusareal blive 398 m².

Ejendommen ligger i et område med særlige værdifulde landbrugsområder og drikkevandsinteresser.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015, § 35, stk. 1.

Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der

går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - facader og situationsplan