Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 2. marts 2020
Mødested: Mødelokale 2 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
17. Præsentation af tilbud der støtter op om det gode liv - borgeren kan klare sig bedre og mere selvKlik her for at folde ud og læse mere om Præsentation af tilbud der støtter op om det gode liv - borgeren kan klare sig bedre og mere selv
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg orienteres om forskellige tilbud der støtter op om det gode liv, så borgere og pårørende kan klare sig bedre og mere selv.
Sagsfremstilling
I Social Omsorg er der en række tilbud, som på anden måde end pleje, praktisk hjælp, sygepleje, genoptræning mv., støtter op om borgere og pårørende. De forskellige tilbud har forskelligt sigte, indhold og målgrupper, men de udgør væsentlige indsatser for borgere og pårørende, så de kan klare sig bedre og mere selv. jf. kerneopgaven for Social Omsorg.
Over tre udvalgsmøder vil der blive præsenteret i alt ni forskellige tilbud.
På dagens udvalgsmøde præsenteres:
- Pensionisthøjskolen v/ Leder af Pensionisthøjskolen Jette Højgaard Hansen,
- Måltidet som stjernestund v/ Leder af Mad & Måltider, Jane Vase
- Vågetjenesten v/ Sygeplejerske i Område Midt Vågetjenesten, Malene Koldbæk
Administrationen indstiller,
at | orientering om tilbud der støtter op om det gode liv, hvor borgere og pårørende kan klare sig bedre og mere selv tages til efterretning. |
Beslutning
Udsat.
Bilag
18. Orientering om procedure for sagsbehandling i VelfærdsrådgivningenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om procedure for sagsbehandling i Velfærdsrådgivningen
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg orienteres om procedure for sagsbehandling i Velfærdsrådgivning.
Sagsfremstilling
Udvalget har fremsat ønske om at få en orientering om, hvordan sagsbehandlingen foregår i Velfærdsrådgivningen.
På mødet præsenteres og gennemgås de enkelte faser i sagsbehandlingen ud fra en generisk model. Der er i større eller mindre grad afvigelser i sagsbehandlingen alt efter, hvad der ansøges om. Der vil blive en konkret gennemgang af et sagsforløb ved en ansøgning om handicapbil.
Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking, Leder af Rådgivningen Voksenhandicap Christina Albrechtsen og leder af Rådgivningen Senior og Hjælpemidler Pouel V. Thomsen giver orientering på mødet.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
19. Tilsynsrapport for Voksenhandicap 2019Klik her for at folde ud og læse mere om Tilsynsrapport for Voksenhandicap 2019
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg indstiller til Byrådet at tilsynsrapport for Voksenhandicap 2019 godkendes.
Sagsfremstilling
Socialtilsyn Midt har udarbejdet en opsamling på tilsynsrapporter for bofællesskaber under Voksenhandicap i 2019.
Dokumentet er tænkt som et ledelsesredskab til internt brug i Voksenhandicap. Denne opsamling er derfor ikke tænkt til at stå alene, men skal hjælpe til med at skabe et hurtigt overblik over de samlede resultater af tilsynsbesøgene.
Den fulde version af tilsynsrapporterne kan ses på Tilbudsportalen.
Temaer
Tilsynet vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel der inddeler vurderingen i 7 temaer:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgruppe, metoder og resultater
- Sundhed og Trivsel
- Organisation og ledelse
- Kompetencer
- Fysiske rammer
Temaerne indeholder en række kriterier hvortil der knyttes en skriftlig kommentar og en vurdering fra 1-5:
- I meget lav grad opfyldt
- I lav grad opfyldt
- I middel grad opfyldt
- I høj grad opfyldt
- I meget høj grad opfyldt
Temaer | Gns. vurdering 20191 | Gns. Vurdering 2018 | Udvikling |
Uddannelse og beskæftigelse | 4,3 | 4,3 | ± |
Selvstændighed og relationer | 4,3 | 4,3 | ± |
Målgruppe, metoder og resultater | 4,4 | 4,1 | +0,3 |
Sundhed og Trivsel | 4,4 | 4,6 | -0,2 |
Organisation og ledelse | 4,1 | 4,0 | +0,1 |
Kompetencer | 4,3 | 4,4 | -0,1 |
Fysiske rammer | 4,5 | 4,5 | ± |
Samlet resultat | 4,3 | 4,3 | ± |
(Skemaet viser en gennemsnitlig vurdering og udvikling af temaområderne på bofællesskaberne i Voksenhandicap fra 2018 til 2019. Tallene er afrundet til nærmeste decimal).
- Det samlede resultat viser et status quo fra rapporterne i 2018.
- Målepunkterne bliver alle opfyldt i et område mellem høj grad og meget høj grad.
- Der er en markant stigning på ”Målgruppe, metoder og resultater”, hvilket kunne tyde på at der er blevet større fokus på arbejde endnu mere målrettet og metodisk i forhold til borgerens mål.
- Der er en svag stigning i forhold til ”Organisation og ledelse”. Målepunktet ligger dog stadig i den lave ende i forhold de øvrige målepunkter.
- Der er et svagt fald på ”Sundhed og Trivsel” og ”kompetencer” Disse målpunkter havde i vurderingen fra 2018 i et meget højt niveau, og er derfor stadig placeret i den høje ende af skalaen.
Kommunikation
Handicaprådet orienteres om tilsynsrapporten.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Social Omsorg indstiller tilsynsrapporten til godkendelse ved Byrådet. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
20. Fremtidsperspektiver på HøjtoftenKlik her for at folde ud og læse mere om Fremtidsperspektiver på Højtoften
Beslutningstema
Udvalget for Social omsorg orienteres om fremtidsperspektiver på Højtoften.
Sagsfremstilling
Bofællesskabet Højtoften i Lindved har gennem længere tid haft en del ledige boliger, og aktivitetsniveauet for borgere ude fra byen er faldet væsentligt, hvilket betyder en meget lav belægning af tiden i café-området.
Der er i samarbejde med Social tilsyn Midt arbejdet med udvidelse af målgruppen for bofællesskabet, og der er lavet overvejelser over, hvordan arealerne i det tidligere café-område kan anvendes mere optimalt.
Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen giver orientering på mødet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
21. 2. behandling og godkendelse af ny afregningsmodel for plejehjemKlik her for at folde ud og læse mere om 2. behandling og godkendelse af ny afregningsmodel for plejehjem
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg 2. behandler og indstiller ny afregningsmodel for plejehjem til godkendelse i Byrådet.
Økonomi
Der er ingen økonomiske ændringer for udgiftsniveauet for plejehjemmene samlet set.
Historik
Udvalget for Social Omsorg 1. behandlede forslag til ny afregningsmodel for plejehjem på udvalgsmøde den 3. februar 2020, hvorefter forslaget har været i høring ved Seniorråd og MED-udvalg.
Sagsfremstilling
Lige siden nedsættelse af §17,4 udvalget for Social Omsorg har det været ambitionen at kigge på afregningsmodellen for plejehjemmene.
Formålet med nu ny afregningsmodel er,
- at sikre et ens serviceniveau i forhold til borgerne
- at sikre ens arbejdsvilkår for medarbejderne
- at nedsætte det administrativt arbejde ved tildeling af ressourcer
Der er siden september måneden arbejdet med en ny afregningsmodel for plejehjemmene. Hvor der er arbejdet i en fælles arbejdsgruppe, ved ledermøderne og ved møder på de enkelte plejehjem med fastlæggelse af de kriterier, som skal være styrende for afregningsmodellen, og der er udviklet styringsredskaber, som de enkelte plejehjem kan bruge fremadrettet.
Når der laves en ny afregningsmodel inden de nuværende økonomiske rammer, så har det den konsekvens, at nogle plejehjem vil får tildelt lidt mere end tidligere og andre plejehjem vil få tildelt lidt mindre end tidligere. Der vil derfor være behov for en indfasningsperiode i år 2020.
Administrationen indstiller, 3. februar 2020, pkt. 12:
at udvalget sender forslag til ny afregningsmodel til høring ved MED-udvalg Senior Plejehjem og Seniorrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 3. februar 2020, pkt. 12:
Indstilling godkendt.
Område MED Social Omsorg, 21. februar 2020, pkt. 8
Område MED støtter sig op ad det høringssvar, der kommer fra Funktions MED Senior Plejehjem.
Høringssvar fra Funktions MED Senior Plejehjem, 24. februar 2020:
Den generelle holdning er at formålet med den ny ressourcetildelingsmodel giver rigtig god mening. Det at der kommer ens serviceniveau, ens rammer for medarbejder og mindre bureaukrati giver en følelse af at tingene er retfærdige både for borgere og medarbejdere.
Den præsenterede model giver et godt overblik over hvordan de tildelte ressourcer kan fordeles og dette er bidrager til den overordnede forståelse af vilkår og rammer. Generelt er man positivt stemt.
Der lægges vægt på gennemsigtigheden og på optimering af driften.
Lokalt set er der enkelte bekymringer – det bliver der taget hånd om lokalt.
Der mangler høringssvar fra Løsning og Øster Snede plejehjem. Grundet ferie har det ikke være muligt at afholde møde omkring dette.
Implementering og ny afregningsmodel vil blive evalueret og fulgt tæt i 2020, skulle der mod forventning være uhensigtsmæssigheder vil der blive taget handling herpå.
Vedhæftet er bilag med høringssvar fra MED-udvalg.
Høringssvar fra Seniorrådet
Seniorrådet fik den 17. februar en grundig gennemgang af både baggrunden for den nye model, forløbet omkring tilpasning til denne samt den fremtidige konkrete model.
Seniorrådet mener, at intentionerne med tildelingen er udmærkede og at der er mulighed for at leve om til de tre nævnte mål:
- Ens serviceniveau for borgerne
- Ens rammer og vilkår for medarbejderne
- Mindre bureaukrati.
Ønsket om ens serviceniveau kræver, at der specielt på de mindre plejehjem, er mulighed for at tage hensyn til, at der i perioder kan være borgere, der af fysiske eller mentale årsager kræver mange medarbejdertimer.
Det er derfor godt med en bufferpulje. Denne bufferpulje må kunne tildeles med kort varsel, således at lederen kan være sikker på at kunne disponere med timerne.
Vi går ud fra, at lederens driftsmæssige ansvar fortrinsvis er overordnet, så lederen kan koncentrere sig om de ledelsesmæssige opgaver, der knytter sig til plejedelen og ledelsen af medarbejderne.
Høringssvarene giver et klart billede af opbakning til forslaget til ny afregningsmodel for plejehjemmene.
Der er enkelte bemærkninger, der udtrykker en bekymring, men der er ingen bemærkninger, der ikke bakker op om forslaget.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Social Omsorg indstiller forslag til ny afregningsmodel for plejehjem til godkendelse af Byrådet. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGNy ressourcetildelingsmodel for plejehjem
- BILAGRessourcetildelingsmodel til Plejehjem
- BILAGSeniorrådets høringssvar ressourcetildelingsmodel februar 2020
- BILAGIndkomne høringssvar Senior Plejehjem
22. Høring af ny sundheds- og hospitalsplan i Region MidtjyllandKlik her for at folde ud og læse mere om Høring af ny sundheds- og hospitalsplan i Region Midtjylland
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg tager stilling til eventuelt høringssvar på sundheds- og hospitalsplan i Region Midtjylland.
Sagsfremstilling
Region Midtjylland har udarbejdet ny sundheds- og hospitalsplan, der nu sendes i høring.
De forhold, der skal arbejdes med på sundhedsområdet, er gældende for både den fysiske og den psykiske sundhed. Patientinddragelse, håndtering af multisygdomme, anvendelse af digitale løsninger og fokus på mere lighed i sundhed, er eksempler på udfordringer og løsninger, der går på tværs af somatik og psykiatri, og derfor er der også udarbejdet en sundheds- og hospitalsplan, der går på tværs.
Sundheds- og hospitalsplanen har to formål. Det ene er at præsentere den retning regionsrådet vil sætte for fremtidens sundhedsvæsen i regionen, og de områder, hvor Region Midtjylland vil lægge en særlig indsats i de kommende år. Det andet er at give samarbejdspartnere og borgere et samlet overblik over Region Midtjyllands arbejde på sundhedsområdet.
Sundheds- og hospitalsplanen består derfor af to dele:
En politisk del, der beskriver, hvilken retning regionsrådet ønsker at sætte for fremtidens sundhedsvæsen og tilhørende konkrete handlinger. Der er fokus på følgende:
- Fremtidens arbejdsplads
- En sammenhængende akutindsats og hospitalsstruktur
- Aarhus Universitetshospital - regionens faglige fyrtårn
- Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
- Fælles beslutningstagning og patientinddragelse
- Digital sundhed
- Sundhedsfremme og forebyggelse
- Håndtering af multisygdomme
- Personlig medicin
- Sundhedsinnovation og udvikling
- Forskning, uddannelse og læring
Et tilhørende plangrundlag, der beskriver sundhedstilstanden i regionen, organisering af og samarbejde i det nære sundhedsvæsen, plangrundlag for hospitalerne (somatik og psykiatri), forskning og udvikling samt arbejdsstyrkeplanlægning og uddannelse. I plangrundlaget henvises også til eksisterende planer og strategier.
Dette er tilsammen det politiske og administrative grundlag for Region Midtjyllands sundheds- og hospitalsplanlægning.
Rådgivning og høring
I udarbejdelsen af Sundheds- og hospitalsplanen har Region Midtjylland blandt andet holdt borgermøder og inddraget de etablerede samarbejdsfora samt fået input fra regionens tværfaglige specialeråd og de politiske samarbejdsparter i Sundhedskoordinationsudvalget og Praksisplanudvalget.
Regionsrådet har den 29. januar 2020 godkendt udkast til Sundheds- og hospitalsplan, som nu sendes til Sundhedsstyrelsen med henblik på rådgivning forud for den endelige godkendelse, jf. Sundhedsloven.
Herudover har Regionsrådet besluttet at sende forslag til Sundheds- og hospitalsplan i bred høring. Høringsperioden strækker sig frem til den 15. marts 2020.
Alle modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på regionens hjemmeside og indgå i den videre proces frem mod endelig behandling i regionsrådet den 27. maj 2020.
Administrationen i Social Omsorg bemærker, at langt de fleste fokuspunkter alene retter sig mod hospitalerne eget arbejde. I punkterne om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsfremme og forebyggelse er der konkrete handlepunkter, som sigter på samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger.
Vurderingen er, at sundheds- og hospitalsplanen ikke giver anledning til et høringssvar.
Administrationen indstiller,
at | udvalget tager forslag til sundheds- og hospitalsplan til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGHøringsbrev Region Midtjyllands Sundheds- og hospitalsplan
- BILAGSundheds- og hospitalsplan
- BILAGSundheds-og hospitalsplan plangrundlag
- BILAGListe over høringsparter - RM sundheds- og hospitalsplan
23. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Deltagelse i projekt om medicin påmindelse.
- Projekt med medicinposer
- Overgang til CURA Social pr. 5. marts 2020
Beslutning
Taget til efterretning.
24. Konferencer og invitationerKlik her for at folde ud og læse mere om Konferencer og invitationer
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer:
- den 05.02.20 Borgermøde om Pårørendepolitikken Juelsminde Hallerne
- den 27.01.20 Workshop om demensbyggeri, Hornsyld Idrætscenter
- den 22.04.20 Symposium - Sammenhængende patientforløb - Er der en rød tråd ?
Administrationen indstiller,
at | der gives kørsel til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer. |
Beslutning
Deltagelse i borgermøder i Hedensted og Tørring.
Deltagere ved Symposium den 22. april: Birgit Jakobsen, Claus Thaisen og Allan Petersen
Bilag
25. Punkter til næste møde den 30. martsKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde den 30. marts
Beslutningstema
Forslag til punkter til næste dagsorden.
Beslutning
En drøftelse om Det gode liv.