Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 11. august 2014
Mødested: Mødelokale 2 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
78. Budget 2015Klik her for at folde ud og læse mere om Budget 2015
Beslutningstema
Drøftelse af nøgletal og budget 2015.
Sagsfremstilling
Som optakt til udformningen af budget 2015, hvor der med afsæt i kommunens 4 kerneopgaver skal skabes et råderum på 100 mio. kr., har der i foråret 2014 været gennemført en række aktiviteter for at give input til en ændret tilrettelæggelse af velfærdsopgaven.
Således har fyraftensmøder, tillidsrepræsentantsmøder, ledermøder og kernegrupper foranstaltet dialog med borgere, brugere, interesseorganisationer samt ledere og medarbejdere. Resultatet af denne dialog er udmøntet i en lang række forslag og ønsker til den fremadrettede varetagelse af kerneopgaverne.
Det bør også undersøges, om der kan hentes inspiration ved at se på andre kommuners opgaveløsning. Hedensted Kommune er med i et kommunalt nøgletals-samarbejde, FLIS, hvor en lang række nøgletal er validerede og gjort sammenlignelige. Byrådet fik en præsentation af FLIS i forbindelse med byrådets temamøde den 25. juni 2014, hvor alle byrådsmedlemmer fik installeret en FLIS-app på iPad’en.
FLIS er i en fortsat udbygning, og vil på sigt indeholde økonomi- og aktivitetsdata for kommunernes opgaveområder. På nuværende tidspunkt er økonomidata generelt på plads, hvorimod der endnu kun er aktivitetsdata for et begrænset antal områder.
Det vil være mest interessant, når aktiviteterne kan holdes op mod ressourceforbruget. Det giver det bedste fingerpeg om mulige potentialer. Men en sammenligning på rene økonomidata kan også foranledige en nærmere undersøgelse, såfremt der er store afvigelser i ressourceforbruget pr. bruger/borger.
På mødet præsenteres forskellige FLIS-nøgletal på udvalgets område, der på forhånd er udvalgt. Men det vil også være muligt at udsøge nye nøgletal undervejs i mødet, afhængig af udvalgets interesser.
På den korte bane er det tanken at FLIS skal nyttiggøres i forhold til udvalgets budgetlægning for 2015. Men det er også tanken, at FLIS på sigt skal anvendes til at følge op på, hvordan udvalgets beslutninger vedrørende ressourceforbrug og aktiviteter/resultater understøtter kerneopgaven, forudsætningerne og bevægelsen hos brugeren/borgeren. Der kan således vælges nøgletal på udvalgets område, som udvalget løbende ønsker af følge.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget får en præsentation af udvalgte nøgletal fra FLIS, og At udvalget drøfter, på hvilken måde nøgletallene kan give input til tilrettelæggelsen af opgaveløsningen, så kerneopgaver og bevægelse forfølges. At Seniorrådets forslag og bemærkninger til budgettet drøftes. |
Beslutning
Drøftet.
Forslag til budget for Seniorrådets virksomhed fremsendes til behandling i den videre budgetproces.
Seniorrådets forslag til budget 2015 sendes retur til Seniorrådet med henblik på en prioritering og beløbsangivelse af de respektive forslag.
Bilag
79. Opsamling og drøftelse fra aften omkring "Fremtidens seniorområde" Klik her for at folde ud og læse mere om Opsamling og drøftelse fra aften omkring "Fremtidens seniorområde"
Beslutningstema
Opsamling og drøftelse og drøftelse af opsamlingsnotat fra temaaften om "fremtidens seniorområde" den 10. juni 2014.
Sagsfremstilling
Den 10. juni 2014 blev der afholdt en temaaften vedrørende "fremtidens seniorområde" på Stjernevejens skole. Formålet med aftenen var at få inspiration til fremtidens udfordringer på seniorområdet. Der var inviteret en bred skare af forskellige interessenter til at deltage i aftenen. Ca 80-100 personer deltog i temaaftenen.
Vedhæftede notat indeholder en opsamling fra de forskellige workshops man kunne deltage i. Udvalget for Social Omsorg anmodes om at drøfte de forskellige inputs fra aftenen.
Vedhæftet som bilag er Fremtidsforsker Anne Skare Nielsens oplæg fra den 10. Juni.
Kommunikation
Notatet sendes endvidere til drøftelse i Seniorrådet.
Administrationen indstiller,
at | vedhæftede opsamlingsnotat fra Temaaftenen vedrørende "fremtidens seniorområde" drøftes. |
Beslutning
Drøftet. På næste møde drøftes forslag til vision.
Bilag
- BILAGEndelig opsamling og prioriteret liste fra Workshops 10. juni
- BILAGFremtidens ældre Hedensted 140610.pdf
80. Parrådgivning i Hedensted KommuneKlik her for at folde ud og læse mere om Parrådgivning i Hedensted Kommune
Beslutningstema
Stillingtagen til model for parkurser samt hvordan tilbuddet om parterapi, der supplerer en af modellerne for de forebyggende parkurser, skal tilbydes og organiseres i Hedensted Kommune.
Økonomi
Den økonomiske konsekvens afhænger af, hvilken af de to modeller for parterapi, man vælger. Uanset valg af model forudsættes at modellen som minimum er udgiftsneutral for kommunen.
Tilbud om 5 samtaler via privatpraktiserende psykologer eller terapeuter til 70 familier 430.000 kr. p.a.
Tilbud om 5 samtaler via kommunalt ansatte terapeuter til 70 familier koster 215.000 kr. p.a.
De forebyggende parkurser, afhængig af model (se bilag 1), koster 100.000 - 200.000 kr. p.a. til 100 par.
Den estimerede kommunale, økonomiske gevinst efter 5 år pr. 100 par (forebyggende parkurser) er i noget af materialet for kurserne blevet anslået til 2.150.000 kr.
Bemærkning til økonomi i forbindelse med parkurser (udover tilbud om parterapi)
Par-model |
Etablering og drift |
Gevinster |
Model 1
Godt samliv |
Etablering og drift: 100.000 kr. årligt.
|
Gevinst pr. par: 6.000 kr.
|
Model 2
PREP parkurser |
Etablering og drift, år 1: 196.000 kr. Ca. 150.000 kr. i år 2 og de efterfølgende år.
|
Gevinst pr. par: 6.000 kr.
|
Model 3
Familieiværksætterne |
Etablering og drift år 1: 1 mio. kr. År 2: ½ mio. kr.
|
Besparelse som minimum ca. ¼ mio. kr. årligt.
Gevinst pr. 1. gangs mor: 36.000 kr. |
Historik
Emnet om par-rådgivning og parterapi har været drøftet på politisk dialogmøde og har affødt ønske om at få præsenteret forslag til forebyggende tiltag. Tre former for forebyggende parkurser blev fremlagt på Social Omsorgs-udvalgsmødet den 2. juni 2014. Udvalget ønskede imidlertid at få udbygget det skilsmisseforbyggende kursus-tilbud med mulighed for at skilsmissetruede familier også vil kunne vælge gratis parterapi.
Sagsfremstilling
Skilsmisseprocenten i Danmark er høj. Det er den også i Hedensted kommune.
Indeks skilsmisser |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
2013 |
Hele landet |
100 |
104 |
106 |
103 |
103 |
112 |
134 |
Favrskov |
100 |
117 |
144 |
171 |
175 |
177 |
213 |
Hedensted |
100 |
103 |
100 |
106 |
103 |
119 |
176 |
Odder |
100 |
103 |
103 |
111 |
111 |
126 |
134 |
Horsens |
100 |
133 |
136 |
152 |
145 |
164 |
182 |
Faaborg-
Midtfyn |
100 |
138 |
146 |
114 |
101 |
165 |
180 |
Der er politisk opmærksomhed på problemet og de følger det har for børnene, deres udvikling og trivsel, de økonomiske følger og deres muligheder for læring og uddannelse.
På den baggrund tages der stilling til, hvilke aktiviteter Hedensted kommune ønsker at sætte i værk.
Inspireret af Ringkøbing-Skjern kommunes tilbud til skilsmisseforebyggende tilbud, kan tilbuddet til skilsmissetruede børnefamilier i Hedensted kommune være:
Parterapi kan gives som et tilbud fra kommunen til par, der har problemer i parforholdet, og som har et eller flere børn under 18 år.
Tilbuddet gælder fem gratis samtaler med en psykolog eller terapeut. Samtalerne skal være med til at give parrene en forståelse for hinanden i parforholdet, samt en viden om, hvad problemerne betyder for deres børn. Parterapi kan være med til at løse de problemer det opstår i ægteskabet eller parforholdet. Mange har måske travlt med andre ting, men det er vigtig at tage sig tid til forholdet, fordi forebyggelse er bedre end krisehjælp.
I forhold, hvor parterne investerer for lidt i fælleskabet, er der ifølge mange undersøgelser en større risiko for skilsmisse eller samlivsbrud.
(A) Parterapien kan tilbydes via privatpraktiserende psykologer eller terapeuter i kommunen, som der er indgået kontrakt med om opgaven. Parterapien starter med at familien selv henvender sig til en af de psykologer eller terapeuter som kommunens hjemmeside eller anden annoncering kan henvise til. På den måde kan familierne få den nødvendige hjælp uden at de registreres i kommunen. Erfaringer fra Ringkøbing – Skjern viser at et forløb på 5 parsamtaler i gennemsnit koster 6.100 kr. med en budgetramme på 430.000 kr. vil Hedensted Kommune kunne tilbyde terapi til ca. 70 par årligt.
(B) Parterapi via uddannede terapeuter ansat på Børne- og Familiehjemmet Bakkevej i Hornsyld, som er en selvejende institution med overenskomst med Hedensted kommune. Samtalerne kan bookes via direkte telefonhenvendelse fra borgerne til terapeuterne og skal i lighed med de private være uregistrerede. Samtalerne afholdes i neutrale lokaler. 5 samtaler vil i det regi kunne tilbydes til 3000 kr., og Hedensted Kommune vil årligt med en budgetramme på 215.000 kr. kunne tilbyde 70 par samtaler.
Kommunikation
Udvalget for Social- og Omsorg vurderer, hvorvidt sagen skal via andre politiske udvalg, inden den videresendes til Udvalget for Politisk koordination & Økonomi og byrådet.
Lovgrundlag
Ingen konsekvenser.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter og beslutter dels: |
Hvilken model for parkurser kommunen som udgangspunkt skal arbejde videre med, hvis der træffes beslutning om, at Hedensted Kommune skal gennemføres parkurser, og:
Hvilken model for parterapi, som Hedensted Kommune skal tilbyde par, der har problemer med parforholdet, og som har ét eller flere børn under 18 år, og
forslag til, hvor finansiering af det valgte løsningsforslag i givet fald skal kunne hentes.
Beslutning
Til budgetforhandlingerne fremsendes ønske om, at der afsættes 500.000 kr. til parkurser og parterapi.
Bilag
- BILAGBilag 1 Parkurser
81. Opfølgning på hjemtagelserKlik her for at folde ud og læse mere om Opfølgning på hjemtagelser
Beslutningstema
Orientering om opfølgning på hjemtagelser af borgere fra eksterne tilbud.
Historik
Det tidligere politiske udvalg for Social og Sundhed ønskede i slutningen af sidste valgperiode en opfølgning på de hjemtagelser af borgere fra eksterne tilbud.
Sagsfremstilling
Opfølgning på hjemtagelser indenfor Handicap og Socialpsykiatriområdet er vedhæftet som bilag.
Fra resuméet af rapporteringen:
"Siden 2007 er i alt 44 borgere blevet hjemtaget. 15 borgere på socialpsykiatriområdet og 29 borgere på handicapområdet. Generelt er alle de hjemtagne borgere blevet mere selvhjulpne og de er blevet mere selvstændige. Samtidig er det på grund af hjemtagelserne lykkedes at spare kommunen for mellem 7 og 10 mio. kr. årligt"
Administrationen giver en orientering om resultaterne af hjemtagelserne.
Kommunikation
Opfølgningen fremsendes til orientering i henholdsvis Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Beskæftigelse.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
82. Omlægning af madproduktion i Centralkøkkenet i Rårup af færdigretter produceret som frostmad til køle-vakuum produktion.Klik her for at folde ud og læse mere om Omlægning af madproduktion i Centralkøkkenet i Rårup af færdigretter produceret som frostmad til køle-vakuum produktion.
Beslutningstema
Der ønskes en omlægning af produktionen af færdigretter i Centralkøkkenet i Rårup fra frost til kølemad-vakuum. Dette efterstræbes for at; - kunne opfylde de ønsker, der er fra borgerne, for at give større fleksibilitet, mulighed for større fokus på småt spisende og ikke mindste øge kvaliteten.
Økonomi
Det holdes inden for rammen. Centralkøkkenets udstyr og bygninger kræver ingen forandringer. Tidligere fryserum ændres til kølerum og den nye pakkemaskine, som blev taget i brug i maj 2014, kan anvendes til såvel frostproduktion som køle-vakuum produktion. Pakkemaskinen skal blot tilknyttes et mindre gasanlæg. Der forventes en reduktion i strømforbruget, da maden i køleproduktionen kun skal køle og opbevares ved +5 grader, men der skal i stedet bruges gas til vakuum pakningen. Fremover skal der ikke indkøbes små fryser til udlån til de hjemmeboende . Der vil fortsat være udbringning af færdigretter 1 gang om ugen til de hjemmeboende borgere.
Sagsfremstilling
Borgerne ønsker køle-vakuum mad i stedet for frostmad. Dette ses blandt andet ved, at der har været en nedgang i antal leverede portioner frostmad fra 2012 til 2013 på ca. 1150 portioner. Fravalg af frostmad begrundes med, at det opleves som en bedre kvalitet, når maden er kølet i stedet for frosset.
Desuden er håndteringen mere besværlig, da borgeren/plejepersonalet dagen før skal huske at tage maden op af fryseren (Det besluttes således også dagen før, hvilken ret der skal spises næste dag). Bliver maden ikke optøet inden opvarmning, sker der en forringelse af kvaliteten.
Kostfagligt er kølemaden den produktionsform, hvor smag, vitaminer og mineraler bevares bedst. Kvaliteten er generelt bedre og det giver mulighed for at servere flere retter – også mere sæson baseret retter f.eks. friske jordbær/salater o.a. Kartoflerne, som er meget kritiseret i frostmaden, bliver af en bedre kvalitet i køle-vakuum produktionen. Kartoflerne er stadig en vigtig del af det varme måltid for de ældre borgere og ofte et argument for ikke at vælge frostmad.
Køle-vakuum mad leveres ligeledes til en uge ad gangen, men står i køleskabet, hvilket gør det nemmere at vælge og der er mulighed for at spise, det man har lyst til.
Det at spise, hvad man har lyst til og i det hele taget at få de ældre til at spise nok, har været fokus område i Senior Service det sidste år, hvor køkkenorganisationen i samarbejde med plejepersonalet har kørt et projekt med småt spisende og underernærede borger på plejecentrene. Disse borgere er ofte underernæret /fejlernæret inden de kommer på plejecentrene. Det er derfor vigtigt at den mad, der kan tilbydes de hjemmeboende pensionister, også kan målrettes denne gruppe af borgere. Med køle-vakuum produktionen giver det køkkenet mulighed for at lave et særligt målrettet tilbud til ”borger med en lille appetit”, hvor portionsstørrelse og energi indholdet er særligt afstemt og hvor tilbuddet indeholder et ekstra lille mellemmåltid.
Produktionen af diætkost er steget dels på grund af flere borgere med livsstilssygdomme og dels fordi gruppen af småt spisende borgere bliver større. Derfor ønskes en mere fleksibel bestillingsform hvor der er mulighed for at tilrette madbestillingen den enkeltes borgers behov. Der skal være mulighed for at tilkøbe andre produkter som foreksempel suppe/desserter/proteindrikke/ andre mellemmåltider, som kan understøtte diæt behovet. Produktionen af normal kost og andre diæter vil fortsat være uændret.
Udover en forbedring af kvalitet og udbud, giver køle-produktionen mulighed for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø for personalet i Central køkkenet, idet arbejdet i fryseren er en hård fysisk belastning for kroppen.
Køkkenorganisationen ønsker at give maden en opgradering i forhold til:
Tilbud/udbud
Matche borgernes ønsker
Udnytte produktionskapaciteten
Specialist i mad til borger med en lille appetit.
Tilbyde samme produktionsform som andre leverandørerne
Kommunikation
Sendes til høring i Seniorrådet.
Lovgrundlag
§ 83 i Lov om Social Service
Administrationen indstiller,
at | indstillingen godkendes, således at den nuværende produktion af færdigretter fra Centralkøkkenet i Rårup omlægges fra frost til køle/vakuum pr. 1.januar 2015, når kvalitetsstandarden ændres. |
at | sagen sendes i høring i Seniorrådet. |
Beslutning
Godkendt.
83. Hjerneskadekoordinator - fastholdelse af funktionenKlik her for at folde ud og læse mere om Hjerneskadekoordinator - fastholdelse af funktionen
Beslutningstema
Funktionen som hjerneskade koordinator er en tidsbegrænset projektstilling, denne funktion ønskes permanentgjort for at sikre koordineringen og fastholdelse af viden på dette område.
Økonomi
Løn & Økonomi bemærker, at nye initiativer – af hensyn til skabelsen af råderum på 100 mio. kr. - skal afholdes indenfor udvalgets økonomiske ramme.
Historik
Hedensted Kommune fik i foråret 2012 satsmidler til at ansætte en hjerneskadekoordinator i projekt frem til december 2014. Denne pulje skulle medvirke til, at kommuner og regioner fik styrket og koordineret indsatsen på hjerneskadeområdet.
Der har i perioden august 2012 til august 2013 været registeret 103 borgere over 18 år med ny erhvervet hjerneskade (der vil være borgere som ikke har været registeret i denne opstarts periode)
Ud af de 103 borgere var 35 erhvervsaktive, resultaterne med disse:
17 borgere i job/praktik/ anden ordning
11 borgere pensionsordning
2 uafklaret
4 flyttet fra kommunen
1 borger afgået ved døden
I 2012 indgik kommunerne i Region Midt Jylland sundhedsaftaler med Regionen om indsatser overfor borger med erhvervet hjerneskade, da disse borgere ofte har meget komplekse rehabiliteringsforløb, hvor der er behov for høj grad af koordinering.
Regionen har desuden lavet udadgående funktion på dette område, hvilket vil sige at nogle borgere ”følges” hjem og modtager behandling i hjemmet, dette kræver et tæt tværfagligt, tværsektorielt og koordineret samarbejde, for at forhindre at borgeren ”falder mellem 2 stole”
Sagsfremstilling
Formålet med en hjerneskadekoordinator er at skabe sammenhængende, helhedsorienterede og effektive rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade på tværs af sektorer og forvaltninger.
Hjerneskadekoordinatorfunktionen skal sikre, at der kun er én indgang i kommunen og alle; både borgere, pårørende og fagpersoner, ved hvem de skal/kan rette henvendelse til, med eventuelle spørgsmål. Borgere og familier i dyb krise, forvirring og sorg, skal hjælpes videre med støtte, vejledning og neurofaglig rådgivning. At der er én, der har den overordnede koordinerende rolle har stor betydning for, at borgeren/pårørende tilbydes samlede målrettede indsatser, der mindsker risikoen/varigheden af andre diagnoser i forløbet (f.eks. depression, stress, angst). Ved at have en koordinator sikres det, at der er en specifik viden om neurologi og neuropædagogik samt et kendskab til relevant lovgivning, overblik over muligheder i kommunen, i andre kommuner og regionen samlet et sted.
Koordinatoren kan desuden fungere som facilitator med fokus på den tidlige og rette indsats på tværfaglige møde, således at de pårørende hele tiden inddrages og evt. konflikter kan udgåes. Kan desuden sikre at forløbet hele tiden er i bevægelse mellem de forskellige tilbud og forvaltninger. Dette har stor betydning for og hindrer at forløbene går i hårknude og borgeren ikke får den optimale behandling.
Der er på dette område lavet aftaler i regi af Sundhedsaftalerne og er også et fokusområde i de nye aftaler der er under udarbejdelse gældende.
En hjerneskade koordinator kan sikre og understøtte:
Én indgang til kommunen – herigennem et forkortet sagsforløb
Sikre støtte, vejledning og rådgivning af borgere og familier i dyb krise, forvirring og sorg. Herigennem forebygges depression, stress og angst - motivationen opretholdes hvilket styrker mulighederne i forløbet.
Være tovholdet i hjerneskadeteamet i kommunen, som består af fagpersoner fra forskellige forvaltninger/fagområder
Sikre faglig sparring/vejvisning til hvordan fagpersonalet kan komme videre i en sag.
Sikre samarbejdet med de praktiserende læger
Sikre samarbejdet og sammenhængen i egne forvaltninger således, at der hele tiden er flow i forløbet
Styrke og udvikle samarbejdet med Apo-teamet i Horsens og Horsens klyngen
Understøtte det tværkommunale arbejde bl.a. selvhjælpsgruppe/-netværk til unge i aldersgruppen 18-30 år
Understøtte det frivillige arbejde på området bl.a. gennem de 2 patientforeninger Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen
Stillingen er nuværende på 30 timer. Der er 2 modeller for det fremadrettede arbejde med hjerneskadeområdet:
At funktionen bevares som nuværende på 30 timer om ugen indeholdende de opgaver, der er i stillingen nuværende og som er i udvikling hele tiden i forhold til de opgaver, der kommer fra regionerne og i forhold til den faglige udvikling på området.
At der afsættes 10 timer ugentligt til en koordinerende funktion. Dette vil gøre, at alle de opgaver der løses i dag vil ændres. Da de sidste 2 år med hjerneskadekoordinatoren og fokus på området har givet en øget viden i organisationen, fokus på det tværfaglige samarbejde, kvalificering af det faglige arbejde, dialogfora osv. er det noget at bygge på. Men udfordringerne er at fastholde/udvikle viden, den enkelte medarbejder får en anden rolle, og følgende opgaver, vil blive nedprioriteret:
At alle sager får et sammenhængende forløb, det kræver at alle medarbejdere, der får en sag, har pligt til selv at følge op og sikre en koordinering/overlevering så borger, ægtefælle, børn og netværk ikke ”tabes”
At der i alle sager ligges op til at borgeren/pårørende/netværk selv skal tage kontakt til diverse sagsbehandlere(koordinator i eget forløb), men det kræver tæt opfølgning for at sikre, de får dette effekturet.
Samarbejdet med frivillige foreninger
Samarbejde med andre kommuner
Fastholdelse af viden og udvikling af viden på området
Administrationen indstiller,
at | der tages stilling til hvilken model, der skal arbejdes med fremadrettet. |
Beslutning
Model 1 fremsendes til budgetforhandlingerne.
84. Arv efter Otto Aksel Nielsen RugbergKlik her for at folde ud og læse mere om Arv efter Otto Aksel Nielsen Rugberg
Beslutningstema
Orientering om arv efter Otto Aksel Nielsen Rugberg til fordeling blandt gammel Hedensted Kommunes plejecentre til forbedring af livskvaliteten for beboerne.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune modtog ultimo 2013 meddelelse fra bobestyrer advokat Henrik Klougart, Ret & Råd Sundhuset om, at afdøde Otto Aksel Nielsen Rugberg, Ndr. Stationsvej 18, 8721 Daugård, i testamente har bestemt, at plejehjem fra den "gamle" Hedensted Kommune skal arve en 1/3 del af, hvad han efterlader sig.
I testamentet fremgår det udtrykkeligt, at arven skal indsættes på en særskilt bankkonto, og at beløbet skal anvendes til indkøb af effekter eller til aktiviteter, der medvirker til at forbedre livskvaliteten hos beboerne på plejehjemmene i Hedensted Kommune.
Senior Service har modtaget boopgørelse med skæringsdato 15. april 2014, som er indsendt til SKAT og Skifteretten. Kontantarven udgør ca. 67.500 kr.
Hedensted Kommune, Senior Service har ansøgt SKAT om boafgiftsfritagelse til plejehjem, når arven anvendes til almennyttige formål, der falder uden for den daglige drift, og som er til glæde og gavn for beboere og brugere af plejehjem. SKAT stiller ligeledes krav om oprettelse af særskilt bankkonto, så sammenblanding af ordinær drift undgås. Arven må ikke reducere det ordinære driftstilskud fra kommunen, og revisions - og anvendelseskrav skal være opfyldt.
Bruger-pårørenderådene på de enkelte plejecentre er informeret om arven og i samarbejde med områdelederne, vil der konkret jævnfør den foreløbige kontante arv blive anskaffet følgende:
Plejecenter |
Formål |
Bøgely |
Bio-pejs med ophæng, TV- og musikanlæg med gode højtalere samt kunst til vægge |
Løsning |
Indkøb af havemøbler, parasoller og en markise |
Øster Snede |
Fiskeakvarium og et TV 50" |
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Taget til efterretning.
85. Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdetKlik her for at folde ud og læse mere om Pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet
Beslutningstema
Der er i Finanslovsforslaget for 2015 aftalt, at der skal sættes 1 milliard kroner til løft af den kommunale indsats på ældreområdet i Danmark. Dette giver 8.294.000 millioner kroner til Hedensted kommune.
Økonomi
Der er en samlet pulje på 8.294.000 kr., disse er fordelt på 4 indsatser.
Se vedhæftede oversigt over indsatser og økonomi.
Historik
Der blev i finansåret 2014 afsat samme beløb til styrkelse af indsatsen på ældreområdet.
Der blev valgt 4 indsatser, som midlerne blev fordelt på:
Øge serviceniveau personlig pleje på plejecentrene - ca.4 mill.
Styrke den sociale dimension - ca. 3,4 mill.
Velfærdsteknologiske løsninger - ca. 0,5 mill.
Bedre indsats for demente – pårørende - ca. 0,4 mill
Sagsfremstilling
I forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 blev der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
For 2014 og 2015 blev det besluttet at udmønte midlerne via en årlig ansøgningspulje.
Der er i puljen for 2015 ingen indholdsmæssige ændringer. Der ligges op til, at de 3 samme områder kan anvendes som inspiration.
Styrket rehabiliterings- og genooptræningsindsats
Bedre praktisk hjælp og personlig pleje
Bedre forhold for de svageste ældre på plejehjem.
Da puljen og ansøgningen for 2014 først blev udmeldt i foråret, er de vedtagne indsatser startet i løbet af forsommeren.
De indsatser der arbejdes med er følgende (se yderligere beskrivelse i vedhæftede fil)
Øget serviceniveau personlig pleje på plejecentrene
Styrkelse af den sociale dimension hos de borgere der bor i eget hjem
At kortlægge mulighederne og implementerer velfærdsteknologiske løsninger
At give tilbud til ægtefæller/pårørende til demente borgere om afløsning/aflastning om aftenen og i weekenden
Kommunikation
Seniorrådet
Byrådet
Administrationen indstiller,
at | de indsatser, der er startet i 2014, fortsætter i 2015. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
86. Godkendelse af Børne- og Familiehjemmet BakkevejKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Børne- og Familiehjemmet Bakkevej
Beslutningstema
Godkendelse af Børne- og familiehjemmet Bakkevej, Hornsyld.
Økonomi
Ingen konsekvenser.
Historik
Udvalget for Social Omsorg har tidligere behandlet en sag om ny organisering på Børne- og Familiehjemmet Bakkevej. Af hensyn til det nye Socialtilsyns godkendelsesprocedurer er det nødvendigt at præcisere, ud fra hvilket lovgrundlag mv., som Børne- og Familiehuset Bakkevej opererer.
Sagsfremstilling
Børne- og familiehjemmet Bakkevej er en § 67 behandlingsinstitution; en selvejende institution under Ungdommens Vel, der er fysisk beliggende i Hornsyld. Der er i 2007 (fornyet i 2009) indgået overenskomst mellem Hedensted Kommune og bestyrelsen for Bakkevej om driften af institutionen. Der er pt. 59
ansatte + et antal vikarer på Bakkevej, som både har børn og unge anbragt fra Hedensted
Kommune og fra de omkringliggende kommuner.
Der er mulighed for konkrete dispensationsgodkendelser i henhold til Servicelovens §§ 85 og 107.
Bakkevej er normeret til 35 pladser. Bakkevej består i øjeblikket af 4 afdelinger: Døgnafdelingen, Familieafdelingen, Familieplejen samt en projektafdeling.
Som et led i, at Bakkevej efterhånden varetager flere opgaver, herunder opgaver i relation til familieplejen, har Bakkevej fysisk overtaget lokalerne i den gamle bank i Hornsyld, Møllevej 4.
Bakkevej vil fremover bestå af følgende afdelinger:
Døgn-afdeling (Børnehuset Øst), (Børnehuset Solværket) samt (Ungehuset Elværket),
familieafdeling og projekt-afdeling (Huset Møllevej 4) (Se bilag).
Den nye afdeling er Huset Møllevej 4, som består af: Efterværn, Familieplejen samt
Projektgruppen.
Projektgruppen vil være det sted, der fleksibelt bl.a. vil kunne tage sig af akut overnatning og akutte anbringelser pga. lokalaftaler med eksisterende medarbejdere og et stort vikarkorps. Personalegruppen vil ud over en lille fast stab bestå af ad hoc ansættelser, hvorfor der heller ikke er et fast budget i projektgruppen.
Overenskomst og vedtægter for Børne- og Familiehuset Bakkevej vedhæftet i bilag.
Kommunikation
-
Lovgrundlag
Lov om Social Service §§§ 67, 85 og 107.
Administrationen indstiller,
at | indstilling om godkendelse af Børne- og Familiehjemmet Bakkevej imødekommes. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGBilag Bakkevejen
87. Emner til fællesmøde mellem Udvalget for Social Omsorg og HandicaprådetKlik her for at folde ud og læse mere om Emner til fællesmøde mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet
Beslutningstema
Afklaring af hvilke emner der ønskes drøftet på fællesmødet mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet den 1. september 2014 kl. 16.00.
Administrationen indstiller,
at | der findes emner til drøftelse til fællesmødet mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet den 1. september 2014. |
Beslutning
Drøftet.
88. Den Sociale rammeaftale 2015, StyringsaftalenKlik her for at folde ud og læse mere om Den Sociale rammeaftale 2015, Styringsaftalen
Beslutningstema
Drøftelse og beslutning af styringsaftalen for 2015
Økonomi
-
Historik
Udvalget har tidligere drøftet og godkendt udviklingsstrategien for den Sociale rammeaftale for 2015.
Rammeaftalen skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område.
Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen er tidsmæssigt adskilt, men skal i høj grad spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober.
I styringsaftalen er enighed om, at der i 2015-2016 fortsat er fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som fagligt og kvalitativt er i orden. Det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. Der skal derfor fortsat arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling.
Det aftales desuden, at indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelser og takster.
Udkast til Styringsaftale 2015 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland.
Sagsfremstilling
Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.
Styringsaftale 2015 er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område.
Styringsaftale 2015 er i alt væsentlighed en videreførelse af Styringsaftale 2014, dog indeholder udkastet en ændring som følge af etablering af Socialtilsynet, idet det administrative overhead i taksterne foreslås reduceret med 0,3 % svarende til den procentsats, som hidtil er blevet opkrævet i taksterne til tilsyn.
En ny bekendtgørelse forventes at træde i kraft med virkning pr. 1. januar 2015 vedr. reglerne for opgørelse af over-/underskud i tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Reglerne vil blive indarbejdet i Styringsaftalen, når bekendtgørelsen foreligger.
KKR Midtjylland har på møde den 12. juni 2014 behandlet udkast til Styringsaftale 2015 og parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i byrådene samt i regionsrådet for så vidt angår de tilbud regionen driver.
Udvikling i taksterne:
Der er enighed om:
At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau.
At der fortsat skal arbejdes på at finde nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres.
At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst.
At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %.
At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år.
Kommunikation
Sagen sendes til godkendelse i Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Byrådet.
Lovgrundlag
Lov om social Service § 6.
Administrationen indstiller,
at | Styringsaftalen drøftes og godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
Bilag
- BILAGFølgebrev, Styringsaftale 2015
- BILAGBilag 1 - Styringsaftalen 2015
- BILAGBilag 2 - Omkostningsberegning og betalingsmodeller
- BILAGBilag 3 - Anvendelse af abonnementsordninger
89. Opsamling månedsmøderneKlik her for at folde ud og læse mere om Opsamling månedsmøderne
Beslutningstema
Orientering - fra månedsmøderne April 2014.
Sagsfremstilling
Orientering - fra månedsmøderne April 2014- opsamling- hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
90. Orientering om arrangementer i fremtidenKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om arrangementer i fremtiden
Beslutningstema
Orientering om arrangementer i fremtiden.
Sagsfremstilling
Orientering om arrangementer i fremtiden:
19. August MED møde i Senior Service
26. August institutionsbesøg
30. August åbning af frivillighus i Tørring
2. September frivilligfest Senior Service
29. September sundhedskoordinationsmøde
30. September Kommunernes Landsforenings (KL) ældrekonference
Administrationen indstiller,
at | orientering om arrangementer i fremtiden tages til efterretning |
Beslutning
Taget til efterretning (26/8,30/8, 2/9, og 30/9).
19/8 Deltager udvalgsmedlemmer i det omfang de kan.
29/9 Deltager formand og næstformand.
91. Drøftelse af punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Drøftelse af punkter til næste møde
Beslutningstema
Drøftelse af punkter til næste møde
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter forslag til punkter til næste møde |
Beslutning
Drøftet.