Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Sagsfremstilling

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 84:
at orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGmånedsopfølgning maj 2014 til pol.pdf

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgets budgetforslag.

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2015 skal være et råderum på 100 mio. kr., som fordeles med 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.

For at opnå dette råderum, skal udgifterne reduceres. Udgiftsreduktionen i 2015 anslås p.t. til godt 45 mio. kr. for hele kommunen, men kan blive korrigeret såfremt kommunens ansøgning til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (§16-puljen) helt eller delvis imødekommes.

Resultatet af denne ansøgning samt udfaldet af byrådets budgetseminar den 27/8 2014 vil foreligge til udvalgets møde, hvorved udvalgets bidrag til råderumsskabelsen kan opgøres.

Byrådet har ikke ønsket, at udgiftsreduktionen skal findes gennem traditionelle spareøvelser, som meget ofte har karakter af ”simpel” servicereduktion og som i alt for høj grad fokuserer, på det, der fremover må undværes.

I stedet skal der være fokus på alt det vi kan gøre for de budgetmidler, der er til rådighed, og som skal anvendes på en sådan måde, at kommunens kerneopgaver løses til bedste for borgere og brugere – og meget gerne ved hjælp af samskabelse.

Samtidig med at byrådet fokuserer på de midler, der er til rådighed, skal det også anerkendes, at transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, at der vil være nogle konkrete aktiviteter og opgaver vi ophører med at udføre.

Med bæredygtig velfærd menes, at vi vil være i stand til at tilbyde den ønskværdige bevægelse for borgeren uafhængig af ændringer i de økonomiske, personalemæssige og indholdsmæssige krav.

Udfordringen på det korte sigt er, at råderummet skal skabes fra 2015, men omlægningen til en ny og bæredygtig velfærdsproduktion på de fleste områder må ske i en koordineret og involverende proces, hvor både medarbejdere og brugere/borgere får en aktiv rolle …og som ikke kan gennemføres på 2 måneder, hvis der skal være et bæredygtigt resultat.

For at sikre, at vi lykkes med at skabe råderummet i 2015, må råderumsskabelsen derfor køre i 2 parallelle spor!! 

Spor 1 (”Grundforløbet”):

På grundlag af input fra forårets initiativer (fyraftensmøder, ledermøder, kernegrupper mm), FLIS-drøftelsen i august samt udvalgets egne idéer udpeger de respektive udvalg de aktiviteter, hvor udførelsen skal revideres og tilrettelægges på nye måder.

Udvalget skal inden det afleverer sit budgetforslag sikre sig, at det skønnede potentiale ved den ændrede udførelse af aktiviteterne indfrier en overholdelse af budgetrammen.

Udvalget får i løbet af efteråret 2014 en tilbagemelding på, hvornår gevinsten reelt skønnes at forfalde i budgetperioden 2015-2018, og såfremt der er en manko mellem summen af gevinster og udvalgets budgetramme i 2015, skal det håndteres i Spor 2.

Udvalget får i 2015 løbende information om status på omlægningen af aktiviteter og bruger disse informationer til at justere initiativerne i Spor 2

Spor 2 (”Den traditionelle vej”)

Administrationen danner sig på de respektive udvalgsområder et overblik over initiativer, der med kort varsel kan bringes i spil og resultere i sparede udgifter. Eksempler på initiativer kunne være:

• udskyde anskaffelser fra 2015 til 2016

• undlade at disponere uforbrugte beløb i 2014, men reservere dem til eventuel buffer i 2015

• ophør af specifikke aktiviteter i 2015

• servicejusteringer i 2015

• m.fl.

Når der i efteråret 2014 er skabt en indledende klarhed over, i hvilket omfang de besluttede aktivitetsændringer (den langsigtede bæredygtige velfærdsløsning) medvirker til en overholdelse af udvalgets budgetramme i 2015, skal udvalget ved en eventuel manko tage beslutning om anvendelse af de mere traditionelle initiativer i Spor 2.

I takt med at der i løbet af 2015 skabes stadig større vished for effekten af den ændrede udførelse af aktiviteterne justeres anvendelsen af de traditionelle elementer. Enten udstrækkes implementeringen af den bæredygtige velfærd, hvorved flere af de traditionelle elementer fra planen skal bringes i spil. Eller også går det hurtigere end forventet, og dele af Spor 2-planen kan bringes til ophør.

Byrådet får i november 2014 og maj 2015 forelagt en oversigt over, hvordan de enkelte udvalgs medvirken til råderumsskabelsen i 2015 er fordelt på henholdsvis effekt af bæredygtig velfærd og bidrag fra udvalgets reserveplan.

Transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, jfr. ovenfor, at der ved vedtagelsen af budgettet ikke er opnået fuld klarhed over den konkrete udmøntning af alle udvalgets aktiviteter. Udvalgets budgetforslag vil derfor ved budgetvedtagelsen indeholde en negativ pulje, der modsvarer udvalgets bidrag til råderummet. Denne negative pulje vil blive reduceret i takt med at udvalget træffer konkrete beslutninger i henhold til spor 1 og spor 2.

Der kan opstilles følgende tidsplan for den resterende del af budgetfasen:

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Beslutning om ny styrings-struktur på Ungeindsatsen (Ungegruppen og Ungdomsskolen).

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ungeindsatsen - opfølgning på Byrådets budgetseminar den 27. augustI forlængelse af Byrådets seminar på Munkebjerg i juni blev det besluttet, at gennemføre en analyse af hvad en evt. samling af Ungdomsskolen og Ungegruppe vil kunen give den samlede ungeindsats af muligheder og nye styrker. Analysen er vedhæftet som bilag, og blev drøftet på Byrådets budgetseminar den 27. august.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets budgetseminar den 27/8-2014 arbejdes der videre med en ny samlet styregruppe for Ungdomsskolen og Ungegruppen. Styregruppen vil bestå af

• Formanden for Udvalget for Læring (eller en anden repræsentant for dette udvalg)

• Formanden for Udvalget for Beskæftigelse (eller en anden repræsentant for dette udvalg)

• Cheferne for Læring (Peter Hüttel og Rene Gotfredsen Nielsen)

• Chefen for Beskæftigelse (H.C. Knudsen)

• Lederen af Ungeindsatsen

• Formanden for Ungdomsskolen

• Den konstituerede leder af Ungdomsskolen

Styregruppen skal arbejde ud fra følgende ’tretrins-procesmodel’:

1. September 2014: Nedsættelse af styregruppen med politisk deltagelse. Herunder opstilling af politiske mål for indsatsen, vurdering af eventuel udvidelse af styregruppen med relevante interessenter, samt diskussion af UUs fremtidige rolle.

1.  September 2014 - (ca.) ultimo 2015: Intensiveret samarbejde mellem Ungegruppen og Ungdomsskolen (øget tværfaglighed, klare fælles mål, forebyggelsesarbejdet, inklusion m.m.)

1.  (ca.) Primo 2016: Organisering i forhold til at sikre den optimale struktur af Ungeindsatsen

(Tidspunkterne er vejledende forslag)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAnalyse Ungeområdet

Beslutningstema

Efter forårets proces med kernegrupperne, skal arbejdet med kerneopgaverne indarbejdes i den eksisterende, tilpassede, struktur. I det vedhæftede notat beskrives det hvordan dette arbejde forventes struktureret.

Historik

Arbejdet med kerneopgaverne skal nu indarbejdes i praksis hos medarbejderne, ligesom der skal igangsættes en række projekter med afsæt i kernegruppernes outputkatalog, som blev præsenteret i slutningen af maj (se også vedhæftede).

På byrådets seminar i juni måned var der en klar tilkendegivelse af, at man ønskede at arbejde videre med implementeringen af projekterne i en form for kernegrupper.

Sagsfremstilling

Det skal besluttes hvordan man ønsker, at arbejde med kerneopgaverne fremad i nye kernegrupper.

Der er forskel på struktur og opgaver indenfor de fire kerneområder (Fritid og Fællesskab, Læring, Social Omsorg og Beskæftigelse), og derfor er oplægget en ramme, som efterfølgende præciseres og udfyldes af den administrative og politiske ledelse inden for det respektive område.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGDet fremadrettede arbejde med kerneopgaverne
• BILAGOutputkatalog fra kernegruppernes arbejde

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt høringssvarene giver anledning til ændring af indstilling fra 11. August 2014 i forbindelse med omorganisering af dagplejen, så de to selvstændige dagplejeområder, som Hedensted Kommune har i dag sammenlægges til én dagpleje senest pr. 1. januar 2015.

Økonomi

Ved sammenlægning til én dagpleje vil der ske en reduktion i antallet af ledere, tillidsvalgte og en forventning om bedre udnyttelse af ressourcerne. Den endelig økonomiske reduktion kan ikke beregnes præcist, men vil være 1.5-2 mio. kr. årligt.

I år 2015 vil der ikke være en helårlig reduktion på grund af opsigelses varslinger ind i året. Forventet reduktion i år 2015 er 1-1.2 mio. kr.

Historik

Udvalget for Læring drøftede på sit møde den 11. august 2014:

Forslag til omorganisering af dagplejen er fremkommet ved forårets arbejde med fokus på kerneopgaven og samskabelse. Kernegruppen udarbejdede i den forbindelse vedhæftede forslag (bilag), der kort blev præsenteret for kommunalbestyrelsen den 28. Maj 2014.

Der har været afholdt møde mellem formand for Udvalget for Læring Ole Vind, Chef for Læring René G. Nielsen og FOA, hvor FOA blev orienteret om kernegruppens forslag til omorganisering af dagplejen.

Der var enighed om, at fremlægge forslaget til politisk behandling med ændring af pind 3 og 4 i afsnittet ”Anbefaling til organisering af dagplejen”.

Anbefaling til fremtidig organisering af dagplejen er:

• Dagplejen organiseres som én institution med én ledelse (leder og souschef).

• Legestuegrupperne placeres fysisk i daginstitutionerne. De steder hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre arbejdes der for muligheden.

• Når omorganisering af dagplejen er faldet på plads, forventeligt sommer år 2015, nedsættes en arbejdsgruppe med den hensigt at kikke på muligheder for øget fleksibilitet i dagplejen, øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner og direkte samdrift for dagpleje og daginstitutioner.

• Dagplejen overgår til lønsumsstyring.

Sagsfremstilling

Anden behandling af sag om omorganisering af dagplejen. Udvalget indstillede Jf. nedenstående på sidste udvalgsmøde den 11. August 2014, at

• Dagplejen organiseres som én institution med én ledelse (leder og souschef) seneste pr. 1. januar 2015.

• Legestuegrupperne placeres fysisk i daginstitutionerne. De steder hvor det ikke umiddelbart kan lade sig gøre arbejdes der for muligheden.

• Når omorganisering af dagplejen er faldet på plads, forventeligt sommer år 2015, nedsættes en arbejdsgruppe med den hensigt at kikke på muligheder for øget fleksibilitet i dagplejen, øget samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner og direkte samdrift for dagpleje og daginstitutioner.

• Dagplejen overgår til lønsumsstyring.

Indstillingen har været sendt i høring ved forældrebestyrelser og MED-udvalg.

Der er indkommet høringssvar fra:

• Lokaludvalget Dagplejen Vest 

• Lokaludvalg Dagplejen Øst

• Forældrebestyrelsen Dagplejen Øst

• Forældrebestyrelsen Dagplejen Vest

Udvalgets indstilling sendes videre til udvalget for Politisk Koordination og Økonomi og Kommunalbestyrelsen.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGHøringssvar fra Lokaludvalget Dagplejen Vest
• BILAGHøringssvar fra LokalMED Dagplejen Øst
• BILAGHøringssvar forældrebestyrelsen Dagplejen Øst
• BILAGForældrebestyrelsen Dagplejen Vest

Beslutningstema

Som et led i arbejdet med vækst og branding foreslås fleksible åbningstider i 2-6 årige institutioner tidlig morgen og sen eftermiddag. Formålet er at give børnefamilierne mere fleksibilitet i hverdagen, og ikke mindst at kunne kommunikere om denne fleksibilitet i vores markedsføring af kommunen.
Det anbefales at kombinere en løsning baseret på samskabelse og frivillige (model 1) med en "traditionel" løsning med ordinært personale (model 2).

Økonomi

Der er begrænsede økonomiske konsekvenser ved model 1, idet der typisk vil være tale om udbetaling af et aktivitetstilskud i henhold til Folkeoplysningsloven på ca 165 kr. pr medlem om året. Der vil ikke være tale om lokaletilskud, da lokalerne allerede er finansieret over daginstitutionernes budgetter.
Ved model 2 er behovet for finansiering til dækning af timeløn samt arbejdstidstillæg beregnet til 500.000 kr. om året.

Midlerne foreslås finansieres fra Vækst- og Initiativpuljen i en 2-årig forsøgsperiode. Herefter vurderes effekten på vækst og branding og eventuel yderligere finansiering.

Der vil ikke blive opkrævet særskilt forældrebetaling.  

Historik

Ideen om mere fleksibel børnepasning er en følge af kommunens brandingstrategi. Den oprindelige ide var "Døgnpasning", dvs. en mulighed for pasning døgnet rundt.

En Temagruppe nedsat af byrådet har i foråret 2014 arbejdet videre med ideen. Som det fremgår af sagsfremstillingen er ideen - på baggrund af brugerundersøgelser hos forældre og virksomhedsledere - ændret til et tilbud om pasning tidlig morgen og sen eftermiddag.
Indenfor nuværende rammer og budget har institutionerne mulighed for at søge om udvidet åbningstid (dvs. mere end 52 timer om ugen) indenfor tidsrummet kl. 6-17 (undtagen institutionen Tippen, der fast åbner 05.30). Erfaringerne viser at institutionerne bruger denne mulighed i "begge retninger", dvs. hvis der ikke er behov for 52 timers åbent nedsættes åbningstiden og dermed udgifterne. Og omvendt, hvis der er behov for mere tid. Institutionerne viser således stor ansvarlighed ved brugen af denne ordning.  

Sagsfremstilling

En af de fire målgrupper i den vedtagne brandingstrategi er ressourcestærke børnefamilier. En væsentligt del af børnefamiliers hverdag er at få "puslespillet" mellem familie- og arbejdsliv til at gå op.

Ved at tilbyde mere fleksible pasningstider sætter vi alvor bag ordene om at være en attraktiv bopælskommune for børnefamilier. Vi viser, at vi er åbne overfor den travle hverdag som familie, og tilbyder derfor at give en hånd med i børnepasningen, når det ikke lige passer. Fleksible åbningstider vil samtidig være et plus for de lokale erhvervsvirksomheder, da gode vilkår for de ansattes familieliv indirekte er en fordel for virksomheden.

En analyse blandt forældre til kommunens ca. 6.000 folkeskoleelever og ca. 4.400 børnehave- og dagplejeforældre (hvoraf 1.484 svarende til 17% svarede) viser, at der ikke er et særligt behov for pasning aften, nat og weekend. Udvidede åbningstider sen eftermiddag (flest) og tidlig morgen (færre) vil derimod øge fleksibiliteten for børnefamilierne. 21% af de knap 1500 respondenter svarer således ja til "at have behov for pasning ud over nuværende åbningstid". Tidsmæssigt handler det typisk om ½-1 time (max 2 timer) ud over nuværende åbningstid.  
Analyseresultatet kan ses i bilag.

En opfølgende analyse foretaget via børnehaveledere bekræfter, at der er behov hos ca. 2-6 børn i hver institution, at det primært er eftermiddag og at behovet er det samme over hele kommunen (geografisk).

Telefoninterviews blandt 6 lokale direktører/-personalechefer fra virksomheder, der kører produktion i 3-holdsskifte bekræfter, at :

- der ikke er behov sen aften, nat og weekend.
- der er behov for udvidede åbningstider, både for administrativt personale og produktionspersonale. Eksempelvis udtaler både Glud & Marstrand samt Palsgaard at
det være et ubetinget plus, hvis kommunen tilbyder udvidede åbningstider i pasningsordningerne. Det gælder både ift. at tiltrække erhvervsvirksomheder (hvor gode pasningsmuligheder vil være et ekstra plus blandt mange andre fordele) og i forhold til at tiltrække tilflyttere.
Opsummering på interviews kan ses i bilag.

Som det fremgår af ovenstående kan behovet for udvidede åbningstider ikke siges at være markant, men der er dog et vist behov. Muligheden for ekstra pasning vil således under alle omstændigheder være til gavn for et vist antal familier i kommunen.  
Set i brandingsammenhæng er kommunikationsværdien derimod markant. At kunne tilbyde muligheden for pasning fra kl. 6 om morgenen til kl. 19 om aftenen vil være et stærkt signal til børnefamilier, der i perioder kan være pressede på tiden. Og som en af virksomhedslederne udtaler, vil attraktive vilkår for børnefamilier være endnu en fordel ved at drive erhverv i Hedensted Kommune. Da erhvervslivet også er en målgruppe i vækst- og brandingsammenhæng opnås således yderligere en gevinst.
Dagtilbud vurderer, at der er to modeller for tilbud om udvidet åbningstid i kommunens daginstitutioner.
Model 1:
Den ene model er baseret på samskabelse og frivillighed, hvor det er forældre eller andre voksne med relation til daginstitutionen, der frivilligt møder ind i daginstitutionen efter normal lukketid og varetager pasningen af de tilmeldte børn. Denne model forudsætter en juridisk enhed, fx i form af en folkeoplysende forening, således at der er et regi for indhentelse af børneattest, tavshedspligterklæring og lign. En folkeoplysende forening skal have en vedtægt og en bestyrelse. Idet behovet formentlig vil være af varierende karakter foreslås én folkeoplysende forening for hele kommunen. I givet fald foreslås en bestyrelse på 3 personer – en konsulent fra Dagtilbud, en daginstitutionsleder samt en repræsentant for de frivillige. Børn/forældre med behov for udvidet åbningstid skal være medlem af foreningen.
Model 1 er både i tråd med kommunens fokus på samskabelse og brandingstrategiens værdier om lokalt sammenhold, samarbejde, handlekraft og innovation
Model 2:
Den anden model er baseret på, at der afsættes en pulje på 500.000 kr. til dækning af timeløn samt arbejdstidstillæg svarende til i gennemsnit en medarbejder pr. institution samt en øget åbningstid på gennemsnitligt en time om ugen. Denne model forudsætter, at antallet af medarbejdere, der opnår arbejdstidstillægget begrænses, således at der fx er 2 medarbejdere i institutionen, der dækker den udvidede åbningstid.

Det betyder at institutionen løbende er i dialog med forældrene om deres behov for åbningstid, således at institutionerne tilpasser derefter.
Model 2 sikrer gennemførsel af en fleksibel pasning, hvor model 1 jo er baseret på frivillighed.

Kommunikation

Som beskrevet i sagsfremstillingen er den eksterne kommunikation (branding) om den fleksible børnepasning et centralt element.
Herudover skal både model 1 og 2 naturligvis kommunikeres til forældrene.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOpsamling analyse Døgnpasning.pdf
• BILAGInterview af virksomhedsledere om Døgnpasning.pdf

Beslutningstema

Der skal tages stilling til etablering af krybberum i forbindelse med det nuværende byggeri ved flytning af Børnehaven Tjørnebo til Barrit Skole.

Økonomi

Finansieringen kan ske inden for udvalgets budget.

Sagsfremstilling

I forbindelse med flytning af Børnehaven Tjørnebo til Barrit Skole er tidligere besluttet at gøre klar til en eventuel senere vuggestuegruppe.

Ved licitationen blev etablering af krybberum fravalgt af hensyn til overholdelse af anlægsbudgettet. Etablering af krybberummet i forbindelse med nuværende byggeri beløber sig til 110.000 kr. På grund af krybberummets placering vil en senere etablering betyde en væsentlig merudgift.

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt krybberummet skal etableres i forbindelse med nuværende byggeri.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

1. Dialogmøde med skolebestyrelsesformændene den 15.09.2014.

2. Skolebestyrelsen nr. 4 i 2014 er vedhæftet.

3. Temadag om talentudvikling i folkeskolen. Bilag er vedhæftet.

Bilag

• BILAGSkolebestyrelsen nr. 4 i 2014
• BILAGTemadag om talentudvikling i folkeskolen