Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet

Økonomi

Fremgår under sagsfremstilling

Sagsfremstilling

Maj-opfølgningen viser, at de korrigerede budgetter under ét forventes overholdt.

Sammenholdt med seneste opfølgning for april måned er der sket en mindre forbedring af driftsresultatet, som skyldes en mere positiv forventning på årsresultatet på Social Omsorgs område. For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til det resultatet for 2022.

På anlægsområdet er der ikke ændringer siden seneste månedsopfølgning. Der henvises dog til sag 142 om stigende priser.

Likviditeten efter kassekreditreglen kan ultimo maj opgøres til 270 mio. kr., hvilket er en marginal forbedring på 3 mio. kr. siden april-opgørelsen.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGMaj 2022 - Trafiklys månedsopfølgning - ØU
• BILAGMaj 2022 - Forklaringstekst månedsopfølgning

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

Oversigten for juli 2022 er vedlagt som bilag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAG2207 ledinfo

Beslutningstema

Orientering om de beskæftigelsespolitiske mål for 2023.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Uddrag fra brev fra beskæftigelsesministeren 12. maj 2022:

Udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål 2023

Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer

Vi står nu efter to år, hvor håndteringen af covid-19 har fyldt på beskæftigelsesområdet, i helt anderledes situation, hvor dansk økonomi buldrer derudaf, og hvor vi oplever historisk høj beskæftigelse og økonomisk vækst. Men det giver selvfølgelig nye udfordringer.

Mange virksomheder oplever mangel på arbejdskraft, som dog samtidig giver os en unik mulighed for, at vi kan få alle med. Der kan fx være personer med handicap eller ikke vestlige indvandrere, der desværre kan have sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg glad for at kunne annoncere fem beskæftigelsespolitiske mål for 2023, som Beskæftigelsesrådet også bakker op om.

Jeg har besluttet mig for at videreføre de fem mål fra 2022, da det vil være med til at skabe kontinuitet i beskæftigelsespolitikken og dermed være med til at sætte en god retning i jeres beskæftigelsesplaner for 2023. Målene er:

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

2. Flere ledige skal opkvalificeres.

3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende.

4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

Ministerens beskæftigelsespolitiske mål vil blive indarbejdet i Beskæftigelsesplanen for 2023.

Hele brevet er vedlagt dette punkt.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBrev til kommuner og jobcentre.pdf

Beslutningstema

Drøftelse af Beskæftigelsesplan 2023.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2023.

Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen.

På trods af kompleksiteten i ovenstående er Jobcenter Hedensted i stand til at navigere hurtigt og effektivt i en lovgivning, og på et marked, der meget hurtigt ændrer sig.

Derfor har Jobcentret en ambition om, at mål og rammer i Beskæftigelsesplanen ikke sætter begrænsninger for hurtige kursskift. Det vil konkret sige, at tilbud og bemanding i Jobcentret konstant skal kunne tilpasses konjunkturerne på arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesplanen udarbejdes med udgangspunkt i:

• De vejledende ministermål for 2023 (se bilag).
• Opfølgning på mål og resultater i Beskæftigelsesplan 2022.
• Udvikling og forventning til konjunkturer i 2023.
• Politiske beslutninger i udvalget indarbejdes i beskæftigelsesplanen.

Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende beskæftigelsesplan 2023, hvorefter den sendes til det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) til orientering.

Udkast til Beskæftigelsesplan 2023 og bilag eftersendes inden mødet den 9. august.

Kommunikation

Senest 31. december 2022 skal kommunalbestyrelsen godkende Beskæftigelsesplan 2023.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBeskæftigelsesplan 2023 til UFB august 2022
• BILAGBilag 3 Inspirationsnotat RAR Østjylland juli 2022
• BILAGBilag 2 Politiske sigtepunkter og fokusområder
• BILAGBilag 1 Ministermål 2023

Beslutningstema

Socialt investeringsprojekt for sygemeldte og borgere i jobafklaringsforløb via et partnerskab med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg.

Økonomi

Potentialevurdering af investering i Arbejdsfastholdelse tager afsæt i senarier for effekten af den indsats og det læringsspor, som investeringen i Arbejdsfastholdelse skal muliggøre.

Grundprincippet for investeringsprojektet er, at Den Sociale Kapitalfond driftsfinansierer investeringsprojektet og løber den fulde økonomiske risiko. Loftet for Hedensted Kommunes betaling af investeringen er ca. 5.000.000 kr. over en 2 årig periode. Betalingen vil modsvare den effekt som investeringen afstedkommer i form af mindskede kommunale udgifter til sygedagpenge og jobafklaring, fordi flere sygemeldte og borger i jobafklaring vender tilbage til job - og fastholder deres selvforsørgelse. Hvis effekten er mindre end de ca. 5.000.000 kr. over 2 år, vil Hedensted Kommunes betaling svare til gevinsten ved den realiserede effekt. Er der en gevinst ud over de ca. 5.000.000 kr. vil Hedensted kommune dele gevinsten med projektets partnere, Marselisborg og Den Sociale Kapitalfond. Den Sociale Kapitalfond vil, hvis projektet lykkes, modtage et afkast på mellem 5 og 7 procent af investeringen.

De ca. 5.000.000 er et skøn og vil blive præciseret på udvalgsmødet.

Investeringen skal ses på de samlede forsørgelsesudgifter, da investeringsprojektet følger borgeren, indtil borgeren er selvforsøgende.

Scenarier for effekt og økonomisk potentiale fremlægges på mødet i Udvalget for Beskæftigelse.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse gav på møde den 7. juni, punkt 71 tilsagn til at arbejde med beskrivelse af investeringsprojekt.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har over en årrække oplevet, at en relativ stor andel af den lokale arbejdsstyrke er sygemeldt i kortere eller længere perioder. Nedenstående tabel fra Jobindsats.dk viser dog, at andelen af sygemeldte fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken er faldende fra 3,6 til 3,3 over de seneste 3 måneder, men viser også, at niveauet er 0,7 pct. point over gennemsnittet for landets kommuner.

Økonomisk set har Hedensted en forsørgelsesudgift pr. person i arbejdsstyrken, som i det seneste år har har været ca. 10-12 mio. over gennemsnittet for landet (jobindsats.dk og egne beregninger). Forsørgelsesudgiften pr. person i arbejdsstyrken ligger mellem 450 og 950 kr. over landsgennemsnittet, og arbejdsstyrken er ud fra seneste opgørelse på 23.760 personer. Forsørgelsesudgiften er delt mellem stat og kommune ud fra refusionsprocenter. Den gennemsnitlige refusionsprocent, som er benyttet i budget 2022, er 38 pct. Samlet set vurderes der at være et væsentligt økonomisk potentiale, hvis udgiften kan bringes i niveau med eller under gennemsnitttet for landets andre kommuner.

Forskningsmæssigt har forskellige undersøgelser blandt andet vist, at risikoen for langvarig offentlig forsørgelse og mindsket livskvalitet øges markant med længden af en sygemelding. Forskningsmæssigt er det tidligere kortlagt, at kun ca. 30 pct. af sygemeldte med varigheder på mellem 40 og 52 uger kommer tilbage i ustøttet beskæftigelse efter endt sygemelding (Langvarigt sygefravær af Jan Høgelund m.fl., tidligere Social Forsknings Instituttet, nu VIVE, side 52). Endvidere peger resultater fra Beskæftigelsesindikatorprojektet ved Væksthusets Forskningscenter på, at ud over troen på den enkeltes jobmuligheder er det jobrettede tiltag parallelt med helbredsmæssige tilbud, som bedst hjælper udsatte målgrupper tilbage i beskæftigelse. Dette, sammenholdt med et betydeligt lovkompleks, kræver en væsentlig fokuseret indsats. En investering i at få tilrettelagt en langsigtet jobrettet og virksom indsatsmodel, forventes at kunne implementere en blivende effekt til gavn for såvel sygemeldte, virksomheder som for samfundsøkonomien.

Investeringsprojektets indhold og forudsætninger

Investeringsprojektet består af to dele; et indsatsspor og et læringsspor. I indsatssporet leverer Marselisborg en fuld sygedagpengeindsats for 150 borgere, heraf 120 sygemeldte og 30 borgere i jobafklaring, alle med en varighed over 26 uger. Refusionsprocenten fra staten vurderes derfor at være omkring 22-25 pct., idet borgerne har haft en længerevarende offentlig forsørgelse. Marselisborg følger borgere i indsatssporet i fulde 2 år med henblik på, at borgerne fastholder en ordinær tilknytning til arbejdsmarkedet. I læringssporet indgår kursusdage, sagssparring og supervision af jobcentrets medarbejdere. Denne del vurderes essentiel i forhold til at kunne implementere og forankre en ny, bedre og blivende praksis, som har den ønskede jobrettede effekt på længere sigt.

Ved overdragelse af indsatsen for de 150 borgere i 2 år opnår Jobcentret umiddelbar en besparelse på (estimater fremlægges på mødet). Besparelsen på forsørgelsesudgifterne vil først kunne opgøres, når perioden er gået, og udgiften kan opgøres og sammenholdes med det forventede.

Endvidere er der aktuelt et relativt højt sagstal pr. medarbjeder og mange nye medarbejdere er kommet til området indenfor de seneste 6-8 måneder. Fagligt er der behov for et forstærket fokus for at kunne løfte opgaven med at fastholde sygemeldte i arbejdslivet - særligt i en periode med mangel på kvalificerede medarbejdere.

Den Sociale Kapitalfond finasierer i første omgang udgiften til Marselisborgs indsats. I takt med dokumentering af effekten af investeringsprojektet påbegyndes Jobcenter Hedensteds betaling for indsatsen. Betalingen kan aldrig overstige gevinsten.

Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg deltager på udvalgsmødet med henblik på præsentation af investeringsprojektets rammer og afsæt, herunder indsatsspor, læringsspor og økonomi.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Lov nr. 563 af 9. juni 2006 om sygedagpenge.

Lov nr. 1183 af 25/11/2019 om anden aktør.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGStruktur for partnerskabet og udspil til betalingsmekanismen v.4.000.pdf
• BILAGOplæg til byrådsmøde.2 Marselisborg.pdf

Beslutningstema

Hovedpunkter i anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Økonomi

Af aftaleteksten fremgår følgende om økonomien i delaftale II:

Det er aftalt, at nytænkningen af beskæftigelsesindsatsen samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for jobcentrenes samlede indsatsområde (2020-pl). Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og ved at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem.

Delaftale II er endnu ikke fremsat som lovforslag og er derfor ikke indarbejdet i budgetforslag for 2023. Når delaftale II vedtages ved lov, vil der skulle findes besparelser på Beskæftigelse på 2,65 mio kr. i 2023 budgettet.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

I pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet den 24. juni 2022 orienterer Beskæftigelsesministeriet om ny aftale om en mere fokuseret beskæfitgelsesindsats, også kaldet delaftale II.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængere (Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech), er blevet enige om en aftale om en mere fokuseret beskæftigelsesindsats. I følge pressemeddelelsen vil aftalen blandt andet forenkle reglerne for beskæftigelsesindsatsen, give a-kasserne større ansvar og udvidede muligheder for digitale samtaler. Aftalen skal samtidig være med til at finansiere  en del af retten til tidlig pension.

Af pressemeddelelsen fremgår bl.a.:

Med den tidligere indgåede aftale om ny ret til tidlig pension (2020) blev der indført en mere retfærdig og værdig ret til tidlig pension for danskere med lange og hårde arbejdsliv bag sig. Retten til tidlig pension giver nedslidte danskere en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet, inden de er så syge, at deres otium er ødelagt. Det er både retfærdigt og styrker fundamentet under pensionssystemet som helhed.

Aftalekredsen indfriede med første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen (2021) en årlig besparelse på ca. 345 mio. kr. i 2022 og ca. 370 mio. kr. årligt fra 2023 ved bl.a. at lempe proceskrav til indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere og at indføre mulighed for digitale samtaler efter seks måneders ledighed. Aftalekredsen indfrier med anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen den resterende del af besparelsen fra 2023 og frem. Med aftalen er partierne enige om, at kontaktforløbet for forsikrede ledige kan forenkles, og at a-kasserne får ansvaret for indsatsen i de første tre måneders ledighed. Partierne ønsker med aftalen desuden at understøtte en omlægning af en del af indsatsen, der i dag gives som øvrig vejledning og opkvalificering, i retning af ordinære løntimer, ordinær uddannelse og virksomhedsrettede tilbud. Partierne er med aftalen også enige om at reducere administrationen i jobcentrene, hvilket bl.a. en udvidelse af muligheden for digitale samtaler i indsatsen kan bidrage til.

Hovedelementer i Delaftale II - fra aftaleteksten

Et forenklet kontaktforløb. Fra 1. januar 2024 får a-kasserne ansvaret for kontaktforløbet i de første tre måneder af ledighedsforløbet. Der er endvidere kun en obligatorisk samtaletype, jobsamtale. Antallet af obligatoriske samtaler jobsamtaler indenfor det første halve år reduceres fra 9 til 6 samtaler. A-kasserne afholder 3 obligatoriske jobsamtaler indenfor de første 3 måneder, jobcentrene afholder yderligere 3 obligatoriske jobsamtaler med ledige, som haren varighed fra 3 til 6 måneder. A-kassen kan deltage i første samtale i jobcentret, hvis borger ønsker dette. A-kasserne skal bistå borgere med at finde job samt bistå arbejdsgivere med rekruttering og jobmuligheder på tværs af virksomhedstyper og brancher. Ansvaret for at bevilge tilbud forbliver i jobcentret gennem hele  borgerens ledighedsperiode. Hvis a-kassen således vurderer, at en borger vil have gavn af et tilbud inden for de første tre måneder af dennes ledighedsperiode, indstilles det til jobcentret at bevilge tilbuddet. Der etableres målinger og evalieringer af forsøget, som samlet set vurderes to år efter ikrafttræden.

Mere målrettede tilbud. Af aftaleteksten fremgår, at der ikke umiddelbar foreligger evidens for, at tilbud i kategorien øvrig vejledning og opkvalificering er noget effektivt redskab til at opnå beskæftigelsesrettede resultater. Derfor ønskes et styrket fokus på virksomhedsrettede indsatser med klare jobmål prioriteres. Kommunerne vil dog fortsat kunne anvende tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, hvis det vurderes at være givende for den enkeltes ledighedsforløb og tilbagevenden til beskæftigelse. Ikrafttræden er 1. januar 2023. Aftaleparterne er desuden enige om, at 100 ordinære timer i stedet for tidligere 225 timer kan træde i stedet for et aktivt tilbud i fokusmålet vedrørende skærpet tilsyn.

Udvidede muligheder for digitale samtaler. Erfaringerne med digitale samtaler under Covid-19 nedlukningen var positive. Derfor vil alle ledige have mulighed for at vælge digital samtale fremfor personlig samtale.Jobcentre, a-kasser kan dog ændre samtaleformen ud fra en konkret behovsmæssig vurdering. Den første samtale skal dog fortsat være fysisk for alle målgrupper. Det bemærkes, at sygemeldte med arbejdsgivere også vil kunne afholde samtaler digitalt for at understøtte større fleksibilitet i opfølgningen. Forslaget træder i kraft 1. januar 2023.

Mindre administration i kommunerne og forenklinger af administrative krav. Det noteres, at udgifter i jobcenterdrift på landsplan er øget fra 3,4 mia. kr. i 2011 til 5 mia. kr. i 2019, samtidig med at antallet af offentlige forsørgede er reduceret. Derfor samarbejder Beskæftigelsesministeriet med KL om tiltag, der kan spares på driften. Foråret 2023 skal aftaleparterne orienteres om status for udmøntningen af de besparelser, som aftalen lægger op til.

Lempelse af uddannelsespålægget i perioden 1. april 2022 til 31. december 2023. Som led i et forsøg i perioden 1. april 2022 – 31. december 2023 er uddannelsespålægget lempet, så uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, ikke behøver at få et uddannelsespålæg.

Forenklinger af opfølgningen i skærpet tilsyn. Aftalekredsen er enige om at forenkle opfølgningen over for kommuner, der kommer i skærpet tilsyn som følge af en mangelfuld beskæftigelsesindsats, med virkning fra den 1. januar 2023. Det nuværende krav om ekstern sagsgennemgang, når kommunen kommer i skærpet tilsyn, afskaffes. I stedet skal det være op til den enkelte kommune at vurdere, om der i forbindelse med udarbejdelse af redegørelse og genopretningsplan er behov for en konkret sagsgennemgang.

Forenkling af krav til registreringer.  Der gennemføres en analyse af jobcentermedarbejdernes registreringsbyrde. Formålet er at undersøge, hvordan deres hverdag kan gøres mindre administrativ tung. Analysen skal pege på forslag til at forenkle eller reducere mængden af registreringer, uden at borgerens retssikkerhed kompromitteres.

Forenkling af krav til vejledning. Under hensyn til borgers retssikkteriend undersøges det, hvordan regler om jobcentrenes vejledning af borgere kan nytænkes.

Afskaffelse af krav om beskæftigelsesplan og resultatrevision.

Input til kommende reformgannemgange - smidigere og mere fleksible forløb, herunder er der forslag om, at jobcentret kan undlade at indhente LÆ265 forud for en sags behandling i rehabiliteringsteamet, hvis sagen vurderes tilstrækkeligt helbredsmæssigt oplyst.

Sammenhængen til ny hovedlov, ny aftale om udmøntning af aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer, som skal sikre en mere enkel og sammenhængende indsats over for udsatte mennesker. Aftalekredsen præsicerer at aftelerne og lovgivninger skal udmøntes i sammenhæng.

Vedhæftet er aftaletekst Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGAnden-delaftale-om-nytaenkning-af-beskaeftigelsesindsatsen

Beslutningstema

Projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed, en EU socialfondsansøgning

Økonomi

Ved bevilling er der lavet en fordeling mellem de medvirkende kommuner, og CABI. Af den samlede bevilling har Hedensted Kommune i alt 1.900.000 kr. over 2,5 år, heraf 500.000 til Hedensted Erhverv og 1.400.000 til Jobcenter Hedensted.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Formål

Danmark står i en situation, hvor der grundet den demografiske udvikling kommer til at mangle arbejdskraft langt ind i fremtiden. Samtidigt skal der tryk på den grønne omstilling. Det stiller nye krav til virksomhedernes rekrutteringsstrategier og en udvidelse af arbejdsstyrken.

Der vil blive skabt godt 95.000 nye grønne jobs frem til 2035 (CONCITO 2019: Den danske grønne beskæftigelse). Andre beregninger peger på op imod 41.500 nye grønne årsværk pr. år frem til 2030 (Fagforeningen IDA). Hvoraf ca. 22 % vil være til ufaglærte. De fleste grønne jobs kræver højtuddannet, faglært eller specialiseret arbejdskraft, men der findes også grønne opgaver, som kan udføres af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan både være ufaglærte, mennesker med forældede kompetencer eller mennesker, som af

forskellige årsager skal starte forfra og ikke kan bruge de faglige kompetencer de har fx som følge af, at de har nedsat funktionsevne pga. en ulykke eller andre udfordringer. Derfor vil inklusion af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet mange steder kunne være en del af løsningen på manglen på arbejdskraft til den grønne omstilling. Og vi ved, at når en virksomhed lykkes med at få en fra kanten godt ombord, så vil der være gevinster at hente fx i form af loyale medarbejdere, og at det er meningsgivende at bidrage både til grøn omstilling og social inklusion. Men det kræver typisk, at virksomheden får den rette hjælp til at lykkes med det.

Projektet bidrager således til, at arbejdsstyrken bliver udvidet ved, at flere fra kanten bliver kvalificeret til at løse konkrete grønne opgaver i virksomhederne. Det er bygget op som et grønt tillæg til de tilbud, der allerede eksisterer og strækker sig langt videre i forhold til en håndholdt indsats og målrettet opkvalificering i fleksible inklusionsforløb, som indeholder et opkvalificerende indslusningsforløb og en ekstraordinær fastholdelsesindsats. Hele fastholdelsesdelen, som virksomheden tilbydes, når deltageren er blevet ansat ordinært, eksisterer ikke i dag, men efterspørges af mange virksomheder. De oplever desværre ofte, at de står alene, når først de vælger at ansætte en udsat, da en fastansættelse i sig selv kan betyde, at de ikke får støtte fra jobcentret, når den udsatte fx har dårlige perioder. Dertil er forberedelsen af virksomhederne til i udstrakt grad at kombinere grøn omstilling og socialt ansvar en unik virksomhedsvendt indsats, som ikke tilbydes af hverken erhvervsorganisationerne, erhvervsskoler el. jobcentre i dag. "Helt grundlæggende har de fleste danske virksomheder svært ved at skaffe medarbejdere. Det vil kræve ekstra ressourcer at rekruttere fra kanten, men på den anden side, giver det en masse godt til virksomheden. Det handler mere om at få sat det i system og få noget af angsten fjernet og få lavet et godt onboarding forløb for de her medarbejdere.” - Henrik Grand Petersen, administrerende direktør, Stena Recycling A/S

Resumé

”Grøn omstilling – en nøglebrik til social bæredygtighed” klæder virksomheder på til at rekruttere ledige fra kanten til grønne jobfunktioner. Projektet udvikler et mapping-værktøj til at identificere grønne opgaver i de deltagende virksomheder, som kan løses af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Med dette afsæt matches ledige med virksomhederne, og der designes et individuelt grønt inklusionsforløb. Eksisterende værktøjer og tilbud til virksomheder og ledige suppleres og videreudvikles med fokus på at kunne bidrage til grøn omstilling. For at sikre høj kvalitet, koordinering og nytænkning samles alle gode kræfter ved, at projektet foregår i et tæt samarbejde mellem virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler, kommuner og Cabi.

Ambitionen er, at projektet flytter håndteringen af mangel på arbejdskraft til grøn omstilling væk fra et traditionelt tankesæt om hele forud definerede stillinger til, at virksomhederne i højere grad selv former den arbejdskraft, de har behov for. Dette sker dels gennem en målrettet indsats for at klæde virksomhederne på til at tage imod og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Dels ved at designet af inklusionsforløbene for de ledige tager afsæt i virksomhedernes konkrete behov og er målrettet de jobfunktioner og kompetencer,

som virksomhederne efterspørger ifm. grøn omstilling. Et gennemgående princip i projektet er, at det skal gøres nemt og profitabelt for virksomhederne at være med, da partnerne i projektet aflastes både i relation til afdækningen af opgaver, rekruttering, onboarding og fastholdelse.

Projektet har nedenstående 7 nøgleaktiviteter:

1. Rekruttering af virksomheder.

2. Afdækning af arbejdsopgaver og relaterede kompetencer.

3. Virksomhederne klædes på til inklusions- og fastholdelsesopgaven.

4. Matchmaking.

5. Design, test og implementering af inklusionsforløb.

6. National udbredelse af forløbsdesign, viden og erfaringer.

7. Løbende formidling.

Samlede forventede resultater:

• Deltagende virksomheder får ny og varig arbejdskraft til den grønne omstilling - konkret ansættes minimum 750 medarbejdere efter endt inklusionsforløb.
• 500 deltagende virksomheder får erfaring med social inklusion til den grønne omstilling, og de oplever en værdiskabelse af forretningen.
• Deltagende jobcentre får sat et særligt fokus på de ekstra muligheder, der ligger i at kombinere beskæftigelsesindsatsen med opkvalificering og dermed skabe mere holdbar beskæftigelse.
• Erhvervsskolerne/AMU-udbyderne bliver rustet til at lave mere fleksible opkvalificeringsløsninger til den grønne omstilling.
• 1.000 udsatte ledige opkvalificeres i indslusningsforløb og kan dermed løse flere og tiltagende specialiserede opgaver.
• Nogle af de nye medarbejdere kommer videre som voksenlærlinge og bliver faglærte.
• Der ligger materiale tilgængeligt på flere platforme, herunder cabiweb.dk og virksomhedsguiden.

Projektets 3 faser.

I fase 1 indgår 4 kommuner og to erhvervsskoler samt erhvervsorganisationer.

I fase 2 tilføjes yderligere 4-6 kommuner i resten af Jylland og evt. Fyn.

I fase 3 tilføjes yderligere ca. 15 kommuner samt en række erhvevsorganisationer og erhvervsskolder. Disse får adgang til metoden og støtte til selv at gå i gang.

Projektet organiseres med en styregruppe af de involverede kommuner, erhvervsorganisationer og erhvervsskoler samt relevante samarbejdspartnere i projektet, som har forskellige faglige og erfaringsmæssige bidrag til projektes gennemførsel. Det er blandt andet virksomheder med særlige erfaringer, Erhvervshuse, DI, Dansk metal, Concito, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål med flere. Endvidere nedsættes lokale følgegrupper med fokus på at sikre lokal fremdrift.

Jobcentrets primære opgaver er:

• Kontakt ud til virksomhederne.
• Deltage i undervisning i mapping-værktøjet og efterfølgende bruge det i samarbejdet med virksomhederne.
• Rekruttere og matche ledige til indslusningsforløb på konkrete virksomheder og sikre et fokus på muligheden for ansættelse fra dag et. Alternativ kontinuerlig opmærksomhed på lønnede timer og korteste vej til selvforsørgelse.
• Sikre nem og smidig sagsbehandling til understøttende indsatser, herunder bevilling af virksomhedspraktik, løntilskud, handicapkompenserende ordninger m.v.
• Sparring med virksomhederne i fastholdelsessager.
• Ansvarlig og deltagende i forskellige arrangementer.
• Evt. hjælpe virksomheder med administration ifm. projektet, der måtte opstå undervejs.
• Dele viden om projektet i netværk m.v.

Der forventes svar på ansøgningen i løbet af efteråret 2022.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGProjekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed

Beslutningstema

Orientering om brev og statistik fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, som følger op på aftale om enklere og skærpede sanktioner vedrørende kommunernes sanktionspraksis.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

I forbindelse med Analyse af Beskæftigelse, som blev gennemført 1. halvår 2021, blev jobcentrets sanktionspraksis analyseret. Analysen blev forelagt Byrådet den 23. juni 2021. Endvidere blev der på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 9. august, punkt 76, givet en opfølgning på analysens anbefalinger. I den forbindelse blev bl.a. forelagt en sagsgangsbeskrivelse for sanktionspraksis samt en oversigt over sanktionsmuligheder. Udvalget for Beskæftigelse godkendte en handleplan, som blev endelig godkendt på Byrådets møde den 15. december, punkt 234.

Sagsfremstilling

STAR har i brev til alle landets kommuner redegjort for udmøntningen af Aftale om enklere og skærpede sanktioner, der blev indgået i 2018. STAR skriver blandt andet:

I aftalen bliver det understreget, at det er helt centralt for opbakningen til det danske velfærdssamfund, at man lever op til sin rådighedsforpligtigelse, hvis man er ledig og modtager en overførselsindkomst fra det offentlige. I forpligtigelsen ligger, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og gør, hvad man kan for at finde et arbejde – fx ved at søge job. For aftalepartierne er det afgørende, at kommunerne skaber den nødvendige balance: Borgere, der kan tage et job og deltage i en aktiv indsats, skal sanktioneres, hvis de uden rimelig grund ikke gør det. Aftalepartierne er samtidigt særligt opmærksomme på, at kommunerne tager de nødvendige og særlige hensyn i forbindelse med sanktioneringen af aktivitetsparate borgere – herunder at nogle borgere er så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke bringer dem tættere på, at sanktionere dem.

Det blev derfor besluttet, at kommunernes brug af sanktioner skulle følges tæt. Både for at sikre, at der er konsekvenser for de borgere, som er jobparate og ikke lever op til deres rådighedsforpligtigelse – men også for at sikre, at de nye regler ikke medfører en uhensigtsmæssig sanktionering af aktivitetsparate borgere. I forlængelse heraf blev det i aftalen besluttet, at der skal følges op over for kommuner, der har en markant højere eller lavere andel af sanktionerede borgere end landsgennemsnittet. STAR har derfor tilrettelagt en opfølgning, hvor der tages kontakt til kommuner, der sanktionerer væsentlig mere eller mindre end landsgennemsnittet.

Vedhæftet nærværende sagsfremstilling er ovennævnte brev fra STAR samt medfølgende notat, som indeholder status for kommunernes sanktionspraksis i 2021 for henholdsvis de jobparate målgrupper og de aktivitetsparate målgrupper. Tallene er hentet fra Jobindsats.dk. For de aktivitetsparate målgrupper har Hedensted en sanktionsprocent på ca. 1,5. Gennemsnittet for landets kommuner er 2,4 pct. For de jobparate målgrupper har Hedensted en sanktionsprocent på 9 procent. Gennemsnittet for landets kommuner ligger på 13 pct. Af sanktionsstatistikken på jobindsats.dk for 1. kvartal 2022 ses det, at sanktionsprocenten for de job- og uddannelsesparate er på 7,74 pct., hvilket er et fald i forhold til gennemsnittet for 2021. Landsgennemsnittet for 1. kvartal 2022 ligger på knapt 15 pct. For de aktivitetsparate målgrupper har Hedensted i 1. kvartal 2022 en sanktionsprocent på 2.48. Gennemsnittet for alle landets kommuner er 7 pct.

Administrationen har udarbejdet vedhæftede Notat til Udvalget for Beskæftigelse om sanktionering, et notat som går bagom tallene. Af notatet fremgår bl.a.

Der er dog stadig en forskel, idet der er et forholdsvis stort antal unge under 30 år, der blot udebliver fra samtaler (herunder første samtale) eller aktivering, og hvor det ikke er muligt at få kontakt med dem. Dette er ikke gældende for borgere over 30 år.

Praksis i forhold til unge, der udebliver, er efter vejledning fra Ankestyrelsen ændret, så den unges sag efter partshøringsfristens nu holdes aktiv i 30 dage.

Af sanktionsstatistik for 1. kvartal 2022 fremgår følgende sanktioner:

Kontanthjælp aktivitetsparate: 3,53 %

Kontanthjælp jobparate: 15,94 %

Uddannelseshjælp aktivitetsparate: 2,11 %

Uddannelseshjælp uddannelsesparate: 3,26 %

At der er betydeligt færre sanktioner for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere end for jobparate kontanthjælpsmodtagere skyldes, som ovenfor beskrevet, at der er et forholdsvis stort antal unge under 30 år, der blot udebliver, og hvor det ikke er muligt at få kontakt med dem, hvorfor sagerne skal afsluttes fra udeblivelsesdatoen og dermed ikke punktsanktioneres. Dette er ikke i samme omfang gældende for borgere over 30 år.

At der er betydeligt færre sanktioner i procent for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere end for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skyldes, at et meget stort antal af unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere har ophold på bosteder, hvor de modtager støtte til at deltage i aktivering mv.

Af sanktionsstatistik for 1. kvartal 2022 fremgår det endvidere, at der for borgere, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse er foretaget 11 rådighedssanktioner i en borgergruppe på i alt 105 personer. Det ses dog ikke af statistikken, om der er flere sanktioner for den enkelte borger, eller om sanktionerne er gennemførte. Hvis sanktionerne vedrørende forskellige borgere og er gennemførte, så svarer det til 10,5 %.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Loven om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGSTARs opfølgning på kommunernes sanktionspraksis
• BILAGKommunefordelte sanktionsandele_2021
• BILAGNotat til Udvalget for Beskæftigelse om sanktionering

Beslutningstema

Orientering fra Beskæftigelsesministeren vedrørende syge borgere, der kommer i klemme i jobcentrene.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har fremsendt vedhæftede brev med tilhørende bilag til landets borgmestre. Brevet er dateret den 3. juni 2022.

Kære borgmestre

Jeg skriver til jer på baggrund af, at der gennem den seneste tid har været en række ulykkelige enkeltsager i medierne om borgere, der oplever, at der i jobcentrene ikke tages hensyn til deres helbredsmæssige situation.

Sagerne bekymrer mig. Dels fordi det efter min opfattelse er helt afgørende, at borgerne oplever en værdig sagsbehandling. Dels fordi billedet i medierne strider mod min opfattelse af, at mange kommuner yder både god service og en indsats, der hjælper rigtig mange borgere.

I jobcentrene yder I en vigtig indsats med at hjælpe borgere med at finde job og få en tilknytning til arbejdsmarkedet – også til de borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet, og som har helbredsmæssige udfordringer.

For denne gruppe borgere gælder det særligt, at indsatsen altid skal tilpasses borgerens helbredstilstand, og at der selvfølgelig ikke skal iværksættes en indsats, som kan medføre forværring af borgerens helbred. I den forbindelse er det derfor vigtigt at iagttage de lægefaglige vurderinger i sagen. Helbredsmæssige oplysninger udgør således i mange tilfælde et væsentligt delelement i de samlede oplysninger, der ligger til grund for den konkrete vurdering af, hvilken indsats, der kan iværksættes, og om borgeren overhovedet kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats.

De gældende regler er udtryk for, at et bredt flertal i Folketinget har haft særlig fokus på sagsbehandlingen for borgere med helbredsproblemer.

Senest har forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob med ”Aftale om Bedre Ressourceforløb” aftalt, at borgere i ressourceforløb har ret til en samtale med sundhedskoordinator og borgerens koordinerende sagsbehandler, hvis borgerne oplever, at den beskæftigelsesrettede indsats ikke tager hensyn til deres helbred. Den ret skal borgerne vejledes om.

Det er helt afgørende for de udsatte borgere og for tilliden til indsatsen i jobcentrene, at kommunerne iagttager de regler, der netop skal sikre, at der tages særligt hensyn til alvorligt syge borgere.

Jeg vedlægger et bilag med henvisning til en række af de bestemmelser i lovgivningen, vejledning m.v., som kommunerne skal være særligt opmærksomme på i tilrettelæggelsen af indsatsen for borgere med helbredsmæssige udfordringer.

Jeg vil opfordre til, at man i alle kommuner skærper sit fokus på problemstillingen.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om sygedagpenge, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., Skrivelse om ressourceforløb samt vejledninger og bekendtgørelser, som nævnt i vedhæftede bilag.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGVedrørende syge borgere, der kommer i klemme i jobcentrene
• BILAGBilag 1. Tilrettelæggelse af indsatsen for borgere med helbredsmæssige udfordringer

Beslutningstema

Orientering om effekten af jobmessen, som blev afholdt den 16. juni 2022.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Der blev orienteret om planlægning af jobmesse på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 7. juni 2022, punkt 73, samt på møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 13. juni, punkt 2.

Sagsfremstilling

Den 16. juni 2022 blev der afholdt jobmesse for virksomheder i Aktivcentrets lokaler, Danmarksvej 2 i Hedensted. I alt 17 virksomheder og 200 borgere deltog i messen.

Efter messen blev alle deltagende virksomheder kontaktet af en medarbejder fra Jobcentret. Tilbagemeldingen fra de medvirkende virksomheder var meget positive. De fleste tilkendegav, at de ønskede at deltage i et lignende arrangement igen.

Af de deltagende virksomheder har langt de fleste afholdt jobsamtaler efter messen. I alt er der på nuværende tidspunkt kendskab til 31 afholdte jobsamtaler og 14 ansættelser, en del virksomheder har ansat medarbejdere på baggrund af disse jobsamtaler. Et par af virksomhederne fortsætter med samtaler efter sommerferien. Vikarbureauerne arbejder videre med de ledige kandidater hen over sommeren. Generelt tilkendegiver virksomhederne, at de fortsat har travlt.

På baggrund af evalueringen af jobmessen den 16. juni er det blevet besluttet, at der afholdes jobmesse igen den 6. oktober.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGResultat af jobåbninger Brdr. Plagborg-arrangement

Beslutningstema

jobCAMP 2022.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

KL inviterer til jobCAMP 22 under overskriften ”En ny virkelighed"

jobCAMP 22 afholdes 3.-4. november 2022 i Aalborg Kongres- & Kultur Center.

Invitation og foreløbigt program er vedlagt som bilag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGInvitation til jobCAMP 22 - Medlemmer af beskæftigelsesudvalget.pdf
• BILAGForeløbigt program - jobCAMP22.pdf

Beslutningstema

Orientering om henvendelser og problematiske sager over sommeren 2022.

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.