Udvalget for Beskæftigelse - Dagsordener og referater 2018-2021

Beslutningstema

Orientering fra afdelingslederne om indsatser og forløb under Coronasituationen.

Sagsfremstilling

Orientering til Udvalget for Beskæftigelse fra afdelingslederne om indsatser og forløb under Coronasituationen.
Orienteringen er et supplement til de ugentlige mails, som Udvalget har modtaget fra Beskæftigelseschef HC Knudsen.  

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Udviklingen i ledighed mv. som følge af COVID-19 samt budgetopfølgning med senarier drøftes.

Økonomi

Se sagsfremstilling

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Nedenstående tabel viser udviklingen i sagstallet for de væsentligste ydelsesmålgrupper i Jobcentret. Tallene følges af ledergruppen på daglig basis, men nedenfor er udvalgte dage vist for at illustrere udviklingen. Der skal gøres opmærksom på, at tallene for de forsikrede ledige indeholder tal for medarbejdere i Hedensted kommunes virksomheder, som er på fordeling. Dvs. også medarbejdere, som er bosiddende i andre kommuner. Det drejer sig løbende om ca. 35-37 sager.

Nedenstående figur illustrer stigningen i antal ledige for de jobparate målgrupper, ekskl. unge uddannelseshjælp.

Følgende tabel er udarbejdet på baggrund af rapport fra Jobindsats.dk. Den angiver stigningen i ledighed siden 9. marts 2020 for de jobparate målgrupper for de forskellige RAR områder og for udvalgte Jobcentre. Tabellen angiver også udviklingen i antallet af jobopslag på Jobnet.

Nedenstående angiver de første estimater af de økonomiske konsekvenser af COVID-19 for Jobcenter Hedensted, 2020.

Vedhæftet i bilag er budgetopfølgning for 2020, heri tre senarier for betydningen for budget 2020:

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBudgetopfølgning 3103 2020 (004) 27.04.2020 (002).docx

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Månedsvise opgørelser.

Sagsfremstilling

Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

Oversigten for april 2020 udleveres på mødet.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan vi ligger i forhold til måltallene.

Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse. 

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAG2004 Led-info

Beslutningstema

Temadrøftelse i Beskæftigelse: Visioner og værdier.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Efter Udvalgets drøftelse på mødet i marts har forvaltningen arbejdet videre med forslaget, som her fremlægges til drøftelse.

På mødet vil Visioner og værdier i Beskæftigelse blive gennemgået.

Forslag til procesplan:

Drøftelser i Udvalget for Beskæftigelse i marts, maj og august.

Drøftelse i Det Lokale Beskæftigelsesråd på junimødet.

Drøftelse i og med Handicaprådet

Godkendelse i Byrådet sammen med godkendelse af Beskæftigelsesplan 2021 senest december 2020.

Se bilag om Visioner og værdier i Beskæftigelse.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGVisioner og værdier i Beskæftigelse 2020 - 280420
• BILAGPP - Vison mission værdier og mål 2020 pp UFB 4. maj.pptx

Beslutningstema

Midtvejsstatus for investering i en styrket indsats for borgere i Jobafklaringsforløb drøftes.

Økonomi

En investering i to ekstra medarbejdere over to år er ved udgangspunktet vurderet, at kunne give et samlet positivt afkast på ca. 1.3 mio. kr., forudsat resultater bliver som beskrevet i det beslutningsoplæg, som blev præsenteret på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 14. marts 2019, punkt 34.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse bevilgede på møde den 14. marts 2019, punkt 34 en investering i en styrket indsats for borgere i jobafklaringsforløb.

Sagsfremstilling

Grundllaget for projektet blev beskrevet ved nedensteående model:

Ved etablering af projektet blev fastlagt følgende mål korsigtede og langsigtede mål:

Der er hver måned fulgt op på indsats og mål for projektet, bl.a. ved nedenstående statusskema (udvalgte måneder er vist):

Tallene ovenfor gennemgås nærmere på mødet.

Nedenstående angives status for investeringsprojektet. Dog ses bort fra april 2020 pga. aktuelle pandami i samfundet. Afslutningesårsager er taget fra jobindsats.dk. Tabellen er vist nederst.

Midtvejs vurdering af det økonomiske potentiale i investeringen

Nedenstående tabel viser afslutningsårsager fra Jobindsats.dk for henholdsvis året forud for investeringens start og hele 2019, dvs. inklusiv 1. kvartal 2019, kvartalet forud for investeringsprojektets opstart.

Jobafklaringsforløb. Arbejdsmarkedsstatus 1 mdr. efter afsluttet forløb

kilde: Data kommer fra kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA, Det Fælles Datagrundlag, Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), SKAT’s DetailCOR (E-indkomst), SU og UNI-C.

Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. En person tæller som lønmodtagerbeskæftiget hvis der har været en lønudbetaling som er a-indkomst skattepligtig i måneden. Uddannelse omfatter modtagere af SU og lærlinge under 30 år. Andet omfatter død, udvandring, orlov, servicejob, ydelser efter lov om social service (f.eks. tilskud til pasning af syge), barselsdagpenge, folkepension, VUS og SVU. Målinger angiver personernes arbejdsmarkedsstatus på én bestemt dag hhv. 1, 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet forløb. Et forløb afsluttes hvis der ikke har været en udbetaling af ydelsen i sammenhængende én kalendermåned.

Midtvejsstatus i forhold til det budgetmæssige oplæg forud for investeringsprojektet kan følgende konkluderes:

• Aktuelt er der 180 borgere i Jobafklaringsforløb, hvilket pt. er under det angivne gennemsnit for investeringen på 183 borgere i gennemsnit for 2020.
• Der er afsluttet 36 pct. (34 sager) flere sager i perioden 2.-4. kvartal 2019 i forhold til samme periode året før.
• Andelen med varighed over 2 år er faldet fra 34,8 pct. til 28 pct. (mål 27 pct.)
• Andelen med varighed over 1 år er faldet fra 60,8 pct. til 54 pct. (mål 55 pct.)
• Ud fra tabellen fra jobindsats.dk ovenfor ses, at samlet set er 2 færre afsluttet til beskæftigelse eller selvforsørgelse sammenlignet med de tre kvartaler i 2018.
• 21 er afsluttet til fleksjob i perioden 2.-4.kvartal 2019. I samme periode 2018 blev 14 afsluttet til fleksjob.
• Væsentligt flere er dog afsluttet til ledighedsydelse, ressourceforløb og til dels førtidspension, hvorfor forsørgelsesydelsen er flyttet til disse andre kategorier.

Supplerende er der nedenfor vist figur fra nøgletalsrapporten på jobindsats.dk

Projektet understøtter kerneopgaven for beskæftigelse ved at styrke det jobrettede indhold i indsatsen, at flere kommer i beskæftigelse tidligere.

Kommunikation

Ingen bemærkning.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Slutevaluering af projekt Sammen om Fastholdelse for sygemeldte fremlægges til orientering.

Økonomi

Bevillingen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var på 800.000 kr.

Historik

Projektet blev præsenteret for udvalget den 2. oktober 2017.

Sagsfremstilling

Hedensted kommune har i perioden 1. oktober 2017 frem til udgangen af 2018 gennemført projekt Sammen om Fastholdelse. Målgruppen for projektet var alle nye sygemeldte fra beskæftigelse med et sygefravær på mere end 8 uger. Med projektet er der afprøvet en indsatsmodel, hvor første samtale i en stor del af sagerne er afholdt på sygemeldtes arbejdsplads. Jobcentrets fastholdelseskonsulenter har været bindeled mellem den sygemeldte og arbejdspladser. De har haft dobbeltrolle som både myndighedssagsbehandeler og virksomhedskonsulent.

Den overordnede evaluering af projektet har vist følgende:

• Kommunerne oplever, at projektets indsatsmodel er med til at kvalificere fastholdelsesindsatsen, og at indsatsmodellen har været med til at øge kommunens medarbejderes tro på, at den sygemeldte kan fastholdes i job
• Samlet set vender sygemeldte ikke hurtigere tilbage til deres job blandt de kommuner, der har deltaget i projektet
• Men jobcentre, som inden den ottende uge afholder en stor andel af opfølgningssamtalerne på virksomheden, har signifikant større succes med at få borgerne tilbage til beskæftigelse
• ”Sammen om fastholdelse” har en signifikant positiv effekt på afgangsraten til beskæftigelse i fire jobcentre: Gentofte, Fredericia, Vejle og Herning.

I vurderingen af resultaterne peges der på, at projektperioden på 1 år og 3 måneder har været relativ kort til implementering af en indsatsmodel. Den overordnede evaluering af projektet peger endvidere på, at projektets indsatsmodel har et potentiale i forhold til at styrke kommunernes fastholdelsesindsats, men at der er behov for at kvalificere indsatsmodellen på følgende punkter:

• Caseload, der sikrer ressourcer hos fastholdelseskonsulenterne til at komme ud på arbejdspladsen
• Effektive arbejdsgange for visitation, kontakt til sygemeldte og arbejdsgiver ved opstart og aftale om fælles opfølgningssamtale
• Fleksibilit i indsatsen i forhold til tidspunkt - at det giver mening at afholde samtale på virksomheden
• Kvalitet i samtalen med arbejdsgiver, at der laves en plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet
• Opfølgning på den første opsamlingssamtale på arbejdspladsen.

Jobcenter Hedensteds egen evaluering og læring fra projektet er implementeret i den daglige drift. Det er bl.a.:

• Jobcentret havde før projektet samlet myndigheds- og virksomhedskonsulentrollen i en person. Denne organisering fastholdes - og der er i medarbejdergruppen aftalt sambesøg på virksomheder
• Fokus på indsatsen omkring visitering og udpegning af de sygemeldte, hvor en første samtale på virksomheden har betydning for sagsforløb.
• Løbende tæt opfølgning på resultater og sparring på indsatsen er værdifuld.
• De sygemeldte kom hurtigere i delvis beskæftielse /delvis raskmelding.
• Fokus i samtalen på virksomhederne om hvorvidt sygemeldte kunne løse andre opgaver på arbejdspladsen gav gode resultater.
• Projektet viste, at 84 pct. af de afsluttede borgere fastholdt deres arbejde.
• Arbejdsgiverne har været yderst tilfredse med samarbejdet og med at få vejledning i forhold til sygedagpengeregler, fastholdelse mm. De vægtede det, at have den samme kontaktperson fra jobcentret i alle deres fastholdelsessager, højt.

Den samlede evalueringen er udarbejdet af Discus, Epinion og Metrica for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGsof-hovedrapport-november-2019.pdf
• BILAGsof-delnotat-kvantitanalyse-november-2019.pdf

Beslutningstema

Der skal tages stilling til igangsætning af ombygning af værestedet i Juelsminde, Strandhusevej 7 A, Juelminde.

Økonomi

Husleje for Frivillighus i Juelsminde, Strandhusevej 7A vil fremover fra 01.01.2021 blive kr. 266.000,00 kr. pr. år + forbrug. Vi har indtil nu betalt en husleje på kr. 250.400,00 incl. forbrug. Frivillig centeret i Juelsminde betaler 72.000,00 kr. i husleje + 13.000,00 kr. i forbrug. Besparelse fra 2021 vil være 69.000,00 - forbrug.

Der skal efterfølgende findes en fordeling af huslejeudgiften.

Sagsfremstilling

Husleje for frivillighus/værested, Strandhusevej 7A, Juelsminde vil efter ombygninger afsluttet være kr. 266.000,00 + forbrug (anslået kr. 17.000,00) fra den 01.01.2021. I alt kr. 283.000,00 årligt

Vi betaler i dag husleje for Værestedet, Strandhusevej 7A, med kr. 251.400,00 + forbrug (2019) 16,726,00 = I alt  kr. 268.126,00 årligt

Frivilligcenteret Juelminde, Odelsgade 25, st.B, betaler i dag husleje med kr. 72.000,00 + forbrug kr. 13.000,00 I alt kr. 85.000,00 årligt

Samlet besparelse ved at lave samlet frivillighus og værested, Strandhusevej 7A vil være anslået kr. 70.000,00 årligt.

Der vil efterfølgende blive lavet en fordeling af husleje mellem frivillighuset og værestedet.

Materiale udleveres på mødet. 

Kommunikation

Udvalget for Fritid og Fællesskab orienteres.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGDet gule børnehus - Beskrivelse - udbud
• BILAGDet gule børnehus 2603_snit
• BILAGDet gule børnehus 2603_Plan 3

Beslutningstema

Drøftelse af høring vedr. ny Børne- og Ungepolitik og Skolepolitik.

Økonomi

Intet.

Historik

Hedensted Kommune skal have en ny Børne- og Ungepolitik og en ny Skolepolitik. Politikkerne skal give os en stærk fælles retning, som vi kan bruge til at fokusere og til at sigte efter, og dermed skabe de bedst mulige vilkår for børn, unge og deres familier i kommunen. Politikkerne er således retningsgivende for, hvilken tilgang vi har til arbejdet med børn og unge, og for hvordan vi tilrettelægger samarbejdet mellem børn og unge, forældre, samarbejdspartnere og professionelle.

Proces mod tilblivelse af politikkerne

I perioden september-december 2019 er der indhentet input til den ny Børne- og Ungepolitik og den ny Skolepolitik. Der har været en høj grad af involvering, og politikkerne er således blevet til på baggrund af:

·         Input fra dialogmøder.

·         Lokale processer på skolerne for elever, medarbejdere og forældre (bestyrelser) med et fremtidslaboratorium for fremtiden folkeskoler.

·         Interview med elever, forældre, medarbejdere, virksomheder, foreninger og forskellige borgergrupper.

·         En temadag for Læring den 19. november 2019 med overskriften ”Hvordan går vi fra at forebygge mistrivsel til at fremme trivsel og læring – på vej mod ny Børne- og Ungepolitik.”

Begge politikker er desuden behandlet på Område MED og på et dialogmøde med Udvalget for Læring og formandsskabet for forældrebestyrelserne (dagtilbud og skole) den 5. marts 2020.

Politikker i høring

Udkastene til en ny Børne- og Ungepolitik og ny Skolepolitik blev sendt i offentlig høring den 30. marts 2020 med høringsfrist 29. maj 2020. Høringsmaterialet er tilgængeligt på Hedensted Kommunes hjemmeside, og er desuden formidlet direkte til bestyrelser, faglige organisationer, Område MED Læring, Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse, Social Omsorg samt alle bidragsydere til det empiriske materiale som politikkerne står på.

Sagsfremstilling

Som en del af høringsprocessen sættes politikkerne på dagsordenen til udvalgsmøder ved Fritid og Fællesskab, Beskæftigelse og Social Omsorg, så der også her er mulighed for at komme med input.

Politikkernes implementering planlægges efter vedtagelsen. Det betyder, at de konkrete indsatser og handlinger bliver til i det videre arbejde.
 
Forslag til høringssvar fra Udvalget for Beskæftigelse: 

Tak for et flot forslag til en Børne- Unge- og Skolepolitik for Hedensted Kommune.

Der er en god sammenhæng for det enkelte barn fra fødsel og indtil barnet/den unge forlader folkeskolen.

Der mangler noget omkring overgangen mellem ung og voksen – både i de tilfælde, hvor overgangen går smertefrit, men særligt i de tilfælde, hvor noget går skævt. Det kunne være noget om, at overgangen fra ung til voksen forberedes bedst muligt i samarbejde med de samarbejdspartnere, der er relevante for den enkelte unge.

De unges muligheder i voksenlivet er afhængig af, at det er robuste og livsduelige unge, som skal stifte bekendtskab med uddannelsessystemet og kravene på arbejdsmarkedet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGUdkast til ny Børne- og Ungepolitik
• BILAGUdkast til ny Skolepolitik

Beslutningstema

Invitation fra KKR Midtjylland: Drøftelse af udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22 på det sociale område.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Formålet er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region til gavn for borgerne.

Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet i Midtjylland (DASSOS) udarbejder i det kommende halvår et udkast til en rammeaftale for perioden 2021-22, som skal behandles i alle byråd og regionsrådet senest den 15. oktober 2020.

Processen er tilrettelagt, så der er mulighed for lokal dialog undervejs i udarbejdelsen af Rammeaftalen.  

Dels på Januarkonferencen, der blev afholdt den 14. januar 2020 med stor deltagelse fra de midtjyske byråd, regionsrådet, patient- og pårørendeforeninger samt handicapråd og udsatteråd. Og dels ved tidligt i processen at give mulighed for lokale drøftelser af forslag til rammeaftalens udviklingsområder.

Med inddragelsen ønskes det at skabe et godt afsæt for fælles indsats og udvikling på det specialiserede socialområde i Midtjylland.

KKR’s forslag til fælles udviklingsområder i Rammeaftale 2021-22

Rammeaftalen har fokus på fælles udviklingsbehov på det specialiserede socialområde. De midtjyske kommuner tilkendegiver, at de overordnet set oplever sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud. Der er dog enkelte områder, hvor der er behov for at udvikle tilbudsviften i et fællesskab mellem kommuner og region.

KKR behandlede på møde den 5. februar 2020 forslag til udviklingsområder i en kommende rammeaftale.

KKR foreslår på baggrund heraf følgende udviklingsområder for Rammeaftale 2021-22:

1.     Den nære psykiatri (videreførelse af udviklingsområde fra den nuværende rammeaftale)

·         Alliancen om den nære psykiatri er et længerevarende og ambitiøst samarbejde på tværs af sektorer og aktører inden for psykiatrien, der er igangsat af KKR i foråret 2018.

·         I alliancen arbejdes der både med den brede trivselsdagsorden og med indsatser for svært psykisk syge borgere (som er de to første politisk prioriterede indsatsområder i alliancen).

·         Der er særligt fokus på fælles løsninger, der kan forebygge og hjælpe børn og unge i mistrivsel.

·         Den nære psykiatri er et fælles udviklingsområde med Sundhedsaftale 2019-2023.

2.     Borgere med komplekse udfordringer

•      Både inden for børne-unge og voksenområdet opleves et stigende antal borgere med komplekse udfordringer i form af dobbeltdiagnoser.

·         KKR foreslår, at der i Rammeaftale 2021-22 arbejdes med et udviklingsområde, hvor kommuner og region i fællesskab kan tage fat om, hvordan vi skaber nye, bedre og mindre omkostningstunge løsninger for disse målgrupper.

Forslag til udviklingsområder er uddybet i vedlagte bilag.

Videre proces

I perioden frem til den 30. april 2020 er der mulighed for at indsende eventuelle bemærkninger til de foreslåede udviklingsområder.

På baggrund heraf udarbejder DASSOS det endelige udkast til Rammeaftale 2021-22, så det kan behandles på KKR møde d. 17. juni 2020. De 19 midtjyske byråd og regionsrådet vil efterfølgende få sendt Rammeaftale 2021-22 til politisk godkendelse i efteråret 2020.

Administrationens forslag til svar fra Hedensted Kommune:
Hedensted kommune er glad for de initiativer, der bliver taget i Alliancesamarbejdet.

I Hedensted har vi fokus på at forebygge mental mistrivsel gennem arbejdet med de gode liv og udviklingen af en børne- og ungepolitik.

Bilag

Forslag til udviklingsområder i Rammeaftale 2021-22.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGInvitation fra KKR til lokalpolitiske drøftelser

Beslutningstema

Afdelingen orienterer om afgørelser på klagesager for Jobcenter Hedensted i perioden

1. juli - 31. december 2019.

Økonomi

Der henvises til afgørelserne fra Ankestyrelsen.

Historik

Udvalget for Beskæftigelse orienteres 2 gange årligt om afgørelser på klagesager.

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på klagesager i

2. halvår 2019, og denne oversigt er vedhæftet som bilag.

Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier:

Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende:

Afvisning/bortfald:

Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der

er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også

skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder.

Hjemvist:

Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang

til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl,

som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at

Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en

afgørelse.

Ændring:

Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse.

Stadfæstet:

Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.

Kommunikation

Der er bl.a. fremsendt klagevejledninger til borgerne/virksomhederne, og der foreligger

skriftlige afgørelser fra Ankestyrelsen.

Lovgrundlag

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt relevant lovgivning for de

enkelte fagområder.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag vedrørende klagesager 2. halvår 2019