Fritidsudvalget dagsordener og referater 2014-2021
Mødedato: 3. oktober 2016
Mødested: Hedensted Mødelokale 4
Dagsordenpunkter
47. Meddelelser og orienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Meddelelser og orientering
Beslutningstema
Administrativ bevilling af tilskud:
5.000 kr. til opstart af bordtennisafdeling i Tørring IF
1.540 kr. til Bookeaters i forbindelse med ekskursion til Bogforum
3.800 kr. til Det Danske Spejderkorps, Juelsminde Gruppe, til indkøb af Lavvu vedovn
Danmark Dejligst Bjerre 2016 har fået bevilget 20.000 i tilskud. Bjerre Borgerforening har indsendt dokumentation for udgifter på ialt 21.794,80 kr. og håber at kunne få overført et tilsvarende beløb i tilskud.
Der blev afholdt foreningsaften den 22.9.2016 på Castberggård med oplæg ved Torben Stenstrup, forfatter til bogen "Forandring i forening". Bogen udleveres til Fritidsudvalgets medlemmer.
Beslutning
Til efterretning
48. Årsberetninger 2015 fra folkeoplysende foreningerKlik her for at folde ud og læse mere om Årsberetninger 2015 fra folkeoplysende foreninger
Beslutningstema
Der foreligger årsberetninger for 2015 fra 43 folkeoplysende foreninger.
Sagsfremstilling
Ca. 30 % af foreningerne svarende til 43 folkeoplysende foreninger har besvaret spørgsmålene via Conventus, og svarene udgør herefter de foreliggende årsberetninger for 2015.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
årsberetningerne til drøftelse.
Der tages stilling til, om spørgsmålene skal ændres i forbindelse med indhentning af årsberetninger for 2016.
Beslutning
Udvalget besluttede at indarbejde et nyt spørgsmål, der omhandler følgende: Hvis jeres forening fik en gave på 50.000 kr., hvad skulle pengene så bruges til ?
Asger T. Pedersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
- BILAGÅrsberetninger 2015
49. Lokalhistorisk Samvirke, anvendelse af bevilling til kurserKlik her for at folde ud og læse mere om Lokalhistorisk Samvirke, anvendelse af bevilling til kurser
Beslutningstema
Der skal tages stilling til henvendelse fra Lokalhistorisk Samvirke, der søger om ændret anvendelse af tidligere bevilling.
Økonomi
Ansøgningen er finansieret via udviklingspuljen.
Historik
Fritidsudvalget bevilgede den 5.10.2015 et tilskud fra udviklingspuljen på 30.000 kr. til kursusmidler til lokalarkiverne i forbindelse med registreringssystemet Arkibas5.
Sagsfremstilling
Lokalhistorisk Samvirke har anvendt 20.040 kr. til Arkibas5, og det resterende beløb udgør således 9.960 kr.
Janni Würtz Maise har på vegne af Samvirket rettet henvendelse med spørgsmål om, hvorvidt restbeløbet må anvendes til SLA-modulkurser samt andre kurser og seminarer med fagligt indhold inden for det lokalhistoriske område. SLA-kurser kan f.eks. være kurser vedrørende website, billedscanning m.v.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Lokalhistorisk Samvirke v/Janni Würtz Maise
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Restbeløbet må anvendes til SLA-modulkurser samt andre kurser og seminarer med fagligt indhold indenfor det lokalhistoriske område.
Asger T. Pedersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
50. Ansøgning til udviklingspuljen - materialekasse til ungdommen i StoubyKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen - materialekasse til ungdommen i Stouby
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Klub Frivillig, der søger om tilskud til en materialekasse til ungdommen i Stouby.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
Klub Frivillig er en forening, der arrangerer forskellige aktiviteteter i Stoubys lokalområde. Klubben ønsker at indkøbe legeredskaber til brug i forbindelse med de unges fritidsaktiviteter i hallen.
Alle redskaber er til indendørs brug og skal opbevares i hallen, hvor de også skal anvendes til aktiviteter for ca. 180 børn og unge lige fra børnehaven og opefter.
Der søges om 30.000 kr. til diverse redskaber.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Klub Frivillig v/Susanne Storm
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven.
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der gives afslag.
Asger T. Pedersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
51. Ansøgning til udviklingspuljen - Løsning Gymnastikforening, ansøgning om redskaberKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen - Løsning Gymnastikforening, ansøgning om redskaber
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Løsning Gymnastikforening, der søger om tilskud til redskaber.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
Løsning Gymnastikforening ønsker at indkøbe en combimåtte, som kan benyttes af børn og unge i foreningen. Combimåtten tjener flere formål, idet den kan skilles ad og delene kan bruges enkeltvis. Måtten kan bruges af springholdene, ligesom der er mulighed for at udfordre foreningens specialhold, hvor børn fra specialskoler deltager.
Der medsendes tilbud på combimåtte til en pris af 38.620 kr., hvilket svarer til det ansøgte beløb.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Løsning Gymnastikforening v/Marianne Christensen
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der bevilges 20.000 kr.
Asger T. Pedersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
52. Ansøgning til udviklingspuljen, fastholdelse af spejderarbejde i StoubyKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen, fastholdelse af spejderarbejde i Stouby
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra KFUM Spejderne i Stouby, der søger om tilskud i forbindelse med fastholdelse af spejderarbejdet i Stouby.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
KFUM Spejderne i Stouby er inde i en rigtig god udvikling med ca. 60 medlemmer. Udover traditionelle spejderaktiviteter har foreningen også familiespejder-aktiviteter, der henvender sig til familier med mindre børn, som gerne vil ud i naturen, og der er planer om opstart af en klan, for unge over 18 år.
Spejderhytten er nedslidt og trænger til en gennemgribende renovering, for at spejderarbejdet kan fortsætte. Det vil inden længe være uforsvarligt at opholde sig i hytten, hvor der er dårligt isoleret, råd i alle vinduer, utætheder i taget og råd i gulv i indgangen. Varmesystemet består i dag af gamle ikke energivenlige el-radiatorer. Her er der et stort ønske om at installere en varmepumpe i forbindelse med renoveringen.
Spejderforeningen har indhentet tilbud på renoveringen, som lyder på 372.000 kr. Foreningen har mulighed for at låne 100.000 kr. hos KFUM Spejdernes Korps, rentefrit og med en tilbagebetaling på 10 år.
Der er søgt om støtte fra flere fonde, Insero, Den Jyske Sparekasse, Lokale- og anlægsfonden, Sydbank, Kim Chips, Middelfart Sparekasse m.fl. Der er bevilget 10.000 kr. fra Sydbank og 10.000 kr. fra Middelfart Sparekasse.
KFUM Spejderne Stouby søger om et tilskud på 75.000 kr. fra udviklingspuljen. Sammen med lånet hos korpset og de 2 sponsorater er der finansiering til den allermest nødvendige renovering for at spejderarbejdet kan fortsætte. Projektet skulle gerne være afsluttet sidst i november måned 2016.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til KFUM Spejderne i Stouby.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der bevilges 35.000 kr.
Asger T. Pedersen og Torsten Sonne Petersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
53. Ansøgning til udviklingspuljen, MTB7130+, cykelholdereKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen, MTB7130+, cykelholdere
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra MTB7130+, der søger om tilskud til cykelholdere.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
MTB7130+ juniorafdeling søger om tilskud til indkøb af cykelholdere. Cykelholdere til transport af cykler, vil give flere børn mulighed for at deltage i MTB-træning og fællesture til spor andre steder i landet.
Der søges om 16.500 kr. til indkøb af 3 stk. Thule cykelholdere.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til MTB7130
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes |
Beslutning
Der gives afslag.
Asger T. Pedersen og Torsten Sonne Petersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
54. Ansøgning til udviklingspuljen - opstart af Tørring KlatreklubKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen - opstart af Tørring Klatreklub
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Tørring Klatreklub, der søger om tilskud i forbindelse med klubbens opstart.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
Tørring Klatreklub er en nystartet klub, der vil give udsatte børn og unge indflydelse på opbygning af klubben fra opstartsfasen. Klubben vil skabe et miljø med klatreaktiviteter, hvor sporten kan udføres i professionelle omgivelser. Der er samarbejde med en lokal ungdomsinstitution for socialt udsatte unge, Satellitten, der skal være med til at renovere lokaler og bygge klatrevægge, så klubben bliver et sted, hvor de er på hjemmebane. Andre børn, unge, voksne, kommunale og private institutioner kan komme og klatre, så der bliver skabt relationer mellem brugerne.
Lokalet stilles gratis til rådighed af en lokal virksomhed i de første 18 måneder. Herefter aftales en husleje ud fra antal medlemmer. Selve opbygningen af faciliteterne vil fra start involvere 12 - 16 unge, men senere forventes det at ca. 20 - 30 unge hver uge vil få stort udbytte af projektet. Klatreklubben tager udgangspunkt i disciplinen bouldering, som er klatring uden reb og sele. Man klatrer i så lav højde, at man kan hoppe ned og lande på en madras.
Projektets udgifter lyder på 98.838 kr. til renovering af lokale, opbygning af vægge, klatreudstyr og professionel hjælp. Der er søgt om tilskud hos flere fonde, hvorfra der ventes svar sidst på efteråret. Der søges om et tilskud på 20.000 kr. fra udviklingspuljen.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Tørring Klatreklub v/Ole Schreiber
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der gives afslag.
Asger T. Pedersen og Torsten Sonne Petersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
55. Ansøgning til udviklingspuljen - Glud Skytteforening, renovering og fremtidssikring af skydebaneKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen - Glud Skytteforening, renovering og fremtidssikring af skydebane
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Glud Skytteforening, der søger om tilskud til renovering og fremtidssikring af skydebane.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
I forbindelse med skærpede krav til ventilationsanlæg arbejder Glud Skytteforening med renovering af skydebanen, herunder nyt ventilationsanlæg. For samtidig at give medlemmer og børn fra Aktiv Ferie optimale skydeforhold, ønsker foreningen at indkøbe 8 hæve-sænkeborde samt miljørigtig bord- og gulvbelægning på standpladserne. Alt arbejde i forbindelse med projektet udføres af frivillige i foreningen.
Der søges om ialt 44.900 kr. fordelt på 29.700 kr. til hæve-sænkeborde, 8.700 kr. til miljørigtig bord og gulvbelægning og 6.500 kr. til gulvplader.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Glud Skytteforening v/Per Christiansen
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der bevilges 29.700 kr. til indkøb af hæve- sænkeborde.
Asger T. pedersen og Torsten Sonne Petersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
56. Ansøgning til udviklingspuljen - Daugård IF gymnastikafd., senioridrætKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning til udviklingspuljen - Daugård IF gymnastikafd., senioridræt
Beslutningstema
Der skal tages stilling til ansøgning fra Daugård Idrætsforenings gymnastikafdeling, der søger om støtte til senioridræt.
Økonomi
Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.
Sagsfremstilling
Gymnastikafdelingen har et udvalg for senioridræt, som gennem flere år har kørt med aktiviteten tæppecurling. Curlingtæppet er nu meget nedslidt, og der er behov for et nyt tæppe. Der søges om 15.000 kr. til indkøb af et tæppe til tæppecurling.
Kommunikation
Beslutningen meddeles til Daugård Idrætsforening.
Lovgrundlag
Folkeoplysningsloven
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes. |
Beslutning
Der bevilges 15.000 kr.
Asger T. Pedersen og Torsten Sonne Petersen deltog ikke i behandling af dette punkt.
Bilag
57. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutningstema
-
Beslutning
-