Spildevand fra virksomheder

På denne side kan du læse om spildevand fra virksomheder.
Kloakdeksel

Spildevand fra virksomheder kan opdeles i tre grupper.

  • Processpildevand fra produktionen.
  • Sanitært spildevand fra toilet, bad og køkken.
  • Overfladevand fra tage og befæstede arealer.

Tilslutningstilladelse

Før du må tilslutte eller udlede overflade- og processpildevand, skal kommunen vurdere om der er behov for en spildevandstilladelse.

For at der kan laves en vurdering, skal du indsende en spildevandsteknisk beskrivelse af din virksomhed. Kontakt os derfor tidligt i forløbet, så vi kan vurdere om, der er behov for en spildevandstilladelse.

Olie- og benzinudskiller

Spildevand, der indeholder olie- eller benzinprodukter, skal afledes gennem sandfang og olie- og benzinudskiller. I følgende tilfælde er der normalt behov for olie- og benzinudskiller, men det er kommunen der vurderer behovet:

  • Vand fra værkstedslokaler.
  • Vand fra vaskehaller - og pladser.
  • Overfladevand fra arealer, hvor der er risiko for spild af olieprodukter.

Udledningstilladelser til Hedensted Spildevand A/S

Hedensted Kommune meddeler tilladelse til, at spildevand tilføres vandløb, søer eller hav.

Meddelte udledningstilladelser til Hedensted Spildevand A/S i perioden efter den 3. marts 2015