Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der kan meddeles miljøgodkendelse til etablering af minkfarm på Skulsballevej 6, Barrit.  

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

I 2012 ansøgte Torben Jensen om miljøgodkendelse til etablering af minkfarm på Skulsballevej 6, 7150 Barrit. I forbindelse med sagsbehandlingen var der flere bemærkninger fra naboer omkring placering af farmen. Dette medførte, at Torben Jensen ændrede placeringen af minkfarmen, således at minkhallerne i den seneste indsendte ansøgning lå 215 m fra nærmeste nabo. Derudover blev dyreholdet nedjusteret fra 4500 til 4200 årstæver.

Sagen blev politisk behandlet ved Teknik & Miljø Udvalget i december 2012, hvor det blev besluttet at meddele afslag på ansøgning om miljøgodkendelse. Afgørelsen om afslag på miljøgodkendelse blev påklaget til Natur- & Miljøklagenævnet af ansøger. Klagenævnet traf afgørelse den 10. januar 2014, hvor sagen blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen.

Udvalget er blevet orienteret om den fornyede ansøgning om miljøgodkendelse til etablering af minkfarm på Skulsballevej 6, Barrit ved udvalgsmøde den 4. marts 2014.  

Sagsfremstilling

Kommunen har modtaget ny ansøgning om miljøgodkendelse, som er identisk med den ansøgning, hvortil kommunen tidligere meddelte afslag den 3. januar 2013.

Minkfarmen ønskes etableret 215 m nordvest for nærmeste nabo, og yderligere 3 naboer er beliggende ca. 300 m fra minkfarmen. Ansøgningen overholder gældende afstandskrav, 100 m til nabobeboelse og 200 m til byzone, samt krav til ammoniak, lugt og Bedste tilgængelig teknologi (BAT) i Husdyrloven.

Afgørelsen fra Natur- & Miljøklagenævnet af den 14. januar 2014 omhandlede kommunens begrundelse for at meddele afslag til ansøgning om miljøgodkendelse. Afgørelsen blev hjemvist til fornyet behandling, da der efter klagenævnets opfattelse ikke var foretaget en konkret vurdering i forhold til de mulige lugtgener fra en minkproduktion på Skulsballevej 6 med den ansøgte produktionsstørrelse og bygningernes placering, som et afslag på ansøgningen må forudsætte.    

I forbindelse med fornyet sagsbehandling har der været afholdt møde med nabogruppen for Breth by og Udvalget for Teknik samt Teknik & Miljø. Nabogruppen fremlagde sine synspunkter for sagen samt forslag til begrundelser for at meddele afslag på ansøgningen efter § 19, stk. 2 i Husdyrloven. Nabogruppen angav flere væsentlige gener ved en minkfarm i Breth, herunder bl.a. trafik, fluer, forringet ejendomsværdi og lugt. Desuden blev der fremvist indsamlet datamateriale omkring antal klager over minkfarme i Danmark og dermed en genepåvirkning af fluer og lugt set i forhold afstanden til naboer. Derudover blev der kort diskuteret alternativ placering nord for ejendommen.

Teknik & Miljø har efterfølgende forespurgt ansøger omkring muligheden for alternativ placering af minkfarmen længere fra nærmeste naboboelser end den ansøgte placering. Ansøger har angivet, at en placering længere mod nord vil påvirke andre beboere i Breth by og medføre en placering uden tilknytning til eksisterende bygningsmasse. Desuden er det tidligere. oplyst, at ansøger ikke har mulighed for at erhverve jorden nord for ejendommen.

En vurdering af lugt og andre genepåvirkninger fra den ansøgte minkfarm på Skulsballevej skal begrundes i konkrete forhold på lokaliteten, jf. Natur- & Miljøklagenævnets afgørelse, og indbefatter ikke gener, som kan være, eller er, gældende for andre minkfarme eller husdyrbrugstyper. Heriblandt også den generelle sammenholdelse mellem antal klager, gener og afstand til naboer, da væsentlige gener afhænger af driften og ikke beliggenheden. Desuden skal en vurdering ikke omfatte forhold, som er reguleret ved anden lovgivning. En godkendelse efter Husdyrloven skal overholde gældende krav til ammoniak, lugt og BAT. BAT begrebet rummer krav til gødningshåndtering og management, herunder egenkontrol og varetagelse af hensynet til omgivelserne (fluer, støj mv.).  

Mht. lugtgener er der pr. 28. februar 2014 en ny regulering af minkfarme, som følger samme regelsæt som øvrige husdyrbrugstyper. Denne skærpelse øger afstandskravet til byzone for den ansøgte minkfarm på Skulsballevej. Det mest skærpende afstandskrav for naboer er fortsat 100 m.

På baggrund af ovenstående er det Teknik & Miljøs vurdering, at der ikke er særlige eller konkrete forhold i sagen, der kan begrunde, at der meddeles et afslag på ansøgningen. Ligeledes at den ansøgte placering i forhold til afstand til naboer og landskabelige forhold samlet set vurderes at varetage hensynet til omgivelserne i størst muligt omfang.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug mv. med senere ændringer

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKort over minkfarmens placering, afstande til nabo og afstandskrav

Beslutningstema

Som led i udarbejdelsen af Vandplan 2, som kommer til at gælde for perioden 2015-21 skal kommunerne udarbejde forslag til Naturstyrelsens indsatsprogram, og nye Vandråd skal rådgive kommunerne under udarbejdelsen. Hedensted Kommune har andel i 4 af de 23 hovedoplande, hvortil der skal udarbejdes forslag til indsatsprogram og tilknyttes Vandråd såfremt det er et ønske fra mindst een interessent.

Der er nu oprettet Vandråd for hvert af de fire områder, udpeget medlemmer til rådene der afspejler en tilstræbt ligelig fordeling af interesser i rådene. Der er blandt kommunerne i hovedoplandene truffet beslutning om sekretariatsbetjeningen af rådene således:

Randers Fjord: Gudenåkomiteens sekretariat v/ Viborg Kommune

Ringkøbing Fjord: Ringkøbing Kommune

Lillebælt / Jylland: Kolding Kommune

Horsens Fjord: Hedensted Kommune

Vandrådene afholder det første "stiftende" møde i slutningen af marts inden Naturstyrelsen den 1. april 2014 melder ud med en samlet vandløbspakke, der skal danne udgangspunkt for Vandrådets arbejde og for udarbejdelsen af forslaget til indsatsprogram. Det er fx. foreløbige vandløbsmålsætninger, udpegede risikovandløb (vandløb, hvor der er behov for indsats for at opnå målopfyldelse), økonomisk ramme, virkemiddelkatalog, og forventet samlet indsats i perioden (fx forventet indsats på 100 km vandløb ud af 200 km vandløb med indsatsbehov)

Vandrådenes rådgivningsarbejde og kommunernes udarbejdelse af forslag til indsatsprogram koncentreres i april - juni 2014. Forslag til indsatsprogram forventes forelagt Teknisk Udvalg i august 2014 vedlagt Vandrådets bemærkninger til forslaget

Beslutningstema

Martin Laursen har på sin ejendom Brandstubvej 10 søgt om tilladelse til at udgrave en sø på 300 kvm i et beskyttet engareal langs Egelund Å.  Engen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Naturbeskyttelsesloven giver mulighed for at søge dispensation til at lave indgreb i beskyttede naturområder. Natur og Miljøklagenævnets praksis er dog, at fysiske indgreb i allerede beskyttede naturområder ikke bliver tilladt, heller ikke, selvom indgrebet skaber en ny type beskyttet natur.

Ifølge gældende praksis i Hedensted Kommune forelægges sager med indstilling til afslag til afgørelse hos udvalget.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Arealet hvor søen ønskes placeret, blev besigtiget sammen med ansøger, Martin Laursen den 25. juli 2013, hvor kommunen gjorde ham opmærksom på, hvordan praksis hos Natur og Miljøklagenævnet (og dermed den nationale praksis) er for indgreb i allerede beskyttede naturområder, nemlig at der ikke gives tilladelse til indgreb i beskyttet natur. Det gælder også, selvom indgrebet medvirker til at skabe en anden type af beskyttet natur.

Martin Laursen har den 26. februar 2014 søgt om udgravningen af en sø i beskyttet eng og vil gerne have sin ansøgning behandlet i udvalget.

På sin nyerhvervede ejendom ønsker ejer at skabe en sø for dyrelivet i sin eng, som ikke længere afgræsses og som er meget fugtig. Der er ikke andre egnede steder på ejendommen til at etablere en sø. Ejer har angivet to placeringer af søen på engen, med angivelse af en foretrukket og en alternativ placering. Der er tale om de to vådeste partier på engen. Placeringerne fremgår af bilag 1 og bilag 2.

Teknisk er det muligt at lave en sø på engen, da det øvre grundvand står helt op i jordoverfladen. Der er dog to problemer:

• Natur og Miljøklagenævnet omstøder konsekvent kommunale tilladelser til at anlægge søer i beskyttede enge og moser, hvis tilladelserne bliver påklaget, og Danmarks Naturfredningsforening påklager konsekvent kommunale tilladelser til indgreb i allerede beskyttet natur.

• Den opgravede jord skal køres væk fra engen, i tilfælde af, at der gives tilladelse til søen, hvor bortkørsel vil ødelægge den beskyttede eng og fordyre projektet voldsomt.

Kommunerne forventes at følge den nationale administrationspraksis af den gældende lovgivning. Derfor indstiller administrationen, at der meddeles afslag på ansøgningen.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens § 65, jvf. § 3

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAnsøgning
• BILAGOversigtskort

Beslutningstema

• Opfyldning med overskudsjord på et areal, registreret som beskyttet mose.

• Spuling og retablering af drænledning og rørledning på en anden del af samme areal, registreret som beskyttet mose

• Oprensning af fast materiale fra delstrækning af åben grøft på beskyttet engareal

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har via borgmesteren modtaget en ansøgning fra Vagn Nielsen, Højballevej 3, Snaptun, 7130 Juelsminde om tilladelse til følgende:

1. Opfyldning med overskudsjord på et areal, der er beskyttet som mose efter naturbeskyttelseslovens § 3. Mængden af jord er oplyst til 2.000 m3. Se placering på bilag 2

2. Oprensning af grøft på Vagn Nielsens engareal

3. Spuling af rørledning og evt. udskiftning af defekte rør (se drænkort i ansøgningen)

4. Spuling og retablering af defekt drænledning (se drænkort i ansøgningen)

På vestsiden af Snaptun Strandvej har Vagn Nielsen et lavtliggende engareal neden for den høje, markante kystskrænt ved Snaptun. Tilbage i 1950'erne har arealet ifølge Vagn Nielsen været i omdrift. Arealet er blevet drænet i 1953 (se drænkort i ansøgningsmaterialet). Dræningen blev foretaget, fordi engstykket, som det blev kaldt ved dræningen i 1953, var vandlidende på grund af trykvand. Kommunen kan på luftfotos se tilbage til 1964 og i perioden 1964-nu har arealet ligget i vedvarende græs. Arealet er blevet drænet til Kattegat via åben drængrøft og et lukket bugtrør, som har transporteret drænvandet til havet.

På grund af etablering af kystsikringsmoler nord og syd for udløbet fra Vagn Nielsens eng, har havet lagt land til ud for Vagn Nielsens ejendom. Fra 1972 og frem til nu, er der lagt lidt over 100 m land til på strækningen. Det har betydet, at bugtrøret først fungerede dårligt, sidenhen sandede helt til, så drænvandet ikke kunne ledes ud. Hedensted Kommune har på opfordring fra Vagn Nielsen tilkoblet markdrænet til spildevandsledningen i Snaptun, da byen blev separatkloakeret. Tilkoblingen skete i 2010.

Det lave engareal har været afgræsset, men har de seneste ca. 15 år henligget til naturlig udvikling. Det betyder, at arealet har fået karakter af eng og mose, på skråningerne med genskabelse af trykvandsarealer som før dræningen.

Den dårligere afvanding til Kattegat på grund af tilsanding og landudvidelse ud for Vagn Nielsens areal har utvivlsomt medvirket til, at engarealet er blevet vådere.

Centralt i engen findes et meget vådt moseområde, helt tilgroet af tagrør. Dette areal har tidligere fungeret som et vandreservoir, hvorfra der kunne tages vand til vanding af afgrøder i tørre perioder. Det er i dette gamle reservoir, Vagn Nielsen nu ønsker opfyldning med overskudsjord fra udgravningen til kommunens cykelstiprojekt ved Snaptun. Ud over, at arealet er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ligger en stor del af arealet inden for strandbeskyttelseszonen ud mod Kattegat, hvor terrænændringer normalt ikke bliver tilladt af myndigheden, Naturstyrelsen.

Reservoiret og den våde eng blev i forbindelse med kortlægningen af beskyttede naturområder, da naturbeskyttelseslovens trådte i kraft i 1992, kortlagt som beskyttet natur efter lovens § 3. Arealet lå og ligger stadig i landzone.

Bortset fra det gamle vandreservoir har arealerne ikke været mere vandlidende, end at arealerne ville have været egnede til afgræsning, både frem til og efter tilslutningen af afløbet til kommunens regnvandsledning, da der også hører høje, tørre arealer til engstykket.

De lave, centrale dele af engstykket har været påvirket af den forringede afvanding, så der i perioder har stået sjapvand på engene. Det har dog ikke forhindret Vagn Nielsen i at kunne vedligeholde drænledningen i den øverste del af engstykket, blandt andet hvor de drænvandspåvirkede arealer er genopstået. Den forringede afvanding fra engstykket til Kattegat har ikke forhindret opstrøms liggende arealer i at afvande til Vagn Nielsens areal. Det vurderes derfor, at de våde eng- og mosearealer på Vagn Nielsens arealer er opstået som følge af, at arealerne har henligget uden vedligeholdelse. Derfor vurderes kortlægningen af arealerne som beskyttet natur at være retmæssig.

Derfor vil opfyldning med overskudsjord i en del af det gamle reservoir være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, idet der ikke må ske ændringer, herunder terrænhævninger, som ændrer tilstanden på beskyttede naturområder, og

derfor vil spuling og istandsættelse af gamle dræn under arealer, der har udviklet sig til at være beskyttet natur, være i strid med naturbeskyttelseslovens § 3, fordi det vil medføre, at arealerne drænes tørrere og dermed ændrer karakter i forhold til den beskyttelsesstatus, arealerne har opnået.

Hedensted Kommune har allerede i 2013 givet Vagn Nielsen tilladelse til oprensning af en åben grøft på hans eng til fast bund. Han søger nu om at måtte oprense yderligere 20-25 m af grøften, hvor kreaturer har trampet jord ned i grøften, så grøftbunden fremover flugter med underkanten af det eksisterende drænrør i engen. Han har søgt om et anlæg på 1:1, men har telefonisk accepteret et mere stabilt anlæg på 1:2.

Kommunikation

Sagens afgørelse vil blive kommunikeret til ansøger og til de faste modtagere af kommunens afgørelser efter naturbeskyttelsesloven.

Lovgrundlag

Naturbeskyttelseslovens § 65, jf. § 3

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOpfyldning af jord i min eng
• BILAGKort til sagen

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb i 2014 til forundersøgelse i forbindelse med hydrologiprojekt ved Ølholm kær.

Økonomi

Anlægsbevillingen er på 321.920 kr. i udgifter og 321.920 kr. i indtægter. Staten yder fuld refusion til projektet. Refusionen sker med halvdelen i november 2014 og den anden halvdel til april 2015.

Der optages rådighedsbeløb for udgifter og indtægter på 321.920 kr.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

I 2011 blev den statslige Natura 2000-plan for Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær vedtaget. Der er i Natura 2000-planen udpeget arealer i kæret til forbedret hydrologi. I første planperiode fra 2009 til 2015 skal kommunen søge at få igangsat et hydrologiprojekt for de udpegede arealer i kærene. På grund af et større statsligt og kommunalt vådområdeprojekt i 2009-2010 i Uldum Kær har kommunen dog fået dispensation til i første planperiode alene at foretage en hydrologisk forundersøgelse, der kan påvise behovet for et egentligt hydrologiprojekt, som i givet fald skal udføres i 2. planperiode 2016-2021. Udførelsen af forprojektet er blevet godkendt af Udvalget for Teknik og Miljø og aftalt med landboorganisationerne.

Kommunikation

Involverede lodsejere vil blive informeret om forprojektet gennem et samlet møde eller individuelle møder.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse  nr 932 af 24/09/2009 (Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven).

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

På initiativ af en række fjernvarmeværker i Horsens og Hedensted Kommuner, en række større virksomheder i området og de 2 kommuner gennemføres i 2013-14 et projekt med støtte fra Region Midtjyllands satsning på fjernvarmevækst. Såvel i Horsens som Hedensted Kommuner er potentialet for udvidelse af fjernvarmeforsyningen stor - omkring 100%.

Igennem Flex Cities projektet afdækkes potentialet for et mere sammenhængende fjernvarmesystem i Brædstrup - Horsens – Løsning - Hedensted området. Løsning og Hedensted Fjernvarmeværker samt Hedensted Kommune deltager aktivt i projektet.  I projektet planlægges og beregnes varmeproduktionspotentiale, samt beregnede tekniske, økonomiske og strukturelle modeller for konvertering af individuelt opvarmede områder til kollektiv varme.

Resultaterne i projektet fremlægges ved et møde for Fjernvarmeværkernes bestyrelser og driftsfolk, virksomheder og politikere fra Horsens og Hedensted Kommune onsdag den 14. maj kl. 18,00 – ca. 22,00. Mødet afholdes på Hotel Pejsegården i Brædstrup og indledes med spisning. Sæt venligst allerede nu kryds i kalenderen. Invitation med dagsorden for mødet er vedhæftet som bilag.

Fremlæggelsen følges op med et offentligt møde i samarbejde med Dansk Fjernvarme i første halvdel af juni 2014.

Administrationen anbefaler, at politikere fra Teknikudvalget og fra Fritid og Fællesskab er repræsenteret på mødet, der ses som en naturlig opfølgning på udvalgenes møde med Fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd den 8. april 2014.

Bilag

• BILAGInvitation til Pejsegårdsmød3e den 14. maj 2014

Beslutningstema

Der skal tages stilling til endelig vedtagelse af tillæg nr. 19 til spildevandsplanen.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Byrådet vedtog den 18. december 2014 at fremlægge forslag til tillæg nr. 19 til spildevandsplanen i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 3. januar 2014 til den 28. februar 2014.

Sagsfremstilling

Der er ikke indkommet indsigelser til forslaget til tillæg til spildevandsplanen i høringsperioden. Tillæg nr. 19 til spildevandsplanen fremlægges derfor til endelig vedtagelse uden ændringer.

Kommunikation

Det endeligt vedtagne tillæg til spildevandsplanen skal offentliggøres efter reglerne herom i spildevandsbekendtgørelsen.

Tillægget træder i kraft fra datoen for vedtagelsens offentliggørelse.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven). Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010

Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Lovbekendtgørelse nr. 1448 af 11 december 2007

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGTillæg nr. 19 til spildevandsplanen
• BILAGKortbilag til tillæg nr. 19 til spildevandsplanen

Beslutningstema

De fem havbrug, der er beliggende i hovedvandområde Horsens Fjord, har alle en eksisterende driftstilladelse efter bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990. På grund af ændringer i lovgrundlaget er havbrug nu omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen, og dermed de samme regler om miljøgodkendelse som en række andre virksomhedstyper. Med lovændringen blev der fastsat en frist for, hvornår havbrugene skulle indsende ansøgning om miljøgodkendelse.

Alle fem havbrug har rettidigt indsendt ansøgning i overensstemmelse med det ændrede lovgrundlag.

En screening af havbrugenes eventuelle påvirkning af det nærved liggende Natur2000-område er under udarbejdelse. Den kommer til at indeholde en vurdering af hvert havbrugs påvirkning af såvel vandområdet som Natura2000-området samt en samlet vurdering af påvirkningen fra alle fem havbrug.

Såfremt screeningen viser ringe eller ingen påvirkning af Natura2000-området, bliver der udarbejdet miljøgodkendelser til havbrugene.

Det er planlagt, at der skal holdes en række møder i løbet af godkendelsesprocessen - såvel med ansøgere som med interessenter.

Der planlægges at holde et offentlig orienteringsmøde for interesserede borgere om godkendelsesproceduren i uge 19.

Derudover forventes det, at der afholdes to til tre offentlige møder undervejs i processen, som forventes at være afsluttet inden årets udgang.

Udvalget for Teknik bliver løbende orienteret, og beslutning om at meddele miljøgodkendelse forelægges udvalget.

Beslutningstema

På udvalgets møde den 7. januar 2014 orienterede vi om processen med opkrævning af administrationsgebyr for erhvervsaffald hos virksomheder i 2014. 

Sidste frist for indsendelse af ansøgning om fritagelse for betaling af administrationsgebyret for 2014 var den 12. marts 2014. Alle ansøgninger er nu behandlet og afgørelsen er meddelt til ansøger.

Sidst i april eller i begyndelsen af januar vil de virksomheder, der ikke er fritaget for betaling af gebyret modtage opkrævningen for 2014.

Beslutningstema

På mødet redegøres der for status for udarbejdelse af forslag til ny affaldshåndteringsplan for 2014-2018.

Beslutningstema

Der vil på mødet blive orienteret om vandløbslovens bestemmelser og principper for vedligeholdelse af vandløb.

Vedligeholdelsen af kommunens ca. 185 km offentlige vandløb varetages pt. af Jysk Naturpleje. Knap 60 km. vandløb vedligeholdes maskinelt med en mejekurv, som klipper grødevæksten i bunden af vandløbene og ca. 85 km. vedligeholdes manuelt, og de sidste ca. 40 km. er stort set selvvedligeholdende. Grødeskæringen i Gudenåen fortages dog med båd, efter særlig aftale med Horsens kommune.

Vedligeholdelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i vandløbsregulativernes bestemmelser og består primært af en årlig klipning af grøde i vandløbene. Dertil kommer oprensning af sand fra en række sandfang og fra vandløbsstrækninger, hvor det konstateres nødvendigt for at overholde regulativernes bestemmelser om vandføringsevne eller skikkelse.

Kontrakten med Jysk Naturpleje udløber den 1. juni 2015 hvorefter opgaven skal i nyt udbud.

Tidsplan for grødeskæring i kommunevandløbene i 2014 er vedlagt.

Bilag

• BILAGTidsplan for grødeskæring i kommunevandløbene i 2014

Beslutningstema

Der skal tages stilling til tillægsbevilling til anlægsbevilling på 11 mio. kr. til vejvedligeholdelse af 2. etape i 2014.

Der skal tages stilling til prioritering og særlig anvendelse af  en del  af anlægs- og driftsmidlerne til vejvedligeholdelsesarbejder i 2014.

Økonomi

Der er afsat 24 mio. kr. på investeringsoversigten for 2014 til formålet. Der er den 26. februar 2014 givet anlægsbevilling på 13 mio. kr. fra puljen.

Der er desuden afsat 9 mio. kr. til vejvedligehold på driftsbudgettet.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

På mødet d. 4. marts drøftede udvalget konklusioner i rapporten "Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018" udarbejdet af Vejdirektoratet februar 2014.

Sagsfremstilling

Der afholdes den 11. april 2014 licitation for 1. udbudsrunde af årets asfaltarbejder, der er udbudt 3 entrepriser.

• Entreprise 1 omfatter veje, hvor der skal udlægges OB-belægninger. Ved OB-belægninger udlægges løse skærver, der tromles ned i et lag bindemiddel. Som noget nyt er der i år også udvalgt enkelte bystrækninger til denne type vedligeholdelse. Det er valgt, fordi det i forhold til et traditionelt asfaltslidlag er meget økonomisk fordelagtigt. Der vil endvidere stort set ikke være følgeudgifter til hævning af kantsten og fortove. I byområder vil der blive brugt en mindre stenstørrelse end på landet.  

• Entreprise 2 og 3 omfatter veje, hvor der udlægges asfaltslidlag og asfaltbærelag.

2. udbudsrunde planlægges udbudt i juni måned til gennemførelse i efteråret. Udbuddet omfatter primært veje hvor der forinden udføres ledningsarbejder samt veje, hvor der er et større forberedelsesarbejde inden der kan udlægges ny asfalt.

1. og 2. udbudsrunde omfatter ca. 78 km kommuneveje til ny belægning og tilgrænsende følgearbejder som reparation af fortove, hævning af kantsten og riste mm. Kortbilag viser vejstrækningerne.

Udover de 2 udbudsrunder planlægges der også udført reparationsarbejder, hvor mindre skader lappes på veje, hvor der ikke udføres slidlagsarbejder.

Det foreslås, at der af årets bevilling til vejvedligehold endvidere prioriteres at gennemføre nogle tilgrænsende opgaver:

• I forbindelse med asfaltarbejderne vil det være hensigtsmæssigt at indarbejde forslag fra Trafiksikkerhedsplanens bruttoliste hvor det er muligt. Der ønskes derfor anvendt 2-300.000 kr. til øget afmærkning, etablering af bump og lignende. Herudover anvendes 500.000 kr. af driftmidlerne til mindre trafiksikkerhedsprojekter, som vedtaget af byrådet den 18. december 2013.

• Hedenstedbroen er støbt i en stærkt reaktiv beton der ikke kan tåle at blive eksponeret for saltvand. Flere steder hvor betonen bliver fugtpåvirket er der konstateret revner og alkalikiselreaktion i betonen. Det er derfor af afgørende betydning for broens restlevetid, at der foretages de rette tiltag for at beskytte betonen mod fugtpåvirkning. Siden 2012 er der foretaget flere tiltag for at følge op på dette og med udskiftning af 7 tværgående fuger forventes broen at være optimalt beskyttet. Broen har en værdi på ca. 60 mio. kr. Renovering af 7 fuger vurderes at beløbe sig til 2,0-2,5 mio kr., der foreslås finansieret af driftsmidlerne til vejvedligeholdelse.

En flerårig strategi for vejvedligeholdelsen vil kunne danne grundlaget for en optimal vedligeholdelse og udnyttelse af ressourcerne. Der vil på mødet være et oplæg til processen frem mod en endelig beslutning om en fremtidige strategi.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKortbilag UFT-møde 08042014

Beslutningstema

Offentliggørelse af forslag til Lokalplan 1085 for et boligområde ved Aagade i Tørring

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Det tidligere Teknik- og Miljøudvalg har på dets møde den 2. december 2013 godkendt principperne for lokalplanforslagets udarbejdelse.

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 1085 er udarbejdet på baggrund af et ønske om at kunne opføre boliger i form af tæt-lav boligbebyggelse.

Lokalplanområdet er markeret med rød på ovenstående kort og udgør matr.nr. 1aa, 1r, 1k, 1v, 1ad og en del af 1 b Tørring By, Tørring. Lokalplanområdet ligger i byzone og skal forblive i byzone ved lokalplanens vedtagelse.

Formålet med lokalplanen er at skabe grundlag for, at området kan anvendes til ungdomsboliger. Lokalplanen skal sikre at området anvendes til åben/lav boligbebyggelse og giver mulighed for opførelse af 15 boliger i op til 2 etager med en maksimal bebyggelseshøjde på 8,5 m.

Lokalplanen fastsætter bestemmelser angående bebyggelsens udformning og ydre fremtræden (tagform, facader og materialer) med henblik på at sikre, at der skabes ensartethed inden for lokalplanområdet samtidig med at der skabes sammenhæng med den omkringliggende bebyggelse i Tørring.

Vejadgang til lokalplanområdet skal forsat ske via eksisterende vej fra Aagade. Vejen deles med ejendommen Aagade 18 og 18b, som en privat fællesvej. Lokalplanen sikrer at der skabes 1 p-plads pr. bolig, hvor minimum 2 p-pladser er handicapparkeringspladser hvis der etableres 15 boliger.

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at affaldscontainere til husholdningsaffald og genbrug samles i 1 "station" for at sikre et rent og rydeligt indtryk af området. Der udlægges et manøvreareal til renovationsbilen.

Kommuneplanramme 7.C.04 udlægger området til bycenter med en maksimal bebyggelsesprocent på 60, en maksimal bygningshøjde på 8,5 m og et maksimalt etageantal på 2. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2013.

Lokalplanområdet ligger inden for såkaldte lavbundsarealer, der jf. kommunenplanen skal friholdes for byggeri som kan forhindre at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes, eller som kan forringe muligheden for at styrke det vilde dyre- og planteliv. Da området har været bebygget og i dag ligger inden for bymæssig bebyggelse, vurderes en realisering af lokalplanen ikke at forringe lavbundsarealet.

Der er foretaget en screening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at lokalplanforslag 1085 ikke vil give anledning til så væsentlige miljøpåvirkninger, at de skal miljøvurderes.

Kommunikation

Forslaget offentliggøres i overensstemmelse med Lov om planlægning (Planloven)

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGLokalplanforslag 1085 kladde til udvalg
• BILAGScreening Lokalplan 1085 kladde til udvalg

Beslutningstema

Der tages stilling til bemærkningerne, ændringer og vedtagelsen af lokalplan 1076 for et boligområde ved Engparken i Hornsyld.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Grunden, beliggende ved Engparken 31 i Hornsyld, hvor der tidligere lå en børnehave, blev solgt af Hedensted Kommune i august 2012. Det fremgår af købsaftalen, at køber uden omkostninger for ham kan træde tilbage fra handlen, såfremt der ikke kan udarbejdes lokalplan, der muliggør opførelse af 8 boliger.

Teknik- og Miljøudvalget godkendte på sit møde d. 7. oktober 2013 principperne for lokalplanforslagets udarbejdelse.

Lokalplanforslaget blev fremlagt på Byrådets møde d. 18. december 2013. Byrådet besluttede at sende lokalplanforslaget i 8 ugers offentlig høring samt at afgørelsen af Screening for Miljøvurdering offentliggøres samtidig.  

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 1076 har været i offentlig høring i perioden fra den 2. december 2014 til den 27. februar 2014. Der er i høringsperioden indkommet en indsigelse til lokalplanforslaget samt bemærkninger fra ansøger. Indsigelsen fra Bakkevej 11, bemærkninger fra ansøger samt indsigelsesnotatet er vedhæftet dagsordenen.

Indsigelsen fra Bakkevej 11 drejer sig primært om:

- at disponeringen af lokalplanområdet samt anvendelsen ikke vil passe ind i det resterende område.

- at placering af byggeri i de angivne byggefelter vil give indsigtsgener samt skygger i deres hus og have.

- at henvisning til koter, niveauplaner mv. ikke er forståelig.

- terrænregulering mod skel.

Bemærkningen fra ansøger drejer sig om:

- antallet af handicap-parkeringspladser.

- nedsivning af regnvand i forhold til en befæstelsesgrad på 0,35.

- niveauplan der ønskes rettet fra 48,25 til 48,40.

Bemærkningerne giver anledning til følgende ændringer:

• På side 5 i redegørelsen rettes antallet af handicap-parkeringspladser til 2.

• På side 8 i punkt 5.4 rettes antallet af handicapparkeringspladser til 2.

• På side 8 i punkt 7.4 tilføjes ”Boliger må ikke opføres nærmere end 2,5 m fra lokalplangrænsen.”

• På kortbilag 2 rettes et niveauplan fra 48,25 til 48,40.

• Der indsættes mål på byggefelt på kortbilag 2.

• Derudover er der foretaget mindre tekniske rettelser.

Kommunikation

Lokalplanen offentliggøres i henhold til Planlovens regler herom.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGLokalplanforslag 1076
• BILAGMiljoscreening af Lokalplan 1076
• BILAGIndsigelsesnotat
• BILAGAnsøgers bemærkninger
• BILAGIndsigelse

Beslutningstema

Der skal tages stilling til om eksisterende maskinhus på Nordre Strandvej 7, Hjarnø, Juelsminde skal lovliggøres.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

I forbindelse med en zonesag om en landingsbane på Nordre Strandvej 7, Hjarnø er administrationen blevet opmærksom på et maskinhus, der er opført uden tilladelse. Efter dialog med ejer er der ansøgt om lovligggørelse af dette maskinhus senest modtaget d. 2. januar 2014.

Sagsfremstilling

Der ansøges om lovliggørelse af et maskinhus på ca. 85 m2 med en tilbygget overdækning på 15 m2 på matr. nr. 13b Hjarnø By, Hjarnø med adressen Nordre Strandvej 7, Hjarnø, 7130 Juelsminde. Maskinhuset er placeret ca. 39 m. fra den øvrige bebyggelse, på den anden side af vejen og på en anden matr. end den øvrige bebyggelse.

Boligens og maskinhusets placering

Maskinhuset er opført med træbeklædning på 3 sider og er åben mod nord. Taget er beklædt med stålplader. På den sydlige og vestlige side er der et læhegnbeplantning.

Ejendommen er en landbrugsejendom på i alt ca. 7,28 ha. fordelt på matr. nr. 13b Hjarnø By, Hjarnø på 5,98 ha, matr. nr. 20 Hjarnø By, Hjarnø på 1,24 ha og matr. nr. 26 Hjarnø By, Hjarnø på 600 m2 vejareal.

På matr. nr. 20 Hjarnø By, Hjarnø er jf. BBR en bolig på 122 m2 fra 1827 samt en carport på 34 m2.

Ejendommen er beliggende i et natura 2000-område. Landskabet er udpeget som et særligt værdifuldt landskab. Ejendommen er placeret indenfor kystnærhedszonen. En stor del af ejendommen er omfattet af strandbeskyttelseslinje, men bebyggelsen er placeret udenfor denne.

Ejers bemærkninger til sagen:

Ejer fortæller at maskinhuset er til brug for sine samt sin forpagters maskiner. Forpagteren bor på den anden side af øen.

Ejeren fortæller, at da de købte ejendommen var maskinhuset placeret på den vestligste side af huset indenfor strandbeskyttelseslinjen. De flyttede maskinhuset til dens nuværende placering for at komme udenfor strandbeskyttelselinjen, der ellers dækker en stor del af ejendommen.

Ejer fortæller, at den nuværende placering er den eneste placering på ejendommen, som er mulig udenfor standbeskyttelseslinjen. Ejer fortæller, at tidligere lå der en mindre gård, hvor maskinhuset nu er placeret, men gården blev fjernet omkring 1990.

Der er ikke yderligere driftsbygninger på ejendommen. Ejer fortæller at maskinhuset er placeret bag et tæt beplantningsbælte og derfor ikke er særligt synligt fra vejen og kan ikke ses fra nogen beboelses på Hjarnø.

Vurdering

Det kræver ikke landzonetilladelse at opføre en driftsbygning, der er erhvervsmæssig nødvendig for den pågældende ejendoms drift som landbrugsejendom, hvis den opføres i tilknytning til bebyggelsesarealet. Maskinhuset vil kunne opføres indenfor en afstand på 20 meter fra bebyggelsesarealet. Det er dog ikke alene afstanden der afgør, om en bygning kan siges at ligge i tilknytning til bebyggelsesarealet. Afgørelsen beror på en samlet vurdering af om bygningen naturligt opleves som havende tilknytning til bebyggelsesarealet. Der skal særligt lægges vægt på de landskabelige hensyn, og at bebyggelsen samlet set ikke får karakter af spredt bebyggelse.

Maskinhuset er her placeret 39m fra den øvrige bebyggelse og er derfor ikke placeret i tilknytning til den øvrige bebyggelse på ejendommen. Det hidtidige bebyggelsesareal og arealet med maskinhuset er  desuden adskilt af Nordre Strandvej, der anses for en fysisk barriere. Det vurderes at medføre, at ejendommens bebyggelse får karakter af spredt bebyggelse.

I sager om lovliggørelse skal forholdet som udgangspunkt vurderes på samme måde, som hvis der var indgivet en forudgående ansøgning om landzonetilladelse.

Administrationen vurderer, at maskinhuset vil kunne placeres ved den eksisterende bebyggelse på samme side af vejen udenfor strandbeskyttelseslinjen, og derfor vurderes der ikke at være forhold, der taler for en placering på den modsatte side af vejen uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal.

Det flade kystlandskab vurderes vil blive styrket, hvis bebyggelsen holdes samlet på ejendommen.

Den nuværende placering af maskinhuset er konsekvensvurderet i forhold til Natura-2000 og bilag IV-arter. Den foreløbige konsekvensvurdering er vedlagt dagsordenspunktet.  Hedensted Kommune vurderer samlet, at det ansøgte maskinhus hverken vil indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området, eller kunne få negativ indflydelse på habitatområdets og fuglebeskyttelsesområdets udpegningsgrundlag. Der vil derfor ikke være krav om nærmere konsekvensvurdering.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGForeløbig konsekven. landzonetilladelse til maskinhus på Nordre Strandvej 7, Hjarnø, 7130 Juelsminde
• BILAGNy situationsplan.pdf
• BILAGkort

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en ansøgning om lovliggørelse af en tilbygning til eksisterende udhus på Ørumvej 69, 8721 Daugård.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ansøger ønsker at købe ejendommen. I forbindelse med handlen er han blevet opmærksom på at udhustilbygningen ikke er lovligt opført. På vegne af ejer søger han derfor om lovliggørelse af denne tilbygning.

Sagsfremstilling

D. 11. marts har Hedensted Kommune modtaget en ansøgning om lovliggørelse af en tilbygning på ca. 80m2 til et udhus på matr. nr. 22a Ørum By, Ørum med adressen Ørumvej 69, 8721 Daugård. Udhustilbygningen er lagt sammen med eksisterende og bliver brugt som værksted, garage mv. Udvendigt er tilbygningen beklædt med stålplader. Udhustilbygningen kan ses på luftfotoet fra 2011.

Ejendommens og tilbygningens (gul oval) placering.

Ejendommen er på 2777 m2, og er ikke noteret med landbrugspligt. På ejendommen er der jf. BBR en bolig på 92 m2 fra 1827, et udhus på 162 m2 fra 1951 og et udhus på 86 m2 fra 1890. Det vil sige med tilbygningen har ejendommen et samlet udhusareal på 328 m2.  

Ejendommen er beliggende i et landbrugslandskab med åbne marker omkring.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35
I landzonesager er Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) 2. instans. Det betyder, at NMKN i landzonesager udsteder landzonetilladelser eller afslag i forbindelse med stillingtagen til landzoneklagesagerne. Det følger af forvaltningsretten at 1. instansmyndigheden ikke må træffe afgørelser der er i strid med 2. instansens praksis, hvilket ellers ville være i strid med lighedsgrundsætningen. Når Hedensted Kommune træffer afgørelser i landzonesager, kan det derfor ikke ske i strid med NMKN's praksis.
Det følger af NMKN's praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100 m² og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Eksisterende udhusbebyggelse på ejendommen fratrækkes de 100 m². NMKN fraviger kun deres praksis, når der foreligger helt særlige omstændigheder.
Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik.

Bilag

• BILAGluftfoto med tilbygningen

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om butik og cafe på Skovvangen 6, 8722 Hedensted.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Den 4. marts 2014 modtog Hedensted Kommune en ansøgning om tilladelse til at etablere en café og en butik med rideudstyr i en 20 m² hvid container. Det er ansøger, der skal drive butikken og cafeen og cafeen påtænkes kun åben i sommerhalvåret. På ejendommen er der "Dannevangs Hesteri", hvilket betyder at der er trafik til og fra ejendommen i dag. Det eksisterende parkeringsareal kan også benyttes til café og butik. Ansøger ønsker at butikken og cafeen modsat resten af bygningerne på ejendommen skal etableres ud til vejen, da det vil skabe mere synlighed. Containeren skal placeres 30 m fra eksisterende bebyggelse. Ejendommen er beliggende i landzone og der er landbrugspligt.

Ansøger ville kunne etablere butikken i en overflødiggjort landbrugsbygning uden landzonetilladelse, men oplyser at alle landbrugsbygninger på ejendommen er i brug. Etablering af nye bygninger til butikker i landzone kræver tilladelse. Der meddeles normalt ikke landzonetilladelse til nyopførelse af bygninger til butikker i landzone, da disse butikker bør henvises til planlagte områder i byzone. Endvidere meddeles der normalt ikke tilladelse til placering af bygninger mere end 20 m fra eksisterende bebyggelse, da bygningen således ikke vurderes at være en del af den samlede bebyggelse. Landzonebestemmelserne skal blandt andet modvirke en spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land og der bør kun undtagelsesvis meddeles tilladelse til etablering af erhvervsvirksomhed, der ikke har tilknytning til jordbrugserhvervet.

På jordbrugsbedrifter kan der være et særligt ønske om at sælge nogen af bedriftens produkter ved stalddørssalg, hvilket ikke kræver landzonetilladelse. Ved stalddørssalg forstås et begrænset salg af uforarbejdede vegetabilske produkter, der sælges fra den ejendom hvor de er produceret, hvilket ikke er tilfældet i denne sag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKort over ejendommen
• BILAGJernhesten
• BILAGContaineren
• BILAGOwes ansøgning
• BILAGOwes ansøgning 1

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til carport/udhus og terrænændring på Houmarken 3, 7130 Juelsminde.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Ejendommen Houmarken 3, 7130 Juelsminde består af 2 matrikler, som gennembrydes af en grusvej, Houmarken. Der er i dag ingen udhuse på ejendommen.

Der er ansøgt om tilladelse til at opføre en carport inklusiv et udhus på i alt 48 m2, hvilket ikke kræver landzonetilladelse, hvis det opføres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse - bebyggelsesarealet. Carporten/udhuset ønskes opført inden for 20 meters afstand, men på den anden side af vejen i forhold til bebyggelsesarealet.  

Det er ikke alene afstanden der afgør, om en bygning kan siges at ligge i tilknytning til bebyggelsesarealet. Det beror på en samlet vurdering om bygningen naturligt opleves som havende tilknytning til bebyggelsesarealet. Der skal særligt lægges vægt på de landskabelige hensyn og sikres, at bebyggelsen samlet set ikke får karakter af spredt bebyggelse.

Houmarken vurderes at være en fysisk barriere, der vil bryde tilknytningen til bebyggelsesarealet.

I forbindelse med en bestigelse erfares det, at der allerede er foretaget terrænændringer i forbindelse med etablering af et plateau til carport/udhusbebyggelsen. Ansøger er kun interesseret i den pågældende placering. Det oplyses, at nedgravet jordvarmeslanger og septiktank samt et faldende terræn vanskeliggør en placering i tilknytning til det eksisterende bebyggelsesareal.  

Det vurderes ikke at medfører trafikfarlige situationer, at der etableres en overkørsel på den anden side af vejen, da der er udmærket oversigtsforhold. Houmarken er grusbelagt, hvilket begrænser hastigheden. Der er samtidig en begrænset færdsel på vejen, da der kun ligger 3 ejendomme efter Houmarken 3. Vejafdelingen ser ikke noget til hinder for, at der etableres en ny overkørsel det pågældende sted.

Terrænændringen vurderes ikke at medfører væsentlige påvirkninger på det omkringliggende landskab.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning (planloven) § 35

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGFoto 1
• BILAGFoto 2
• BILAGFoto 3
• BILAGOversigtskort

Beslutningstema

Til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en henvendelse om uoverensstemmelse mellem landzonetilladelse til frisør og de faktiske forhold på ejendommen Hovedvejen 110, 8723 Løsning.

I maj 2012 modtog Hedensted Kommune ansøgning om byggetilladelse til etablering af frisør og udvidelse af bolig på ovenstående adresse. Etablering af frisør i egen bolig kræver sædvanligvis ikke landzonetilladelse. I denne sag blev der ansøgt om tilladelse til etablering af en frisør i egen bolig med en elev ansat og derfor vurderede administrationen, at det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Landzonetilladelsen er betinget af at følgende ting er i orden:

- For at komme ned til frisørsalonen skal man krydse 3 ejendomme på en privat fællesvej og derfor har frisøren indhentet underskrift fra de 3, hvor de accepterer øget trafik.

- Hedensted Kommune skal give en ny spildevandstilladelse for tilslutning til det fælles pilerenseanlæg som deles med Hovedvejen 118.

- Hedensted Kommune skal give en fornyet overkørselstilladelse

I august 2013 blev der meddelt landzonetilladelse til udvidelse af bolig + etablering af en frisørsalon med en elev ansat og ca. 25 kunder om ugen under forudsætning af, at det er boligens beboer der selv driver frisørsalonen og at der meddeles ny spildevandstilladelse og ny overkørselstilladelse. Endvidere blev ansøger orienteret om at væsentlige ændringer kan kræve en fornyet landzonetilladelse. Der blev ikke modtaget nogen klager over landzonetilladelsen inden for den fastsatte klagefrist på 4 uger.

I Hedensted Avis den 11. december 2013 var der en artikel om to frisører på Hovedvejen 110. I den forbindelse ringede naboen på Hovedvejen 118 til administrationen og klagede over antal biler til frisørsalonen samt at frisøren havde tilsluttet sig til det fælles pilerenseanlæg uden underskrift/tilladelse fra spildevandslauget.

Administrationen indkaldte ejer af Hovedvejen 110 til møde vedrørende forholdene omkring frisørsalonen. Administrationen oplyste mundtligt på mødet og igen skriftligt, hvilke vilkår i landzonetilladelsen der ikke er opfyldt og at der mangler underskrift vedr. tilslutning til det fælles pilerenseanlæg. Ansøger oplyste, at de overholder det antal biler der er angivet i landzonetilladelsen og bekræftede at der er 2 frisører på adressen og det er tilsluttet pilerenseanlægget. Det videre sagsforløb er herefter delt op, således at delen vedrørende udvidelse af boligen fik en byggetilladelse, men at delen vedrørende etablering af frisør afventer yderligere afklaring før der kan meddeles byggetilladelse til dette.

På baggrund af ovenstående vælger administrationen at orientere om sagen.

Forholdene vedrørende trafik og den private fællesvej er privatretlige spørgsmål som Hedensted Kommune ikke har indflydelse på. Landzonetilladelsen fra august måned 2013 er kun gældende såfremt at ovenstående betingelser er opfyldt, altså:

- at det er boligens beboer der selv driver virksomheden

- at der er en elev ansat

- at der er ca. 25 kunder om ugen

- at spildevandsforholdene er iorden (spildevandsforholdene kan eksempelvis komme i orden uden tilslutning til det fælles pilerenseanlæg, men i stedet ved en samletank til vand fra frisørsalonen)

Ønskes der yderligere en frisør på Hovedvejen 110, således at der er to frisører, vil det kræve fornyet behandling af sagen og administrationen vil eksempelvis stille krav om en separat spildevandsløsning fx i form af en separat tank på Hovedvejen 110.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35, stk 1.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Udvalgsmøderne den 7. april starter som et fællesmøde for alle udvalg, hvor der samtidig introduceres og drøftes principper for strategiplaner for anlæg, herunder koblingen mellem strategi 2016, kerneopgavefokus og anlægsstrategi.

Økonomi

I budgettet for 2014-2017 er der fra og med 2015 skabt et økonomisk råderum, der muliggør et anlægsbudget på 70 mio. kr. Byrådets endelige prioritering af anlægsprojekterne i strategiplanerne vil således ske indenfor denne økonomiske ramme.

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede ved vedtagelsen af budgettet for 2013-2016, at der fra og med budget 2014 skulle udarbejdes en "Strategiplan for Anlæg" for hvert udvalgsområde. Hensigten er, at det gennem drøftelser i fagudvalg, Byråd og organisation sikres, at anlægsmidlerne bliver prioriteret, så de bedst muligt understøtter kommunens samlede Strategi 2016, hvor pejlemærkerne er:

• Øget vækst

• Fokus på kerneydelserne

• Råderum for innovation

Det nye politiske arbejdsgrundlag fra 2014, hvor den politiske struktur og den administrative organisering indrettes i henhold til kommunens kerneopgaver, er i overensstemmelse med ovenstående pejlemærker, og vil således bidrage positivt til overvejelserne i strategiplanerne for anlæg. Der blev ved introduktionen af strategiplanerne lægt vægt på, at fokus i strategiplanerne skal være på, hvorfor man har brug for de pågældende anlæg, og hvordan anlægsaktiviteterne understøtter kommunens samlede strategi: “Hvad får vi ud af det?”. Det vil sige, at der skal indbygges en klar sammenhæng til de faglige og servicemæssige mål for Hedensted Kommune, ligesom der på forhånd skal være en række kriterier for indholdet i en sådan Strategiplaner for Anlæg, fx øget vækst, innovative velfærdsløsninger eller positiv økonomisk effekt på driften.

I budgettet for 2014-2017 er der fra og med 2015 skabt et økonomisk råderum, der muliggør et anlægsbudget på 70 mio. kr. Byrådets endelige prioritering af anlægsprojekterne i strategiplanerne vil således ske indenfor denne økonomiske ramme. I den årlige anlægsstrategiproces er der fokus på budgetforslagsåret, som bygges op fra bunden, hvilket er ensbetydende med, at der ved den årlige budgetlægning sker en ny prioritering af anlægsbudgettet uden at være bundet af tidligere reservationer i overslagsårene.  

Grundlag for overvejelser

Til brug for det enkelte udvalgs overvejelser i strategiprocessen fremlægges på udvalgsmøderne i maj en overordnet anlægsstatus på området. I denne status redegøres også for eventuelle behov for påkrævet vedligeholdelse af de bestående anlæg, som der må afsættes midler til.

Udvalget orienteres om de udviklingstendenser, som p.t. kan skønnes inden for udvalgets område. Ved at sammenholde denne orientering med anlægsstatus afdækkes eventuelle indsatsområder, der skal prioriteres midler til i strategiplanen.

Kobling mellem Strategi 2016 og kerneopgaven

Det forstærkede fokus på kerneopgaven - og udvalgenes arbejde med de forudsætninger og aktiviteter, der skal understøtte, at vi lykkes med kerneopgaven - vil give et helt naturligt målrettet blik på ”hvorfor…” og ”hvordan…”, jfr. tankerne ved introduktionen af strategiplaner for anlæg.

Intentionerne bag strategiplaner vil derfor ligge i naturlig forlængelse af kerneudvalgenes igangværende overvejelser for deres udvalgsområde!

Tidsplan:

• 7/4 Fællesmøde mellem alle udvalg: Introduktion af Strategiplaner for anlæg

• 5+6/5 Udvalgene: Drøftelse af overvejelser og konkrete projektidéer

• 2+3/6 Udvalgene: Færdiggør oplæg til udvalgets Strategiplan for anlæg

• 12/6 Kommuneledelsen: Drøfter resultatet af strategiplanerne og udformer oplæg til PKØ

• 16/6 PKØ: Drøfter strategiplaner for anlæg forud for byrådets temamøde om budget

• 25/6 Byrådet: Temamøde om budget, herunder præsentation af strategiplaner for anlæg

• 27/8 Byrådet: Budgetseminar, herunder prioritering af projekter i udvalgenes strategiplaner

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Orientering og drøftelse i fagudvalgene - Hvordan forventes budget 2014 at holde i forhold til budgettet.

Bilag

• BILAGmånedsopf jan 2014.pdf

Beslutningstema

Tilsynskampagne 2014

I forbindelse med miljøtilsyn på industrivirksomheder og landbrug er kommunen fra 2014 forpligtet til at udføre to tilsynskampagner hvert år. Kampagner skal iværksættes på forhold, hvor erfaringer fra tilsyn berettiger til et ekstra fokus. Årets første kampagne omhandler korrekt sortering og bortskaffelse af affald fra virksomheder og landbrug. Kampagnen gennemføres så vidt muligt i forbindelse med alle miljøtilsyn. Kampagnen går fra 1. april og resten af 2014. På miljøtilsynet vil virksomhedens affaldsfraktioner blive gennemgået, og der vil være fokus på vejledning og dialog. Der udleveres en brochure om sortering og bortskaffelse af affald.

Årets anden tilsynskampagne opstartes i august.

Beslutningstema

Ved møde mellem Fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd og Hedensted Kommunes udvalg for Teknik- og Miljø den 18. juni 2013 besluttedes:

1. Teknik & Miljøafdelingen tager efter sommerferien 2013 initiativ til et samarbejde mellem Fjernvarmeværkernes driftsledere og Teknik & Miljøafdelingen med henblik på afdække og iværksætte konkrete indsatser i den grønne omstilling med udgangspunkt i en omstilling af fjernvarmeværkernes energiforsyning og en udvidelse af værkernes varmegrundlag.

2. Hedensted Kommune indbyder fremover til et årligt møde mellem fjernvarmeværkerne og Teknik & Miljøudvalget. 

Dette møde – den 8. april 2014 – er en opfølgning på ovennævnte pkt. 2.

Som opfølgning på pkt. 1 har der været afholdt 3 møder mellem Fjernvarmeværkernes driftsledere og Hedensted Kommunes administration og separate møder mellem de enkelte værker og administrationen om værksspecifikke forhold – særligt i forbindelse med påtænkte, eller konkrete projekter.

Vedhæftede resultatet af de afholdte møder foreslås drøftet mellem værkernes bestyrelsesformænd og politikere fra Hedensted Kommunes Udvalg for Fritid og fællesskab og Teknikudvalget.

Bilag

• BILAGDagsorden for møde 8. april 2014