Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Hedensted kommune skal senest den 1. januar 2015 opkræve byggesagsgebyrer som timebetaling for medgået tid. Dog kan helt simpelt byggeri undtages og gebyrberegnes efter faste takster.

Byrådet skal tage stilling til hvilken takstmodel, der skal anvendes for 2015, eller om byggesagsgebyrer skal afskaffes helt.

Udvalget for Teknik og siden Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi skal tage stilling til gebyrmodellen.

Økonomi

Byggesagsbehandling i Hedensted Kommune er fra 2012 forretningsgjort. I den forbindelse er det besluttet, at omkostningen til byggesagsbehandlingen skal finansieres med ca.  DKK 2,0 mio. fra gebyrindtægter og ca. DKK 1,2 mio. via skattefinansiering.

Besluttes det, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling, vil hele byggesagsområdet skulle skattefinansieres, og der vil derved være en mindreindtægt på ca. DKK 2,0 mio.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Regeringen har ved lov nr. 640 af 12. juni 2013 besluttet, at kommunerne pr. 1. januar 2015 skal opkræve byggesagsgebyrer i forhold til den faktiske anvendte tid. Således skal alt byggeri faktureres på timebasis. Undtaget for dette krav er mindre byggeri (udhuse, carporte, garager, overdækninger mv.), som kan faktureres efter faste gebyrtakster. Kommunen kan således ved disse sagstyper vælge, om der skal opkræves efter fast takst eller efter timepris.

Det er et krav, at omkostninger knyttet til selve byggesagsbehandlingen kan dokumenteres, og at gebyrindtægterne ikke overstiger de samlede omkostninger. Kommunen skal opkræve samme timepris i alle typer byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter tidsforbrug, og samme faste pris i alle byggesager omfattet af gebyrfinansieringen efter fast pris. Der må ikke opkræves ”grundgebyr” eller ”opstartsgebyr”.

I dag opkræver kommunerne særskilte gebyrer for 5 forskellige kategorier. Gebyropkrævning i forhold til kategorier fjernes med ny lov. Nuværende takstblad ses i bilag 1.

Lovens intentioner er at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, og at være medvirkende til, at ansøger laver fyldestgørende ansøgninger som mindsker sagsbehandlingstiden. Gebyr efter timepris vil betyde, at den ansøger, der ikke indhenter den fornødne byggetekniske indsigt, vil kunne risikere at blive afkrævet et højere gebyr.

Der er kun hjemmel til at opkræve gebyr for sagsbehandling, der tager afsæt i byggeloven. Således må sagsbehandlingstid, der anvendes til at sagsbehandle efter anden lovgivning, ikke indregnes i gebyropgørelsen. Det er ofte plangrundlaget, herunder lokalplaner og landzonebestemmelser, som udfordres i byggesager. Generel vejledning af borgere, forespørgsler, registerregistrering kan der ligeledes heller ikke opkræves gebyr for. Alene en tredjedel af den forbrugte tid i Byggeservice kan danne baggrund for gebyropkrævning.

Den ny lovgivning med tilhørende vejledning stiller endvidere detaljerede krav om, at kommunen udarbejder en intern instruks, der beskriver, hvordan gebyrordningen håndteres, og hvordan kommunen opgør og dokumenterer, at indtægterne ikke overstiger omkostningerne.

Kommunen kan beslutte, at der ikke skal opkræves gebyr for byggesagsbehandling. Flere kommuner har valgt at afskaffe byggesagsgebyret, og lader det dermed være rent skattefinansieret: Odense, Assens, Stevns, Odsherred, Rebild, Viborg, Helsingør, Halsnæs. En rundspørge blandt kommunerne omkring os viser at følgende kommuner lige nu overvejer at undlade at opkræve byggesagsgebyr fremover: Silkeborg, Norddjurs, Skanderborg, Billund, Sønderborg. Følgende kommuner omkring os forventer at fortsætte med at opkræve byggesagsgebyr: Aabenraa, Vejle, Varde, Kolding, Horsens, Aarhus, Randers.

For uddybende oplysninger og fakta om ny lovgivning og vejledning henvises til bilag 2. 

Byrådet skal tage stilling til følgende 2 muligheder: 

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

2. Vedtagelse af gebyrmodel for opkrævning af byggesagsgebyr

1. Skal kommunen helt undlade at opkræve byggesagsgebyr?

Som nævnt er lovens intentioner at sikre, at ansøger betaler efter den ydelse, som ansøgeren modtager, modsat i dag, hvor gebyropkrævningen sker som en kollektiv ordning: En pris for alle. Måtte det besluttes helt at undlade at opkræve byggesagsgebyr, vil nedenstående afledte effekter kunne undgås:

Det er forbundet med en væsentlig administrativ byrde at administrere ordningen i såvel opstartsfasen (udviklingsarbejdet) samt i fremtidig drift. Der vil således skulle medgå øget dialog med ansøger herunder, hvornår tidsregistrering i en sag opstartes, øget administration til at indhente fornøden dokumentation for at kunne afslutte byggesag og dermed have hjemmel til at opkræve gebyr. Opkrævning af byggesagsgebyr vil gøre byggesagsbehandlingen mere ufleksibel, da man i modsætning til tidligere vil være nødt til aktivt at følge en byggesag til bunds hele tiden. Dette for at kunne afslutte byggesagen og derved få hjemmel til at opkræve 2. rate af byggesagsgebyret, se nedenfor. Når det er tilfældet, vil det ikke være muligt i samme grad som nu at omdirigere ressourcerne i teamet til periodevis bedre udnyttelse. Det forventes, at de nye administrationsbyrder vil nedsætte produktionsevnen svarende til ca. 5% af ressourcerne i dag.

2. Valg af gebyrmodel og tidspunkt for opstart

Forslaget til ny betalingsvedtægt fremgår af bilag 3. Lovens mulighed for at opkræve fast gebyr for helt små byggerier i kategori 1 (udhuse mm.) udnyttes, og nuværende takstniveau fortsætter herfor. Dette for at undgå at der i en sag udløses et gebyr, der overstiger værdien af byggeriet. Øvrigt byggeri takseres med en timepris på DKK 690,-.

Gebyret vil blive opkrævet i to rater. Første rate forfalder til betaling, når byggetilladelsen eller dispensationen meddeles, og anden rate vil forfalde til betaling, når bygningen lovligt kan tages i brug.  Efter nugældende lovgivning opkræves gebyr, når der udstedes byggetilladelse eller anmeldelse.

Der må forventes nedgang i gebyrindtægt de første 1-2 år på grund af forskydning i tidspunkt for opkrævning. Ved nogle byggerier udstedes der byggetilladelse, som ikke udnyttes, andre byggerier kan vare op til flere år. Derfor er betaling i rater nødvendig.

Bilag 4 indeholder modeleksempler, der viser de udsving, der kan være i sammenlignelige sager samt et enkelt eksempel på, hvordan det kan have betydning at opkræve gebyret i 2 rater.

Kommunikation

Borgere, medier og virksomheder skal underrettes om den nye betalingsvedtægt, og den nye måde at opkræve gebyret på. Dette kan ske ved annoncering i de lokale aviser samt på hjemmesiden. Såfremt det besluttes ikke at opkræve byggesagsgebyr, vil der kunne forventes et fald i sagstilgangen fra annoncering til ikrafttræden.

Lovgrundlag

Lov nr. 640 af 12. juni 2013 (Ændring af Byggelovens § 28)

Bekendtgørelse nr. 1383 af 9. december 2013 (Ændring af Bygningsreglementet BR 10 kap. 1.12)

Gebyrvejledning af 6. januar 2014 fra Energistyrelsen (Bilag 2)

Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni 2010 (Bygningsreglementet BR 10)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGByg betalingsvedtægt 2014
• BILAGKTC faggruppen Byggelov's inspirationskatalog vedr. implementering af timebaseret byggesagsgeby.docx
• BILAGUdkast til betalingsvedtægt
• BILAGModeleksempler

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgets budgetforslag.

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2015 skal være et råderum på 100 mio. kr., som fordeles med 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.

For at opnå dette råderum, skal udgifterne reduceres. Udgiftsreduktionen i 2015 anslås p.t. til godt 45 mio. kr. for hele kommunen, men kan blive korrigeret såfremt kommunens ansøgning til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (§16-puljen) helt eller delvis imødekommes.

Resultatet af denne ansøgning samt udfaldet af byrådets budgetseminar den 27/8 2014 vil foreligge til udvalgets møde, hvorved udvalgets bidrag til råderumsskabelsen kan opgøres.

Byrådet har ikke ønsket, at udgiftsreduktionen skal findes gennem traditionelle spareøvelser, som meget ofte har karakter af ”simpel” servicereduktion og som i alt for høj grad fokuserer, på det, der fremover må undværes.

I stedet skal der være fokus på alt det vi kan gøre for de budgetmidler, der er til rådighed, og som skal anvendes på en sådan måde, at kommunens kerneopgaver løses til bedste for borgere og brugere – og meget gerne ved hjælp af samskabelse.

Samtidig med at byrådet fokuserer på de midler, der er til rådighed, skal det også anerkendes, at transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, at der vil være nogle konkrete aktiviteter og opgaver vi ophører med at udføre.

Med bæredygtig velfærd menes, at vi vil være i stand til at tilbyde den ønskværdige bevægelse for borgeren uafhængig af ændringer i de økonomiske, personalemæssige og indholdsmæssige krav.

Udfordringen på det korte sigt er, at råderummet skal skabes fra 2015, men omlægningen til en ny og bæredygtig velfærdsproduktion på de fleste områder må ske i en koordineret og involverende proces, hvor både medarbejdere og brugere/borgere får en aktiv rolle …og som ikke kan gennemføres på 2 måneder, hvis der skal være et bæredygtigt resultat.

For at sikre, at vi lykkes med at skabe råderummet i 2015, må råderumsskabelsen derfor køre i 2 parallelle spor!! 

Spor 1 (”Grundforløbet”):

På grundlag af input fra forårets initiativer (fyraftensmøder, ledermøder, kernegrupper mm), FLIS-drøftelsen i august samt udvalgets egne idéer udpeger de respektive udvalg de aktiviteter, hvor udførelsen skal revideres og tilrettelægges på nye måder.

Udvalget skal inden det afleverer sit budgetforslag sikre sig, at det skønnede potentiale ved den ændrede udførelse af aktiviteterne indfrier en overholdelse af budgetrammen.

Udvalget får i løbet af efteråret 2014 en tilbagemelding på, hvornår gevinsten reelt skønnes at forfalde i budgetperioden 2015-2018, og såfremt der er en manko mellem summen af gevinster og udvalgets budgetramme i 2015, skal det håndteres i Spor 2.

Udvalget får i 2015 løbende information om status på omlægningen af aktiviteter og bruger disse informationer til at justere initiativerne i Spor 2

Spor 2 (”Den traditionelle vej”)

Administrationen danner sig på de respektive udvalgsområder et overblik over initiativer, der med kort varsel kan bringes i spil og resultere i sparede udgifter. Eksempler på initiativer kunne være:

• udskyde anskaffelser fra 2015 til 2016

• undlade at disponere uforbrugte beløb i 2014, men reservere dem til eventuel buffer i 2015

• ophør af specifikke aktiviteter i 2015

• servicejusteringer i 2015

• m.fl. 

Når der i efteråret 2014 er skabt en indledende klarhed over, i hvilket omfang de besluttede aktivitetsændringer (den langsigtede bæredygtige velfærdsløsning) medvirker til en overholdelse af udvalgets budgetramme i 2015, skal udvalget ved en eventuel manko tage beslutning om anvendelse af de mere traditionelle initiativer i Spor 2.

I takt med at der i løbet af 2015 skabes stadig større vished for effekten af den ændrede udførelse af aktiviteterne justeres anvendelsen af de traditionelle elementer. Enten udstrækkes implementeringen af den bæredygtige velfærd, hvorved flere af de traditionelle elementer fra planen skal bringes i spil. Eller også går det hurtigere end forventet, og dele af Spor 2-planen kan bringes til ophør.

Byrådet får i november 2014 og maj 2015 forelagt en oversigt over, hvordan de enkelte udvalgs medvirken til råderumsskabelsen i 2015 er fordelt på henholdsvis effekt af bæredygtig velfærd og bidrag fra udvalgets reserveplan.

Transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, jfr. ovenfor, at der ved vedtagelsen af budgettet ikke er opnået fuld klarhed over den konkrete udmøntning af alle udvalgets aktiviteter. Udvalgets budgetforslag vil derfor ved budgetvedtagelsen indeholde en negativ pulje, der modsvarer udvalgets bidrag til råderummet. Denne negative pulje vil blive reduceret i takt med at udvalget træffer konkrete beslutninger i henhold til spor 1 og spor  

Der kan opstilles følgende tidsplan for den resterende del af budgetfasen:

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 1074 for Bråskovgård Efterskole med tilhørende kommuneplantillæg nr. 8.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

På møde den 28. marts 2012 besluttede Hedensted Byråd at nedlægge et §14 -forbud mod nedrivning af Bråskovgård Efterskoles hovedbygning og som følge heraf at igangsætte udarbejdelsen af et lokalplanforslag.

Den 20. marts 2013 vedtog Hedensted Byråd at offentliggøre forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan 1074 til fremlæggelse i offentlig høring.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 17 og lokalplan 1074 fremlægges i offentlig høring i 8 uger i perioden fra den 4. april til den 30 maj 2014. Planforslagene er ledsaget af en miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer på grundlag af hvilken, Hedensted Kommune har truffet afgørelse om, at planforslagene ikke skal miljøvurderes i henhold til lovens § 3, stk. 2. Afgørelsen er ikke påklaget.

Den 30. maj 2013 gør Naturstyrelsen indsigelse imod planforslagenes vedtagelse med den begrundelse, at lokalplanen ikke fastlægger, at hele skolens område skal overføres til byzone.

Den 13. maj 2014 sender Hedensted Kommune til Naturstyrelsen en anmodning om ophævelse af indsigelsen på baggrund af, at en overførsel til byzone af hele skolens ejendom vil medføre en fordobling af skolens grundskyld.

Den 30. juni 2014 ophæver Naturstyrelsen sin indsigelse mod vedtagelse af lokalplan 1074 og det tilhørende kommuneplantillæg.

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget er blevet udarbejdet, da der er nedlagt forbud efter planlovens § 14 mod nedrivning af skolens hovedbygning. Lokalplanens formål er at sikre, at de bevaringsværdige bygninger og bevaringsværdierne i området som helhed bevares samt at sikre gode rammer for den fremtidige udviklingen af Bråskovgård Efterskole. Lokalplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med  Bråskovgård Efterskole og Glud Museum. Derfor er der i planen taget højde for efterskolens ønsker til den fremtidige udvikling.

Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende i kommuneplanens rammeområde 3.O.05 og en lille del i 3.L.13. En lille del af lokalplanområdet er ikke udlagt i kommuneplanens rammeområder. Desuden fremgår det af ramme 3.O.05, at lokalplanområdet ligger i landzone og skal overføres til byzone. Området (3.O.05) skal forblive i landzone. Disse faktorer gør, at lokalplanen  er i uoverensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021. Derfor udarbejdes der et kommuneplantillæg sideløbende med lokalplan 1074, som inddrager det ikke udlagte areal i rammeområde 3.O.05, og hvor den fremtidige zone ændres til landzone.  

Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 13,9 ha og er inddelt i delområderne I og II. Hovedparten af arealet; delområde I, udlægges til offentlige formål i form af efterskole med tilhørende aktiviteter. Her er det muligt at bygge i 2 etager plus tagetage med en maksimal højde på 12 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 50. En mindre del af området ud mod Søndergade, delområde II, udlægges til boligformål i form af åben-lav boliger. Her er det muligt at bygge i 1 etage med udnyttelig tagetage med en maksimal højde på 8,5 meter og en maksimal bebyggelsesprocent på 30.

Lokalplanens delområde I vejbetjenes via de eksisterende vejadgange fra Bråskovvej. Delområde II vejbetjenes fra Søndergade. Der må ikke ske parkering på disse to veje. Lokalplanens bestemmelser om parkering sikrer, at der til enhver tid er tilstrækkeligt areal til at håndtere dels det daglige parkeringsbehov på faste pladser, og dels det lejlighedsvise parkeringsbehov ved arrangementer og lignende. Samtidig giver lokalplanen mulighed for, at den eksisterende parkering i det centrale gårdrum kan nedlægges, så der etableres et rekreativt frirum i det centrale gårdrum.

Et areal langs Bråskov Bæk udlægges som naturområde, som skal friholdes for faste anlæg. I dette areal må der, hvis det bliver nødvendigt, etableres et forsinkelsesbassin for overfladevand, inden dette ledes videre til Bråskov Bæk. Lokalplanen sikrer muligheden for at etablere en gangbro til en boldbane øst for bækken.

I kommuneplanen er hele lokalplanområdet udpeget som kulturmiljø, samt flere bygninger indenfor området er udpeget som bevaringsværdige.

Lokalplanen udpeger en række bygninger som bevaringsværdige i tre forskellige kategorier.

Lokalplanen fastlægger på baggrund heraf bestemmelser, som skal sikre, at bevaringsværdige strukturer bevares og om muligt forbedres, og at bevaringsværdige bygninger ikke nedrives eller skæmmes. Desuden er der fastlagt bestemmelser for at sikre, at nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger og tekniske anlæg og kun må ske under hensyntagen til, at enkeltelementer eller sammenhænge mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt.

Der er indkommet i alt 4 bemærkninger til planforslagene.

Naturstyrelsen gjorde indsigelse mod planforslagenes vedtagelse begrundet med, at alle skolens arealer lå op ad bymæssig bebyggelse, som i kommuneplanen forudsættes at skulle overføres til byzone, og at skolens samlede arealer derfor også burde overføres til byzone med lokalplanens endelige vedtagelse. Naturstyrelsens indsigelse har vetovirkning.

Efterskolen har landbrug og ridning som sit væsentligste friluftstema, hvorfor Naturstyrelsens krav om overførsel til byzone var uhensigtsmæssig. Desuden er lokalplanens væsentligste formål er at bevare det oprindelige kulturmiljø, for hvilket herregårdspræget  er meget væsentligt med hovedbygningen beliggende i et åbent parklandskab med tydelig afstand til bygrænsen og det tilhørende staldkompleks med dyrehold og opdyrkede arealer omkring. Samtidig ville det næppe kunne undgås, at skolens grundskyld ville forhøjes ved en overførsel til byzone.

På baggrund af en juridisk udmelding fra Skat kunne ligningsmæssige beregninger efterfølgende godtgøre, at skolens grundskyld ville blive fordoblet, hvis hele ejendommen blev overført til byzone. På baggrund heraf har Naturstyrelsen trukket sin indsigelse tilbage.

Derudover er der kommet en bemærkning fra Dong Energy, som påpeger, at området er naturgasforsynet, dog uden tilslutningspligt. Dette vil medføre en mindre justering af lokalplanens redegørelsestekst.

Glud Museum har takket for det gode samarbejde omkring lokalplanforslagets udarbejdelse, hvilket tages til efterretning, og det er Hedensted Kommune, som har årsag til at takke Glud Museum for at stille deres særlige kompetencer til rådighed for planlægningsopgaven.

Efterskolen har lige inden planforslaget blev fremlagt i offentlig høring fremsat ønske om at få flyttet et af de udlagte parkeringsarealer beliggende nord for alléindkørslen fra Bråskovvej til syd for samme indkørsel. Dette foreslås imødekommet i den endelige plan og vil medføre en helt ubetydelig tilretning af illustrationen på side 13 samt lokalplanens kortbilag 2 og 4. Vedlagt til orientering er et justeret kortbilag 2.

De foreslåede ændringer er ganske ubetydelige og uden betydning for andre end de, som har gjort bemærkninger til planforslagene, hvorfor planerne kan vedtages med disse justeringer uden supplerende høring.

Da der i den mellemliggende periode er sket en kommuneplanrevision vedtages det oprindelige forslag til tillæg nr. 17 til Hedensted Kommuneplan 2009-2021 desuden som tillæg nr. 8 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025.

Kommunikation

Vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan bekendtgøres offentligt på kommunens hjemmeside i overensstemmelse med planlovens bestemmelser herom.

Derudover modtager de, som har fremsendt bemærkninger, direkte besked om vedtagelsen.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2009 Forslag
• BILAGScreening Lokalplan 1074 Forslag
• BILAGLokalplan 1074 Forslag
• BILAGKortbilag 2 Tilrettet Lokalplan 1074
• BILAGFrafald af indsigelse - Bråskovgård Efterskole
• BILAGIndsigelsesnotat LP1074

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om opførelse af 125m² garage på adressen Buen 18, 8762 Flemming.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Den 21.7.2014 har Hedested Kommune modtaget en ansøgning på 125m² garage der allerede er opført.
Ansøger beskriver at garagen udelukkende er til privat brug.
Ejendommen er beliggende i landzone, grunden er 5469m² og der er ikke landbrugspligt.
På ejendommen er der i dag ifølge ansøger en bolig på 132m² og udhus på 148m² samt den ansøgte garage på 125m². Det samlede udhus-/garageareal vil blive på 273m².
BBR oplysninger er ikke tidssvarende og vil blive tilrettet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Kommunikation

Der skal tages stilling til ansøgning om allerede opført 125m² garage på adressen Buen 18, 8762 Flemming. Sagen skal på Udvalget for Teknik. Der medfølger præsentation.

Lovgrundlag

Planlovens § 35.

I landzonesager er Natur-og Miljøklagenævnet (NMKN) 2. instans. Det betyder, at NMKN i landzonesager udsteder landzonetilladelser eller afslag i forbindelse med stillingtagen til landzoneklagesagerne. Det følger af forvaltningsretten at 1. instansmyndigheden ikke må træffe afgørelser  der er i strid med 2. instansens praksis, hvilket ellers ville være i strid med lighedsgrundsætningen. Når Hedensted Kommunen træffer afgørelser i landzonesager, kan det derfor ikke ske í strid med NMKN praksis.

Det følger af NMK's praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100m² og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Eksisterende udhusbebyggelse på ejendommen fratrækkes de 100m².

Jf. beslutningen på Teknik-og Miljøudvalget den 2. december skal ansøgninger, der går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik.

Bilag

• BILAGAnsøgning om byggetilladelse
• BILAGBuen 18 garage
• BILAGBuen 18

Beslutningstema

Der skal tages stilling til ansøgning om tilbygning til eksisterende udhus på adressen Viborg Hovedvej 104, 7160 Tørring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at lave en tilbygning på 34 m² til eksisterende udhus på 50 m², ialt 84 m² udhus. Tilbygningen ønskes placeret ca. 0,5 m fra skel. Tilbygningen er derfor omfattet af Bygningsreglement 2010's bestemmelser for garage, carport, udhus og lign. bygninger nærmere skel end 2,5 m. Det stiller nogle krav til tilbygningen og i denne sag overholdes byggeretten ikke hvad angår højde og samlet bygningslængde i skel. Der skal derfor laves en helhedsvurdering af projektet, hvilket sædvanligvis indebærer en partshøring af nabogrunden.

I forbindelse med landzoneansøgningen om tilbygningen, anmeldte ansøger et brændeskur på ca. 20 m², hvilket ikke kræver landzonetilladelse da det er under 50 m².

Der er i dag endvidere et udhus på 26 m² og et udhus på 63 m². Det samlede udhusareal på ejendommen vil derfor blive 193 m² (med det anmeldte brændeskur). Ejendommen er beliggende i landzone og der er ikke landbrugspligt.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Planlovens § 35.
I landzonesager er Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) 2. instans. Det betyder, at NMKN i landzonesager udsteder landzonetilladelser eller afslag i forbindelse med stillingtagen til landzoneklagesagerne. Det følger af forvaltningsretten at 1. instansmyndigheden ikke må træffe afgørelser der er i strid med 2. instansens praksis, hvilket ellers ville være i strid med lighedsgrundsætningen. Når Hedensted Kommune træffer afgørelser i landzonesager, kan det derfor ikke ske i strid med NMKN's praksis.
Det følger af NMKN's praksis, at der ikke gives tilladelse til udhusbygninger på 100 m² og derover, med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Eksisterende udhusbebyggelse på ejendommen fratrækkes de 100 m².
Jf. beslutning på Teknik- og Miljøudvalget den 2. december 2013 skal ansøgninger, der går ud over dette behandles i Udvalget for Teknik.

Bilag

• BILAGTilbygning til udhus
• BILAGPlantegninger
• BILAGtegning af plantegning
• BILAGAnsøgning om byggetilladelse

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en ansøgning om landzonetilladelse til opsætning af en husstandsvindmølle på Kærvejen 47, 7171 Uldum.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ansøgningen har været indsendt til Naturstyrelsen som er myndighed i forhold til, om møllen vil kunne medfører overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 29g og af Artsfredningsbekendtgørelsens § 10 pga. møllens placering nær enge og skovområder.

Sagsfremstilling

Ejeren af Kærvejen 47 har indsendt en ansøgning om opsætning af en husstandsvindmølle på matr. nr. 9p Uldum By, Uldum med adressen Kærvejen 47, 7171 Uldum. Møllen er på 3,5 kW og ønskes opført med et 18 m højt rørtårn samt en rotordiameter på 4,1 m ca. 20 m fra bebyggelsen. Se vedhæftede beliggenhedskort samt tegning af møllen.

Forholdene på og ved ejendommen

Ejendommen er på 4800 m2 og er ikke noteret med landbrugspligt. På ejendommen er en bolig på 167 m2 samt en garage på 81 m2.

Vindmøller er i kommuneplanens retningslinjerne for tekniske anlæg beskrevet, at der uden planlægning kan opstilles husstandsvindmøller (totalhøjde op til 25m) i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen, når dette kan ske i harmoni med omgivelserne.

I kommuneplanen 2013-2025 er ejendommen en del af et lavbundsareal, et særligt værdifuldt naturområde og nyt naturområde. Umiddelbart nord for ejendommen, ca 120 m nord for den ansøgte mølle ligger et beskyttet engområde, som hænger sammen med det store Natura 2000-område, Uldum kær. Der er ca. 190 m til Natura-2000-området: Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær som er Habitatområde nr. 66 og EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 44.

Derudover ligger ejendommen og møllens placering ca. 150 m fra et særligt værdifuldt landskabsinteresseområde og større uforstyrret landskabsområde Uldum Kær. I kommuneplanens retningslinjer står der, at "de værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri, anlæg, støj, og menneskeskabt lys. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. Dette gælder også for byggeri og anlæg mv., som etableres uden for selve det værdifulde landskab, men som får indflydelse herpå.  Udenfor bymæssig bebyggelse skal de større uforstyrrede dele af de værdifulde landskaber friholdes for støj, menneskeskabt lys samt større byggeri og tekniske anlæg."

På grund af dette værdifulde landskabsområde og naturområde er området et attraktivt rekreativt område med stier, grusveje, en regional cykelsti og Gudenåen som udflugts- og friluftsrute.

Planloven og praksis

Det kræver landzonetilladelse efter planlovens §35 til at opsætte en husstandsvindmølle i landzone.

Derudover er cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller gældende. Cirkulæret medfører navnlig,

• at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelse og til de øvrige interesser der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder vedrørende natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget,

• at der er en mindsteafstand til naboer.

Ansøgning om landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle (højde under 25m) skal således behandles på baggrund af en konkret vurdering af de stedlige forhold ud fra de hensyn landzonebestemmelserne skal varetage. Husstandsmøller er ligesom de større vindmøller omfattet af kravet om størst mulig hensyntagen til omgivelserne. 

Natur og Miljøklagenævnets praksis er at husstandsvindmøllen skal placeres i tilknytning til ejendommens bebyggelse. Opstilling af møllen skal ske på baggrund af den overordnede planlægning, idet der ved vurderingen skal lægges særlig vægt på varetagelsen af de landskabelige hensyn. Før der træffes afgørelse skal der vurderes hvorvidt det ansøgte påvirker de internationale beskyttelsesområder samt de arter og naturtyper beskyttelsesområdet skal bevare.

Husstandsvindmøller skal jf. VVM-bekendtgørelsens §3, stk. 1 og §1 stk. 3 screenes. Efter modtagelse af en anmeldelse af anlæg omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 skal kommunen vurdere, om anlægget på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne medføre en væsentligt indvirkning på miljøet, så der er VVM-pligt. Vindmøller er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2, afsnit 3j. 

Vurdering

Landskab: Den ansøgte husstandsvindmølle ligger 150m fra det værdifulde landskabsinteresseområde og det større uforstyrrede landskabsområde, der består at kærområdet mellem Uldum, Aale og Tørring. Kærområdet er fladt og vådt med Gudenåen strømmende gennem kærområdet. Det vurderes at den 20m høje mølle vil have en negativ påvirkning på det værdifulde og uforstyrrede landskabsområde, og vil kunne ses langt ud i det flade kærområde. Møllens konstante bevægelse er med til at gøre påvirkningen endnu større.

Kærområdet er netop et helt særlig og unik med stier, der er med til at vise stedet frem og giver området en stor rekreativ værdi for både de mennesker der bor der, samt dem der besøger området. Sammen med flere stier og grusveje går der en regional rekreativ cykelrute gennem kærområdet, samt Gudenåen som udflugts- og friluftsrute fra Tørring. En 20 m høj mølle her vil påvirke oplevelsen af det særlige rekreative landskab negativt.

Natur: Ansøgningen er vurderet i forhold til Natura 2000 og beskyttede arter. Det vurderes  at møllen ikke påvirker habitatområdets udpegningsgrundlag eller bilag IV-arters yngle- og rasterområde. §3 beskyttet natur vurderes ikke at blive påvirket af vindmøllen med den ønskede placering.

Støj og nabohensyn: Møllens afstand til nabobebyggelsen er ca. 120m, hvor mindstekravet er 4x møllens totalhøjde - i dette tilfælde 80m. Støjrapporten på møllen sandsynliggøre at støjkravene til naboen er overholdt selvom støjmålingen ikke forholder sig til det konkrete sted og mindsteafstanden på 15m på de udendørs opholdsarealer ikke er vist.

Den ansøgte vindmølle vurderes at være i tilknytning til bebyggelsen, men ud fra ovenstående vurderinger på især landskabelige og rekreative interesser ikke værende i harmoni med omgivelserne, og den ansøgte er derfor ikke i overenstemmelse med kommuneplanen retningslinjer for tekniske anlæg - vindmøller. 

Præcedens: Der er for 7år siden givet en landzonetilladelse til opsætning af en husstandsvindmølle på Kærvejen 42. Der er i den konkrete sag ikke lavet en vurdering i forhold til Natura 2000 eller beskyttede arter. Husstandsmøllen er desuden heller ikke blevet vurderet i forhold til landskabet eller det landskabelige interesseområde. Der er sidenhen blevet vedtaget "cirkulæret om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (22. maj 2009)", hvor kravene til opsætning af husstandsvindmøller i det åbne land er blevet præciseret. Derfor har denne tilladelse ikke præcedens i forhold til lignende ansøgninger om landzonetilladelse, idet der er blevet begået fejl i sagsbehandlingen i henhold til planlovens landzonebestemmelse samt lovgrundlaget er blevet yderligere præciseret.  

VVM-screening: Det ansøgte er ikke screenet i forhold til VVM-bekendtgørelsens §3, stk. 1 og §1 stk. 3, idet der indstilles et afslag.  

Opsummering:

Det er administrationens vurdering, at den ansøgte husstandsvindmølle ikke er i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser, cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller samt Natur- og Miljøklagenævnets praksis.

Der lægges især vægt på:

• at det ansøgte ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer.

• at den ansøgte mølle vurderes at have en væsentlig negativ påvirkning på det særlige værdifulde landskabsområde og det større uforstyrrede landskabsområde.

• at den ansøgte mølle vurderes at påvirke områdets anvendelse som et værdifuldt rekreativt område negativt.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger.

Lovgrundlag

Lov om planlægning (planlovens landzonebestemmelser).

Cirkulære nr. 9295 af 22. maj 2009 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.
Bekendtgørelse om støj fra vindmøller BEK nr 1284 af 15/12/2011
VVM-bekendtgørelsen.
Naturbeskyttelsesloven
Habitatbekendtgørelsen

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAG2_beliggenhed_mølletegning
• BILAG1_oversigtsfoto m lille kort
• BILAG5_Uldum Kær
• BILAG3_landskab
• BILAG4_international naturbeskyttelse

Beslutningstema

Der skal tages stilling til en forøgelse af anlægsbevilling samt rådighedsbeløb til finansiering af gennemførelse cykelsti mellem Ørum og Daugaard på 0,75 mio. kr. og beslutning om mulig gennemførelse af ekspropriation.

Økonomi

Cykelstiprojektet kan efter nærmere gennemgang af de mulige linieføringer gennemføres for en anlægssum på 2,9 mio. kr.

Der er 25. april 2012 meddelt anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,15 mio. kr og en indtægt på 0,85 mio. kr.

Tillægsbevillingen foreslås finansieret af mindreforbrug til anlæg af cykelsti mellem Glud og Snaptun.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet godkendt d. 25. april 2012 en anlægsbevilling til anlæg af cykelstien mellem Ørum og Daugård. Forinden havde Ørum Lokalråd søgt og modtaget tilsagn fra Vejdirektoratets cykelstipulje og yderligere fonde på ca. 0,8 mio. kr.

Sagsfremstilling

Ørum Lokalråd har siden 2011 haft tilsagn fra Vejdirektoratet mv. om støtte til cykelstiprojektet. På grund af at det ikke har været muligt at gennemføre projektet for den bevilgede anlægssum, og fordi cykelstien anlægsmæssigt har været afhængig af en afgørelse på spørgsmålet om en omfartsvej om Ørum, er den endnu ikke gennemført. Nu kræver Vejdirektoratet og de øvrige bidragydere dog, at der tages en beslutning om anlæg, ellers vil støttetilsagnet blive trukket tilbage.

Linieføringen for cykelstiprojektet er blevet grundigt vurderet og afprøvet i et tæt samarbejdede med Lokalrådet. Den billigste vejføring, der kan gennemføres inden for de krav, der stilles til en cykelsti mellem Ørum og Daugård, er den, der skitseres på vedlagte bilag. Stien starter på nordsiden af Ørumvej ved Svends Møllevej, krydser Ørumvej ved Hedensted Spildevand A/S og løber på sydsiden af Ørumvej til Højkildevej i Ørum. Rohden å krydses med 9 m træbro.

Før Ørum skal der til den planlagte omfartsvej laves svingbane ind til omfartsvejen. Dette betyder, at vejanlægget vil kræve, at vejen sideudvides væsentligt på dette sted, hvilket vil kræve en del jordarbejder. Omkostningen til dette arbejde vil blive finansieret fra anlægskonto til omfartsvejen og igangsat uanset, om alle planmæssige og projekteringsmæsige arbejder til dette projekt er fuldt gennemført.

Der igangsættes detailprojektering, jordkøb og udbud nu og anlægsarbejdet forventes gennemført i første halvår 2015.

I forbindelse med etablering af de nye cykelstier, er det nødvendigt at overtage privatejede arealer til formålet. En sådan overtagelse kan ske ved ekspropriation eller ved frivillige aftaler på ”ekspropriationslignende vilkår”. ”Ekspropriationslignende vilkår” sikrer de samme skattemæssige forhold som hvis der foretages en egentlig ekspropriation, og kræver at kommunen er indstillet på at foretage en egentlig ekspropriation, hvis ikke der kan opnås enighed med lodsejerne.

Frivillige aftaler på ekspropriationslignende vilkår kan være hensigtsmæssige i mindre, ukomplicerede sager, hvor lodsejerne overvejende er positivt stemt omkring projektet. Til gengæld er det uhensigtsmæssigt i mere komplicerede sager med mange lodsejere. I det aktuelle stiforløb anbefales at der søges indgået frivillige aftaler med de berørte lodsejere dog skal kommunen være indstillet på at ekspropriere hvis der ikke kan indgås en aftale.  

Kommunikation

Ørum Lokalråd og Vejdirektoratet orienteres om opstart af anlægsprojektet.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGCykelsti Ørum

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udbud af vandløbsvedligeholdelsen af de kommunale vandløb, når kontrakt med nuværende entreprenør udløber efter denne sæson.

Økonomi

Den nuværende kontrakt omfatter de manuelt og maskinelt vedligeholdte vandløb samt oprensning af sandfang og diverse mindre opgravningsarbejder. Kontrakten er på ca. 600.000 kr årligt.

Historik

Efter udbud i 2011 blev der indgået en 2-årig kontrakt med Jysk Naturpleje. Kontrakten blev i 2013 forlænget med yderligere 2 år.

Sagsfremstilling

Kontrakten omfatter ca. 185 kilometer af de kommunale vandløb - fordelt således:

• ca. 83 kilometer vandløb klippes manuelt

• ca. 61 kilometer vandløb klippes maskinelt med en mejekurv

• ca. 40 kilometer vandløb passer stort set sig selv. Disse strækninger gennemgås dog ekstensivt, og der forekommer akutte opgaver med væltede træer eller lignende.

Dertil kommer oprensning og vedligeholdelse af ca. 30 sandfang samt opgravning af sandaflejringer på strækninger, hvor det konstateres nødvendigt efter regulativforpligtelserne.

Udover denne kontrakt er der en aftale med Horsens kommune om grødeskæring i Gudenå og Bygholm å.

Sandfangene er de sidste 2 år taget ud af kontrakten og er i stedet varetaget af flere forskellige lokale aktører.

I den nuværende kontrakt er hele vandløbsvedligeholdelsen af de mindre vandløb udbudt i en samlet pakke. Erfaringen i kontraktperioden har dog vist, at entreprenøren har leveret en fuldt tilfredsstillende indsats på den manuelle del af vedligeholdelsen, hvorimod den maskinelle har været hæmmet af, at entreprenøren geografisk ligger langt væk fra kommunen, og derfor ikke kan reagere hurtigt nok, når der opstår akutte opgaver.

Det anbefales derfor, at der i et kommende udbud af opgaven laves mindre sammenhængende pakker, der udbydes særskilt  til forskellige aktører. Det vurderes at give en mere fleksibel udførelse og sikre en større sikkerhed for at få de rigtige entreprenører til opgaverne.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Vandløbsloven

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der skal tages stilling til kommunikationsmetode og graden af inddragelse af samarbejdspartnere for Risikostyringsplan Juelsminde.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Der skal ifølge et oversvømmelsesdirektiv fra EU (direktiv 2007/60/EF) planlægges for ekstreme oversvømmelser. Direktivet er indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013 af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer samt Bekendtgørelse nr. 121 af 2/2/2010.

Det betyder, at kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning, skal udarbejde en risikostyringsplan. Juelsminde er et af de 10 områder, der er udpeget i den 1. generation af risikokortlægning.

Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed. Kortene viser dels faren for oversvømmelse fra hav, fjord, vandløb og søer, dels risiko for oversvømmelse, hvilket vil sige, hvor der er fare for oversvømmelse kombineret med værdier, der kan gå tabt.

Det er et krav, at risikostyringsplanen offentliggøres af kommunen i minimum 6 måneder, og planen er ifølge vejledningen, at Kommunerne udarbejder forslag til risikostyringsplaner på baggrund af statens kortlægning inden den 22. december 2014 for de udpegede områder samt sikrer en endelig vedtagelse inden den 22. oktober 2015.

Med baggrund i ovennævnte er der igangsat et arbejde med at udarbejde et forslag til risikostyringsplan for Juelsminde og der er i den forbindelse mulighed for at inddrage interessenter fra Juelsmindeområdet.

Det foreslås derfor, at der i perioden fra september 2014 til december 2014 inddrages følgende samarbejdspartnere og på følgende måde:

• Der inviteres generelt i Hedensted Avis til et informationsmøde om Risikostyringsplanen

• Foreninger m.v., der vurderes at have interesse, inviteres direkte til ovenstående informationsmøde om Risikostyringsplanen. Her kan bla. nævnes: Turistforeningen, Handelstandsforening, Erhvervsforeningen, Havnen, Landvindingslaget Søkjær, Erhvervsrådet, Grundejerforeninger herunder også sommerhuse, Vandværket, Campingpladsen og Dansk Naturfredningsforening Hedensted

• Deltagere på informationsmødet inviteres til et arbejdsmøde med henblik på udarbejdelse af lokale initiativer og konkret vidensdeling til understøttelse af den fremtidige plan

• Pressen adviseres om, at der påbegyndes arbejde med en risikostyringsplan i Juelsminde, ligesom pressen inviteres med til informationsmødet

Kommunikation

Se ovenstående.

Lovgrundlag

Lovbekendtgørelse nr. 950 af 3/7/2013

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Det skal besluttes hvilke projekter, der skal arbejdes med i den kommende spildevandsplan.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Der er på Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi’s møde d.16. juni 2014 truffet beslutning om, hvad den økonomiske ramme er for den kommende spildevandsplan. Denne beslutning indebærer, at der ved takstfastsættelse tages udgangspunkt i den takst, der er gældende i dag. Samtidig er der taget beslutning om nogle overordnede linjer for tilretninger i planen. I Bilag 1 kan den fulde dagsorden med beslutning ses og de 2 bilag til dagsordenpunktet: Ideoplæg til spildevandsplanen og Kvalitetsniveau for håndtering af spildevand i Hedensted kommune.

I ideoplægget til spildevandsplanen beskrives efter hvilke retningslinjer, der vil blive ændret i spildevandsplanens kloakoplande, endvidere beskrives hvordan planen gøres mere dynamisk og brugervenlig. Disse dele vil blandt andet udmønte sig i, at planen vil blive udarbejdet i en planportal, og at investeringsdelen vil skulle vedtages en gang om året.

Sagsfremstilling

I "Kvalitetsniveau for håndtering af spildevand i Hedensted kommune" er der beskrevet hvilke omtrentlige udgifter, der forventes at være i forhold til forskellige punkter i en investeringsplan. De punkter, der vurderes at ligge fast er: Faste udgifter, Renseanlæg og Pumpestationer. Dette, sammenholdt med at der skal tages udgangspunkt i den i dag
gældende takst(37,5 kr./m³ incl. moms, 2014), betyder, at der er et råderum på omtrent 35 mio. kr. om året til de resterende projekter/opgaver.

De projekter/opgaver, som administrationen i samarbejde med Hedensted Spildevand har overvejet at gennemføre, er beskrevet i "Kvalitetsniveau for håndtering af spildevand i Hedensted kommune". Med baggrund i disse projekter er der foretaget en vurdering af hvilke projekter, der bør medtages og med hvilken begrundelse. I Bilag 2 er oplistet samtlige projekter/opgaver, der er vurderet på, og hvordan de er vurderet. De projekter, der er vurderet at skulle medtages, er yderligere uddybet i Bilag 3 med en beskrivelse af, hvad der på dette tidlige tidspunkt forventes at skulle ske i forbindelse med projektet/opgaven.

Projekter

Projekterne i henholdsvis As Vig med hygiejneproblemer og indsivning og Vestergade i Løsning med et meget gammelt kloaksystem og rotteproblemer er vurderet meget vigtige og medtaget i den foreslåede projektplan.

Kloakering i det åbne land

Kloakering i det åbne land skal som følge af regionplanerne være fuldført inden udgangen af 2015, og for at få projektplanen og kravet fra regionplanerne til at hænge sammen, anbefales det fra administrationens side, at der igangsættes et arbejde med at se, hvor der er sammenhæng mellem borgeres ønsker om at etablere private løsninger og mulighed for besparelse ved udtagning af ejendommen fra planlagt kloakeret område. Forudsætningen for, at denne del af projektplanen hænger sammen med planen, er, at der er ca. 50 ejendomme, der ønsker at etablere deres egen spildevandsrensning. Opgaven med at undersøge sammenfald mellem borgeres ønsker og mulighed for udtræden af planlagt kloakeret område vil være placeret i administrationen. 

Regnbetingede udløb fra de nationale vandplaner

De endnu ikke vedtagne nationale vandplaner forventes at stille krav om en indsats i forhold til regnbetingede udløb. Disse kan ses i Bilag 2, hvor de er markerede med grå.

Selve tidsplanen for gennemførelse af denne første nationale vandplan er ikke helt fastlagt, da den endnu ikke er vedtaget, men det forventes at:

• der i de første 2 år efter vedtagelsen vil være krav om 2/5 af indsatserne på regnbetingede udløb i den første vandplan

• der i de efterfølgende 3 år vil være krav om de restende indsatser på regnbetingede udløb i den første vandplan

• der kommer en ny national vandplan (hvor der endnu ikke er kendskab til hvilke krav, der kommer)

Dette betyder, at der ved endelig vedtagelse af første nationale vandplan skal foretages en vurdering af, om investeringsplanen i spildevandsplanen er i overensstemmelse med denne.

Hvis den første nationale vandplan tidsmæssigt bliver vedtaget, så alle indsatserne skal være håndteret inden udgangen af 2019, vil det kræve en justering af investeringsplanen senest gældende fra 2017. Denne justering vil betyde, at der vil skulle bruges flere midler på regn betingede udløb, end i den af administrationen foreslåede projektplan.

I samarbejde med Hedensted Spildevand har administrationen udarbejdet nedenstående forslag til projektplan. Alle beløb er i kr..

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 Dagsorden referat fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi's møde d. 15. juni 2014
• BILAGBilag 2
• BILAGBilag 3

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal udarbejdes et spildevandsplanetillæg, der muliggør, at den del af kloaksystemet i Rask Mølle, der i dag er fælleskloakeret, ændres til separatkloakeret.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Den gældende spildevandsplan vedtaget i 2009 udlægger en del af Rask Mølle som fælleskloakeret område.

Sagsfremstilling

En del af Rask Mølle er i dag fælleskloakeret. Et fælles kloaksystem vil i situationer med kraftig regn eller meget langvarige byger ikke kunne håndtere alt spildevandet, men må aflaste direkte til recipienten. I Rask Mølle resulterer dette i overløb af opspædet spildevand til Møllebækken. En udskiftning fra fælles- til separatkloak i Rask Mølle vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Møllebækken. Samtidig vil der i spildevandssystemet opstå færre opstuvninger med heraf følgende uhygiejniske forhold. Da der dog ledes spildevand fra andre fælleskloakerede bysamfund til Rask Mølle, vil der stadig ske overløb og opstuvninger fremover, men mængden af spildevand, der aflastes fra kloakken, vil nedsættes.

I forbindelse med Drift & Anlægs planlægning af nyt slidlag på udvalgte veje i Rask Mølle, har Hedensted Spildevand tidligere undersøgt tilstanden i en del af kloaksystemet. Den eksisterende fælleskloak i Rask Mølle er i dag i så dårlig stand, at den bør udskiftes. En kloakseparering på nuværende tidspunkt vil derfor være optimal i forhold til kloakdriften i Rask Mølle og i forhold til samkøring med etablering af nyt slidlag på vejene.  

I forbindelse med kloaksepareringen skal der etableres 1-2 nye regnvandsbassiner. Kloaksepareringen planlægges gennemført i 2 fortløbende etaper i 2015 og 2016.

Etablering af et separatsystem vil betyde, at de enkelte grundejere vil skulle gennemføre og selv bekoste kloakseparering på egen grund. Separeringen vil berøre ca. 160 ejendomme.

Kloakseparering i Rask Mølle er indeholdt i den investeringsplan, som der arbejdes med i forhold til spildevandsplan 2015. Denne investeringsplan samt baggrunden for denne er udvalget blevet præsenteret for i det foregående dagsordenspunkt.

Når der er udarbejdet et forslag til spildevandsplantillæg, vil sagen blive forelagt udvalget igen.

Teknik & Miljø vurderer, at kloakseparering af Rask Mølle vil give en miljøgevinst i form af færre overløb af opspædet spildevand til Møllebækken og færre opstuvninger i spildevandssystemet i Rask Mølle. Samtidig er kloakken udskiftningsmoden, og tidspunktet er optimalt i forhold til samkøring med etablering af nyt slidlag på veje i Rask Mølle.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Miljøbeskyttelsesloven

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKortbilag til principgodkendelse

Beslutningstema

Det skal tages stilling til, hvorvidt der skal meddeles fritagelse for tilslutningspligt til Uldum Varmeværk.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Sager af denne karakter har ikke tidligere været drøftet.

Sagsfremstilling

Jørgen Jørgensen, Hvilehøjparken 1 har ansøgt om dispensation fra tilslutningspligten til fjernvarme (Uldum Varmeværk).

Ejendommen er bygget i 2005/06, og der blev installeret fjernvarme. Der er tale om et stort parcelhus med opvarmet pool. Efterfølgende har ejer efterisoleret og etableret solceller, der er tilsluttet EL-nettet og installeret varmepumpe (luft/vand).

Der er lavet en energimærkning på huset, der viser, at det er et lavenergihus. Huset opnår status som lavenergi i kraft af solceller og varmepumpe, som medtages i beregningen. Selve huset er ikke lavenergi, men et almindeligt parcelhus.

Ejer er tilsluttet fjernvarme, men har intet forbrug, idet husets varmeforbrug dækkes af varmepumpen (el). Der er ingen pligt til at aftage varme. Men der er pligt til at betale det faste årlig bidrag, hvad enten man har forbrug eller ej.

Ejer ønsker derfor at blive fritaget fra sin tilslutningspligt, så han ikke skal betale det faste bidrag til fjernvarmen på ca. 6.000 kr. årligt (beløbet er oplyst af ejer).

Ifølge lokalplanen er der tilslutningspligt til fjernvarme. Kommunen kan dispensere fra egne bestemmelser i lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens intentioner.

Såfremt kommunen vælger at dispensere, vil dette kunne danne præcedens i området (og i andre områder med kollektiv varmeforsyning!).

I den gældende lokalplan er det præciseret, at der er tilslutningpligt til fjernvarme.

Varmeværket har investeret i overensstemmelse med kommunens lokalplanlægning.

Endvidere er der i lokalplanen besluttet, at der ikke må etableres varmepumper.

Forbuddet mod varmepumper kan dog ikke håndhæves, men har dog en tydelig signalværdi.  

Såfremt der er tale om nybyggeri af lavenergihuse har ejer et retskrav på fritagelse fra tilslutningspligten. Men dette gælder ikke for eksisterende byggeri. Ifølge indhentet udtalelse fra Energistyrelsen kan det faktum, at en ejendom ombygges til lavenergi ikke i sig selv give ret til at blive fritaget for sin tilslutningspligt.

Det er administrationens vurdering, at efterisolering af eksisterende boliger, investering i solceller tilsluttet el-nettet og installering af supplerende varmekilder som f.eks. varmepumper, er en generel ”trend”, og at der således ikke er tale om et ”helt særligt tilfælde”.

Gives der dispensation, vil det konflikte med kommunens politik på fjernvarmeområdet, hvor man arbejder for at fastholde fjernvarme som grundlæggende varmeforsyning i byområder samt at udvide områder med fjernvarme. Tilslutningspligt og forblivelsespligt er vigtige kommunale redskaber for at fremme denne politik. Ved at give dispensation på baggrund af almindelig bygningsrenovering vil man undergrave politikken.

I opfølgningen på Borgmesterpagten vurderes udvikling og omstilling af fjernvarmen at være et af de vigtigste indsatsområder med henblik på

• at sikre borgeren en stabil varmeforsyning baseret på ikke fossile brændstoffer og til en fornuftig pris

• at sikre en større energieffektivitet og

• at sikre lavere udvikling af CO2

Der har været afholdt et møde med ansøger, hvor administrationen redegjorde for sin indstilling. Ansøger kom ikke med argumenter, der ikke i forvejen var kendt af administrationen, og som kan begrunde en fritagelse fra sin betalingspligt til Uldum Varmeværk.

Sagen har været drøftet med formanden for Uldum Varmeværk, der anbefaler kommunen at fastholde tilslutningspligten bl.a. på baggrund af seneste drøftelser mellem kommunens varmeværker og Udvalget for Teknik.

Administrationen vurderer på baggrund af

• kommunens politik på fjernvarmeområdet

• borgmesterpagten

• varmeværkernes investeringer i tiltro til lokalplanlægningen

• den præcedensskabende effekt på området

• ejer var bekendt med tilslutningspligten, inden han etablerede solceller og varmepumpe og efterisolerede sit hus

at der skal meddeles afslag til ansøgningen om fritagelse for tilslutningspligt.

Kommunikation

Afgørelsen meddeles ansøger og Uldum Varmeværk.

Lovgrundlag

Planlovens § 19

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAnmodning om ændring af opvarmningsform

Beslutningstema

Det skal besluttes, om Udvalget for Teknik vil anbefale Byrådet at godkende projektforslaget "Fjernvarmeforsyning af en række områder i Hedensted".

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Byrådet besluttede efter anbefaling fra Udvalget for Teknik og Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi at sende projektet i høring den 28. maj 2014.

Sagsfremstilling

De principielle spørgsmål i denne sag er, om Hedensted Fjernvarme skal gives retten til at forsyne en række områder i Hedensted Syd Øst,  og om der i områder, hvor der endnu ikke er udarbejdet lokalplan, skal pålægges tilslutningspligt. Såfremt der bygges et lavenergihus har bygherre et retskrav på at få dispensation for tilslutningspligten.  Disse forhold blev drøftet i Udvalget for Teknik og Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi forud for beslutningen om at sende sagen i høring.

Projektforslaget har været sendt i høring i 4 uger hos de berørte parter: DONG og samtlige ejere af ejendomme, der er omfattet af projektet. Administrationen har modtaget i alt fire høringssvar. Svarene udtrykker primært bekymring for, at der vil blive gravet og etableret fjernvarme i deres område, da de ikke mener, der er behov. Dette imødekommes ved, at Hedensted Fjernvarmeværk kun etablerer fjernvarme, såfremt det bliver direkte efterspurgt af en forbruger, og kun såfremt det er teknisk og økonomisk forsvarligt for Hedensted Fjernvarme. Derudover efterlyses en præcisering af, at der ikke er tilslutningspligt i bestående udstykninger.

Høringssvarene er samlet i et notat med et resume af hver enkelt svar og administrationens bemærkninger hertil. Notatet og de enkelte svar er vedlagt sagen som bilag.

Administrationen vurderer, at høringssvarene kan imødekommes uden ændringer i projektforslaget, såfremt det ved fremsendelse af afgørelsen til berørte parter præciseres, at der ikke er tilslutningspligt for bestående byggeri og ubebyggende grunde i bestående udstykninger.

Høringssvarerne giver ikke anledning til at ændre på projektet, der derfor indstilles til endelig godkendelse i sin helhed.

Kommunikation

Beslutningen meddeles berørte parter.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 374 af 15. april 2013 Godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGProjektforslag for fjernvarmeforsyning af nye områder i Hedensted Syd, Marts 2014.pdf
• BILAGNotat om indkomne hørinmgssvar i forbindelse med høring af projektforslag for varmeforsyning a omr.
• BILAGsamlet PDF af indkomne høringssvar
• BILAGkortbilag over området

Beslutningstema

Byrådet skal beslutte, om nedlukningen af Deponi.net pr. 31. december 2014 kan godkendes.

Økonomi

Det takstfinansierede område er et selvstændigt budget og regnskab, som skal hvile i sig selv, og har ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.

Historik

Deponi.net blev stiftet i 2008 som følge af, at en række kommuner stod overfor, at de eksisterende deponeringsanlæg skulle nedlukkes senest juli 2009. Det primære formål med selskabet var at etablere og drive deponeringsanlæg på vegne af ejerkommunerne, alternativt at købe eller indgå aftale omkring deponering.

Sagsfremstilling

Status for Deponi.net er, at det ikke har været relevant og økonomisk fordelagtigt at etablere eget deponi. I stedet er afsætningen af det deponeringsegnede affald sket efter aftale med anlæg uden for Deponi.nets geografiske opland. Denne løsningsmodel har i praksis fungeret fint, og de anlæg, der er indgået samarbejdsaftale med, har kunnet oppebære en fornuftig drift til fælles fordel som følge af tilgangen af mængder fra Deponi.net.

De seneste kapacitetsvurderinger fra Miljøstyrelsen viser, at der er stor kapacitet og gode udvidelsesmuligheder på de anlæg, der er i drift p.t.

Ovenstående elementer medvirkede til, at Deponi.nets daværende bestyrelse i 2013 fastlagde en hensigtserklæring om nedlukning af selskabet. Den nuværende bestyrelse besluttede i enighed på møde den 2. juni 2014, at Deponi.net nedlukkes pr. 31. december 2014. Af selskabets vedtægter, punkt 5.7, fremgår det, at bestyrelsen kan vælge at opløse selskabet med 2/3 flertal. Der kan imidlertid sås tvivl omkring bestyrelsens adgang hertil, idet de seneste afgørelser fra Statsforvaltningen fastslår, at beslutning om opløsning af fælleskommunale selskaber skal ske i ejerkommunerne.

Bestyrelsen for selskabet anmoder på den baggrund, om at Byrådet godkender nedlukningen af Deponi.net pr. 31. december 2014.

Nedlukningen af Deponi.net betyder, at den til selskabet overførte kompetence pr. 31. december 2014 hjemtages til kommunen.

Det er administrationens vurdering, at Hedensted Kommune herefter skal kompetenceoverdrage opgaven til Østdeponi (se særskilt sag).

Kommunikation

Byrådets beslutning meddeles Deponi.net samt øvrige ejerkommuner. Deponi.net sender efterfølgende sagen til Statsforvaltningens endelige godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om kommunal styrelse

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Bilag 1 i Østdeponis vedtægter af 2013 vedrørende de opgaver, Hedensted Kommune har kompetenceoverdraget til Østdeponi, er opdateret. Det opdaterede bilag 1 skal godkendes af Byrådet, inden det sendes til godkendelse i Statsforvaltningen.

Økonomi

De økonomiske forpligtigelser Hedensted Kommune har i forbindelse med interessantskab af Østdeponi samt varetagelsen af de opgaver, der er kompetenceoverdraget til selskabet, skal finansieres via det takstfinasierede område, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.

Historik

I vedtægterne af 2013 blev der indført et bilag 1, som viser de opgaver, hver kommune har kompetenceoverdraget til Østdeponi i en periode.

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune har, som det fremgår af det tidligere bilag 1, kompetenceoverdraget nogle opgaver til Østdeponi. De opgaver vil fortsat være overdraget til selskabet, blot er perioden nu ændret. Hertil kommer en række nye kompetenceoverførsler til selskabet. Ændringerne er beskrevet nedenfor.

Deponeringsegnet affald:

Som en konsekvens af nedlæggelsen af Deponi.net pr. 31. december 2014 overdrages opgaven med afsætning af det deponeringsegende affald til selskabet. For virksomheder og andre vil der ikke opleves nogen ændringer, idet Hedensted Kommune fortsat vil anvise affaldet til omlastning på anlægget i Fasterholt. Det vil nu blot være Østdeponi og ikke deponi.net, der vil afsætte affaldet.

Omlastning af forbrændingsegnet affald:

Opgaven med omlastning af forbrændingsegnet affald skal i nyt udbud, da kontrakten udløber i 2015. Lige som ved sidste udbud løses udbudsopgaven af Østdeponi for Hedensted Kommune. Nyt er, at det er Østdeponi, der bliver kontraktholder i forhold til i dag, hvor det er kommunen selv. Grunden til dette er, at Østdeponi har langt mere erfaring i denne opgave, og at Østdeponi allerede idag løser faktureringsopgaven også. Der er således 3 parter involveret i opgaven. Det gør at det ikke altid er smidigt, og et ekstra led er tidsmæssigt en bremse i hurtige løsninger.

Have-park affald:

Opgaven er hidtil blevet løst på vores genbrugsstationer, men jf. sag på mødet i august er dette ikke en holdbar løsning.

For øvrige fraktioner er der tale om, at Hedensted Kommune er med i fælles udbud i afsætning og for visse fraktioner også behandling af affaldet. Dette er for at opnå stordriftsfordele og bedste pris.

For alle de udbud, der laves i Østdeponi-regi, vil der hver gang blive lavet et udbud som tilgodeser de forskelligheder, der er i kommunerne, og som også giver mulighed for at lokale entreprenører fortsat kan byde på opgaven eller dele af en opgave.

Kommunikation

Kommunens afgørelse meddeles til Østdeponi og de øvrige ejerkommuner, samt sendes til Statsforvaltningens endelige godkendelse.

Lovgrundlag

Lov om kommunal styrelse

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 i Østdeponi vedtægter 2013 (kompetenceoverdragelse)

Beslutningstema

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Administrationen indstiller, 1. september 2014, pkt. 84:
at orienteringen tages til efterretning.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGmånedsopfølgning maj 2014 til pol.pdf

Beslutningstema

Den 7. januar 2014 klagede Stephan Hoyos, Bakkevej 3, 8783 Hornsyld over, at Hedensted Kommune på baggrund af en miljøscreening havde afgjort, at lokalplanforslag 1083 for en dagligvarebutik i Hornsyld ikke kunne få så væsentlige miljøpåvirkninger, at planforslaget skulle miljøvurderes. Den 16. januar 2014 videresendte Hedensted Kommune klagen til Natur- og Miljøklagenævnet i overensstemmelse med nævnets klageregler. Den 20. august 2014 meddelte Natur- og Miljøklagenævnet Stephan Hoyos sin afgørelsen i klagesagen, hvori nævnet stadfæster Hedensted Kommunes afgørelse. Nævnets afgørelser kan ikke påklages eller ankes.

Bilag

• BILAGAfgørelse