Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 12. april 2021
Mødested: Ndr. Fabriksvej 2, mødelokale 1
Dagsordenpunkter
29. Godkendelse af 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune'Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune'
Beslutningstema
Byrådet skal godkende 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune'.
Sagsfremstilling
Formålet med Kvalitetsstandarderne er at beskrive de forskellige kommunale kørselstilbud samt hvilket serviceniveau der kan forventes for de enkelte tilbud.
Kvalitetsstandarderne indledes med de vigtigste kontakt oplysninger til Kørselskontoret og Midttrafik.
Generelt opfordres medarbejdere og borgere at ringe til Kørselskontoret på 7975 5110 med alle spørgsmål vedrørende kørsel i Hedensted Kommune.
I afsnit 2 beskrives hvordan der søges.
Afsnit 3 indeholder Generelle bestemmelser der gælder for alle kørselstilbud.
Afsnit 4 indeholder en ordliste med definitioner af ord og begreber der er anvendt til Kvalitetsstandarderne.
Afsnit 5 er beskrivelse af de enkelte kørselstilbud inden for de respektive udvalg.
Kvalitetsstandarderne har været i høring ved Seniorrådet og Handicaprådet. Rådenes bemærkninger er vedlagt og indarbejdet i det endelige 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune', april 2021”.
Handicaprådets høringssvar
Handicaprådet anerkender arbejdet med kørselsstandarderne og værdsætter inddragelsen af fagligheden/ visitation. Vi ønsker, at de anvendte kriterier ikke kun er en standard, men at der også ses på det enkelte menneske og dets behov.
Handicaprådet ser positivt på, at der er kommet faste chauffører på ruterne, som giver stabilitet og tryghed hos borgere med handicap. Dog ses der med bekymring på den lange køretid (60-90 min.) - særligt børn når at blive udtrættet inden skolegang, hvilket nogle voksne med handicap også gør.
Kommunikation
Det godkendte 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune', april 2021 lægges på Hedensted Kommunes hjemmeside sammen med de øvrige kvalitetsstandarter, ligesom det vil være tilgængeligt på Medarbejdernettet.
Sagen behandles i alle de stående udvalg i april og maj md., hvorefter den vil blive behandlet i PKØ og Byrådet.
Lovgrundlag
- Lov om trafikselskaber § 11
- Sundhedsloven § 170, § 172
- Serviceloven § 24, § 32, § 41, § 52a, § 83, § 103, § 104, § 117
- Lov om specialundervisning for voksne § 5
- Folkeskoleloven § 26
- Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
Administrationen indstiller,
at 'Katalog over Kvalitetsstandarder for Kørsel i Hedensted Kommune' godkendes.
Beslutning
Udvalget anbefaler kvalitetsstandarder for kørsel godkendt.
Bilag
30. Oplæg yngre dementeKlik her for at folde ud og læse mere om Oplæg yngre demente
Beslutningstema
Orientering om udmøntning af afsatte midler til indsats for yngre borgere med tidlig udvikling af demens.
Økonomi
I forbindelse med budgetvedtagelsen 2021 afsatte Byrådet 1 mio. kr. årligt til en øget indsats i forhold yngre borgere med tidlig udvikling af demens.
Sagsfremstilling
Der er en mindre gruppe af yngre borgere, der bor i egen bolig, som begynder en tidlig udvikling af demens. Udvikling af demens er meget forskelligt, og derfor er behovet for støtte også forskelligt.
Borgerne i de nuværende demensdaghjem er hovedsaglige ældre borgere med demens, der ofte også har andre funktionsnedsættelser. De yngre borgere med tidlig udvikling af demens passer ikke ind i målgruppen for de nuværende demensdaghjem.
Målgruppen er lille og forskelligheden er stor, så der er behov for et fleksibelt tilbud, der i indhold og omfang kan tilpasses de konkrete borgere, og samtidig vil det være en realitet, at alle yngre borgere med demens ikke vil kunne tilgodeses i et tilbud.
På udvalgsmødet vil leder for Senior Plejehjem Rikke te Pas, leder for Demensteamet Katrine Grunnet og Demenskoordinator Marianne Røjgaard orientere om planerne med et fleksibelt tilbud til yngre demente borgere i eget hjem med tidlig udvikling af demens inden for rammerne af budgetvedtagelsen.
Administrationen indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstilling godkendt.
31. Godkendelse af svarfrister i Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af svarfrister i Social Omsorg
Beslutningstema
Byrådet skal godkende svarfrister i Social Omsorg.
Historik
Udvalget fik den 20. maj 2020 en orientering om svarfristerne i Social Omsorg, hvor der også blev sammenlignet med andre kommuners svarfrister. Beslutningen blev, at der var politisk ønske om, at Hedensted kommunes svarfrister i løbet af et år kommer til at ligge på niveau med andre kommuner.
Sagsfremstilling
I løbet af 2020 har Velfærdsrådgivningen arbejdet aktivt for at se på, hvordan vores svartider kan reduceres. Der har primært været fokus på afgørelser om biler, hjemmepleje og voksenhandicap. På baggrund af dette, fremlægges nu for udvalget, et oplæg til, hvordan svarfristerne foreslås at se ud i 2021. Arbejdet med at reducere svarfristerne vil fortsætte i 2021.
Svarfristen defineres som den tid der maksimalt går, fra en ansøgning om hjælp kommer ind til kommunen, indtil borgeren har fået en afgørelse. Kommunen er altid forpligtiget på at behandle en ansøgning så hurtigt som muligt. Det er en forudsætning for overholdelse af svarfristen, at kommunen modtager de fornødne oplysninger til at kunne træffe en afgørelse.
Svarfrister har en væsentlig borgeropmærksomhed, hvorfor svarfristerne har været sendt til høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Seniorrådets høringssvar
Seniorrådets høringssvar kan ses i vedhæftede bilag. Administrationen har nedenstående bemærkninger.
I forhold §83 tager Hedensted Kommune i sin svarfrist højde for tværgående og sammensatte visitationsforløb, hvor der indimellem iværksættes afklarende rehabiliteringsforløb forudfor en endelig afgørelse på §83. Disse forløb varer op til 8 uger. Den gennemsnitlige svarfrist på §83 er 8 dage (målt i 4. kvartal i 2020).
Bilområdet har haft et særskilt fokus i løbet af 2020, hvor svarfristen blev reduceret med 8 måneder. Kommunerne fastsætter denne svarfrist forskellig og dækker i Hedensted Kommune over alle aspekter vedrørende handicapbiler, herunder reparationer, særlig indretning og støtte til lån og afgiftsfritagelse.
Handicaprådets høringssvar
Handicaprådet ser positivt på at svarfristtiderne i sagsbehandlingen nedbringes. Det er et skridt i den rigtige retning og Handicaprådet vil fortsat følge arbejdet med det.
Administrationen indstiller, 1. februar 2021, pkt. 6:
at udvalget sender svarfristerne til høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 1. februar 2021, pkt. 6:
Indstilling godkendt.
Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Groth Bjerking deltager ved punktet.
Administrationen indstiller,
at Udvalget godkender svarfristerne med henblik på fremsendelse til Byrådet til endelig godkendelse.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGSvarfrister 2021
- BILAGSeniorrådets høringsvar til Svarfrister i Social Omsorg
- BILAGSvarfrister (2021)
32. Overførsel af uforbrugte bevillinger fra 2020 til 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Overførsel af uforbrugte bevillinger fra 2020 til 2021
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb m.v. fra 2020 til 2021.
Økonomi
Fremgår under Sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Indledning
Overførselsmuligheden mellem regnskabsår er med til at sikre en rettidig omhu i budgetenhedernes økonomiske dispositioner. Styringen af en budgetenhed beror ofte på længeresigtede dispositioner, som ikke nødvendigvis er afstemt med et givet kalenderårs ophør, og overførselsmuligheden imødekommer derfor behovet for at kunne agere i et flerårigt perspektiv.
Overførsler 2020 til 2021
I nedenstående oversigt er anført et sammendrag over overførsler fra 2020 til 2021:
Driftsoverførslerne ligger på et højere niveau sammenlignet med de seneste år. Hovedparten af stigningen kan begrundes i Corona-situationen, som har haft stor indflydelse på forbrugsmulighederne i 2020. På en lang række områder er aktiviteter blevet udskudt eller aflyst, hvorfor mindreforbruget nu ønskes overført til 2021, hvor aktiviteten forventes afholdt.
På anlægsområdet overføres en stor indtægtspost, som svarer til de forventede salgsindtægter af det seneste års mange byggemodningsprojekter. Disse salgsindtægter overstiger de udskudte anlægsudgifter, og som følge heraf overføres der en nettoindtægt på 82,2 mio. kr.
Af vedlagte Bilag 1 fremgår hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte driftsbeløb fra 2020 til 2021. I vedlagte Bilag 2 er der for en række udvalgte driftsposter (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger, og disse er sammenholdt med overførsler fra 2019 til 2020. Endvidere er der i vedlagte Bilag 3 en oversigt over driftsoverførsler fordelt på udvalg og funktionsniveauer.
Tabel med overførselsbeløb i mio. kr. på de enkelte udvalg for 2020 i forhold til 2019 (+ = overskud):
Udvalg | Fra 2020 til 2021 | Fra 2019 til 2020 |
PKØ | +5,7 | +3,3 |
Læring | +32,2 | +17,0 |
Beskæftigelse | +0,8 | +0,7 |
Social Omsorg | +9,8 | +7,9 |
Fritid & Fællesskab | +10,8 | +12,7 |
Teknik | +5,6 | +0,5 |
I alt | +65,0 | +42,2 |
De nuværende overførselsprincipper har været gældende fra og med regnskabsår 2015. En temagruppe nedsat af Byrådet udarbejdede i efteråret 2014 et oplæg til nye retningslinjer, der blev godkendt i Byrådet den 26. november 2014. De nugældende principper er således anvendt ved vurderingen af overførselsanmodningerne til 2021, hvilket indebærer at der er en høj grad af automatik for institutioner og øvrige budgetenheder, hvorimod der på de centrale konti er foretaget en særskilt vurdering af behovet for overførsel af uforbrugte beløb.
De nuværende overførselsprincipper indebærer herudover en stor grad af eftergivelse af merforbrug på myndighedsområderne. Med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet at iværksætte en analyse af udgiftsudviklingen på myndighedsområderne, og i tilknytning til dette arbejde vil der blive kigget på spillereglerne for overførsler på disse områder. Dette 'servicetjek' af spillereglerne vil indgå i den planlagte afrapportering af analysen af myndighedsområdet på udvalgenes maj-møder.
Tabel med beløb i mio. kr. der eftergives på myndighedsområder m.v. i forhold til øvrige overførselsbeløb (+ = overskud; - = underskud)
Udvalg | Regnskabsresultat | Beløb der ikke overføres | Underskud der eftergives | Beløb der overføres til 2021 |
PKØ | +10,9 | +5,2 | 0,0 | +5,7 |
Læring | +43,9 | +17,7 | -6,0 | +32,2 |
Beskæftigelse | -61,4 | -59,1 | -3,1 | +0,8 |
Social Omsorg | +1,8 | +0,9 | -8,9 | +9,8 |
Fritid & Fællesskab | +11,8 | +1,0 | 0,0 | +10,8 |
Teknik | +1,4 | +1,9 | -6,1 | +5,6 |
I alt | +8,3 | -32,4 | -24,1 | +65,0 |
Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af sagen.
Kommunikation
De budgetansvarlige orienteres.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.
Administrationen indstiller,
at overførsel af uforbrugte driftsbevillinger på i alt 64,950 mio. kr. godkendes |
at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlæg på i alt -82,233 mio. kr. godkendes |
at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende Indskud i Landsbyggefond m.v. på i alt 16,910 mio. kr. godkendes
Beslutning
Udvalget anbefaler indstilling godkendt.
Bilag
- BILAGBilag 1 Hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte beløb fra 2020 til 2021
- BILAGBilag 2 Overførsler fra 2020 til 2021 for udvalgte poster
- BILAGBilag 3 Driftsoverførsler fra 2020 til 2021 pr. udvalg
33. Årsregnskab 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Årsregnskab 2020
Beslutningstema
Byrådet skal tage stilling til Årsregnskab 2020 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.
Sagsfremstilling
Resultatet for 2020 fremgår i hovedtal af følgende oversigt:
Mio. kr. | Budget 2020 | Regnskab 2020 | Forskel |
Indtægter, skatter og generelle tilskud | 2.814,9 | 2.883,7 | +68,8 |
Driftsudgifter | -2.696,1 | -2.731,6 | -35,5 |
Renter | 1,3 | -9,3 | -10,6 |
Resultat af ordinær driftsvirksomhed | 120,1 | 142,8 | +22,7 |
Udgifter til anlæg og jordforsyning | -74,1 | -108,8 | -34,7 |
Resultat af det skattefinansierede område | 46,0 | 34,0 | -12,0 |
Resultat af det brugerfinansierede område | -3,6 | -10,3 | -6,8 |
Resultat i alt (før lån og balanceforskydninger m.v.) | 42,5 | 23,6 | -18,9 |
Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 120,1 mio. kr. Det samlede resultat blev et overskud på 142,8 mio. kr.
På grund af Corona-situationen har 2020 været et meget usædvanligt driftsår. På den ene side har der været afledte merudgifter, som følge af Corona-restriktioner og –anbefalinger. På den anden side har det været nødvendigt at udskyde aktiviteter til senere eller helt aflyse aktiviteter. Corona-situationen har således både medført merudgifter og mindreforbrug på driften.
KL har med en aftale med regeringen sikret, at merudgifterne til Corona ikke udhuler kommunernes budgetter til velfærd. I Hedensted Kommune kan det konstateres, at kommunens andel af Corona-kompensationen dækker de Corona-relaterede merudgifter.
Regnskabsresultatet viser et større driftsoverskud end budgetteret, hvilket primært kan henføres til de ændrede eller udskudte forbrugsmuligheder under Corona-situationen. Dette giver sig ligeledes udslag i udvalgenes overførselsanmodninger, der ligger på et højere niveau end sidste år, jfr. anden sag på dagsordenen.
På driften har der udover på beskæftigelsesområdet været merudgifter i forhold til budgettet blandt andet til tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov og til førtidspensioner og boligstøtte. Under Indledning af de Generelle bemærkninger fremgår henholdsvis merudgifter og mindreudgifter på driften mere udførligt.
I 2020 har der været merudgifter på Anlæg og Jordforsyning, hvorfor resultatet af det samlede skattefinansierede område bliver et overskud på 34 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede overskud på 46 mio. kr. Det brugerfinansierede område ender med et underskud i regnskabet på 10,3 mio. kr., hvorfor det samlede resultat i 2020 er et overskud på 23,6 mio. kr., hvilket er 18,9 mio. kr. dårligere end det budgetterede. På anlægsområdet er der altid store forskydninger mellem årene, men hovedforklaringen på merforbruget i 2020 kan overvejende forklares i merudgifter til nye byggemodninger, hvor salgsindtægten først kommer i de efterfølgende år.
Likviditet opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) udgjorde ved udgangen af 2020 163,4 mio. kr. og den disponible likviditet udgør i mio. kr.:
Likviditet efter kassekreditreglen | 163,4 |
Restgæld på likviditetslån | -12,0 |
Gæld til forsyningsområdet | -5,1 |
Opsparede drifts- og anlægsmidler m.v. (større indtægter end udgifter overføres) | +0,4 |
"Disponibel" likviditet | 146,7 |
Byrådet godkendte i efteråret en lånoptagelse på 91 mio. kr. til nye anlægsprojekter, hvilket blev muligt som følge af Corona-aftalen mellem regering og KL. Låneprovenuet indgik i november 2020, og uden denne forøgelse af likviditeten ville den disponible likviditet have udgjort 138,8 mio. kr. ved udgangen af året.
I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2020 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Bilag til årsregnskab 2020" er der yderligere specifikationer af årsresultatet.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Byrådet, således at Byrådet kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Byrådet inden den 15. juni, hvorefter Byrådet inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.
Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Kommunikation
Afgives til revision hos kommunens revisor BDO.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.
Administrationen indstiller,
at årsregnskab 2020 godkendes og afgives til revision.
Beslutning
Udvalget anbefaler indstilling godkendt.
Bilag
34. Ny mødedato til dialogmøde med SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Ny mødedato til dialogmøde med Seniorrådet
Beslutningstema
Ny mødedato til dialogmøde med Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Der er aftalt dialogmøde med Seniorrådet den 12. april, men på grund af corona har Seniorrådet ønsket mødet flyttet til ultimo maj.
Dato for Udvalgets dialogmøde med Handicaprådet er endnu ikke fastlagt, men bliver i forbindelse med udvalgsmødet den 3. maj eller 7. juni.
Administrationen foreslår, at afholde dialogmøde med Seniorrådet den 31. maj 2021 kl. 16.00 - 17.00.
Seniorrådet har fremsendt følgende emner til drøftelse:
- Ledelsen på plejehjemmene
- Drøftelse af brugerundersøgelse
- Budget 2022 – demografisk budgetlægning
I efteråret er der aftalt dialogmøde med Seniorrådet den 6. september 2021.
Administrationen indstiller,
at udvalget beslutter ny dato for dialogmødet med Seniorrådet til den 31. maj 2021 kl. 16.00 - 17.00.
Beslutning
Indstilling godkendt.
35. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
- Sundhedsfaglige standarder
- Orientering om tomgangsleje for plejeboliger og ældreboliger
- Demografi for plejeboliger
Beslutning
Taget til efterretning.
36. Konferencer og invitationerKlik her for at folde ud og læse mere om Konferencer og invitationer
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).
Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer:
- KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2021 den 10. - 11. juni i Aalborg Kongres og Kultur Center
- Sundhedskoordinationsudvalgets konference 9. juni 2021 kl. 13:00 -17:00, Golf Hotel Viborg eller virtuel
Beslutning
Allan Petersen og Birgit Jakobsen deltager ved Sundhedskoordinationsudvalgets møde den 9. juni.
37. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
- Orientering om Covid-19
- Orientering fra Styregruppen om Undersøgelse af Handicapområdet
- Orientering om initiativer i relation til Respekt- og omsorgsfuld pleje
- Initiativer i forhold til rygestop
- Tidsplan for udarbejdelse af Sundhedspolitik
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
39. Digital godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Digital godkendelse af referat
Beslutningstema
Udvalgets digitale godkendelse af referatet.
Beslutning
Digital underskriftsside.