Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 4. november 2019
Mødested: Mødelokale 2 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
99. Temadrøftelse: Strategi for sundhedsfremme og forebyggelseKlik her for at folde ud og læse mere om Temadrøftelse: Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Beslutningstema
Drøftelse af strategi for forebyggelse og sundhedsfremme.
Sagsfremstilling
Udvalget for Social Omsorg havde den 3. juni temadrøftelse om sundhedsfremme og forebyggelse. I den forbindelse bestemte udvalget at genoptage drøftelsen med henblik på at få en strategi for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.
På mødet vil der være oplæg til politisk drøftelse, hvad der skal opnås gennem sundhedsfremme og forebyggelse, hvilke principper strategien skal tage udgangspunkt i, og hvordan indsatserne skal prioriteres.
Leder for Sundhed Christina Bjerking og leder for Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning Pernille Frydensbjerg deltager ved punktet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter oplæg til strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. |
Beslutning
Drøftelse af principper for en kommende strategi for forebygelse.
100. Orientering om kompetenceløft i VoksenhandicapKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om kompetenceløft i Voksenhandicap
Beslutningstema
Orientering om uddannelsesforløb i Voksenhandicap.
Sagsfremstilling
Voksenhandicap er i gang med et stort kompetenceløft for alle fastansatte medarbejdere. I alt 150 på medarbejdere skal i 2019/20 igennem 4 ugers uddannelse i neuropædagogik og neuropsykologi. Der er efterfølgende mulighed for at afslutte med en diplomeksamen.
Formålet er at skabe et højt fagligt niveau og give personalet de bedste forudsætninger for at understøtte, at borgeren kan udfolde sit fulde potentiale.
Uddannelsen skal øge medarbejdernes forståelse for borgerens problematikker og adfærd. Samtidig skabes fundamentet til en fælles faglig sprog og kultur på tværs af enhederne i Voksenhandicap.
Der er 5 hold i gang og de første afslutter inden efterårsferien. Alle er færdige i april 2020.
Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen vil fortælle om status og de planer der er for implementering og fastholdelse af den nye viden.
Administrationen indstiller, 7. oktober 2019, pkt. 92:
at der orienteres om uddannelsesforløb i Voksenhandicap.
Udvalget for Social Omsorg, 7. oktober 2019, pkt. 92:
Udsættes til næste møde.
Administrationen indstiller,
at | der orienteres om uddannelsesforløb i Voksenhandicap. |
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
101. Orientering om strategiplan 2020Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering om strategiplan 2020
Beslutningstema
Orientering om strategiplan 2020 for Social Omsorg.
Sagsfremstilling
I Social Omsorg arbejdes der målrettet efter kerneopgaven, sigtet mod pejlemærkerne og opfyldelse af genopretningsplanen.
Det arbejde operationaliseres gennem en strategiplan, der viser fokuspunkterne for de kommende 6-8 måneder.
Strategiplanen bliver til i et arbejde i hele ledergruppen, drøftet i Område MED og præsenteret på Fællesmøde med alle tillidsvalgte og ledere i Social Omsorg.
Vedhæftet er strategiplan 2020 som præsenteres på mødet.
Leder for Staben Hanne Runge Graversen deltager ved punktet.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
102. Udmøntning af FN`s verdensmålKlik her for at folde ud og læse mere om Udmøntning af FN`s verdensmål
Beslutningstema
Drøftelse af FN`s verdensmål i relation til udvalgets kerneopgaver.
Historik
Klima- & Energirådet har på sit møde den 21. august 2019 drøftet, hvorledes Hedensted Kommune kan udmønte FN´s verdensmål.
Sagsfremstilling
FN`s verdensmål udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Se evt. dette link: https://www.verdensmaalene.dk/fakta/verdensmaalene
Der fokuseres på at fremme fred og sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber. Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne, og at det kræver en integreret indsats at opnå holdbare udviklingsresultater.
Klima- & Energirådet har drøftet verdensmålene med hovedfokus på CO2-udledning, der blandt andet handler om klima, cirkulær økonomi osv. Derfor er der brug for en afklaring af, hvad Klima- & Energirådet skal arbejde med, og hvad der håndteres andre steder, herunder i de enkelte udvalg. Det foreslås, at de enkelte udvalg vælger nogle få delmål ud af 169, som kan understøtte, eller understøttes af kerneopgaverne i det pågældende udvalg. Klima- & Energirådet vil herefter lave en opsamling og udarbejde et samordnet forslag til, hvorledes kommunen kan arbejde med verdensmålene.
På mødet vil der blive præsenteret et udvalg af de 169 delmål, som vil være relevante for Hedensted Kommune, idet det skal være relevant og realistisk at arbejde med. I samarbejde med udvalgssekretæren har kommunens klimakoordinator udvalgt en række delmål, der særligt relaterer sig til de enkelte kerneområder. Forud for udvalgsmødet vil der på dialogmødet blive gennemgået proces og rammer for denne proces/øvelse. Efterfølgende vil der på udvalgsmødet blive arbejdet med de konkrete mål. Samlet set vil det tage ca. 20 minutter på mødet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget udvælger hvilke delmål, der skal arbejdes videre med for at forfølge FN`s verdensmål. |
Beslutning
Udvalget valgte delmålene: 3.4, 3.5, 5.4 og 17.6.
103. Orientering om medarbejderundersøgelse i Social Omsorg 2019Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering om medarbejderundersøgelse i Social Omsorg 2019
Beslutningstema
Orientering om resultaterne i og arbejdet med medarbejderundersøgelsen 2019 i Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har ved alle medarbejdere gennemført medarbejderundersøgelse 2019.
Medarbejderundersøgelsen er bygget om med 6 indikatorer på mål for en samlet vurdering af medarbejdertilfredshed / -trivsel, og 6 indikatorer på midler til at nå medarbejdertilfredshed / -trivsel.
Under hver indikator er der en række spørgsmål. Indikator på midler er:
- Løsning af kerneopgaven
- Vores organisation
- Vores ledere
- Vores udvikling
- Vores arbejdssituation
- Psykisk arbejdsmiljø
Svarprocenten for Social Omsorg er 87%. Hvilket er en høj svarprocent, som gør at medarbejderundersøgelsen udtrykker et validt billede, der udgør et godt arbejdsgrundlag for det videre arbejde.
På mødet præsenteres hovedresultaterne for Social Omsorg, og hvordan der arbejdes med medarbejderundersøgelsen.
Leder af Staben Hanne Runge Graversen deltager ved punktet.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
104. Tilbagemelding på arbejdet med politiske fokuspunkter fra år 2018Klik her for at folde ud og læse mere om Tilbagemelding på arbejdet med politiske fokuspunkter fra år 2018
Beslutningstema
Drøftelse af arbejdet med de politiske fokuspunkter.
Historik
Byrådet fastlagde i juni 2018 Strategi 2022.
Sagsfremstilling
Byrådet fastlagde i juni 2018 Strategi 2022 med de tre pejlemærker:
- Kerneopgaver
- Øget vækst
- Økonomi som mulighed.
Samtidig blev det også aftalt, at der skal arbejdes med en Fokusliste som en del af den politiske arbejdsform. Fokuslisten indeholder Byrådets liste over handlinger eller områder, der i den kommende tid skal have et særligt fokus. Samtidig formuleres hvilke konkrete effekter, der ønskes.
Fokuslisten er således med til at sikre sammenhæng og synergi imellem de forskellige indsatser såvel politiske som organisatoriske. Hvert emne på fokuslisten er rettet mod et eller flere af pejlemærkerne i Strategi 2022. Emner på Fokuslisten er formuleret af Byrådet med udgangspunkt i forslag fra de respektive udvalg. Der lægges vægt på, at emnerne retter sig mod pejlemærkerne i strategien.
Overordnet er der fastsat nogle centrale vækstmål i Fokuslisten. Disse retter sig mod pejlemærket Øget Vækst i strategien, og giver retning for indsatsen i hele kommune. De fælles vækstmål er:
Borgere | Virksomheder | ||
Unge fraflyttere og unge tilflyttere | Børnefamilier | Iværksættere | Produktionsvirksomheder |
Antallet af 18 til 36-årige tilflyttere skal være 10% højere end antallet af fraflyttere i 2022.
(2017: 8% højere) | I 2022 skal andelen af børnefamilier udgøre 55% af den samlede befolkning i Hedensted Kommune.
(2018: 53%) | Fra 2022 skal antallet af iværksættere, som 3 år efter opstart stadig er aktive, være 2% bedre end gennemsnittet i Business Region Aarhus. | Vi skal hvert år være i top-tre i DI’s måling af danske kommuners erhvervsvenlighed. |
Væksten i antallet af borgere i Hedensted Kommune skal fra 2022 og fremover være højere end gennemsnittet i sammenlignelige kommuner. |
|
Udover disse mål er der på Fokuslisten beskrevet 22 indsatser, som dels relaterer sig til pejlemærkerne i Strategi 2022 og dels er målrettet en indsats indenfor et udvalgs område.
Udover den løbende drøftelse i udvalgene er det hensigten, at der med passende mellemrum – mindst en gang årligt – ske en fælles drøftelse i Byrådet af Fokuslisten.
Udvalget drøfter arbejdet med fokuspunkterne på udvalgets område med henblik på bemærkninger til Byrådets behandling.
Bilag: Fokusliste Social Omsorg.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter og kommer med bemærkninger til arbejdet med de politiske fokuspunkter på udvalgets område. |
Beslutning
Udvalget indstiller opsamling på fokuspunkterne til Byrådet uden yderligere bemærkninger.
Bilag
105. Orientering om genopretningsplan 2020 for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om genopretningsplan 2020 for Social Omsorg
Beslutningstema
Orientering om genopretningsplan 2020 for Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Social Omsorg har siden år 2017 arbejdet efter en genopretningsplan.
Senest politiske behandling af genopretningsplanen var maj 2019, hvor forventningen til årsresultat var et merforbrug i forhold til budgettet på 11 mio. kr. og 2 mio. kr. i år 2020.
I august 2019 blev foretaget en administrativ opfølgning på genopretningsplanen, der viste et forventet merforbrug på 6,5 – 7 mio. kr. i år 2019 og forventet opnåelse af balance mellem budget og udgifter i år 2020.
Seneste månedsopfølgning viser et forventet merforbrug på ca. 8 mio. kr. i år 2019, og opnåelse af balance mellem budget og udgifter i år 2020.
På mødet præsenteres initiativer i genopretningsplanen for overholdelse af genopretningsplanen i år 2020 og 2021.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Claus Thaisen
106. Budget 2019 - månedsopfølgning september måned Klik her for at folde ud og læse mere om Budget 2019 - månedsopfølgning september måned
Beslutningstema
Budget 2019 - månedsopfølgning september måned - Hvordan forventes regnskab 2019 at holde i forhold til budgettet?
Beslutning
Ingen bemærkninger.
Fraværende: Claus Thaisen
Bilag
107. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutning
Ingenting.
Fraværende: Claus Thaisen
108. Konferencer og invitationerKlik her for at folde ud og læse mere om Konferencer og invitationer
Beslutningstema
- KL's Sundhedskonference 2020: Kvalitet i det nære sundhedsvæsen ? Vi starter indefra? Den 21. januar 2020, Hotel Comwell Kolding
- KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum, Ålborg - 14.-15. maj 2020
- KL's Ældrekonference, Kolding - 29. september 2020
- KL's Handicap- og Psykiatrikonference, Aarhus - 18. november 2020
- KL' s Sundhedskonference 2021, Kolding - 19. januar 2021
Beslutning
Genoptages på næste dagsorden.
Fraværende: Claus Thaisen
Bilag
109. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutning
Ingenting.
Fraværende: Claus Thaisen
110. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingenting.
Fraværende: Claus Thaisen