Udvalget for Læring - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Udvalget præsenteres for 3 scenarier for graviditetsbesøg herunder fremtidigt ønske om muligheden for hjemmebesøg af sundhedsplejerske til alle familier før barnet er født. Udvalget skal forholde sig til justering af nuværende indsats.

Økonomi

De 3 scenarier stiller sig økonomisk forskelligt, idet de to første kræver tilførsel af midler, hvorimod det sidste kan afholdes indenfor nuværende budget.

Første scenarie tager afsæt i graviditetsbesøg til alle (ca. 450 fødsler), og vil økonomisk kræve en tilførsel af ca. 200.000kr. årligt.

I andet scenarie halveres den økonomiske tilførsel til 100.000kr. årligt; dette giver mulighed for graviditetsbesøg til alle førstegangsfødende (ca. 225 fødsler).

Tredje scenarie kan afholdes indenfor nuværende budget, idet der her foretages en justering af nuværende indsats. Justeringen indebærer, at der fremtidigt vil være graviditetsbesøg til førstegangsfødende (ca. 225 fødsler), og 1 1/2 års besøg til førstegangsfødende, dette er for nuværende et tilbud til alle familier.

Sagsfremstilling

”Tiden i livmoderen og de første leveår er afgørende for børns fysiske-, sociale- og følelsesmæssige udvikling og danner fundament for den udvikling og læring, der skal foregå senere i livet. Forældres følelsesmæssige tilstand, omsorg, støtte og opmærksomhed udgør særligt betydningsfulde faktorer i barnets første tid, hvorfor forældres reaktion efter fødslen kan have stor indflydelse på barnets trivsel og udvikling. Det er en stor omvæltning at få et barn, og en nyere forskningsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mellem 6-14 pct. af alle forældre oplever en psykisk reaktion på at blive forældre. En sådan reaktion kan udvikle sig til milde psykiske vanskeligheder og udfordringer med en lav grad af behandlingsbehov, men det kan også være af mere alvorlig og omfattende karakter, der kan blive afsæt for en egentlig psykisk lidelse, med konsekvenser for både forælder, samlever, barnet og eventuelle søskende. Samtidig viser forskningen, at forældres fødselsdepressioner tidligt i barnets liv har konsekvenser for børnene langt ind i livet, hvorfor fødselsdepressioner potentielt kan øge risikoen for mistrivsel i barnets første år og ind i indskolingen, herunder bl.a. tilknytningsudfordringer, søvnproblemer, motoriske og kognitive udfordringer og vanskeligheder.”
(Kilde : Rambøll - Kortlægning af eksisterende indsatser vedr. tidlig opsporing og behandling af fødselsdepressioner 2021)

Graviditeten og de første år af et lille barns liv har med andre ord stor betydning for barnets sundhed, trivsel og muligheder for at klare sig godt i barnelivet, skolen og i voksenlivet.

Det er vigtigt, at fagprofessionelle understøtter den gravide og partneren med at løfte opgaven, og derved forebygge ulighed i sundhed, trivsel, læring og udvikling. Det betaler sig – både menneskeligt og økonomisk.

Sundhedsplejersken er en af de første fagpersoner, der møder barnet og dets familie. Sundhedsplejen tilbyder, som eneste fagperson, besøg i hjemmet og sundhedsplejen har dermed en enestående mulighed for at komme tæt på den gravide og partneren og understøtte og bidrage til en tidlig og forebyggende indsats.

Sundhedsplejersken ser tæt mod 100 % af alle nul-årige børn og kan opfange tidlige signaler på en forsinket udvikling samt vejlede kommende og nybagte forældre i, hvordan de kan arbejde med barnets udvikling og familiens trivsel.

”Sundhedsplejen udgør i dag den første instans i form af frontmedarbejdere, der har mulighed for at iværksætte en tidlig indsats i udsatte familier, og det er derfor en god idé at fokusere på denne faggruppes mulighed for at gøre mere”.

”For det første kan der med fordel gennemføres en mere systematisk og generel tidlig indsats i danske kommuner. Lige nu (2017) forholder det sig sådan, at kun cirka 38 procent af de danske kommuner tilbyder graviditetsbesøg af sundhedsplejersker til alle førstegangsfødende, mens 24 procent også tilbyder det til flergangsfødende (Sundhedsstyrelsen 2017).

”Sådanne besøg kunne med fordel gøres obligatoriske – universelle – i alle kommuner og for begge grupper. Begrundelsen herfor er, at familier som med første barn var velfungerende, ikke behøver at være det med barn nummer to eller tre.”

(fra Rapporten: Anbefalinger til forbedring af den tidlige indsats af Ditte Winther-Lindqvist og Claus Holm)

I 2023 er der dobbelt så mange kommuner, der har fulgt anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens rapporter om at tilbyde graviditetsbesøg af sundhedsplejen til alle kommende forældre eller som minimum til førstegangsforældre. (på baggrund af store projekter der har været afprøvet i 2017-2022)

Formål med graviditetsbesøg:

• At støtte og styrke den gravide og partneren i at mestre de udfordringer de møder i deres livssituation som familie ved sundhedsfremmende indsatser, så barnet får de bedste muligheder for en sund opvækst.
• At tidlig opsporing og forebyggende indsatser for barnet og familien reducerer et senere behov for støtte og langt mere indgribende indsatser (menneskeligt og økonomisk).
• At den gravide og partneren udvikler et trygt samarbejde med sundhedsplejersken og skaber et tillidsforhold, som har stor betydning for, om familien efter fødslen vil søge hjælp og støtte, hvis familien og barnet mistrives.
• At give den gravide og partneren mulighed for at drøfte barnets sundhed og forældreskab inden barnet er født. Drøfte relevante udfordringer og redskaber til at lykkes med de udfordringer, der opstår, når barnet er født og som udfordrer alle forældre. Eksempelvis amning, søvn, gråd og uro.
• At drøfte tilknytning og tilknytningens betydning for barnets chancer i livet.
• At opspore udfordringer i familien og hos barnet som kalder på en anden indsats og evt. anden faglig ekspertise.
• At screene for fødselsreaktion allerede før barnet er født. Der er evidens for, at fødselsdepressioner kan opfanges og forebygges før fødslen.

Forvaltningen indstiller,

at udvalget drøfter de opstillede scenarier.

at udvalget godkender justering af nuværende indsats.

Beslutningstema

Godkendelse af den kriminalpræventive strategi med særligt fokus på godkendelse af vedlagte beredskaber vedrørende:

• Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
• Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Historik

I 2018 blev der indgået en aftale om reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet. – ”Alle handlinger har konsekvens”. Som led i aftalen blev det besluttet at styrke rammen for det kriminalpræventive arbejde i kommunerne med henblik på at sikre en mere systematisk og ensartet tværgående indsats i kommunerne.

Afledt af aftalen blev kommunerne anbefalet at udarbejde en lokalforankret kriminalpræventiv strategi, som nedfældes skriftligt med beskrivelse af fire fokusområder:

1. Formål

2. Målgruppe

3. Organisering

4. Lokal tilrettelæggelse

I Hedensted kommune har vi tidligere beskrevet vores kriminalpræventive arbejde i planen for: Sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet i Hedensted kommune 2016-18. I denne blev Hedensted kommunes forebyggelsestænkning beskrevet via de tre niveauer:

• Generel forebyggelse (Særligt trivsels- og sundhedsfremmende tiltag)
• Foregribende (Særligt opsporing og tidlig indsats på både gruppe og individ niveau)
• Indgribende (særligt i form af individindsatser og beredskaber)

Såvel som via fire pejlemærker for det kriminalpræventive arbejde, der peger på, at dette skal være:

Tidlig – aldersmæssigt samt indsatsmæssigt

Helhedsorienteret – inddragelse af relevant netværk og omgivelser

Tværsektoriel – samarbejde på tværs af myndigheder og aktører

Sammenhængende – fælles indsats mellem involverede aktører

1. januar 2024 trådte Barnets lov i kraft, hvori det fremgår, at Kommunalbestyrelsen jf. §15 stk.3 skal udarbejde beredskaber til forebyggelse, opsoring og håndtering af negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter og ekstremisme blandt børn, unge og deres familier. Beredskaberne skal udformes skriftligt, vedtages af Kommunalbestyrelsen og er gældende fra 1.april 2024. Kommunalbestyrelsen skal revidere beredskaberne løbende efter behov, dog som minimum hvert fjerde år.

Den kriminalpræventive strategi er en revidering af Hedensted Kommunes sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet med et særligt fokus på beskrivelse og kobling af de to lovpligtige beredskaber jf. Barnets lov §15 stk.3. i kontekst og ramme af det samlede kriminalpræventive arbejde i Hedensted kommune.

Sagsfremstilling

Med denne strategi ønskes det dels at beskrive organiseringen og sammenhængskraften i den samlede kriminalpræventive indsats i Hedensted kommune, og dels at beskrive og tydeliggøre de to beredskaber:

·         Forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol

·         Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme

Alle børn og unge i Hedensted Kommune skal opleve et godt liv præget af trivsel samt adgang til og deltagelse i meningsfulde fællesskaber i både hjemmet, uddannelse, fritid og job for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig til livsduelige og fremtidsparate unge. Derfor er de to beredskaber vigtige greb til at støtte og hjælpe børn, unge, voksne og borgere, som måtte opleve negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter, radikalisering og ekstremisme på nært hold.

Med den kriminalpræventive strategi er der sat en styrket organisering og tydelig ramme omkring det kriminalpræventive arbejde i Hedensted kommune, hvori vigtige beredskaber bliver en del af en større og samlet forebyggelsesindsats.

Kommunikation

Ved godkendelse af både den kriminalpræventive strategi samt vedlagte beredskaber vil der sættes gang i udmøntning og formidling af disse, bl.a. skal beredskaberne være tilgængelige via Hedensted kommunes hjemmeside.

Forvaltningen indstiller,

• at den kriminalpræventive strategi godkendes
• at beredskab for forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter godkendes
• at beredskab for forebyggelse af radikalisering og ekstremisme godkendes

Bilag

• BILAGKriminalpræventiv strategi 2024
• BILAGBeredskab - Negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter
• BILAGBeredskab - Radikalisering og ekstremisme

Beslutningstema

At udvalget for Læring orienteres om beredskab og retningslinjer for ansatte, der arbejder med børn og unge i Hedensted Kommune.

Historik

Alle kommuner skal have udarbejdet et skriftligt dokumenteret beredskab (Handlevejledning) til forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af sager om overgreb mod børn og unge jf. Barnets Lov § 15.

Handlevejledningen er senest godkendt i udvalget for Læring april 2022 og revideret januar 2024 under hensyn til nye gældende paragraffer.

Sagsfremstilling

Der gøres kort status på arbejdet med beredskabsplanen i Læring.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGMistanke om overgreb på Børn revideret jan 2024

Beslutningstema

Status på stordagplejen i Hedensted kommune.

Historik

I Hedensted kommune har vi en lang tradition og historik omkring stordagpleje.

Udvalget for Læring er senest orienteret om den samlede dagpleje i 2022.

Sagsfremstilling

Organisering

Pt. er der 8 stordagplejere i Hedensted Kommune. D. 1.4.24 er der 6 og et gæstehus. Der går mellem 7 og 10 børn i en stordagpleje, og der er tilknyttet 3 medarbejdere. Der er ca. 70 børn og 25 medarbejdere i stordagplejen i dag.

D. 1.4.24 konverteres én stordagpleje til vuggestue og lægges under Stjerneskuddet, og én lukkes da bygningen overgår til Ungdomsgården.

Der er tilknyttet en TR og en AMR til Stordagplejen, som ud over deres organisatoriske arbejde også fungerer som vikar i husene.

Der er ligeledes tilknyttet dagplejepædagoger til hvert hus. Pædagogens opgave er at føre pædagogisk tilsyn, pædagogbesøg/sparring, være med i middagsmøder og deltage i kontaktmøder.

Økonomi:

Den samlede økonomi for stordagpleje svinger i forhold til lejede bygninger, hæk og græsklipning, snerydning, vinduespudsning mv. De store matrikler har denne service/betaling, som dagplejen finder i eget budget.

For 2023 er det samlede regnskab:

Der forventes en overskridelse af det oprindelige budget bl.a på grund af fratrædelser.

Åbningstid:

Åbningstiden varierer ift. børnenes behov, men inden for tidsrummet 6.00 – 17.00.

Åbningstiden er på 48 timer/u både i stordagplejen og hos almindelig dagplejer. Pr. 1. januar er åbningstiden ændret i stordagplejen fra 52-53 timer/u til 48 timer/u.

Tilsyn:

Det samlede tilsyn er udført i 2022, og er en del af det store pædagogiske tilsyn, hvor konsulent, chef, leder og bestyrelsesformand deltager.

Som led i tilsynet er der foretaget KIDS observationer i alle stordagplejer. Tilsynet viste, at kvaliteten er god på de 3 områder: relationer, leg og aktiviteter og fysiske rammer (ude og inde).

Stederne er generelt udfordret på vikardækning ved sygdom og ferie/afspadsering.

I maj 2023 havde stordagplejen Fuglereden i Tørring samt Kernehuset i Tørring besøg af arbejdstilsynet, hvor begge enheder fik grøn smiley.

Forældretilfredshed:

Der er generelt god søgning til stordagplejen i de fleste områder i Hedensted.

Den seneste forældreundersøgelse viser stor tilfreds med stordagplejen.

Udfordringer:

Medarbejdere giver udtryk for:

I 2022 blev der afholdt styregruppemøde med TR, medarbejderrepræsentant omkring arbejdsmiljøet i Husene, hvor de blev lovet, at der blev taget fat omkring vikardækning. Dog blev møderne udsat, da vi skulle afvente Ankestyrelsens afgørelse. Det slider at vente.

Der opleves pres på arbejdsmiljøet. Særligt højt pres opleves omkring manglende overensstemmelse mellem krav og ressourcer, som er det område, der scorer lavest.

Der opleves et generelt pres på, og i, stordagplejen i forhold til at få enderne til at nå sammen både økonomisk og i hverdagen (åbne - og lukketider). Stordagplejen er udfordret i forhold til at kunne dække sig selv ind med de vikarmidler, der er prioriteret pt.

Der opleves udfordringer i at nå omkring alle børn og tilgodese dem på en god måde i en travl hverdag.

Der tilkendegives oplevelse af manglende investering i stordagplejen – herunder slidte barnevogne, legetøj mv.

Der opleves generelt god støtte og vejledning fra dagplejepædagogerne. Den seneste tid har dette dog været udfordret.

Medarbejderne tilkendegiver på et fælles aftenmøde i slut januar 2024, at de er udfordrede på deres arbejdsmiljø og mangler at blive inddraget i forhold til forandringer. Medarbejderne er overgået til en ny årsnormsmodel, som blev indført med virkning fra januar 2024, og som afføder stor usikkerhed.

Medarbejderne peger på, at mulighed for at lukke Stordagplejen to uger i sommerferien kunne afhjælpe udfordringer med at få enderne til at nå sammen.

Hvilke initiativer er der taget?

Ledelsen anerkender, at der i slutningen af 2023 blev handlet hurtigt omkring fx årsnormsmodellen, men at den netop skulle være et redskab til at få styr på arbejdstid på en måde, så der både var klarhed over arbejdstid og fritid.

På baggrund af det fælles aftenmøde d.22.1.24 aftales det:

At der skal laves et samlet overblik over arbejds- og ferieperioder for børn og voksne, at der skal laves en vejledning til den nye årsnormsmodel, og at der vil blive samlet op på erfaringer med den nye model i efteråret 2024.

Der er aftalt møde med lokal TR, FOA, leder af dagplejen og chef for dagtilbud. Forventningen er, at der bliver tale om en række af møder, hvor vi i samarbejde skal omkring de udfordringer, der opleves i og med stordagplejen.

Der skal arbejdes med resultatet af medarbejderundersøgelsen, herunder pres på arbejdsmiljøet, på aftenmøder i foråret 2024.

Der laves en plan for udrulning af investeringer i bla. høje stole og el- barnevogne.

Der tages initiativ til ansættelse af nye Dagplejepædagoger i marts måned med tiltrædelse hurtigst muligt.

Der tages generelt initiativ til øget samarbejde med TR og AMR.

Forvaltningen indstiller,

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

At Udvalget for Læring godkender den justerede ramme for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet.

Historik

Hedensted kommune er ifølge Dagtilbudslovens § 5 forpligtet til at føre tilsyn med alle daginstitutioner (kommunale og private) samt dagplejen. Regeringen vedtog i december 2021 en ændring af dagtilbudsloven. Heri er formuleret en række minimumskrav til det pædagogiske tilsyn, der trådte i kraft 1.januar 2022. (bilag 2 ’Pædagogisk tilsyn’).

Derfor blev der i 2022 udarbejdet en ramme for pædagogisk tilsyn, der blev godkendt i  Udvalget for Læring d. 04.04.2022.

Sagsfremstilling

I rammen for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet i Hedensted Kommune er der behov for at ændre og tilføje tekst på baggrund af de sidste to års praksiserfaring. Hensigten med ændringerne i rammen for det pædagogiske tilsyn er at gøre den mere præcis og korrekt i sine beskrivelser i forhold til den ønskede praksis omkring det pædagogiske tilsyn i 2024 og fremadrettet. I bilag 1 'Justeringer i rammen for tilsyn, Hedensted Kommune 2024', beskrives forslag til justeringer og begrundelse herfor. Udvalget for Læring har beslutningskompetence i forhold til godkendelse af rammen for pædagogisk tilsyn i dagtilbud, og dermed også i forhold til de justeringer, vi lægger op til.

Forvaltningen indstiller,

at Udvalget for Læring godkender justeret ramme for pædagogisk tilsyn på dagtilbudsområdet.

Bilag

• BILAGÆndringer i rammerne for tilsyn i Hedensted Kommune 2024
• BILAGPædagogisk tilsyn_Hedensted kommune_februar 2024

Beslutningstema

Udvalget for Læring orienteres om, hvordan de afsatte midler kan disponeres mest hensigtsmæssigt.

Historik

Med vedtagelsen af budget 2024 blev der i investeringsoversigten for 2024 afsat 7,0 mio. kr. til dagpleje/vuggestuekapacitet.

Sagsfremstilling

Der har over de senere år været fokus på både kapacitetsstyring og specifikke kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i Hedenstedområdet og en række andre distrikter.

Som forarbejde til budget 2024 fremkom forvaltningen med input til investeringsoversigten. Heri indgik både behovet for oprettelse af ekstra vuggestuekapacitet ved nogle institutioner og etablering af ny vuggestue ved institutioner uden.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde d. 29. november 2023 at bevilge 3,0 mio. kr til etablering af vuggestue til Eventyrhaven i Lindved. Dermed er der nu følgende distrikter, der ikke har tilbud om vuggestue: Stenderup, Uldum, Ølholm, Ølsted og Aale-Hjortsvang.

Kapacitetsbehovet gør, at der på den korte bane nogle steder er behov for ekstra vuggestuekapacitet (fx. Hornsyld) og andre steder er institutioner udfordret vedr. krybberum og lign.

På mødet orienteres om aktuel status på kapacitetsudfordringer og overvejelser om hensigtsmæssig disponering af den afsatte ramme.

Forvaltningen indstiller,

at orientering tages til efterretning.

at der på møde i april fremlægges bevillingssag på de projekter, der igangsættes i 2024.

Beslutningstema

• Chromebooks
• Fællesmøde med Beskæftigelse - ønsker og behov

Beslutningstema

Digital underskriftsside. Udvalgets medlemmer skriver under her.