Udvalget for Beskæftigelse dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Sagsfremstilling

Orientering - fra månedsmøderne maj 2014 - opsamling - hvordan forventes regnskab 2014 at holde i forhold til budgettet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGmånedsopfølgning maj 2014 til pol.pdf

Beslutningstema

Drøftelse af udvalgets budgetforslag.

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Sagsfremstilling

Byrådet har besluttet, at der fra og med 2015 skal være et råderum på 100 mio. kr., som fordeles med 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til kasseopbygning.

For at opnå dette råderum skal udgifterne reduceres. Udgiftsreduktionen i 2015 anslås p.t. til godt 45 mio. kr. for hele kommunen, men kan blive korrigeret såfremt kommunens ansøgning til puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner (§16-puljen) helt eller delvis imødekommes.

Resultatet af denne ansøgning samt udfaldet af byrådets budgetseminar den 27/8 2014 vil foreligge til udvalgets møde, hvorved udvalgets bidrag til råderumsskabelsen kan opgøres.

Byrådet har ikke ønsket, at udgiftsreduktionen skal findes gennem traditionelle spareøvelser, som meget ofte har karakter af ”simpel” servicereduktion, og som i alt for høj grad fokuserer på det, der fremover må undværes.

I stedet skal der være fokus på alt det, vi kan gøre for de budgetmidler, der er til rådighed, og som skal anvendes på en sådan måde, at kommunens kerneopgaver løses til bedste for borgere og brugere – og meget gerne ved hjælp af samskabelse.

Samtidig med at byrådet fokuserer på de midler, der er til rådighed, skal det også anerkendes, at transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, at der vil være nogle konkrete aktiviteter og opgaver, vi ophører med at udføre.

Med bæredygtig velfærd menes, at vi vil være i stand til at tilbyde den ønskværdige bevægelse for borgeren uafhængig af ændringer i de økonomiske, personalemæssige og indholdsmæssige krav.

Udfordringen på det korte sigt er, at råderummet skal skabes fra 2015, men omlægningen til en ny og bæredygtig velfærdsproduktion på de fleste områder må ske i en koordineret og involverende proces, hvor både medarbejdere og brugere/borgere får en aktiv rolle …og som ikke kan gennemføres på 2 måneder, hvis der skal være et bæredygtigt resultat.

For at sikre, at vi lykkes med at skabe råderummet i 2015, må råderumsskabelsen derfor køre i 2 parallelle spor!! 

Spor 1 (”Grundforløbet”):

På grundlag af input fra forårets initiativer (fyraftensmøder, ledermøder, kernegrupper mm), FLIS-drøftelsen i august samt udvalgets egne idéer udpeger de respektive udvalg de aktiviteter, hvor udførelsen skal revideres og tilrettelægges på nye måder.

Udvalget skal inden det afleverer sit budgetforslag sikre sig, at det skønnede potentiale ved den ændrede udførelse af aktiviteterne indfrier en overholdelse af budgetrammen.

Udvalget får i løbet af efteråret 2014 en tilbagemelding på, hvornår gevinsten reelt skønnes at forfalde i budgetperioden 2015-2018, og såfremt der er en manko mellem summen af gevinster og udvalgets budgetramme i 2015, skal det håndteres i Spor 2.

Udvalget får i 2015 løbende information om status på omlægningen af aktiviteter og bruger disse informationer til at justere initiativerne i Spor 2

Spor 2 (”Den traditionelle vej”)

Administrationen danner sig på de respektive udvalgsområder et overblik over initiativer, der med kort varsel kan bringes i spil og resultere i sparede udgifter. Eksempler på initiativer kunne være:

• udskyde anskaffelser fra 2015 til 2016

• undlade at disponere uforbrugte beløb i 2014, men reservere dem til eventuel buffer i 2015

• ophør af specifikke aktiviteter i 2015

• servicejusteringer i 2015

• m.fl.

Når der i efteråret 2014 er skabt en indledende klarhed over, i hvilket omfang de besluttede aktivitetsændringer (den langsigtede bæredygtige velfærdsløsning) medvirker til en overholdelse af udvalgets budgetramme i 2015, skal udvalget ved en eventuel manko tage beslutning om anvendelse af de mere traditionelle initiativer i Spor 2.

I takt med at der i løbet af 2015 skabes stadig større vished for effekten af den ændrede udførelse af aktiviteterne, justeres anvendelsen af de traditionelle elementer. Enten udstrækkes implementeringen af den bæredygtige velfærd, hvorved flere af de traditionelle elementer fra planen skal bringes i spil. Eller også går det hurtigere end forventet, og dele af Spor 2-planen kan bringes til ophør.

Byrådet får i november 2014 og maj 2015 forelagt en oversigt over, hvordan de enkelte udvalgs medvirken til råderumsskabelsen i 2015 er fordelt på henholdsvis effekt af bæredygtig velfærd og bidrag fra udvalgets reserveplan.

Transformationen mod bæredygtig velfærd indebærer, jfr. ovenfor, at der ved vedtagelsen af budgettet ikke er opnået fuld klarhed over den konkrete udmøntning af alle udvalgets aktiviteter. Udvalgets budgetforslag vil derfor ved budgetvedtagelsen indeholde en negativ pulje, der modsvarer udvalgets bidrag til råderummet. Denne negative pulje vil blive reduceret i takt med at udvalget træffer konkrete beslutninger i henhold til spor 1 og spor 2.

Der kan opstilles følgende tidsplan for den resterende del af budgetfasen:

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Efter forårets proces med kernegrupperne, skal arbejdet med kerneopgaverne indarbejdes i den eksisterende, tilpassede, struktur. I det vedhæftede notat beskrives det, hvordan dette arbejde forventes struktureret.

Historik

Arbejdet med kerneopgaverne skal nu indarbejdes i praksis hos medarbejderne, ligesom der skal igangsættes en række projekter med afsæt i kernegruppernes outputkatalog, som blev præsenteret i slutningen af maj (se også vedhæftede).

På byrådets seminar i juni måned var der en klar tilkendegivelse af, at man ønskede at arbejde videre med implementeringen af projekterne i en form for kernegrupper.

Sagsfremstilling

Det skal besluttes, hvordan man ønsker at arbejde med kerneopgaverne fremad i nye kernegrupper.

Der er forskel på struktur og opgaver indenfor de fire kerneområder (Fritid og Fællesskab, Læring, Social Omsorg og Beskæftigelse), og derfor er oplægget en ramme, som efterfølgende præciseres og udfyldes af den administrative og politiske ledelse inden for det respektive område.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGDet fremadrettede arbejde med kerneopgaverne
• BILAGOutputkatalog fra kernegruppernes arbejde

Beslutningstema

Reform af beskæftigelsesindsatsen

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti

og Det Konservative Folkeparti er enige om at gennemføre en reform af beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere.

Beskæftigelsesindsatsen skal til enhver tid understøtte, at Danmark har et velfungerende

og fleksibelt arbejdsmarked med lav strukturel arbejdsløshed og høj beskæftigelse.

For både den enkelte og for samfundet er der store omkostninger forbundet

med arbejdsløshed. Det er derfor centralt, at tiden som ledig ikke bliver langvarig,

og at den bruges på at ruste den enkelte til varig beskæftigelse.

Aftalepartierne er enige om, at ressourcerne skal bruges på en bedre og mere effektiv

måde, så flere ledige kommer hurtigst muligt i varigt job. Samtidig skal reformen

sikre, at beskæftigelsessystemet har fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft

og reel jobformidling, og at kommunerne og a-kasserne får flere frihedsgrader

til at tilrettelægge en individuelt tilpasset indsats for ledige.

Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret.

Det vil sige, at jobcentrene fastholder myndighedsansvaret for den aktive indsats,

og a-kasserne fortsat afholder den indledende CV samtale samt løbende rådighedsvurdering.

Reformen har som mål, at:

· Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt.

· Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats.

· Ledige kan få et reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det.

· Uddannelsesindsatsen målrettes ledige med størst behov og virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.

· Virksomhedsservice og jobformidling bliver en kerneopgave i jobcentrene, så

virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

· Regler og bureaukrati fjernes, så kommunerne får større handlefrihed, og der sættes fokus på resultater i stedet for processer.

Se mere i bilaget.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAftale om en reform af beskÃftigelsesindsatsen-august 2014 pdf

Beslutningstema

Der orienteres om status for aktuelle igangværende udviklingsprojekter.

Økonomi

Der er eksternt finansierede udviklingsprojekter i Jobcentret for 6.900.000 kr. i 2014.

Historik

Der orienteres løbende om status for udviklingsprojekterne.

Sagsfremstilling

Vedhæftede projektoverblik gennemgås på mødet.

Nedenfor er udviklingsprojekterne grafisk illustreret. Generelt bidrager samtlige udviklingsprojekter til såvel beskæftigelsesreformernes implementering, som til realisering af samarbejdet i den ny kerneopgave organisering.

Der er en ens retning for alle projekterne, blandt andet i form af nedenstående:

• Borgers eget perspektiv, indflydelse og ejerskab til løsningerne er udgangspunktet.

• Aktiv social inkluderende indsats er grundlæggende.

• Helhedstænkningen via blandt andet en samlende helhedsplan, som rummer planer fra de forskellige lovgivninger /afdelinger.

• Netværksmøder/samarbejdsmøder mellem borger, borgers ressourcepersoner/familie, koordinerende sagsbehandler samt involverede medarbejdere fra andre kommunale afdelinger er grundlæggende ved etablering og iværksættelse af helhedsplan.

• Den kommunale medarbejders rolle er at være den, som støtter den enkelte til at finde egne ressourcer, være medbyggende for borgerens individuelle løsninger, hvor civilsamfundet også er bidragende.

• Den enkelte borger har så få kontaktpersoner som muligt, hvorfor kommunale medarbejdere i et vist omfang bliver hinandens konsulenter i de enkelte sager.

• Ud over udvikling af nye og virkningsfyldte arbejdsmetoder, er målet for projekterne størst mulig grad af selvforvaltning og selvforsørgelse.

Administrationen indstiller, 18. august 2014, pkt. 30:

at orienteringen tages til efterretning.

Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR, 18. august 2014, pkt. 30:

Indstillingen godkendt.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGProjektoverblik august 2014.pdf

Beslutningstema

Punkter og beslutninger fra møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd den 18. august 2014

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Punkt 25: Oversigt over virksomhedsrettede tilbud samt effekter af virksomhedsrettede tilbud

Nedenfor gives først et overblik over de virksomhedsrettede aktiviteter, dernæst et overblik over effekterne af de virksomhedsrettede tilbud.

Virksomhedsrettede tilbud

Generelt skal det bemærkes, at oversigten over de virksomhedsrettede tilbud indeholder mange tilbud af kort varighed.

Der er 71 løntilskudsforløb og 173 virksomhedspraktikker i den kommunale sektor. I den private sektor er der 66 løntilskudsforløb og 440 virksomhedspraktikforløb.

Kommunale tilbud

De tre væsentligste institutionstyper i Hedensted Kommune, som stiller pladser til rådighed er børnehaver (65 pladser), folkeskoler (53 pladser) og plejehjem (30 pladser).

Tilbud i den private sektor

Det er svært at udlede et generelt branchemæssigt billede ud af de virksomhedsrettede tilbud i den private sektor. Cirka 1/5 del af tilbuddene kan henføres til virksomhedspraktikker og løntilskud i butikker, dernæst primært fremstilling, byggefag og transportområdet.

Effekter af de virksomhedsrettede tilbud

I vedhæftede notat redegøres for de overordnede resultater af virksomhedsrettede forløb for forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Endvidere præsenteres arbejdsmarkedsstatus efter endt forløb for sygemeldte.

Væsentlige konklusioner er:

• I Hedensted har arbejdsløshedsdagpengemodtagere (a-dagpengemodtagere) en andel i beskæftigelse efter løntilskud, virksomhedspraktik og ordinære uddannelsesforløb, som ligger på linje med gennemsnittet for landet ialt.

• For kontanthjælpsmodtagere ligger Hedensted over gennemsnittet for landet, hvad angår andel i beskæftigelse efter ordinære uddannelsesforløb og virksomhedspraktik.

• Hedensted har en andel af kontanthjælpsmodtagere, revalidender og ledighedsydelsesmodtagere i virksomhedsrettet aktivitet, som ligger over gennemsnittet for landet.

• I Hedensted har ledighedsydelsesmodtagere en ledighedsprocent, som ligger væsentligt under andelen for landet.

• Det kan konkluderes, at Hedensted samlet har en procentandel i beskæftigelse eller tilbage til fleksjob efter sygedagpenge, der ligger over gennemsnittet for landet.

• Ministermål 4 - her ligger Hedensted Kommunes virksomheder i toppen af klyngen, hvad angår samarbejdsgraden med jobcentre.

Orienteringen tages til efterretning.

Punkt 31: Programoplæg for samarbejdsmøde med praktiserende læger primo oktober 2014

De nye reformer på beskæftigelsesområdet betyder ændringer i forhold til samarbejdet med praktiserende læger, bl.a. nye lægeerklæringer, når borgere skal have deres sager behandlet på Rehabiliteringsteamet, og når borgere står og skal have et Jobafklaringsforløb. Samarbejdet med praktiserende læger ses i reformerne som værende væsentligt for, at Jobcentret kan lykkes med at hjælpe borgerne i job.

Endelig har projektet en række udviklingsprojekter for udsatte målgrupper, hvor det vil være hensigtsmæssigt at inddrage lægerne i at få lagt en god og realistisk plan for borgerne. Derfor inviteres lægerne til møde, hvor der bliver orienteret om reformer og projekter, og hvor der lægges op til drøftelse af, hvordan vi fortsat sikrer et godt og velfungerende samarbejde.

Orienteringen taget til efterretning.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for, og styringen af, den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Beskæftigelsesplan 2015 til møde i Udvalget for Beskæftigelse 1. september 2014 med bemærkninger fra Det Lokale Beskæftigelsesråd og Beskæftigelsesregion Midtjylland

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesplan 2015 er bl.a udarbejdet på baggrund af følgende:

• Resultatrevisionen.

• Beskæftigelsesministerens udmeldte mål for 2015.

• Beskæftigelsesplan 2014.

Administrationen indstiller, 18. august 2014, pkt. 23:

Beskæftigelsesplan 2015 drøftes og godkendes.

Det Lokale Beskæftigelsesråd LBR, 18. august 2014, pkt. 23:

Godkendt med enkelte bemærkninger:

Ved kontakten med virksomhederne har Jobcentret fokus på arbejdsgivernes ansvar for uddannelse af arbejdskraft for at imødegå evt. flaskehalse.

Kommunikation

Beskæftigelsesplan 2015 fremlægges for Det Lokale Beskæftigelsesråd til drøftelse d. 18. august 2014.

Senest 15. oktober 2014: Beskæftigelsesplan 2015 godkendes af Kommuneledelsen.
LBR's og Beskæftigelsesregionens bemærkninger fremlægges i samme forbindelse.

Senest 31. oktober 2014: Den godkendte Beskæftigelsesplan 2015 fremsendes til Beskæftigelsesregion Midtjylland med LBR's bemærkninger.

31. januar 2015: Den godkendte Beskæftigelsesplan 2015 samt LBR's og Beskæftigelsesregionens bemærkninger offentliggøres.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBeskæftigelsesplan15TilUFBseptember2014
• BILAGHøringsbrev til Hedensted

Beslutningstema

Orientering om projektansøgning til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) om projekt "Netværksmentor - projekt med frivillige mentorer"

Økonomi

Der ansøges om 920.000 kr. for perioden oktober 2014 til og med december 2016.

Sagsfremstilling

Projektets idé er at udvikle en bæredygtig mentormetode, hvor unge støttes til at tage et aktivt ansvar for, hvem han eller hun ser som en troværdig voksen rollemodel/mentor i sit liv.

Målgruppen er unge mellem 18 og 30 år uden uddannelse og beskæftigelse, unge som samtidig har sociale problemer. Målgruppen har typisk haft en del nederlag i folkeskolen, ligesom de ikke har haft en støtte og rollemodel i familien, hvad angår skolegang.

Projektet tager afsæt i den unges eget netværk. Ved samtale med den unge spørges ind til, hvem der er den mest betydningsfulde voksne i den unges liv. Herefter spørges den udpegede person, om denne vil være mentor for den unge. Den frivillige mentors mulighed for at være mentor er forud herfor afklaret via samtale og møde med Jobcentrets mentorkoordinator. Ligeledes vil jobcentret understøtte den frivilliges mentorindsats i opstarten. Tanken er dog, at den koordinerende og samskabende indsats forankres i lokalsamfundet, eksempelvist i lokale foreninger. Tanken er, at man ved inddragelse af den unge selv i rekrutteringen af den frivillige mentor opnår et stærkere match.

Det primære mål er, at 70 % kommer i uddannelse og/eller bekæftigelse.

Svar på ansøgningen ventes indenfor kommende måned.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Der orienteres om seneste DUR tal (Drift, Udvikling og Resultat) fra Beskæftigelsesregionen, herunder status for ministermål.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Orientering om DUR tal og status for ministermål gives kvartalsvis til Udvalget for Beskæftigelse.

Sagsfremstilling

Nedenfor gives status for Jobcenter Hedensteds resultater i forhold til ministermålene for 2014 samt andre relevante DUR-tal.

Ministermål 1 (opgjort december 2013 med de gamle klynger: Favrskov, Gribskov, Hedensted, Odder, Ringkøbing/Skjern, Skanderborg, Stevns, Tårnby/Dragør)

(Tallene er ikke fornyet siden sidste møde)

"Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.”

Målet for Jobcenter Hedensted i 2014 er en uddannelsesgrad på 25,3 %. Der er endnu ikke oprettet DUR-resultat for dette ministermål.

DUR-målingen for Ungegruppen tegner en udvikling i antallet i Ungegruppen det seneste år på -1,9 % mod -7,0 % for klyngen.

Ministermål 2 (opgjort juli 2014 med de nye klynger: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Tåstrup, København, Odder og Rebild)

”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres"

Mål for Jobcenter Hedensted jf. beskæftigelsesplanen: Tilgangen af personer til førtidspension forsøges begrænset til 71 personer i december 2014, svarende til et fald på 28 % fra december 2012 til december 2014. Jf. ledelsesinformationens budgetopfølgning forsøges førtidspensionen efterfølgende at begrænse tilgangen til førtidspension til 48 personer med udgangen af december 2014.

Med udgangen af juli 2014 er der tilkendt 52 førtidspensioner i Jobcenter Hedensted jf. DUR tallene, dog skal man være opmærksom på, at tallene er fra perioden 30. juni 2013 til 1. juli 2014

Tilgangen til førtidspension er det seneste år faldet med 21,2 %. Tilsvarende er faldet i klyngen på 53,2 %.

Bestanden af førtidspensionister er faldet med 2,3 % i Hedensted. For klyngen som helhed er bestanden faldet med 3,8 %.

Andelen af befolkningen, som modtager førtidspension er i Hedensted på 5 %. Gennemsnittet for landet er 6 %.

Ministermål 3 (opgjort juni 2014 med de nye klynger - se ministermål 2)

Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.

Lokalt mål for Hedensted er 180 personer i december 2014, svarende til et fald på 18,9 % fra december 2012 til december 2014.

Jobcenter Hedensted ligger med DUR-målingen pr. juni 2014 på 154 langtidsledige, altså under det fastsatte mål. Andelen af ledighedsberørte, som er langtidsledige, ligger på 22,3 % mod 33,6 % for klyngen.

I forhold til klyngen er langtidsledige i Hedensted i større grad mellem 50 og 64 eller mellem 20 og 24.

Ministermål 4

Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

DUR tallene for ministermål 4 er ikke tilgængelige.

Mål for 2014 i Hedensted jf. Beskæftigelsesplanen 2014: Da vi ikke kender målemetoden endnu eller niveauet for december 2012, forholder vi os til et overordnet mål, hvor vi forventer en stigning på 5 procentpoint til december 2014.

Vedrørende samarbejdsgrad med virksomheder  

Kilde: Amfora, Resultatdata, Amanda, Jobplanmodulet, DJO (din jobplan online), DetailCOR, CVR-registret.

Total set ligger Hedensted Kommune nr. 25 på listen over landets kommuner, hvad angår den samarbejdsgrad, kommunens virksomheder har med jobcentre – men nummer et i den klynge, Jobcentret indgår i.   

Øvrige: 

Aktiveringsgraden og andelen, som er aktiveringsberørt er, jævnfør DUR, relativt højere i Hedensted end hos klyngen som gennemsnit. Tallene er fra maj.

Atkiveringsgraden for dagpenge er 30,7 % for Hedensted mod 22,1 % for klyngen.

Aktiveringsgraden for kontantjælp er 45,8 % mod 26,8 % for gennemsnittet af klyngen.

Sygefravær (opgjort maj 2014 for den nye sygefraværs-klynge)

Nedenstående tabel viser en udvikling i Hedensted i forhold til sygefravær over 26 uger det seneste år, med en svag stigning på 1,3 %, hvor der i klyngen har været et fald på 7,5 %.

Status og udvikling i sygefravær over 26 uger i Hedensted og klyngen

Sygefravær over 26 fordelt på alder i Hedensted og i klyngen

Nedenstående diagram illustrerer aldersfordelingen i de sygedagpengesager, som har over 26 ugers varighed. Jobcenter Hedensted har en relativ yngre aldersprofil på de lange sygedagpengesager end klyngen.

Rammevilkår - arbejdspladser og beskæftigede (opgjort december 2013 med de gamle klynger(Favrskov-Gribskov-Hedensted-Odder-Ringkøbing/Skjern-Skanderborg-Stevns-Tårnby/Dragør) ). Der er ikke kommet nye tal siden sidst.

Nedenstående viser status på antal arbejdspladser og beskæftigede personer med bopæl i Hedensted. Der er således en netto ud-pendling på 4884 personer i december 2013 mod 4.114 personer i august 2013. Særligt handel og den offentlige sektor står for nettopendlingen.

Udvikling i antal arbejdspladser og beskæftigede med bopæl i Hedensted de seneste tre måneder (pr. december 2013) er illustreret nedenfor.

Når det gælder arbejdspladser har især kultur, erhvervsservice, landbrug og bygge- og anlæg haft fremgang.

Målgrupper og aktivering

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Jobcamp 2014

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Drøftelse af deltagelse i Jobcamp 2014, som afholdes 6. til 7. november i Ålborg.

Se mere om Jobcamp via dette link: www.kl.dk/jobCAMP

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Beslutning om ny styrings-struktur på Ungeindsatsen (Ungegruppen og Ungdomsskolen).

Økonomi

Ingen umiddelbare bemærkninger.

Historik

Ungeindsatsen - opfølgning på Byrådets budgetseminar den 27. august. I forlængelse af Byrådets seminar på Munkebjerg i juni blev det besluttet, at gennemføre en analyse af hvad en eventuel samling af Ungdomsskolen og Ungegruppe vil kune give den samlede ungeindsats af muligheder og nye styrker. Analysen er vedhæftet som bilag, og blev drøftet på Byrådets budgetseminar den 27. august.

Sagsfremstilling

I forlængelse af Byrådets budgetseminar den 27/8-2014 arbejdes der videre med en nye samlet styregruppe for Ungdomsskolen og Ungegruppen. Styregruppen vil bestå af

• Formanden for Udvalget for Læring (eller en anden repræsentant for dette udvalg)

• Formanden for Udvalget for Beskæftigelse (eller en anden repræsentant for dette udvalg)

• Cheferne for Læring (Peter Hüttel og Rene Gotfredsen Nielsen)

• Chefen for Beskæftigelse (H.C. Knudsen)

• Lederen af Ungeindsatsen

• Lederen af Ungdomsskolen

• Formanden for Ungdomsskolen

• Den konstituerede leder af Ungdomsskolen

Styregruppen skal arbejde ud fra følgende ’tretrins-procesmodel’:

1. September 2014: Nedsættelse af styregruppen med politisk deltagelse. Herunder opstilling af politiske mål for indsatsen, vurdering af eventuel udvidelse af styregruppen med relevante interessenter, samt diskussion af UUs fremtidige rolle.

1.  September 2014 - (ca.) ultimo 2015: Intensiveret samarbejde mellem Ungegruppen og Ungdomsskolen (øget tværfaglighed, klare fælles mål, forebyggelsesarbejdet, inklusion m.m.)

1.  (ca.) Primo 2016: Organisering i forhold til at sikre den optimale struktur af Ungeindsatsen

(Tidspunkterne er vejledende forslag)

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAG1.2 Analyse Ungeområdet.pdf