Fastlæggelse af rammer og tidsplan for udvalgenes arbejde med Geninvesteringspuljen
Fremgår af sagsfremstilling
Med aftalen om Budget 2016-2019 er det besluttet, at Geninvesteringspuljen introduceres i budget 2016 og at processen forankres i de enkelte udvalg.
Formålet med Geninvesteringspuljen er at fremme en omstilling af opgaveløsningen, så den i endnu højere grad rettes mod kerneopgaven og dermed de bevægelser, som borgerne skal opleve.
Puljen etableres som 1% af kommunens serviceudgifter, svarende til 17,8 mio. kr., og udgør følgende beløb pr. udvalg i 2016:
(mio. kr.)
Udvalget for Læring | 5,7 |
Udvalget for Beskæftigelse | 4,3 |
Udvalget for Social Omsorg | 4,6 |
Udvalget for Fritid & Fællesskab | 0,6 |
Udvalget for Teknik | 0,4 |
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi | 2,2 |
At processen forankres i udvalgene medfører, at udvalget
· tilrettelægger sin egen proces indenfor de tidsmæssige rammer,
· udpeger de områder indenfor udvalget, hvor midlerne skal frigøres,
· definerer egne målsætninger eller pejlemærker for kerneopgave-transformationen, og
· beslutter hvor og hvordan midlerne skal geninvesteres
For at sikre den fornødne tid til frigørelse af midler samt forberedelse af selve geninvesteringen vil processen følge en cyklus, der forskydes et halvt år i forhold til kalenderåret. Tidsplanen vil være som følger:
Inden 31/12 | Udvalget beslutter sig for, hvordan midlerne til puljen skal frigøres. Dette vil forløbe over to udvalgsmøder: November – drøftelse af mulige områder, hvorfra der kan frigøres midler December – udvalget beslutter, hvor midlerne til puljen skal komme fra |
16. december 2015 | Byrådet vil i tilknytning til temamødet få en orientering om udvalgenes planer for Geninvesteringspuljen. |
1. kvartal | Udvalget overvejer hvilke områder, der skal tilgodeses ved geninvestering af midler og beslutter målsætninger/pejlemærker for udbyttet af geninvesteringen (=effekt på borgerens bevægelse) |
2. kvartal | Udvalget beslutter konkret anvendelse af midlerne Ved afslutning af en cyklus (første gang ultimo 2. kvartal 2017) vil udvalget endvidere få en redegørelse for de opnåede effekter af de igangsatte initiativer. |
Juni | Byrådet drøfter udvalgenes erfaringer med processen og de besluttede initiativer |
1. juli | Iværksættelse af initiativerne |
Byrådet vil på temamøde i juni få en redegørelse for udvalgenes erfaringer for procesforløbet. Disse erfaringer vil indgå i afklaring af rammerne for næste cyklus. Byrådet får herudover en præsentation af de besluttede initiativer og udvalgenes forventninger til udbyttet i forhold til kerneopgaven og borgerens bevægelse.
Når første cyklus er gennemløbet vil byrådet ligeledes på temamødet i juni (første gang juni 2017) få forelagt udvalgenes opfølgning på, om målsætningerne er blevet realiseret.
Økonomichef Søren D. Carlsen deltager i sagens behandling
at | udvalget godkender tidsplan og rammer for Geninvesteringspuljen i 2016 |
Godkendt.
Stillingtagen til etablering af controller team i Løn & Økonomi under Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Fremgår under sagsfremstilling
Indledning
På områder som mellemkommunale betalinger og hjemtagelse af refusioner (bl.a. sygedagpenge og kontanthjælpsområdet) er der årligt meget store pengestrømme mellem kommunerne og mellem kommuner og staten. Disse områder er samtidig indrammet af komplicerede regelsæt og hyppige lovændringer.
Der er således stor risiko for, at der kan optræde utilsigtede fejl, og at dette medfører, at kommunen mister penge, som kommunen formelt har krav på.
Det mistede provenu kan enten skyldes forkerte indtægter (for lav betalingsopkrævning til betalingskommune eller for lav refusionshjemtagelse) eller forkerte udgifter (f.eks. for høj opkrævning fra opholdskommune)
Budget & Regnskab i PKØ Løn & Økonomi har lavet økonomisk opfølgning på nogle tilfældige stikprøver. Denne opfølgning har afdækket et potentiale for at hente et øget provenu hjem til kommunen, hvis der afsættes de fornødne ressourcer til opgaven.
Etablering af Controller Team
PKØ Løn & Økonomi foreslår, at der iværksættes et tre-årigt projektforløb med etablering af et Controller Team i kompetencegruppen Budget & Regnskab. Teamet skal bemandes af 2 medarbejdere.
Den ene medarbejder er en nuværende medarbejder, der ”udlånes” til teamet i projektperioden. Den anden medarbejder vil være en midlertidig projektstilling, der skal finansieres af de ekstra indtægter, som teamet hjemtager til kommunen, og hvor stillingen ophører ved udgangen af projektperioden.
Udover at sikre at kommunen får de korrekte betalingsstrømme, er det også et selvstændigt formål for Controller Teamet at de skal vejlede og bistå kolleger i hele organisationen, så der fremadrettet sikres betryggende kvalitet i betalinger og refusionshjemtagelse.
Provenu
Det vurderes at teamet kan forbedre kommunens økonomi med minimum 1 mio. kr. årligt. Heraf afsættes 0,5 mio. kr. til finansiering af den midlertidige projektstilling, hvorefter der vil blive et årligt provenu til kommunen på minimum 0,5 mio. kr.
Den ovenfor omtalte konsulentfunktion vil sandsynligvis medføre, at provenuet vil være størst i begyndelsen af projektperioden, hvorefter det vil være faldende i takt med at konkrete forhold berigtiges og der sikres korrekte betalingsstrømme fremadrettet.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi vil få en årlig redegørelse over kommunens provenu ved projektet. Redegørelsen gives i udvalgets februar-møde, første gang i februar 2017 for perioden november 2015 - december 2016.
at | der etableres et Controller Team for en 3-årig periode, |
at | der som minimum garanteres en økonomisk gevinst på 1 mio. kr. pr. år, |
at | der afsættes 0,5 mio. kr. til en midlertidig stilling i projektperioden, og |
at | udvalget får en årlig redegørelse over teamets resultater. |
Godkendt.
Hans Kr. Skibby og Johnny Sørensen deltog ikke i sagens behandling.
Information om kerneopgaven og bevægelsen for borgeren
Ingen bemærkninger.
Hedensted Kommune stræber efter at realisere en ny velfærdsmodel, ’Bæredygtig Velfærd’, hvor hovedmålet er at udføre og støtte op om fire kerneopgaver og bevægelse for borgeren.
Læring
Det enkelte menneske lærer, så barnet eller den unge bliver klar til uddannelse eller job.
Beskæftigelse
Det enkelte menneske kommer i job eller uddannelse sådan, at man kan klare sig selv økonomisk.
Social Omsorg
Det enkelte menneske får omsorg, støtte og rådgivning, der gør, at man løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv.
Fællesskab og Fritid
Det enkelte menneske både bidrager til og bruger fællesskabet og de fælles muligheder, så man selv - og andre mennesker - har et godt liv.
Der er behov for, at vi løbende kan vurdere hvordan det går med arbejdet med kerneopgaverne, og om vi over tid bliver bedre til at sikre bevægelsen for borgeren. Derfor arbejdes der på, at opbygge information, som fokuserer på effekterne af aktiviteterne, med henblik på, at vurdere om vi bliver bedre til at nå bevægelsen for borgeren indenfor de respektive kerneopgaver.
Dette arbejde er forankret i HR og Analyse, men tilrettelægges og udarbejdes i tæt samarbejde med de enkelte områder. Hensigten er, at vi bliver meget bedre til at udnytte data fra de mange forskellige fagssystemer og andre datakilder til at sikre viden og ikke mindst læring omkring effekterne af aktiviteterne på de enkelte områder. Hensigten er videre, at samlingen af de væsentligste data bliver til læring, som kan udnyttes til, at forbedre de tilbud og aktiviteter, som skal være med til at understøtte kerneopgaven og bevægelsen for borgeren.
Der er vedhæftet tre dokumenter til punktet:
For det første er der anden version af information for Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi. Her er fokus på: Befolkningsudviklingen, vækstindikatorer og udviklingen på erhvervsområdet. Turisme er nu også med efter ønske fra udvalget på seneste møde. Der er med andre ord taget afsæt i målet fra strategi 2016 om øget vækst. Bagerst er der også samlet en opdateret information om bevægelsen for borgeren på Læring - skoler. Det er ambitionen, at der i løbet af kort tid også vil være overordnede indikatorer for bevægelsen for borgeren på Social Omsorg og Beskæftigelse, og på sigt Læring - Børn og Unge samt Fritid og Fællesskab.
For det andet er der er 'skoledistrikt-rapport'. Da første version af den generelle information blev præsenteret i foråret, ønskede Udvalget også at se befolkningsudviklingen fordelt på byer og/eller områder, blandt andet med henblik på at vurdere om indsats og investeringer har effekt. Denne rapport samler en række nøgleindikatorer pr. skoledistrikt.
For det tredje præsenteres status på kommunens byggesags-sagsbehandling. Denne information er blevet til i samarbejde med Byggeservice og følges hver måned i denne kompetencegruppe.
Leder af HR & Analyse Thomas Frank og analysekonsulent Anette Olsen deltager i behandlingen af denne sag i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Ingen bemærkninger.
Ingen bemærkninger.
- at de tre dokumenter drøftes
- at det vurderes hvornår man vil se status på de respektive informationer igen
- at det drøftes om der er bemærkninger eller andet, som skal videregives til andre udvalg/kerneområder
Generelt gode dokumenter.
PKØ præsentationen ønskes kvartalsvis. Byggesager følges månedsvis.
Udvalget ønsker også, løbende at få "nøgletals"- information/ kerneopgave information for alle kommunens områder.
Drøftelse af FLIS-nøgletal på udvalgets område
I forbindelse med kommunens indkøb af FLIS blev det aftalt at gennemføre en til to årlige præsentationer i udvalgene for at give et indblik i mulighederne i FLIS.
FLIS giver på nuværende tidspunkt primært mulighed for at vurdere udvalgets opgaveløsning i et økonomisk perspektiv. FLIS-portalen er under fortsat udvikling og vil på sigt også indeholde kvalitative data, hvilket vil udbygge mulighederne for at følge op på, hvorledes udvalgets beslutninger vedrørende ressourceforbrug og aktiviteter understøtter kerneopgaven.
På dagens møde vil økonomikonsulent Diana Holm præsentere udvalgte nøgletal på udvalgets område.
at | udvalget drøfter FLIS-nøgletalene. |
Til efterretning.
Samtænkes/- præsenteres med Læringsinformation ( punkt 173).
Stillingtagen til mødeplan for 2016
Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget.
Til orientering er nytårskuren i år planlagt til tirsdag den 12. januar. Da Udvalget for Teknik normalt afholder deres møder tidligt forventes mødeplanen ikke at få indflydelse på denne.
Udvalget for Beskæftigelse, Fritid & Fællesskab, Læring og Social Omsorg behandlede mødeplanen på deres møde 5. oktober 2015. Udvalget for Teknik behandlede den på sit møde den 6. oktober 2015. Alle udvalgene godkendte mødeplanen uden bemærkninger. Efter udvalgenes behandling er der sket en enkelt justering af mødet i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi for september måned. Af hensyn til budgetprocessen er tidspunktet for septembermødet i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi ændret fra den 19. september til mandag den 12. september 2015.
Mødeplanen for 2016 foreslås afholdt efter samme principper som i 2014 og 2015, således at møderne foreslås afholdt på følgende datoer;
Byrådet.
Byrådets møder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i december afholdes den 3. onsdag i måneden og Juli måned er mødefri.
Dette betyder at Byrådets møder i 2016 afholdes på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 27 | 24 | 30 | 27 | 25 | 29 | 31 | 28 | 26 | 30 | 21 |
1. og 2. behandling af budgettet foreslås afholdt henholdsvis 21. september og 12. oktober.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Møderne i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi afvikles således 4 af møderne afholdes den 3. mandag i måneden og 7 af møderne den 2. mandag i måneden. Juli måned er mødefri.
Dette betyder at møderne i 2016 foreslås afholdt på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 18 | 8 | 14 | 18 | 9 | 13 | 22 | 12 | 10 | 21 | 12 |
Udvalget for Teknik.
Møderne i Udvalget for Teknik afholdes som udgangspunkt den 1. tirsdag i måneden (7 af møderne). Møderne i januar,marts og november afholdes 2. tirsdag i måneden.
Mødet i august afholdes den 3. tirsdag i måneden. Juli er mødefri. Dette betyder at møderne i 2016 foreslås afholdt på følgende datoer:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 12 | 2 | 8 | 5 | 3 | 7 | 16 | 6 | 4 | 8 | 6 |
Byrådets dialogmøder samt møderne i Udvalget for Beskæftigelse,
Udvalget for Fritid & Fællesskab, Udvalget for Social Omsorg samt Udvalget for Læring.
Møderne afholdes som udgangspunkt den 1. mandag i måneden, dog således at mødet i Januar måned afholdes 2. mandag i måneden og mødet i August den 3. mandag i måneden. Juli måned er mødefri.
Dette betyder at møderne i 2016 afholdes på følgende tidspunkter:
Måned | Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Dato | 11 | 1 | 7 | 4 | 2 | 6 | 15 | 5 | 3 | 7 | 5 |
Administrationen indstiller, 5. oktober 2015, pkt. 93:
at mødeplanen for 2016 godkendes.
Mødeplanen for 2016 behandles i alle fagudvalg i oktober måned og efterfølgende i henholdsvis Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byrådet. Når mødeplanen for 2016 er godkendt vil mødeplanen blive lagt ind i Byrådet- og kommuneledelsens mødekalender fra centralt hold og efterfølgende blive lagt ud på hjemmesiden.
Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20
Godkendt.
Der skal tages stilling til ansøgning om anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. i udgift og 1,5 mio. kr. i indtægt til opkøb og nedrivning af ejendomme i landområderne med særlig fokus på Barrit samt ekspropriation af 1 ejendom.
På investeringsoversigten på budget 2015 er der afsat 2,0 mio. kr. til opkøb og nedrivning af ejendomme. På mødet i udvalget for Politisk Koordination & Økonomi den 8. september 2014 blev det besluttet, at afsætte en særlig pulje på 1,0 mio. kr. til renovering af eksisterende boliger. Beløbet på 1 mio. kr. finansieres fra Vækst og initiativpuljen.
Staten har tildelt kommunen en ramme til bygningsfornyelse for 2014 og 15 på ialt 1,5 mio. Rammemidler for 2014 er overført til 2015.
For 2015 kan der herefter i alt anvendes 4,5 mio. kr.
På mødet den 8. september 2014 blev det besluttet, at anvende 3,5 mio. til en særlig indsats i en bestemt landsby (Barrit)
De resterende midler anvendes i andre landområder.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi vedtog den 8. september 2014 at afsætte en pulje på 2,5 mio. kr. til opkøb og nedrivning af ejendomme og afsætte 1,0 mio. kr. til renovering af boliger i et udpeget landsbysamfund. Efterfølgende er Barrit udpeget.
Der indgået aftale om opkøb og nedrivning af 3 ejendommme i Barrit.
Det drejer sig om Barrit Langgade 176 på Høkervej 2 (udlejningsejendom med 6 -7 lejemål).
Desuden foreslåes det at overtage ejendommen Barrit Langgade 45 (tidligere kro) via ekspropriation.
Denne ejendom har et areal på 5.029 kvm. og er i byzone udlagt til beboelse. Efter nedrivning kan arealet anvendes til boligbebyggelse.
Placering tæt ved skole, børnehave og idrætsanlæg vil være attraktiv.
Det skønnes, at udgiften til erhvervelse af alle ejendomme vil være 1,5 mio. kr. Nedrivning og genhusning vil koste ca. 1,0 mio. kr.
Udpegning af ejendomme er sket i samarbejde med borgerne i Barrit.
Kommunen har tidligere købt og nedrevet den gamle brugs og den tidligere børnehave er nu også nedrevet.
Tilbage er 2 ejendomme, som er tjenlig til nedrivning, men hvor det ikke indenfor den økonomiske ramme er muligt at erhverve disse.
Herudover arbejdes der med et projekt med renovering af tidligere ældreboliger med henblik på gensalg.
at | ansøgning om anlægsbevilling på 4,5 mio. kr. mio. kr. i udgift og 1,5 mio. kr. i indtægt godkendes med følgende finansiering: |
- 2,0 mio. kr. afsat på investeringsoversigten i 2015
- 1,5 mio. kr. i statstilskud for 2014/15
- 1,0 mio. kr. fra Vækst- og Initiativpuljen
at | ejendommen Barrit Langgade 45 eksproprieres med henblik på nedrivning og gensalg til boligbebyggelse |
at | en frivilllig aftale kan træde i stedet, såfremt der kan opnås en frivillig aftale om overtagelse |
Indstilles godkendt.
Der skal tages stilling til størrelsen af garantiprovision ved kommunal lånegaranti til forsyningsvirksomhed.
Kommunen bogfører garantiprovisionen som indtægt på den af ministeriet autoriserede funktion.
Garantiprovision blev ved byrådsbeslutning den 26. juni 2013 i forbindelse med kommunal lånegaranti til Hedensted Spildevand A/S fastsat til en engangsprovision på 1,5 % af lånegarantibeløbet.
Garantiprovision på 1,5% af lånegarantibeløbet blev ved byrådsbeslutning den 26. februar 2014 af kommunal lånegaranti til opførsel af ny vandværk i Rask Mølle.
Garantiprovision på 1,5% af lånegarantibeløbet blev ved byrådsbeslutning den 30. september 2015 af kommunal lånegaranti til Tørring Kraftvarmeværks opførsel af solvarmeanlæg.
De fem kraftvarmeværker i Hedensted Kommune har i brev af 8. oktober 2015 anmodet om, at Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi tager en drøftelse med henblik på en justering af garantiprovisionen i forhold til den fastsatte garantiprovisionen på 1,5 % i engangsprovision. I følge brevet opererer nogle kommuner med 0,4 %.
Administrationen blev i 2013 i forbindelse med sagsbehandlingen af Hedensted Spildevands ansøgning om kommunal lånegaranti opmærksom på EUs statsstøtte regler.
Siden 2014 er EUs statsstøtte regler skrevet ind i varmelovgivningen. Der skal således opkræves garantiprovision. Garantiprovisionen kan opkræves efter tre modeller.
Garantiprovisionen skal tage højde for risici og individuel vurdering på markedsvilkår. Forsyningsvirksomheder er traditionelt lav risici. Ifølge interesseorganisationen Dansk Fjernvame har Kommunekredit ikke oplevet tab på lån til kraftvarmeværker. I forhold til fastsættelse af garantiprovisionen har administrationens fokus været at fastsætte så lav en garantiprovision som muligt inden for EUs statsstøtteregler. Hedensted Byråd valgte i 2013 at følge Vejle og Horsens Kommune og opkræve 1,5 % i engangsprovision. Horsens Kommune har sidenhed ændret deres opkrævning til kombinationsmodellen. Vejle Kommune opkræver fortsat en engangsprovision på 1,5% svarende til de lokale pengeinstitutters opkrævning ved eksportgarantier.
Administrationen har været i kontakt med KL og Dansk Fjernvarme for at høre, hvad andre kommuner gør. KL fortolker EU statsstøttereglerne som at der som minimum skal opkræves 0,4% i løbende provision og konstaterer, at flere kommuner anvender en løbende provision på 0,5 % til 1 %.
Dansk Fjernvarme vurderer, at kraftvarmeværker med meget stærk betalingsevne minimum skal betale 0,4 % i løbende provision, og at kraftvarmeværker med stærk betalingsevne skal betale minimum 0,55 % i løbende provision.
Nedenstående tabel viser, hvordan den samlede garantiprovision vil blive i forskellige kommuner med Tørring Kraftvarmeværk som case med et 25 årigt serielån på 25 mio. kr. over 25 år:
Hedensted Kommune ligger i den absolutte lave ende.
Hverken KL eller Dansk Fjernvarme mener, at Hedensted Kommunes praksis er decideret forkert. Dog mener KL, at engangprovisionen skal tage højde for lånets løbetid således, at den årlige gennemsnitlige provision bliver ens ved lån til ensartede forsyningsvirksomheder. Der er således på nuværende tidspunkt intet i vejen for fortsat at anvende 1,5% i engangsprovision.
Lov nr. 745 af 1. juni 2015 Varmeforsyningsloven § 2 d.
Kommissionens meddelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier.
at | udvalget drøfter model for opkrævning af garantiprovision. |
Udsat.
Dialogoplæg til drøftelse om indsatsen i Business Region Aarhus 2016-17.
Ingen umiddelbare bemærkninger.
Dialogoplæg om indsatsen i Business Region Aarhus 2016-2017 er fremsendt til drøftelse i byrådene bl.a. for at medvirke til at sikre et bredere fælles fokus på, hvordan Business Region
Aarhus styrkes og videreudvikles i de kommende år. Dialogoplægget har været drøftet på et møde i den politiske styregruppe den 9. oktober med henblik på at fastlægge indsatsen for de kommende år. Dialogoplægget
er vedlagt som bilag til dette punkt.
Dialogoplægget er delt op i to dele.
Den første del beskriver den politiske styregruppes arbejdsform og de forandringer, som der ønskes skabt gennem interessevaretagelse og markedsføring.
Den anden del beskriver tre strategiske spor, der tager afsæt i erhvervsmæssige styrkepositioner i Østjylland. Det blev besluttet
på mødet i den politiske styregruppe den 1. september, at det var
de tre strategispor vedrørende;
der skulle indgå i dialogoplægget.
Realiseringen af de strategiske spor kan ske gennem interessevaretagelse, markedsføring og/eller erhvervsfremme. Den nærmere konkretisering af dette sker i samarbejde med erhvervslivet, organisationer,
uddannelses- og forskningsinstitutioner og videnmiljøer.
Der lægges således op til, at der i efteråret nedsættes arbejdsgrupper, der skal arbejde med de strategiske spor vedrørende;
Afdelingsleder Mette Vildbrad deltager i behandlingen af dette punkt.
Resultatet af drøftelsen videregives til Business Region Aarhus.
at | der sker en drøftelse af dialogoplægget, med henblik på at fastlægge indsatsen i Business Region Aarhus 2016-17. |
Udvalget tager oplægget til efterretning og tiltræder initiativerne. Udvalget vil gerne have en drøftelse månedligt om arbejdet i sporet " Produktion & Viden".
Stillingtagen til oplæg om fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet
Kommunerne skal give endeligt tilsagn om deltagelse i den fælles markedsføringsindsats som beskrevet i beslutningsoplægget,
senest den 15. oktober til Business Region Aarhus’ sekretariatet, herunder tilsagn om bidrag på minimum 1 kr./borger årligt i perioden
2016-2018 til indsatsen, samt et engangsbeløb på 0,50 kr./borger i oktober 2015 til igangsættelsen af indsatsen.
Beløbet finansieres indenfor budgettet til Business Region Aarhus.
Turismeerhvervet bidrager til vækst og arbejdspladser. En vækst på knap 30 procent, svarende til 2 mia. kr., har skabt over 3.000
arbejdspladser/årsværk alene i Business Region Aarhus siden 2008. Turismeerhvervet er således en vigtig bidragsyder, også i
national turismesammenhæng. Business Region Aarhus har belyst potentialet for yderligere vækst i samarbejde med repræsentanter for turismeerhvervet i et visionsoplag, der har været afsat for dialog i kommunerne, i erhvervet
og senest på en inspirationskonference den 10. juni 2015, hvor turismeerhvervet og byrådsmedlemmer debatterede fremtidens turismeerhverv i den østjyske byregion.
Der har på baggrund af ovenstående proces været lagt op til beslutning om turismesamarbejde i Business Region Aarhus i den politiske styregruppe i juni 2015.
Resultatet heraf fremsendes her til de 11 kommuner, der skal give endeligt tilsagn om eventuel deltagelse i den fælles markedsføringsindsats som beskrevet i nærværende
beslutningsoplæg vedhæftet som bilag, senest den 15. oktober til Business Region Aarhus.
Den politiske styregruppe vedtog på sit møde den 23. juni 2015,
Beslutning meddeles Business Region Aarhus' sekretariat.
at | de beskrevne principper om en fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet godkendes herunder tilsagn om bidrag på minimum 1 kr./borger årligt i perioden 2016-2018 til indsatsen, samt et engangsbeløb på 0,50 kr./borger i oktober 2015 til igangsættelsen af indsatsen. |
at | beløbet finansieres indenfor budgettet til Business Region Aarhus. |
Godkendt.
Hans Kr. Skibby kan ikke tiltræde indstillingen.
Der skal tages stilling til, om Gludhallen kan optage lån med kommunal lånegaranti i Kommunekredit. Lånet skal finansiere en tilbygning til eksisterende bygningsmasse, da Gludhallen igennem mange år har manglet plads til opbevaring.
Efter Gludhallens indhentede tilbud (bilag vedhæftet) er der tale om en anlægsudgift på 750.000 kr. Hallen kan selv finansiere 100.000 kr. og søger derfor kommunegaranti til et lån på 650.000 kr., da der i 2016 skal etableres et handicaptoilet.
Hallen kan godt forrente og afdrage et lån på 650.000 kr. For 2015 forventes et overskud på 53.000 kr. Forrentning og afdrag af 650.000 kr. over 20 år koster ca. 43.000 kr./år
Optager Gludhallen lån på 650.000 kr., skal Hedensted Kommune deponere et beløb svarende til den del af anvendelsen af hallen, som henføres til kommunen (også selv om kommunen ikke meddeler lånegaranti). Kommunens anvendelse omfatter skole og daginstitutioner og lokaletilskud. Kommunen skal som følge heraf deponere 70 % af lånebeløbet svarende til 455.000 kr. over de næste 20 år.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Gludhallens bestyrelse ønsker at opføre et nyt redskabsrum på 144 m2. Gludhallen har i mange år manglet plads til alle brugernes gymnastikredskaber, rekvisitter til ældreidrætten, stole og borde osv. Situationen i dag er, at det nuværende redskabsrum er så fyldt, at det i daglig brug er meget lidt funktionelt. Unge, børn såvel som ældre skal flytte rundt på mange ting for netop at få fat på de ting, som de skal have i brug. I praksis fungerer det ikke mere. Ligeledes opbevares rekvisitter rundt langs vægge i selve hallen, klublokaler og periodisk i caféen. Det nye redskabsrum vil have stor betydning for de logistiske udfordringer for alle brugere af hallen.
Når der i 2016 skal etableres et handicaptoilet forventer bestyrelse at den selvejende institution vil kunne opnå støtte fra fonde, hvilket der er eksempler og praksis for.
Bestyrelsen Gludhallen meddeles den endelige beslutning
Bekendtgørelse om kommunernes låntagtagning og meddelelse af garantier m.v., bekendtgørelse nr. 1580 af af 17. december 2013, § 3, stk. 1, nr. 3 og § 6, stk. 1 og 3
at | udvalget drøfter og tager stilling til, hvorvidt man vil anbefale et lån til Gludhallen. |
Indstilles godkendt.
Hjarnø Færgefart fremsender regnskab 2014 og budget 2016 til godkendelse.
Årsrapport 2014, revisionsprotokollat til årsregnskab 2014 og bestyrelsens regnskabserklæring er vedlagt som bilag.
Budget 2016 er vedlagt som bilag.
Der er i Hedensted Kommunes budgetforslag for 2016 indarbejdet 2.699.241 kr. som tilskud til Hjarnø Færgefart til dækning af de af færgefarten budgetterede udgifter, der ikke dækkes af billetindtægter, statstilskud m.v.
Der ud over er der i Hedensted Kommunas budgetforslag for Hjarnø Færgefart indarbejdet:
· Forhøjet, generelt tilskud 354.000 kr.
· Tilskud til nedsættelse af godstaksterne 123.000 kr.
477.000 kr.
således at Hedensted Kommunes samlede bidrag til Hjarnø Færgefart udgør 3.176.241 kr.
Til behandlingen i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi samt Byrådet er vedhæftet et uddybende notat, "notat om sagen Regnskab 2014 og budget 2016 for Hjarnø
Færgefart".
Hjarnø Færgefart er en selvejende institution, der drives med et årligt kommunalt tilskud. Byrådet skal godkende bestyrelsens budgetter og regnskab, j.fr. vedtægterne for Hjarnø Færgefart. En uafhængig revisor Roesgaard & partners har bistået bestyrelsen for Hjarnø Færgefart med udarbejdelsen af årsrapport, revisionsprotokollat og regnskabserklæring.
Fra ledelsesberetningen: Institutionens resultatopgørelse for 2014 udviser et underskud på 759.000 kr., og instruktionens balance pr. 31. december 2014 udviser en egenkapital på 3.860.000 kr. Resultatet før af- og nedskrivninger viser et overskud på 31.000 kr. Resultatet betragtes som tilfredsstillende.
For regnskabsår 2015 forventes et underskud på ca. 200.000 kr.
Med virkning fra 1. juli 2015 er det besluttet, at færgetaksterne for gods skal nedsættes med op til 80%, og at staten kompenserer kommunerne 100% for denne ekstraudgift. For Hedensted Kommune betyder det en kompensation på 123.000 kr. i 2016.
Oversigt over takster pr. 1. juli 2015, og forslag til takster for 2016 vedlægges.
Kompensationen for nedsættelse af godstaksterne fremgår ikke specifikt af budget 2016, men tilskuddet er indregnet i billetindtægten. Byrådet har tidligere godkendt en bevilling på 10 mio. kr. til Hjarnø Færgefart til bl.a. levetidsforlængelse af færgen. Denne pulje bruges der af hvert år:
Ultimo 2016 forventes der at være 416.479 kr. tilbage i "10 mio. kr.-puljen", hvorfor det må formodes, at puljemidlerne er brugt med udgangen af 2017.
Administrationen indstiller, 5. oktober 2015, pkt. 80:
at regnskab 2014, budget 2016 samt reducerede takster for Hjarnø Færgefart godkendes.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 5. oktober 2015, pkt. 80:
Godkendes.
Beslutningen meddeles Hjarnø Færgefart
Byrådet skal godkende vedtagelse af budgettet og regnskab, j.fr. vedtægter for Hjarnø Færgefart § 8, stk. 4.
Bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer, BEK nr. 670 af 21. maj 2015, § 1 og §§ 10-12
Indstilles godkendt.
Jørn Juhl Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Efter en drøftelse af lokaletilskudsmodellen til hallernes øvrige lokaler beslutter udvalget sig for det videre forløb.
Genoptagelse af sag fra mødet den 31. august.
Der sker ikke nogen ændringer/eller besparelser på området. Det nuværende beløb inklusive årlige fremskrivninger vil stadig være til disposition.
Foreningernes brug af lokaler er i forandring fra år til år, hvorfor lokaltilskudsmodellen også bør følge udviklingen.
Genoptagelse af punktet fra mødet den 10. august.
Tilskudsmodellen til halsektoren er opdelt i 3 afsnit:
Punkt 2 er gentænkt og udviklingstilpasset i 2014. I den forbindelse blev der givet et løfte om, at punkt 3 i løbet af 2015 også skulle gentænkes.
Administrationen indstiller, 31. august 2015, pkt. 75:
at udvalget beslutter sig for en model for lokaletilskud til møde/omklædningsrum.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 31. august 2015, pkt. 75:
Anbefales godkendt.
Hans Henrik Rolskov tager forbehold på grund af foreninger, som bruger kommunale klubhuse får bedre vilkår end foreninger i haller.
Allan Petersen deltog ikke i behandlingen af punktet.
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 7. september 2015, pkt. 150:
Det foreslås, at der afsættes en måned til yderligere at få belyst eventuelle spørgsmål og uklarheder således, at Udvalget for Fritid & Fællesskabs indstilling behandles i oktober måned.
Udvalget for Fritid & Fællesskab tilrettelægger processen med spørgsmål og belysning af eventuelle uklarheder.
Fraværende: Kim Hagsten Sørensen
Der har været afholdt dialogmøder de mest berørte, Juelsmindehallerne og Barrit Kultur- og Idrætscenter. Referat vedhæftet.
Øvrige centre har haft mulighed for at indgive skriftlige høringssvar samt udtrykke sig på et møde, hvor alle centre var indkaldt. Referat vedlagt. Det er kun Juelsmindehallerne og Barrit Kultur og Idrætscenter, der har betænkeligheder. Alle øvrige centre bakker positivt op omkring forslaget.
Administrationen indstiller, 5. oktober 2015, pkt. 82:
at sagen indstilles til politisk drøftelse.
Udvalget for Fritid & Fællesskab, 5. oktober 2015, pkt. 82:
Halmodel nr. 2 anbefales godkendt.
Allan Petersen deltog ikke i behandlingen.
De enkelte hallers bestyrelser modtager en orientering om udvalgets beslutning.
Indstilles godkendt.
Byrådet skal tage stilling til endelig vedtagelse af lokalplan 1066 for Lokalcenter Syd med tilhørende tillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025.
Ingen bemærkninger.
Lokalplan 1066 og tilhørende tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2009-21, som blev endeligt vedtaget af Byrådet den 19. december 2012, blev efterfølgende påklaget til og ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet den 21. juni 2013.
Teknik- & Miljøudvalget besluttede den 2. september 2013 at igangsætte planlægning for et nyt lokalcenter med én dagligvarebutik på Overholmvej 1 i den sydlige del af Hedensted, og at der skulle igangsættes en foroffentlighedsfase i perioden fra den 12. september til den 9. oktober 2013. Udvalget besluttede desuden igangsætning af en forhøring af andre berørte myndigheder i samme periode vedrørende screening og scoping vedrørende miljøvurdering af planforslagene.
Hedensted Byråd besluttede den 27. november 2013 at fremlægge forslag til lokalplan 1066 for lokalcenter Hedensted Syd og tillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 og den til planforslagene udarbejdede miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.
Planforslagene og miljøvurdering heraf har været i høring fra den 18. december 2013 til den 19. februar 2014. Den 18. februar 2014 gjorde Naturstyrelsen indsigelse, hvilket betyder, at planforslagene ikke kan vedtages - se bilag 3. Det er efterfølgende blevet afklaret, at detailhandelsredegørelsen, som skal ledsage kommuneplantillægget, skulle justeres og Naturstyrelsen ophævede indsigelsen den 14. september 2015 med det vilkår, at kommuneplantillægget vedtages med den justerede redegørelse. Ophævelsen er vedlagt som bilag 4 og udkastet til kommuneplantillægget med den justerede detailhandelsredegørelse er vedlagt som bilag 6. Der er i øvrigt ikke indkommet indsigelser i høringsperioden. Miljøvurderinger ledsager kun planforslag, mens de er i offentlig høring. I den endeligt vedtagne udgave af lokalplanen tilføjes i stedet for den lovpligtige sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, hvis indhold fremgår af bilag 5. Justeringen af detailhandelsredegørelsen har ingen betydning for, hvad planforslagene konkret giver mulighed for og giver derfor ikke anledning til en supplerende høring af planforslagene.
Lokalplanen muliggør opførelse af en dagligvarebutik på maksimalt 1000 m2 og et tankanlæg på ejendommen Overholmvej 1, 8722 Hedensted. Butiksbebyggelse og tankanlæg skal placeres inden for nærmere angivne byggefelter og uden for vejbyggelinjer. Ny bebyggelse kan maksimalt opføres i 1 etage og bygningshøjde på 6,0 meter. Bebyggelsesprocenten er fastlagt til maks. 40. Desuden fastlægges bestemmelser for skiltning og regulering af trafikafviklingen. Lokalplanområdet skal forblive i byzone. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013-2025 hvad angår anvendelsen til detailhandel med dagligvarer. Som forudsætning for lokalplanlægningen er der derfor udarbejdet et tillæg nr. 1 til kommuneplanen, som udlægger området til et nyt lokalcenter - rammeområde 5.C.04.
Administrationen indstiller, 6. oktober 2015, pkt. 160:
at lokalplan 1066 vedtages endeligt,
at kommuneplantillæg nr. 1 vedtages endeligt,
at lokalplanen inden offentliggørelse tilføjes den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, som fremgår af bilag 5, og
at kommuneplantillægget offentliggøres med den justerede detailhandelsredegørelse, som fremgår af bilag 6.
Udvalget for Teknik, 6. oktober 2015, pkt. 160:
Anbefales endelig godkendt.
Tage Zacho Rasmussen stemmer imod
Byrådets vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg offentliggøres på kommunens hjemmeside og uploades til PlansystemDK.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2 og §§ 24, 30 og 31.
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, §§ 23c, 24, 30 og 31.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, § 9 og § 10, stk. 1.
Indstilles godkendt.
Byrådet skal tage stilling til den endelige vedtagelse af lokalplan 1080 for en omfartsvej ved Ørum med tilhørende kommuneplantillæg nr. 13.
Ingen bemærkninger.
Byrådet vedtog den 5. marts 2012 at igangsætte forarbejdet med myndighedsgodkendelser og de nødvendige arealreservationer/planlægning for anlæg af en omfartsvej ved Ørum til afhjælpning af lastbiltrafikken gennem byen, som hovedsageligt genereres af råstofudvindingen nord for byen.
I perioden fra 10. april til 8. maj 2013 var et idéoplæg til en omfartsvej ved Ørum fremlagt i offentlig høring. I samme periode blev en screening/scoping af de kommende planforslag mhp. gennemførelsen af en miljøvurdering i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer sendt i forudgående høring hos andre berørte myndigheder.
Den 3. juni 2013 drøftede Teknik- og Miljøudvalget de indkomne høringssvar fra den afsluttede foroffentlighedsfase for omfartsvejen og traf beslutning om den linjeføring for den kommende omfartsvej, der skulle lokalplanlægges for.
I forlængelse heraf vedtog Hedensted Byråd den 25. september 2013 at fremlægge forslag til lokalplan 1080 for en omfartsvej vest om Ørum samt tillæg nr. 23 til Hedensted Kommuneplan 2009 - 2021 i offentlig høring i 8 uger fra den 9. oktober til den 4. december 2013.
Som følge af Naturstyrelsens indsigelse og efter Naturstyrelsens og Haderslev Stifts accept af et justeret vejprojekt vedtog Hedensted Byråd den 24. juni 2015 at fremlægge forslag til lokalplan 1080 for omfartsvej ved Ørum og tillæg nr. 13 til Hedensted Kommuneplan 2025 - 2025 samt en miljøvurdering af planforslagene i offentlig høring i 8 uger.
På baggrund af et justeret vejprojekt, som blev accepteret på det afsluttende mæglingmøde mellem Naturstyrelsen, Haderslev Stift og Hedensted Kommune, har Hedensted Kommune udarbejdet planforslag med tilhørende miljøvurdering, som skal muliggøre realisering af et vejprojekt for en omfartsvej vest om Ørum med forbedret landskabelig tilpasning.
Der udlægges areal til en 1.100 m lang vejstrækning fra Højkildevej nord for Ørum til Ørumvej sydvest for Ørum inklusive skråningsanlæg, ændringer af eksisterende veje og anlæg til lokal afledning af regnvand. Da skråninger skal anlægges med lave hældninger og fortsat kan være i landbrugsdrift, skal kun vejbaner og areal til regnvandsafledning udstykkes som offentligt vejareal.
Der er i høringsperioden indkommet i alt 3 bemærkninger til planforslagene. Administrationen vurderer ikke, at bemærkningerne giver anledning til indholdsmæssige ændringer af lokalplan eller kommuneplantillæg - se Bilag 3 – Notat over bemærkninger og bilag 4 - Indkomne bemærkninger.
En miljøvurdering ledsager kun planforslag, mens de er fremlagt i offentlig høring, og bortfalder herefter. I den endeligt vedtagne udgave af kommuneplantillæg og lokalplan, skal der i stedet for tilføjes den lovpligtige sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, hvis indhold fremgår af bilag 5.
Administrationen indstiller, 6. oktober 2015, pkt. 161:
at lokalplan 1080 vedtages endeligt,
at kommuneplantillæg nr. 13 vedtages endeligt, og
at planerne inden offentliggørelse tilføjes den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen, som fremgår af bilag 5
Udvalget for Teknik, 6. oktober 2015, pkt. 161:
Anbefales endelig godkendt
De vedtagne planer med tilføjelsen af den sammenfattende redegørelse for miljøvurderingen bekendtgøres offentligt på kommunens hjemmeside med en klagevejledning og uploades til PlansystemDK. De, som har indsendt bemærkninger til planforslagene i høringsperioden, modtager direkte orientering om vedtagelsen og den offentlige bekendtgørelse samt en klagevejledning.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, § 13 stk. 2 og §§ 24, 30 og 31.
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27. maj 2013, §§ 23c, 24, 30 og 31.
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3. juli 2013, § 9 og § 10, stk. 1.
Indstilles godkendt.
Byrådet skal tage stilling til, om fusionsaftalen mellem affaldsselskaberne Østdeponi og ESØ pr. 1.1.2015 kan tiltrædes.
Fusionen skal godkendes af begge selskabers andelshavere, inden den fremsendes til godkendelse i Statsforvaltningen.
Affaldsområdet er takstfinansieret. En fusion af de 2 selskaber betyder ikke umiddelbart ændringer i taksterne.
Ultimo 2013 indgik kommunerne Billund, Hedensted, Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Varde en hensigtserklæring med henblik på at få afklaret forudsætninger og synergier ved en fusion af de to affaldsselskaber ESØ 90 I/S og Østdeponi. Hedensted Kommune har ejerandele i Østdeponi.
Generelt er hensigten med en fusion at skabe grundlag for de synergier, der bør kunne opnås gennem stordrift: God kapacitetsudnyttelse, fleksibilitet i markedet gennem robusthed, udbygning af allerede skabte værdier og kompetencer, beslutningskraft til at have indflydelse på fremtidens behandlingskapacitet, høj kvalitet, miljø- og arbejdsmiljøstandard samt afsætningsmæssige administrative, produktions- og driftsmæssige stordriftsfordele.
Det er samtidig understreget, at stordriftsfordelene ved det fusionerede selskab skal udnyttes, så selskabets løsninger skaber værdi for den enkelte kommune.
I forhold til de opgaver, der fremover skal varestages af selskabet, vil det for Hedensted Kommunes vedkommende ikke ændres radikalt, idet der allerede i dag er kompetenceoverdraget flere af disse opgaver til Østdeponi. De få eksisterende kontrakter, der er i dag er indgået af kommunen selv, fortsætter, indtil aftalen udløber. Herefter sker afsætning via det nye selskab.
I forhold til de borgerrettede opgaver varetager Østdeponi allerede i dag opgaven med indsamling af storskrald samt tømning af papirkuberne på affaldsøerne. Disse opgaver varetages også fremover uændret af det nye selskab, med mulighed for ophør med 6 måneders varsel.
Administrationen indstiller, 6. oktober 2015, pkt. 169:
at Byrådet tiltræder fusionen af ESØ 90 I/S og Østdeponi på de vilkår, der fremgår af fusionsaftalen i beslutningsgrundlaget af 8. september 2015 med bilag, herunder vedtægterne for det nye affaldsselskab AFLD I/S.
Udvalget for Teknik, 6. oktober 2015, pkt. 169:
Anbefales godkendt
Byrådets beslutning meddeles Østdeponi og øvrige ejerkommuner. Fusionen kræver efterfølgende godkendelse i Statsforvaltningen.
Lov om kommunal styrelse
Indstilles godkendt.
Til efterretning.