Kerneopgaven og værdier for personalet

Kerneopgaven

Vi skal skabe gode relationer til borgere, pårørende og kolleger på Birkelund, som skal skabe gensidige trygge og individuelle rammer. Dette skal skabe meningsfuldhed og fælles forståelse for den enkelte og herunder sikre borgerindflydelse og selvbestemmelse. Vi skal arbejde rehabiliterende for at sikre opretholdelse af mestring af eget liv og derigennem opnå livskvalitet. Vi skal udvikle og motivere til aktiviteter samt skabe rammer for nye relationer og nyt netværk borgerne imellem.

Vi skal sikre, at livet før indflytning afspejles i livet på Birkelund og herigennem varetage den enkelte borgers interesser, værdier og holdninger – det skal være borgerens eget hjem.

Vi skal have en åben og ærlig dialog, som skal danne grundlag for fleksibilitet, værdighed og respekt mellem borger og personale.

Værdier

  • Vi skal skabe tryghed for borgeren gennem sammenhæng og troværdighed
  • Vi skal inddrage borgeren og arbejde ud fra en rehabiliterende indsats.
  • Vi skal motivere til deltagelse i aktiviteter på Birkelund for at skabe mulighed for nyt netværk og gode sociale rammer.
  • Vi skal acceptere individualiteten og respektere værdier, holdninger og interesser. Dette for at skabe gode rammer for samarbejde.
  • Vi skal tale positiv dialog, både med borgeren og fagpersonale. Vi skal udvise respekt og fleksibilitet i hverdagen.