Udvalget for Vækst & Klima - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte indholdet af Planstrategi 2023 forud for Kommunalbestyrelsens temamøde om samme emne i oktober 2022.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget har henholdsvis den 5. september, punkt 127, og 19. september 2022, punkt 204, besluttet at igangsætte Planstrategi 2023.

Samtidig har udvalgene godkendt et kommissorium og procesbeskrivelse for Planstrategi 2023.

Kommunalbestyrelsen har den 28. september 2022 igangsættelse af Planstrategi 2023 på dagsordenen.

Sagsfremstilling

Punktet er sat på til behandling i Udvalget for Vækst & Klima inden Kommunalbestyrelsen har godkendt igangsættelsen af planstrategien. Dette sker undtagelsesvis fordi Udvalget for Vækst & Klimas oktobermøde er fremrykket til 26. september 2022 grundet budgetmøder. Der tages forbehold for, at Kommunalbestyrelsen træffer en anden beslutning.

Kommunalbestyrelsen skal vedtage og offentliggøre en planstrategi hvert 4. år i den første halvdel af valgperioden. Strategien skal indeholde oplysninger om:

• Den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen
• Kommunalbestyrelsens vurdering af og strategi for den kommende udvikling
• Beslutning om, hvordan kommuneplanen skal revideres

Udvalget for Vækst & Klima skal i en åben drøftelse snakke om, hvilke temaer der skal være en del af Planstrategi 2023 og dermed en del af den kommende kommuneplanrevision.

Planstrategien er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens visioner og strategier. Den formulerer ikke ny politik, men beskriver hvordan kommuneplanen skal realisere eksisterende politikker. Planstrategien er med til at understrege Kommunalbestyrelsens retning for den fysiske udvikling.

På udvalgsmødet vil forvaltningen præsenterer et oplæg, som kan danne grundlag for udvalgets drøftelse af indholdet i en kommende planstrategi. Denne drøftelse skal rammesætte Kommunalbestyrelsens drøftelse af sammen emne, planlagt forud for Kommunalbestyrelsesmødet i oktober 2022.

I drøftelsen skal Udvalget for Vækst & Klima forholde sig til

• Kommunalbestyrelsens vision
• Pejlemærket ’Vækst i balance’
• Erhvervspolitik
• Bosætningsstrategi

Kommunikation

Efter første politiske behandling i januar 2023 skal planstrategien sendes i otte ugers offentlig høring.

Lovgrundlag

• Planstrategi: Lov om Planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23a

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende Debatoplæg for Kommuneplantillæg for boligudlæg.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Udvalget for Vækst & Klima drøftede den 8. august 2022, under punkt 102, et udkast til processen for udarbejdelse af kommuneplantillægget.

Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget har henholdsvis den 5. september, punkt 127, og 19. september 2022, punkt 203, besluttet at igangsætte et kommuneplantillæg for nye boligudlæg. Samtidig har udvalgene godkendt et kommissorium og procesbeskrivelse for kommuneplantillægget.

Igangsættelse af Kommuneplantillæg for nye boligudlæg er til behandling på Kommunalbestyrelsens dagsorden den 28. september 2022.

Sagsfremstilling

Punktet er sat på til behandling i Udvalget for Vækst & Klima inden Kommunalbestyrelsen har godkendt igangsættelsen af Kommuneplantillægget. Dette sker undtagelsesvis fordi Udvalget for Vækst & Klimas oktobermøde er fremrykket til 26. september 2022 grundet budgetmøder. Der tages forbehold for, at Kommunalbestyrelsen træffer en anden beslutning.

Der har igennem en længere årrække været indsendt forslag til nye boligudlæg i kommunen til forvaltningen. Senest er der i forbindelse med høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033 indkommet forslag til nye boligudlæg i syv forskellige byer.

Forvaltningen har igangsat en ny byvækstanalyse for hele kommunen for at få klarlagt behovet for nye boligudlæg.

Kommuneplantillægget er et led i realiseringen af Kommunalbestyrelsens visioner og strategier. Det formulerer ikke ny politik, men konkretiserer og realiserer eksisterende politikker.

Kommunalbestyrelsen skal godkende debatoplægget for kommuneplantillæg for boligudlæg. Forvaltningen har per september 2022 modtaget cirka 35 forslag til nye boligudlæg, som ikke er omfattet af en kommuneplanramme. En del af disse er indkommet under høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033.

Nogle af forslagene fra høringsperioden til Kommuneplan 2021-2033 findes også på forvaltningens allerede eksisterende liste over forslag. Alle indkomne forslag er ikke fuldstændig screenet for eventuelle miljøkonflikter, hvorfor forvaltningen ikke kan garantere, at de indkomne forslag til nye boligudlæg kan realiseres i den indkomne form.

På mødet med Udvalget for Vækst & Klima vil forvaltningen gennemgå listen med forslag.

Forvaltningen foreslår, at debatoplægget indeholder

• beskrivelse af baggrunden for høringen,
• indkomne forslag til nye boligudlæg,
• hvad forslagene vil betyde for den videre planlægning og
• det videre forløb.

Formålet med kommuneplantillægget er at sikre nye boligudlæg i Hedensted Kommune, der understøtter Kommunalbestyrelsens retning for den fysiske udvikling. Derudover skal kommuneplantillægget følge op på Kommuneplan 2021 og de forslag til nye boligudlæg, der blev efterladt og følge op på andre indkomne forslag samt kortlægge og følge op på eventuelle nye forslag.

Debatoplægget vil efter Kommunalbestyrelsens godkendelse fremlægges i fire ugers offentlig høring, hvor alle interessenter kan komme for forslag til nye boligudlæg.

Efter indsamlingen af alle forslag, vil alle forslag, der bliver behandlet i forvaltningen, blive forelagt politisk til behandling.

Kommunikation

Gennem udarbejdelse af kommuneplantillægget skal det sikres, at borgere og andre interessenter har mulighed for at deltage aktivt i processen. Derfor er der udarbejdet en plan for, hvordan og hvornår forskellige interessenter involveres i processen. Involvering af interessenter er opdelt i to faser:

1. Indsamling af forslag til nye boligudlæg forud for udarbejdelse af kommuneplantillægget.

Hvem: Private udviklere og investorer, almennyttige boligselskaber, lokalråd, borgere, alle interessenter.

2. Otte ugers offentlig høring af forslag til kommuneplantillægget.

Hvem: Alle interessenter.

Lovgrundlag

• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGDebatoplæg - Kommuneplantillæg til boligudlæg

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, hvordan de fremtidige beslutningsprocesser og bemyndigelser omkring behandling af lokalplaner og kommuneplantillæg skal håndteres.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 31. august 2022, under pkt. 145; 'Prioritering af planer og projekter i Plan', blandt andet:

"...at smidiggøre processer omkring politisk behandling af sager således:

at udvalget kan sende forslag til lokalplaner i høring.

at udvalget endeligt kan vedtage lokalplaner med høringssvar.

at forvaltningen administrativt endeligt kan vedtage lokalplaner, hvortil der ikke er indkommet høringssvar."

Nærværende sag følger op på denne beslutning og er forvaltningens svar på, hvordan dette håndteres i praksis.

Sagsfremstilling

Hvilke planer kan delegeres?

Planer skal ifølge Planloven som udgangspunkt behandles af Kommunalbestyrelsen både i forhold til at sende et planforslag i høring og at vedtage en plan endeligt. Det er muligt at uddelegere beslutningskompetencer til udvalg og forvaltningen, såfremt der ikke er tale om beslutninger af principiel karakter.

Planer af principiel karakter dækker over to forskellige typer af planer:

A: Kommuneplantillæg der indeholder ændringer, der gør, at planen skal udsendes i indledende høring efter Planlovens § 23 c.

B: Lokalplaner af principiel karakter. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om meget store byggerier, en plan der vil kunne påvirke miljøet væsentligt, et væsentlig projekt der har betydning for kommunens udvikling, samt planlægning for projekter, hvor kommunen selv står som bygherre.

Disse planer vil altså ikke kunne delegeres til behandling i fagudvalg. Planerne er alligevel taget med i denne behandling for oversigtens skyld.

En del lokalplaner kræver mindre kommuneplantillæg for at kunne vedtages. Forvaltningen anbefaler, for at understøtte smidige processer omkring planlægningen, at udvalg og forvaltning bemyndiges til at behandle de med lokalplaner følgende kommuneplantillæg, der ikke kræver en forudgående høring, på samme måde som lokalplaner. Nedenstående principper tager udgangspunkt heri.

Beslutningsprocesser

Lokalplaner og kommuneplantillæg gennemgår følgende politiske behandling:

1. Eventuel udsendelse af ønske om ny planlægning i indledende høring
2. Igangsætning af planarbejdet
3. Behandling af forslag til planer
4. Behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af planer.

Forvaltningen foreslår at udmønte Kommunalbestyrelsens beslutning om at smidigøre processer omkring lokalplansager ved bemyndigelse af udvalg og forvaltning efter nedenstående principper.

Planer af ikke principiel karakter, hvor beslutningskompetencen kan delegeres

1. Kommunalbestyrelsen igangsætter alle plansager.

a) Lokalplansager, der kræver et mindre kommuneplantillæg, sendes til igangsætning i Kommunalbestyrelsen gennem Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget.

b) Lokalplansager, der er i overensstemmelse med gældende kommuneplan, sendes til igangsætning i Kommunalbestyrelsen gennem Udvalget for Teknik & Miljø og Økonomiudvalget.

2. Udvalget for Teknik & Miljø behandler alle forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c.

Udvalget har mandat til at godkende planforslag, der ligger inden for de principper, Kommunalbestyrelsen fastslog ved igangsætning. Hvis udvalget anbefaler planforslag, der ligger uden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte principper, skal planforslag sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

3. Udvalget for Teknik & Miljø behandler høringssvar til planforslag og endelig vedtagelse af lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c.

Udvalget har mandat til at vedtage lokalplaner samt tilhørende kommuneplantillæg endeligt, når disse ligger inden for de principper, Kommunalbestyrelsen fastslog ved igangsætning. Hvis udvalget anbefaler planer til endelig godkendelse, der ligger uden for de af Kommunalbestyrelsen fastsatte principper, skal planer sendes til behandling i Kommunalbestyrelsen.

4. Forvaltningen kan godkende lokalplaner og mindre kommuneplantillæg, der ikke kræver indledende høring ifølge Planlovens § 23 c, endeligt, såfremt der i høringsperioden ikke er indkommet høringssvar eller hvis de indkomne høringssvar er uvæsentlige. Forvaltningen vil orientere Udvalget for Teknik & Miljø om godkendelsen.

Uvæsentlige høringssvar er rettelser til navne på forsyningsselskaber, veje i naboområder og andre forhold af redaktionel karakter samt positive ytringer om planforslaget.

Planer af principiel karakter, hvor beslutningskompetence ikke kan delegeres

1. Udvalget for Vækst & Klima godkender, at kommuneplantillæg, der kræver en indledende høring ifølge Planlovens § 23 c udsendes i indledende høring.

2. Indkomne høringssvar fra eventuel indledende høring samt spørgsmålet om egentlig igangsætning af planlægning behandles af Kommunalbestyrelsen via Udvalget for Vækst & Klima og Økonomiudvalget.

3. Udsendelse af planforslag i offentlig høring samt behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af planer behandles af Kommunalbestyrelsen via Udvalget for Teknik & Miljø og Økonomiudvalget.

Ovenstående principper vil også gælde for ophævelse af lokalplaner og de sideløbende afgørelser om miljøvurdering af planer og konkrete projekter.

Forvaltningen vil beskrive beslutningsprocessen for behandlingen af en konkret planlægning i dagsordenspunktet for igangsætning af planarbejdet.

Beslutningsprocesser i planer efter ovenstående principper vises i skemaform er vedlagt som Bilag 1.

Ethvert Kommunalbestyrelsesmedlem kan uanset ovenstående løfte en konkret plansag til behandling i Kommunalbestyrelsen, ifølge normal praktisk for politisk behandling af sager og §11, stk. 1 og § 23 i den Kommunale Styrelseslov. Kommunalbestyrelsen kan tillige uanset ovenstående altid i konkrete sager beslutte en anden beslutningsproces.

Ovenstående adskiller sig fra eksisterende praksis ved at bytte om på rollerne for Kommunalbestyrelsen og fagudvalg i de plansager, der ikke har principiel karakter. I eksisterende fremgangsmåde er det beskrevet, at udvalgene igangsætter lokalplansager mens Kommunalbestyrelsen behandler forslag og endelig vedtagelse af planerne. Diagram over eksisterende praksis er vedlagt som Bilag 2.

Konsekvenser ved forslaget til fremtidige beslutningsprocesser og beslutningskompetencer

Forvaltningen vurderer, at der vil være følgende konsekvenser ved at implementere ovenstående forslag til beslutningsprocesser og beslutningskompetencer, når denne sammenlignes med eksisterende praksis:

1. Det er muligt, uden yderligere forandringer, at skære mindst 6 uger af tidsplanerne for de delegerede lokalplansager uden yderligere ændringer eller investeringer i forvaltningen, da forvaltningen kan arbejde med plansagen under behandlingen af igangsættelse af planlægning, men ikke under godkendelse af forslag eller endelig vedtagelse af lokalplaner.

Det vil konkret betyde, at Hedensted Kommune vil kunne forkorte en lokalplanproces gennemløbstid med 1-2 måneder og bringe den estimerede gennemløbstid for simple lokalplaner ned fra mellem 12 og 10 måneder til 10 og 8 måneder. For helt simple lokalplaner, hvor der ikke kommer høringssvar, vil gennemløbstiden uden yderligere tiltag i forvaltningen eller særprioriteringer kunne nærme sig 6 måneder. Den estimerede gennemløbstid regnes fra arbejdet med sagen påbegyndes – eventuel forudgående ventetid er ikke indregnet.

2. Lokalplaner og kommuneplantillæg vil altid skulle vurderes i forhold Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Forvaltningen anbefaler derfor, at udvalg og forvaltning bemyndiges til at behandle de med lokalplaner og kommuneplantillæg følgende afgørelser samt eventuel miljørapport og miljøkonsekvensvurdering (VVM) på samme måde som lokalplaner. Såfremt det i en miljørapport vurderes, at planlægningen vil have en væsentlig påvirkning på miljøet, vil planerne skulle behandles af Kommunalbestyrelsen.

3. Kommunalbestyrelsen vil fortsat behandle alle planer, blot på et andet tidspunkt i planprocessen. Ethvert Kommunalbestyrelsesmedlem vil derfor altid have lejlighed til at give sin mening tilkende om enhver sag på et Kommunalbestyrelses møde.

4. Kommunalbestyrelsen behandling af planer vil flytte fokus fra den detaljerede og konkrete plan til rammesætningen og retningen for planlægningen. Dette betyder, at Kommunalbestyrelsen som udgangspunkt vil indtage en mere strategisk og ledende rolle i planprocessen.

5. Fagudvalgene vil fortsat behandle alle plansager på linje med den nugældende praksis, undtagen i de tilfælde hvor forvaltningen vedtager planerne endeligt og orienterer Udvalget for Teknik & Miljø.

6. I lokalplansager med kommuneplantillæg, der kræver en indledende høring, stadfæstes tidspunktet for den formelle igangsætning af planlægningen. I den foreslåede proces igangsættes planlægningen først efter den indledende høring. Kommunalbestyrelsen vil på denne måde kunne trykprøve ønsker til ny planlægning og stadig have mulighed for at afvise eller anvise anden retning for ønsket om ny planlægning efter borgernes input uden yderligere konsekvenser for Kommunalbestyrelsen. Denne praksis har været afprøvet i sagerne om Solcelleparkerne ved henholdsvis Stourup og Glud. Både forslag og endelig vedtagelse af planerne skal behandles af Kommunalbestyrelsen.

7. I tilfælde af delegation af beslutningskompetencer bevarer kommunalbestyrelsen ansvaret og kompetencen. Det er alene udøvelsen af kompetencen, som delegeres.

Kommunikation

Beslutningen indarbejdes i planprocessen.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 01/07/2020, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, § 33, stk. 1, nr. 1 eller 2, § 23 a og § 23 c.

Vejledning om delegation efter planloven, VEJ nr. 9580 af 05/08/2014.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 47 af 15/01/2019, § 11 stk. 1 og § 23.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 forslag til beslutningsprocesser
• BILAGBilag 2 - Gældende praksis for beslutningsprocesser og bemyndigelse for lokalplaner og kommuneplantillæg

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om de kan godkende Hedensted Kommunes Klimaplan 2050 og de dertilhørende forpligtelser i DK2020 samarbejdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

På Byrådsmøde den 26. august 2020, besluttede Byrådet, at Hedensted Kommune skulle tilslutte sig DK2020 arbejdet om at lave lokale klimaplaner. DK2020 er et partnerskab mellem Realdania, KL, Danske Regioner, Concito og C40, hvor danske kommuner laver klimaplaner, der bidrager til at realisere Parisaftalens mål. 95 danske kommuner har tilsluttet sig DK2020. De første 20 kommuner har fået godkendt deres klimaplaner og de næste 20 er på vej og forventes at blive færdige på samme tid som Hedensted Kommune.

Siden beslutningen om deltagelse har alle fagudvalg drøftet deres input til DK2020 og siden 1. januar 2022 (hvor den nye Kommunalbestyrelse blev indsat) har Udvalget for Vækst & Klima håndteret forskellige dele af DK2020 arbejdet på 6 udvalgsmøder. Der har desuden været involvering af relevante samarbejdspartnere som eksempelvis andre kommuner, Landbruget, Fjernvarmeselskaberne, Klimarådet, Grønt Råd, Det Fælles Landdistriktråd og det lokale erhvervsliv.

Arbejdet med at udvikle Klimaplan Hedensted Kommune, og få den igennem godkendelsesprocessen, er ved at være slut. Der er deadline på aflevering af Klimaplan Hedensted Kommune samt det tekniske dokument, CAPF, den 15. oktober 2022. Klimaplanen har været i offentlig høring den 30. maj 2022 til 24. juli 2022. Der er indkommet 6 høringssvar. Der er vedhæftet et bilag med opsummering af høringssvar, samt et bilag med alle høringssvarene i et samlet dokument. Forvaltningen indstiller, at høringssvarene tages til efterretning og ikke giver anledning til ændringer af planen.

Planen sendes til godkendelse i Concito, umiddelbart efter mødet i Udvalget for Vækst & Klima. Det vil dermed være muligt at få planen godkendt i Concito (og hos C40) på samme tid med Kommunalbestyrelsens godkendelse, således at kommunikationen om en godkendt klimaplan kan igangsættes umiddelbart efter Kommunalbestyrelsesmødet den 26. oktober 2022.

Som bilag findes det tekniske dokument CAPF Klimaplan Hedensted Kommune. Når planen er endelig godkendt, vil bilagene til CAPF dokumentet ligge på hjemmesiden, og indtil da kan bilag rekvireres efter behov. Ud over CAPF dokumentet er der to layoutede versioner, som distribueres via kommunens hjemmeside og øvrige kommunikationskanaler jf. kommunikationsstrategien, som også er at finde som element i CAPF Klimaplan Hedensted Kommune.

Klimaplanen: Hedensted Kommune Klimaplan 2050

Pixi: Hedensted Kommune Klimaplan 2050 pixiudgave

På mødet vil der være en kort gennemgang af dokumenterne, samt et oplæg til dialog om det videre arbejde i implementeringen af planen.

Kommunikation

Der laves en særskilt hjemmeside til klimaarbejdet, hvor planen vil blive offentliggjort. Der vil ligeledes blive udsendt pressemeddelelse med forslag om citat fra udvalgsformanden for Vækst & Klima samt borgmesteren.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGHøring af Klimaplan Hedensted Kommune
• BILAGHøringssvar DK2020 - samlet
• BILAGCAPF Klimaplan Hedensted 2050

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til et forslag til samarbejdsaftale mellem Juelsminde Digelag og Hedensted Kommune.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 25. maj 2022 at påtage sig bygherrerollen i forbindelse med højvandssikringen af Juelsminde.

Samtidig blev det besluttet, at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Hedensted kommune og Juelsminde Digelag, der beskriver vilkår for samarbejde, beslutningskompetence med videre ud fra kommunalbestyrelsens grundholdning om, at det i videst muligt omfang er grundejerne, der skal beslutte, hvordan Juelsminde skal beskyttes mod det stigende havvand.

Sagsfremstilling

I forlængelse af kommunalbestyrelsens beslutning om at påtage sig bygherrerollen i forbindelse med højvandssikringen af Juelsminde, er der udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale mellem Juelsminde Digelag og Hedensted kommune (se bilag)

Som det fremgår af forslaget til samarbejdsaftale, er formålet med denne at sikre et fælles grundlag for det fremadrettede samarbejde og en fælles forståelse af parternes roller og opgaver. Dette skal sikre fortsat fremdrift i projektet, og at projektet fortsat udvikles og etableres i et tæt samarbejde, så forankringen hos Juelsminde Digelag bevares, idet det er kommunalbestyrelsens intention, at det er Juelsminde Digelag, der i videst muligt omfang skal bestemme, hvordan Juelsminde skal sikres mod det stigende havvand.

Forslaget til samarbejdsaftale er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem digelagets bestyrelse og administrationen i Vækst, Teknik og Fællesskab.

Begge parter anbefaler, at forslaget til samarbejdsaftale godkendes.

Kommunikation

Juelsminde Digelag skal orienteres om udvalgets beslutning

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGSamarbejdsaftale Juelsminde Digelag og Hedensted Kommune 2022

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om statens kystpulje til kystsikring skal ansøges om støtte til højvandssikring af Juelsminde.

Økonomi

Kommunalbestyrelsen har den 29. juni 2022 godkendt anlægsbevilling og afsat rådighedsebløb på 5 mio. kr. i 2022 til udarbejdelse af projektforslag, miljøkonsekvensvurdering og projektledelse i forbindelse med højvandssikring af Juelsminde.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Hedensted Kommune og Juelsminde Digelag ansøgte i juni 2022 Realdania om støtte til Juelsminde Stormport. Realdania gav afslag på ansøgningen, men der er nu mulighed for at søge statens kystpulje om støtte.

Sagsfremstilling

Det foreslås, at søge statens kystpulje om støtte til højvands- og erosionssikring af Juelsminde. I regi af pilotprojektet Grundejerne Bestemmer er der udarbejdet et skitseforslag, som danner grundlag for det videre arbejde med at sikre Juelsminde mod det stigende havvand. Konkret foreslås det, at søge om støtte til de to lavest beliggende deletaper af den samlede højvandssikring af Juelsminde. Det er dels en etape ved Strandengen og Færgehusene og dels en etape i Gl. Havn.

Ved Strandengen laves der et dige inklusiv terrænregulering samt sluseportkonstruktioner i kanalerne. Ved Færgehusene ændrer sikringen karakter og bliver en højvandsmur med integrerede plantekummer. Højvandsmuren laves med et udtryk, som matcher Færgehusenes stil. Langs kysten nedtages nogle af høfderne, som ikke har den ønskede virkning og erstattes af parallelle stenrev, som vil bidrage til at modvirke erosion og skabe et mere naturligt kystlandskab. I Gl. Havn består sikringen af Juelsminde Stormport kombineret med murløsninger.

Sikringen laves i kote 2,5 med mulighed for forhøjelse og etaperne afsluttes i begge ender af stækningen ved at ramme det eksisterende terræn/den eksisterende sikring i kote 1,8. Ved at sikre de lavest beliggende områder først, opnås der således en selvstændig risikoreduktion med de to deletaper. Således vil hele Juelsmindes sikringsniveau hæves med realiseringen af de første to deletaper. Ansøgningen laves i samarbejde med Juelsminde Digelag.

Kommunikation

Beslutningen meddeles Bestyrelsen for Juelsminde Digelag.

Lovgrundlag

Lov om kystbeskyttelse.

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Der skal tages stilling til tillæg til anlægsbevilling til forskønnelse af, og belægning på, den nordlige del af Storstranden i Juelsminde.

Økonomi

Der søges anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 1,95 mio. kr til forskønnelse, belægning, kloakering med videre på den nordlige del af Storstranden i Juelsminde.

Arbejdet med den nordlige del af Storstranden i Juelsminde, som beløber sig til 1,2 mio. kr foreslås finansieret med 1 mio. kr fra pulje afsat til centerbyerne (5,75 mio. kr) samt 0,2 mio. kr fra restrådighedsbeløb afsat til Masterplan. Restbeløbet på 0,75 mio. kr foreslås finansieret fra driftskontoen "Kørebaner, slidlag", da en del af forskønnelsen på den nordlige del af Storstranden er ny belægning på arealet bag NIOR bistro & Juelsminde Fisk, som i dag fremstår med nedslidt asfalt med mere, og som derfor står overfor en ny belægning.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Den 25. august 2021 bevilligede Byrådet 3,25 mio. kr til kørefast underlag på Storstranden i Juelsminde. Bevillingen blev givet efter henvendelse fra Juelsminde visionsråd, som i maj 2021 kontaktede Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, med ønsket om at få sat gang i byudvikling for centerbyen Juelsminde. Der har gennem mange år været et ønske fra Juelsminde Visionsråd om, at få Storstranden forskønnet samt at få skabt byudvikling på Havnepladsen. Med den nye badebro på Storstranden var ønsket om at forskønne Storstranden blevet forstærket. Projektet på Storstranden er en del af den helhedsplan, som tidligere har været lavet for Juelsminde, og der er ligeledes en klar sammenhæng til Højvandssikringsplanen "Grundejerne bestemmer", som er udviklet sammen med borgerne i Juelsminde. Med den nye belægning på Storstranden ville man ligeledes skabe bedre parkeringsforhold om sommeren til de mange besøgende til havnen og stranden, samt sikre at pladsen i vinterhalvåret kan bruges til en samlet opbevaring af både. En sådan løsning vil betyde, at man vil kunne flytte de mange både, der i dag opbevares på Havnepladsen, en helt afgørende plads, når by, havn og strand skal bindes bedre sammen. Arbejdet med belægningen af den sydlige del af Storstranden blev færdiggjort efteråret 2021.

Sagsfremstilling

Sideløbende med belægningen af den sydlige del af Storstranden blev der igangsat en proces sammen med repræsentanter fra Juelsminde visionsråd, Juelsminde Havn & Marina og Hedensted Kommune, som sammen med en tegnestue har arbejdet med den nordlige del af Storstranden samt havnepladsen, og hvordan de to områder bedste muligt supplerer hinanden. Med afsæt i inputs fra workshops med ovenstående repræsentanter, erfaringerne fra den nye belægning på den sydlige del af Storstranden samt inspiration fra udviklingsplaner er der blevet udarbejdet en råskitse for den nordlige del af Storstranden (vedlagt som bilag). Der arbejdes fortsat med at få skitsen konkretiseret sammen med centrale interessenter. Det er området indenfor den røde linje, som ønskes gennemført i denne omgang, men på skitsen er indtegnet tankerne om den kommende højvandssikring på Storstranden med strandpromenade og klitlandskab med videre. Her inddrages også parkeringsarealet bag Juelsminde Fisk, da dette i forvejen står overfor en renovering og forskønnelse.

Projektet på den nordlige del af Storstranden er blevet væsentligt dyrere end først antaget, og dermed overstiger det den anlægsbevilling, som blev givet tilbage i august 2021. Der er 915.000 kr tilbage af den oprindelige bevilling på 3,25 mio. kr. Det skyldes stigende priser, at forvaltningen har valgt at imødekomme et ønske fra borgere om, at området på Storstranden ikke fremstår, som en ren ”betonørken” og parkeringsareal, men at arealet skal kunne flere ting, rumme flere aktiviteter med videre.

Derfor er der i det nuværende skitseforslag for den nordlige del blandet stentyper, og lavet regnvandsbede, så det får et andet udtryk og giver flere muligheder for ophold og aktiviteter. Herudover inddrages, som tidligere skrevet, arealet bag NIOR bistro & Juelsminde fisk, da asfalten her i forvejen er slidt, og hele området fremstår som en bagside – et område som har stort potentiale med dets placering mod stranden. NIOR bistro & Juelsminde Fisk er også selv klar på at udvikle på deres bagside med nye fliser og opholdssteder med mere, så det hele kommer til hænge sammen.

Ligeledes er der også i det nuværende projekt lagt kloakering ind, da der er et stort ønske om ny toiletbygning på Storstranden (et ønske gennem flere år). Der kan i denne bygning kan indarbejdes flere funktioner - eksempelvis overdækket grillplads, udendørs omklædning, gode handicap faciliterer medvidere. Etableringen af toiletbygningen er ikke medregnet i prisoverslaget, kun kloakeringen, og forventes ikke etableret nu. Der klargøres dog, så det kan etableres senere eventuelt via fondsmidler samt kommunalt tilskud.

Det er et stort ønske fra Juelsminde Visionsråd, at forskønnelsen af den nordlige del af Storstranden gennemføres med ovenstående elementer, da området er centralt for Juelsminde og rummer mange muligheder for ophold og aktiviteter.

Kommunikation

Visionsrådet i Juelsminde og bestyrelsen for Juelsminde Havn & Marina orienteres om beslutningen.

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGSkitse Storstranden nordlige Juelsminde 1
• BILAGSkitse Storstranden nordlige Juelsminde 2

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal drøfte den endelige dagsorden for temamøde omkring Energi i Kommunalbestyrelsen den 28. september 2022.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

På baggrund af oplæg og drøftelser ved udvalgsmøde for Vækst & Klima den 5. september (se venligst bilag med Klimasekretariatets præsentation), fremlægger forvaltningen forslag til endelig dagsorden for temadagen i kommunalbestyrelsen den 28. september. Dagsordenen tager udgangspunkt i vedtagelsen om, at temamødet afholdes som en delvis workshop, med plads til drøftelser og dialog.

Formålet med afholdelsen af en temadag for energi er at frembringe et resultat, som udvalget kan bruge i deres videre arbejde med energiplanlægning og udarbejdelse af Strategisk Energiplan.

Forslag til den endelige dagsorden for temadagen forventes at indeholde følgende elementer:

- Indledning v/Udvalg for Vækst & Klima

- Introduktion til format og proces for temadagen v/Klimasekretariatet

- Afholdelse af workshop med fokus på væsentlige elementer i en strategisk energiplan, herunder ambitioner, borgerinvolvering/-accept og skabelse af merværdi.

- Opsamling og opsummering af kommentarer og input, som kan bruges i forhold til næste skridt i udarbejdelse af en Strategisk Energiplan v/Klimasekretariatet

- Afsluttende bemærkninger v/Udvalg for Vækst & Klima

Dialog/debat foretages løbende i workshopformatet. Klimasekretariatet planlægger at opdele deltagerne i tre grupper, som besøger tre tema-stande.

Forberedende materiale til temadagen deles via First Agenda den 21. september. Udvalget har mulighed for at stille spørgsmål/få en gennemgang af materialet på herværende udvalgsmøde, hvis det ønskes.

Det forventes ikke, at materialet vil blive gennemgået på temadagen; men vil fungere som baggrundsviden/opslagsmateriale, eventuelt hængt op i lokalet. Materialet vil blive udarbejdet på baggrund af oplæg præsenteret for udvalget den 5. september.

Bilag: Oplæg fra 5. september

Yderligere materiale i First Agenda frigivet den 21. september i tilknytning til Temadagen

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGOplæg til KB temadag - præsentation for Vækst og Klima Udvalg 05-09-2022

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til om varmeprojektforslaget vedrørende fjernvarmeforsyning af Øster Snede, Kragelund og erhvervsområder i Løsning må endeligt godkendes.

Økonomi

Løsning Fjernvarme forventes at søge om en kommunegaranti.

Historik

Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.

Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 under punkt 39 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring. Denne praksis blev fraveget, da Udvalget for Vækst og Klima den 13. juni 2022 godkendte, at et projektforslag i denne sag blev betinget godkendt og sendt i høring, uden at udvalget havde set det. Projektforslaget indkom efter udvalgsmødet den 3 marts 2022, blev betinget godkendt og har herefter været i høring. Projektet har desuden opnået tilsagn om støtte fra Fjernvarmepuljen.

Sagsfremstilling

Løsning Fjernvarme har indgået aftale med den nye proteinfabrik Meelunie om at udnytte overskudsvarme fra fabrikken som varmekilde til at fjernvarmeforsyne byerne Øster Snede og Kragelund, samt virksomheden Boligbeton og erhvervsområderne Haremarksvej, Erhverv Nord og Erhverv Syd. I forbindelse med udvidelsesprojektet ønsker Løsning Fjernvarme derfor at etablere en 7,5 MW eldreven varmepumpe, en 15 MW elkedel, samt en 5000m³ akkumuleringstank.

Produktionsanlæggene placeres på en ny central på Glarmestervej i nærheden af Meelunie. Udover at kunne forsyne de nye områder vil produktionsanlæggene desuden delvist fortrænge brug af Løsning Fjernvarmes eksisterende fliskedel til forsyning af nuværende forbrugere.

Et oversigtskort over det samlede projektområde er vedhæftet som bilag 1.

I ovennævnte områder findes der 299 boligenheder og 42 erhvervsejendomme, som i dag har et samlet varmeforbrug på cirka 18.412 Mwh/år. Der forventes at være en C02 reduktion ved at konvertere områderne til fjernvarmeforsyning på 1.575 tons om året i forhold til den nuværende forsyning. Der er også en stor reduktion i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opsættes individuelle varmepumper og brugen af Løsning Fjernvarmes fliskedel fastholdes på nuværende niveau.

Projektforslaget (bilag 2) indeholder disse hovedelementer:

• Udvidelse af Løsning Fjernvarmes forsyningsområde til de gasopvarmede erhvervsområder i Løsning By og de gasopvarmede boligområder i Øster Snede og Kragelund.
• Ændring af områdeafgrænsning mellem naturgas og fjernvarme.
• Etablering af ledningsanlæg i udvidelsesområderne.
• Etablering af transmissionsledning fra Løsning til Øster Snede / Kragelund
• Etablering af ny 7,5 MW varmepumpe der udnytter overskudsvarme fra Meelunie
• Etablering af ny 15 MW elkedel
• Etablering af ny 5000 m³ akkumuleringstank
• Nedlægning af tre ældre gaskedler

En godkendelse af dette projekt medfører ikke nogen tilslutningspligt for den enkelte grundejer. Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening.

Projektet har været i høring hos naturgassselskabet Evida og elselskabet Konstant. Kun Evida har svaret tilbage, at de ingen bemærkninger har. Løsning Fjernvarme har fået tilsagn om støtte fra Fjernvarmepuljen på 4.960.000 kr. Et tilsagnsbrev fra Energistyrelsen er vedlagt som bilag 3.

Udvalget bedes ud fra det oplyste beslutte, om forvaltningen må udstede en endelig godkendelse.

Kommunikation

Beslutningen meddeles ansøger og deres rådgiver.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: 818 af 4. maj 2021 §§ 3 og 6

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Projektområde
• BILAGBilag 2 - Projektforslag
• BILAGBilag 3 - Tilsagnsbrev

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, om forvaltningen må udstede en endelig godkendelse til levering af fjernvarme til områderne Sønderløkke og Dorteasminde i Uldum

Økonomi

Det forventes, at varmeværket vil søge en kommunegaranti.

Historik

Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget Udvalget for Teknik til at træffe beslutning på dette område. Efterfølgende har Byrådet besluttet, at forvaltningen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.

Udvalget for Teknik har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget, inden de sendes i høring.

Udvalget for Vækst og Klima godkendte på sit møde d. 8 august 2022, at dette projekt kunne få en godkendelse som var betinget af støtte fra Fjernvarmepuljen, og derefter få en endelig godkendelse, såfremt der ikke var indkommet kritiske svar i høringsperioden.

Fjernvarmepuljen blev imidlertidigt tømt inden dette projekt nåede at få tilsagn om støtte, og derfor ønsker Uldum Varmeværk at få godkendt projektet igen, uden at der denne gang indregnes støtte fra Fjernvarmepuljen i projektets forbrugerøkonomi.

Sagsfremstilling

Uldum Varmeværk har, med det indsendte projektforslag, ansøgt kommunen om lov til at levere fjernvarme til en række huse i områderne Sønderløkke og Dorteasminde i Uldum. Der er tale om cirka 40 bygninger, hvoraf 13 tilhører virksomheden Peab Asfalt A/S. Se bilag 1. Området er i dag udlagt til at være naturgasforsynet. Udvalget for Vækst & Klima har tidligere godkendt, at dette projekt kunne få en godkendelse, som var betinget af støtte fra Fjernvarmepuljen. Da Fjernvarmepuljen nu er tom, har det ikke kunnet opnå støtte herfra. Derfor ønsker Uldum Varmeværk at projektet godkendes igen med en ændret forbrugerøkonomi. Forbugerøkonomien ændrer sig kun marginalt fra 18.596 kr til 18.867 kr i forventede årlige omkostninger.

En godkendelse af dette projektforslag, (bilag 2), medfører ikke tilslutningspligt for den enkelte varmeforbruger.

Projektet indeholder to hovedelementer:

• Udvidelse af Uldum Varmeværks forsyningsområde til Sønderløkke og Dortheasminde

• Etablering af ledningsanlæg i udvidelsesområderne.

Projektet har været i høring hos Evida og elselselskabet N1. Evida har indsendt et høringssvar, hvor de angiver, at de ikke har bemærkninger.

Projektets godkendelse er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi.

Over en 20 års periode vil der være en samlet reduktion på 273 ton C02 ækvivalenter set i forhold til den nuværende naturgasforsyning, og 1 ton reduktion i forhold til et alternativt scenarie, hvor der opstilles individuelle varmepumper.

Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om forvaltningen må udstede en endelig godkendelse.

Kommunikation

Beslutningen meddelses ansøger.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020

Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg: 818 af 4. maj 2021 §§ 3 og 6

Forvaltningen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort over projektområde
• BILAGBilag 2 - Projektforslag

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal tage stilling til følgende;

- principiel beslutning om at ændre spildevandsplanen ved at fastlægge tracé til regnvandsledning.

- bemyndigelse til forvaltningen i forhold til at foretage de nødvendige ændringer af spildevandsplanen

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

I forbindelse med udstykning af Tykmosevænget, lokalplan 1160, har det vist sig nødvendigt, at der etableres en ny vandvej fra områdets nye regnvandsbassin til nærmeste recipient Skærbæk Rende. Det var oprindeligt forventet, at regnvandsbassinet ville kunne ledes til eksisterende dræn. Vandløbsafdelingen har dog konstateret, at drænet er i så dårlig stand, at det ikke kan benyttes til vandvej.

Det foreslås derfor, at der anlægges en ny ledning, som overgår til en spildevandsledning til regnvand. Ledningen skal anlægges fra regnvandsbassinet ved udstykningen, tykmosevænget til Skærbæk Rende. En strækning på ca. 1,3 km.

Der har været dialog med berørte lodsejere for at opnå en frivillig aftale om, at der anlægges en regnvandsledning på deres matrikel. Det er ikke lykkedes at få skabt en frivillig aftale med alle. Det vil derfor sandsynligvis blive nødvendigt at ekspropriere for retten til, at etablere en regnvandsledningen.

En godkendelse af tillægget, indeholdende ledningstracé og de berørte matrikler, danner retsgrundlag for, at udvalget/kommunalbestyrelsen senere kan træffe beslutning om, der skal gennemføres en ekspropriation.

Beslutning om ekspropriation kan først træffes, når de nødvendige tilladelser er givet. De nødvendige tilladelser kan først give, når plangrundlaget er på plads. En eventuel ekspropriation vil blive behandlet særsklit.

Kommunikation

I forbindelse med at forslaget til tillægget offentliggøres på hjemmesiden, vil de berørte lodsejere blive individuelt orienteret.

Lovgrundlag

Lov nr. 100 af 19. januar 2022 om miljøbeskyttelse

Bekendtgørelse nr. 2292 af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima orienteres om årets erhvervsklimaundersøgelse, hvor Hedensted Kommune blev placeret som nummer 4 i Danmark.

LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

DI’s undersøgelse, "Lokal Erhvervsvenlighed 2022", er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. 7915 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne. Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.

93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

HEDENSTED

Hedensted er den mest erhvervsvenlige kommune i Sydøstjylland og den fjerde mest erhvervsvenlige i hele Danmark. Hedensted placerede sig sidste år som nummer tre, og lander i år på plads nummer fire. Kommunen bliver af virksomhederne blandt andet rost for deres indsats med at sikre, at virksomhederne kan finde medarbejdere i nærområdet, og for en god dialog med de lokale politikere. Der opkræves ingen dækningsafgift, byggetilladelser sagsbehandles uden beregning, grundskylden er lav, og virksomhederne oplever, at der tages hensyn til erhvervslivet i kommunens planlægning og udlægning af arealer til erhverv.

Bilag

• BILAGHedensted.pdf
• BILAGMetode og datagrundlag.pdf

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen orienteres om opstart af en strategisk - fysisk udviklingsplan i forbindelse med projektet Længe Leve Horsens Fjord.

Destination Kystlandet, som er etableret for at udvikle og fremme turismen i Odder, Hedensted og Horsens kommuner, har i fællesskab med Dansk Kyst- og Naturturisme taget initiativ til, at der skal udarbejdes en strategisk-fysisk udviklingsplan for Horsens Fjord. Udviklingsplanen er en bærende del af projektet Længe Leve Horsens Fjord, der er et udviklingsprojekt, som skal fremme turismen i destinationen ved at gøre Horsens Fjord til en bæredygtig outdoordestination. Projektet gennemføres i samarbejde med Odder, Hedensted og Horsens Kommuner, der hver medfinansierer projektet med 250.000 kr.

Formålet med udviklingsplanen er at afdække, hvilke områder der har potentiale for investeringer i en bæredygtig turismeinfrastruktur og faciliteter – og hvilke, der på grund af natur- og landskabsmæssige værdier, skal skånes for aktivitet. Herved kan der skabes grundlag for en bæredygtig turismeudvikling af Horsens Fjord til glæde for borgerne, turismeerhvervet, sommer- og fritidshusejere samt turisterne.

Den strategiske-fysiske udviklingsplan for Horsens Fjord skal således blandt andet sætte retningen for:

• En bæredygtig udvikling af området
• Et fysisk kvalitetsløft og en forbedret rekreativ infrastruktur
• En udvidet overnatningskapacitet
• Et styrket sammenhængende turismeprodukt
• Et fundament for tiltrækning af investeringer fra private og fonde
• En ny attraktion ved Horsens Fjord, der alene kan fungere som en ”reason to go”

Udviklingsplanen er ikke en plan med ophæng i myndighedsområdet og indgår ikke i det officielle planhierarki, hvorfor der efterfølgende vil skulle ske relevant myndighedsbehandling. Det gælder både i de involverede kommuner og i øvrige myndighedsområder, samt i den politisk behandling af de nødvendige planer og tilladelser.

Udviklingsplanen udarbejdes med tæt involvering af interessenter i området. Det gælder blandt andet offentlige/private lodsejere, erhvervsaktører, potentielle kommercielle investorer og lokale borgere/foreninger. Derfor vil en stor del af opgaven omhandle interessentinvolvering. Der vil blive inviteret til workshop for interessenter den 15. november og 14. december. Lokation er endnu ikke fastsat.

Længe Leve Horsens Fjord er en afløber af et tværkommunale projekt, Naturområde Horsens Fjord, hvor infrastrukturen rundt om fjorden er blevet styrket, med særligt fokus på vandreruter og andre initiativer, der kan være med til at styrke tilgængeligheden og formidlingen af naturen. I den forbindelse er der skabt en samlet vandrerute, som fører hele vejen rundt om Horsens Fjord samt en række sideforløb.

NIRAS er efter udbud ekstern konsulent på gennemførelsen af udviklingsplanen. Den endelige strategisk-fysiske udviklingsplan for Horsens Fjord forventes klar til politisk behandling i maj 2023.

Beslutningstema

• Orientering om tillæg 49 til Spildevandsplanen, som omhandler nyt kloakopland ved lastbilparkeringspladsen ved afkørsel 57 på E45. Området er omfattet af kommuneplantillæg nr. 2 og lokalplan nr. 1164.

Tillægget har været sendt i 8-ugers høring. Der er i høringsperioden ikke indkommet nogle bemærkninger til tillægget. Tillægget er således blevet endeligt vedtaget administrativt den 16. august 2022.

Det endelige tillæg offentliggøres samtidig med Kommuneplantillæg nr. 2 og Lokalplan 1164 offentliggøres den 23. september. (Sags ID 06.00.05-P16-18-21)

• Opfølgning på møde med fjernvarmeværkerne.
• Orientering om Hornsyld Klimavarme.
• Orientering om møde i Hedensted Fællesråd afholdt den 14. september 2022.
• Orientering om status på kampagne vedrørende økologisk landbrugstjek.

• Orientering om besøg på Juelsminde Havn den 28. september 2022

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.

Økonomi

Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.

Historik

Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder med videre inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).

Sagsfremstilling

• Byplandage i Aabenraa, Flensborg og Sønderborg den 6.-7. oktober 2022
• Besøg på Juelsminde Havn den 28. september 2022

Forvaltningen indstiller,

Beslutningstema

Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

Beslutningstema

Udvalget for Vækst & Klima skal godkende den fortsatte byggemodning af Tykmosevænget, herunder håndteringen af udgifterne til vandafledningen.

Økonomi

Se under sagsfremstilling.

Historik

24. november 2021 godkendte Byrådet en anlægsbevilling på 3,4 mio. kr. til byggemodning af Tykmosevænget og en afvandingsledning fra området.

30. marts 2022 godkendte kommunalbestyrelsen at der kan eksproprieres til en afvandingsledning over 6 private arealer frem til nærmeste recipient.

Som en del af Hedensted Kommunes byggemodningsprogram er det besluttet at udstykke 6 grunde i Lindved.

Byggemodningen er blevet forsinket som følge af udfordringer med vandafledningen fra området, hvilket også har fordyret projektet.

Sagsfremstilling

Forvaltningen modtog fredag d. 22. september resultatet af licitationen for byggemodningen.

Den totale anlægsøkonomi for byggemodningen er 4,2 mio. kr., hvilket samlet set er 800.000 kr. dyrere end den ansøgte anlægsbevilling på 3,4 mio. kr.

Udgifter til afvandingsledningen beløber sig totalt til 1,4 mio. kr. Nedgravningen af ledningen er dermed 5-600.000 kr dyrere i anlæg end seneste mundlige overslag fra entreprenører, herudover kommer yderligere udgifter til rådgiver og ulempeerstatninger i forbindelse med ekspropriation til ledningen, da det det ikke har været muligt at forhandle frivillig aftale på plads med lodsejerne.

Der blev den 27. april 2022 i aftale mellem Hedensted Kommune og Hedensted Spildevand besluttet at selskabet fremover alene skal projektere og etablere spildevandsanlæg frem til recipient, som selskabet er forpligtet til jf. Miljøbeskyttelsesloven §32 og det er beskrevet i spildevandsvejledningen. Det har hidtil været praksis at Hedensted Spildevand alene anlagde regnvandsbassiner og udstykker sørgede for eventuelle yderligere anlæg frem til recipient. For at gøre overgang til ny praksis mere lempelig blev det aftalt at kommunen anlægger afløbsledningen til Tykmosevænget og overdrager denne til Hedensted Spildevand efterfølgende. Til gengæld følges ny praksis i den kommunale byggemodning i Glud.

Kommunen kan dog påbyde Hedensted Spildevand at udføre anlægget som angivet i spildevandsplan.

Der er ved at blive udarbejdet spildevandstillæg som fastlægger den påtænkte afledning fra Tykmosevænget sideløbende med at ekspropriationsforretningen gennemføres. Ekspropriation forventes besluttet først på året 2023 af kommunalbestyrelsen og nedlæggelsen af ledningen kan iværksættes umiddelbart efter, der skal dog tages forbehold for evt. opsættende klage.

Anlæg af adgangsvej og grunde samt regnvandsbassin kan igangsættes så snart der er lavet endelig aftale med billigst bydende entreprenør på opgaven.

Den nederste halvdel af afløbsledningen kan ved yderligere byggemodninger i området benyttes af disse til afledning af regnvand.

Grundene er ikke prisfastsat, men det er muligt at beregne de samlede omkostninger pr. grund i udstykningen (jordprisen og byggemodningsomkostningen):

Uden udgifterne til vandafledning vil omkostningerne pr. grund i gennemsnit være 690.000 kr. med moms

Med udgifterne til vandafledning vil omkostningerne pr. grund i gennemsnit være 975.000 kr. med moms

Private grunde i området er tidligere blevet handlet for omkring 700.000 kr..

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at sælge grundene i Lindved for en gennemsnitspris på 700.000-750.000 kr., men at det vil blive svært ved et væsentligt højere prisniveau.

Forvaltningen indstiller,