Udvalget for Teknik skal beslutte, om lokalplan 1150 for boliger ved Skolevej i Daugård, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 36, skal vedtages endeligt. Udvalget skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 17. august 2020 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 27. januar 2021. Byrådet vedtog samtidigt, at bemyndige Udvalget for Teknik til at foretage den endelige vedtagelse af planerne, hvis der ikke indkom væsentlige bemærkninger i høringsperioden.
Planforslagene er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske om at opføre 6 dobbelthuse med i alt 12 boliger på adressen Skolevej 18 i Daugård.
Eksisterende forhold
Planområdet omfatter adressen Skolevej 18 i den sydlige del af Daugård og har et samlet areal på ca. 6200m2. I området ligger i dag en firlænget gårdbebyggelse omkring gårdrum med stuehus og driftsbygninger samt et større beplantet haveareal mod nord.
Området er omfattet af kommuneplanrammen 3.B.07 – Daugård og udlagt til boligområde. En mindre del af planområdets sydlige afgrænsning ligger uden for rammen, og lokalplanen ledsages derfor af kommuneplantillæg nr. 36, som har til formål at udvide kommuneplanrammen.
Området ligger i landzone og overføres til byzone i forbindelse med planforslagenes endelige vedtagelse.
Fremtidige forhold
Lokalplanen muliggør nedrivningen af den eksisterende firlængede gårdbebyggelse og udlægger området til tæt-lav boliger, med tilhørende vej-, og parkeringsareal samt anlæg til vandhåndtering.
Lokalplanen fastsætter den maksimale bebyggelsesprocent til 40% af det enkelte jordstykke, og den maksimale højde til 8,5 meter samt det maksimale antal etager til 1.
For at sikre bebyggelsens indpasning i nærområdet, stiller lokalplanen blandt andet krav til, at facaderne skal udføres som murværk i tegl eller fremstå som vandskurede eller pudsede vægge.
Lokalplanen udlægger et centralt vejforløb i lokalplanområdet med overkørsel fra Skolevej i den sydlige ende af området og med vendeplads i den nordlige.
Området skal kunne håndtere regn- og overfladevand, samt klimahændelser. Lokalplanen sætter derfor bestemmelse om, at der skal etableres anlæg til vandhåndtering, som en forudsætning for ibrugtagning.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 4. februar til den 4. marts 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 2 bemærkninger og indsigelser til planforslagene.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 3. Som det fremgår af notatet drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
Administrationen vurderer, at bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer af planforslagene.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
Kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, §§ 23 c, og 30
at lokalplan 1150 vedtages endeligt uden ændringer
at kommuneplantillæg nr. 36 vedtages endeligt uden ændringer
Godkendt
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1132 for Palsgaard Industri, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 13, skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger, ændringsforslag og den sammenfattende redegørelse vedrørende miljøpåvirkninger.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 16. marts 2020 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene. Forslagene blev vedtaget af Byrådet den 16. december 2020.
Planlægningen sker på baggrund af et ønske fra Palsgaard Industri om fortsat udvikling af området, herunder at muliggøre et højere spraytårn til produktion af emulgatorer, for at følge med den efterspørgsel virksomheden oplever. Da det nye spraytårn overskrider den eksisterende lokalplans tilladte bygningshøjde med op til 15 meter, er det nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan og et kommuneplantillæg.
Forslag til lokalplan 1132, kommuneplantillæg nr. 13 og den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen fremgår af bilagene.
Link til kommuneplantillægget.
Planforslagene har været i høring i perioden fra den 13. januar til den 10. marts 2021.
Der er i høringsperioden indkommet 5 bemærkninger og indsigelser til planforslagene. Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 5. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne sig om,
Administrationen indstiller, at bemærkningerne tages til efterretning, og at der foretages en mindre ændring i lokalplanforslaget som følge heraf. Administrationen foreslår, at der foretages en mindre ændring i forhold til lokalplanforslaget vedrørende bestemmelsen om en mørk facadefarve på fremtidig bebyggelses sokkel. Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Forud for udarbejdelsen af miljørapporten har berørte myndigheder, i perioden fra den 14. september til 28. september 2020, haft lejlighed til at udtale sig om afgrænsningen af miljørapportens indhold. Der indkom én bemærkning fra de berørte myndigheder omkring valg af fotostandpunkter til visualiseringer i miljørapporten. Bemærkningen gav anledning til at inddrage nogle ekstra dronefotos fra kysten i det samlede fotobilag i miljørapporten.
Forslag til kommuneplantillæg nr. 13, forslag til lokalplan 1132 og miljøvurderingen har været i offentlig høring i 8 uger fra den 13. januar til den 10. marts 2021.
Planerne og den sammenfattende redegørelse offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30 og 31.
at lokalplan nr. 1132 vedtages endeligt med den foreslåede ændring om facadefarve,
at kommuneplantillæg nr. 13 vedtages endeligt uden ændringer, og
at den sammenfattende redegørelse vedtages og offentliggøres sammen med planerne.
Anbefales godkendt
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1156 for boliger ved Høkervænget i Barrit skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger
Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi godkendte den 20. januar 2020 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslaget.
Forslaget blev vedtaget af Byrådet den 27. januar 2021.
Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 9t, 9u, 9v, 9x, 9y, 9æ, 9ø, 9aa og 9ab Over Barrit By, Barrit, og udgør et areal på i alt ca. 13000 m2. I 2006 er der på samtlige matrikler tinglyst en deklaration, som giver mulighed for at opføre åben-lav boligbebyggelse.
Området er i dag udstykket til enfamiliehuse og der er etableret en boligvej, Høkervænget, med vendeplads. Der er opført parcelhuse på matr.nr. 9u og 9v Over Barrit By, Barrit. Resterende byggegrunde i området står hen som græsarealer.
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske, fra en bygherre, om at opføre tæt-lav boligbebyggelse i området. Der er ønske om at etablere 14 boliger som dobbelthuse til udlejning.
Forslag til lokalplan 1156 udlægger området til boligformål og giver mulighed for at opføre både åben-lav og tæt-lav bebyggelse i maksimalt 1 etage, med en maksimal højde på 8,5 meter og en bebyggelsesprocent på 30 for åben-lav boliger og 40 for tæt-lav boliger.
Lokalplanen skal sikre, at der udlægges fælles friarealer i området og at tag- og overfladevand, ud over hvad der kan ledes uforsinket til Hedensted Spildevands regnvandsledning, kan håndteres inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet er jævnfør Hedensted Kommuneplan 2017-2029 beliggende i rammeområde 3.B.02 og udlagt til boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanrammen.
Planforslaget har været i høring i perioden fra den 4. februar til den 11. marts 2021.
Der er i høringsperioden indkommet tre bemærkninger og indsigelser til planforslaget.
Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger og indsigelser – bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne og indsigelserne sig primært om,
Administrationen indstiller, at bemærkningerne tages til efterretning, og at der foretages mindre ændringer i lokalplanforslaget som følge heraf.
Administrationen foreslår, at § 7.2 ændres, således at den maksimale bygningshøjde justeres til 7,5 meter målt fra byggemodnet terræn. Det foreslås endvidere, at lokalplanen tilføjes følgende bestemmelse: ”6.5 Beholdere til fælles affaldshåndtering skal enten nedgraves eller afskærmes med en indhegning, hæk eller lignende”.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Planen offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
Lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31
at lokalplan 1156 vedtages endeligt med følgende ændringer:
- § 7.2 ændres til: ”Bygninger må maksimalt opføres i 1 etage og med en bygningshøjde på maksimalt 7,5 meter målt fra byggemodnet terræn.”
- Følgende bestemmelse tilføjes: ”§ 6.5 Beholdere til fælles affaldshåndtering skal enten nedgraves eller afskærmes med en indhegning, hæk eller lignende”.
Anbefales godkendt
Byrådet skal beslutte om lokalplan 1100 for servicestation ved motorvejen i Lindved, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4, skal vedtages endeligt. Byrådet skal samtidig tage stilling til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.
Ingen bemærkninger.
Byrådet vedtog den 28. juni 2017, at forslag til kommuneplantillæg nr. 30 for tankanlæg ved Lindved blev fremlagt i 8 ugers offentlig høring, og at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget blev offentliggjort samtidigt. På baggrund af de indkomne bemærkninger, er kommuneplantillægget endnu ikke blevet endeligt vedtaget. Efter høringsfristen har der været en løbende dialog med de berørte myndigheder, særligt Stiftsøvrigheden omkring servicecenterets omfang og placering.
Placeringen var udfordret af, at arealet på det tidspunkt var omfattet af OSD, NFI og indvindingsområde (områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsområde for Lindved Vandværk). Det var vanskeligt at få en udtalelse fra de statslige myndigheder, da bekendtgørelserne var i gang med at blive ændret. Derfor blev det besluttet at begynde med et kommuneplantillæg nr. 30, for at kunne få en reaktion på eventuelle problemer i forhold til grundvand.
En bemærkning fra Haderslev Stiftsøvrighed stoppede imidlertid kommuneplantillægget, da de anbefalede veto mod byggeriet, på grund af en forventet forringelse af kirkens synlighed i landskabet. Stiftsøvrigheden bad Kirkeministeriet, og i sidste ende Erhvervsministeriet om at nedlægge veto, hvilket satte en foreløbig stop for projektet.
Der blev afholdt flere møder mellem Stiftet og Hedensted Kommune uden resultat. Der blev derfor afholdt et møde mellem Stiftsøvrigheden, Erhvervsministeriet, bygherre og Hedensted Kommune. Her blev man enige om, at der skulle udarbejdes en ny plan for tankstationen, der gav plads til sigtelinjen, som Stiftet ønskede, samt illustrationer af byggeriets eventuelle påvirkning af indsynet til Sindbjerg Kirke i op til 900 meters afstand. Illustrationen blev sendt til Stiftet, der godkendte det tilsendte. Efterfølgende trak Erhvervsstyrelsen vetoet tilbage.
Der blev derfor udarbejdet forslag til lokalplan 1100 for Servicecenter ved Lindved med tilhørende kommuneplantillæg nr. 4. Forslagene blev vedtaget af byrådet den 17. december 2019, og efterfølgende sendt i 8 ugers høring.
Lokalplan 1100 og kommuneplantillæg nr. 4 udlægger areal til placering af et servicecenter ved motorvejen ved Lindved, og skal muliggøre etableringen af tankanlæg for såvel personbiler som lastbiler, vaskehal samt restaurant/kiosk. Adgang til servicecentret skal ske via overkørsel til Skanderborgvej. Området ligge,r hvor Skanderborgvej krydser den Midtjyske Motorvej (se bilag 1 – oversigtskort) og omfatter en mindre del af matr. nr. 2a Sindbjerglund, Sindbjerg på cirka 2 ha.
Link til kommuneplantillæg nr. 4
Planforslagene (kan også ses på bilag 9 og 10) har været i høring i perioden fra den 20. januar til den 15. marts 2020.
Der er i høringsperioden indkommet bemærkninger og indsigelser/vetoer til planforslagene fra Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet og Haderslev Stift. Der har i og efter høringsperioden været dialog og forhandling med myndighederne om, hvad der skulle ændres i planforslagene, for at disse kunne endelig vedtages. Såfremt byrådet ønsker at ændre i forslagene til ændringer, kan planforslagene ikke vedtages, før ændringerne er godkendt af de relevante myndigheder.
Dialogen med de statslige myndigheder er gennemgået i hvert deres notat.
Miljøstyrelsen kom med bemærkninger i høringsperioden om, at der manglede en redegørelsesdel omkring drikkevandsinteresserne i området. Bemærkningerne kan ses på bilag 2. Der blev udarbejdet et forslag til redegørelse, som planforslagene suppleres med. Redegørelsen kan ses på bilag 3. Miljøstyrelsen har godkendt redegørelsen.
Vejdirektoratet nedlagde veto mod planforslagene. Indsigelsen omhandlede:
Vejdirektoratets indsigelse og ophævelse af veto kan ses på bilag 4. Bemærkningerne er gennemgået, og der er foreslået ændringer af planforslagene på bilag 5. Den landskabelige redegørelse i forhold til pylonen og naturbeskyttelseslovens §21, der foreslås indsat i lokalplanens redegørelse, kan ses på bilag 6.
Haderslev Stift nedlagde veto mod lokalplanforslaget. Indsigelsen omhandlede:
Haderslev Stifts indsigelse, dialog og ophævelse af veto kan ses på bilag 7. Bemærkningerne er gennemgået, og der er foreslået ændringer af planforslagene på bilag 8.
Derudover er der mindre redaktionelle tilretninger.
Det vurderes, at ingen af de foreslåede ændringer har en karakter og et omfang, der udløser krav om supplerende høring i følge planlovens § 27. De foreslåede ændringer er udelukkende af teknisk karakter, der er afklaret med de pågældende myndigheder. Projektet er det samme, som var i høring med undtagelse af pylonen, hvis højde og omfang er reduceret.
Der blev i forbindelse med forslaget indstillet og godkendt, at der skulle indhentes en fraskrivelseserklæring fra grundejer. Idet arealet forbliver i landzone, kan grundejer ikke anmode kommunen om at overtage ejendommen. Derfor er erklæringen ikke indhentet.
Planerne offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30, 31.
at Lokalplan 1100 og Kommuneplantillæg nr. 4 vedtages endeligt med ændringerne oplistet i Bilag 11 - indstilling omkring ændringerne i planforslagene.
Anbefales godkendt
Byrådet skal beslutte om forslag til lokalplan 1151 for boliger ved Vejlevej i Hedensted, med tilhørende kommuneplantillæg nr. 29, skal sendes i høring.
Samtidigt skal Byrådet godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslagene.
Ingen bemærkninger.
Byrådet godkendte den 27. maj 2020 hovedprincipperne for udarbejdelse af planforslagene.
Lokalplanforslaget med tilhørende kommuneplantillæg er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra en bygherre om at udvikle et større boligområde ved Vejlevej i Hedensted. Et boligområde med bebyggelse i op til 4 etager, en bygningshøjde på op til 16,5 meter, og en bebyggelsesprocent for området som helhed på 40.
Lokalplanområdet ligger i den sydlige del af Hedensted i et område udlagt til erhvervsformål i kommuneplan 2017-2029. Lokalplanområdet udgør et areal på ca. 82.000 m2 og omfatter matr. nr. 5y samt del af matr. nr. 10af Hedensted By, Hedensted.
Lokalplan 1151 udlægger området til boligformål. Lokalplanområdet er opdelt i to delområder, hvoraf kun delområde I er byggeretsgivende. Delområde II fastlægger rammebestemmelser, der skal overholdes i fremtidige detaillokalplaner.
De byggeretsgivende bestemmelser for delområde I giver mulighed for at opføre ca. 140 boliger i form af bebyggelse i 2-3 etager med tilhørende veje, stier og grønne fællesarealer. Den maksimale bebyggelsesprocent for delområde I som helhed er 40, og bebyggelse må opføres med en bygningshøjde på maksimalt 13,5 meter.
Lokalplanområdet disponeres med et større rekreativt areal med integrerede regnvandssøer.
Lokalplanen skal sikre, at bebyggelse, friarealer med videre disponeres med henblik på at minimere miljømæssige påvirkninger fra veje og erhverv.
Samtidig skal det sikres, at boligbebyggelsen udgør en samlet arkitektonisk helhed med hensyn til facadeudtryk, materialer og farver.
Lokalplanen skal desuden sikre, at der udlægges grønne fællesarealer, hvori håndtering af overfladevand indarbejdes som et rekreativt element. Det skal sikres, at området indrettes med stiforbindelser, som knytter området til omkringliggende boligkvarterer og byen.
Grundet jordforurening er det ikke muligt at nedsive overfladevand inden for lokalplanområdet, og lokalplanen skal derfor også sikre, at der udlægges areal til forsinkelse af regnvand inden for lokalplanområdet.
Lokalplanområdet ligger i nærheden af en risikovirksomhed, og der er derfor, i forbindelse med planlægningen, udarbejdet en redegørelse for risikoforhold i forhold til virksomheden.
Der er i forbindelse med planlægningen udarbejdet en støjredegørelse for støj afledt af trafikken, jernbanen og omkringliggende erhverv. De støjbelastede arealer, vist med skravering på lokalplanens kortbilag 2, kan ikke anvendes til boligbebyggelse og primære udendørs opholdsarealer, jævnfør lokalplanens § 10.1.
Det vurderes, at den byggeretsgivende del af lokalplanen, delområde I, ikke giver forringede vilkår for virksomhederne i produktionserhvervsområdet, idet der allerede er boliger i samme afstand. Ved udarbejdelse af byggeretsgivende lokalplan for delområde II fastsættes der i lokalplanlægningen bestemmelser om bygningshøjder og placering, der sikrer, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for luft- og lugtforurening kan overholdes.
Link til forslag til lokalplan
Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanramme nr. 5.E.26 og udlagt til erhvervsområde, tung industri. Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanrammen, og der udarbejdes derfor et kommuneplantillæg.
Kommuneplantillæg nr. 29 udlægger planområdet til boligområde med bebyggelse i maksimalt 4 etager, en maksimal bygningshøjde på 16,5 meter og en bebyggelsesprocent for området som helhed på maksimalt 40.
Link til forslag til kommuneplantillæg
I forhold til principgodkendelsen, forelagt på Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi den 18. maj 2020 og Byrådet den 27. maj 2020, er der foretaget følgende ændringer:
Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, der udlægger området til spildevandskloakeret med privat regnvandshåndtering. Spildevandstillægget udarbejdes og miljøscreenes særskilt og forskudt af planforslagene.
Screening for miljøvurdering
Der er foretaget en screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, hvor det er vurderet, at planlægningen ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger.
På grundlag af udkast til miljøscreeningen har andre berørte myndigheder i perioden fra den 10. marts til den 25. marts 2020 haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet høringssvar, som giver anledning til at gennemføre en miljøvurdering, men VejleMuseerne har indsendt supplerende bemærkninger, som er indarbejdet i miljøscreeningen og i lokalplanens redegørelse.
Derfor udarbejdes der ikke en miljøvurdering.
Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering offentliggøres samtidigt.
at forslag til lokalplan 1151 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at forslag til kommuneplantillæg nr. 29 fremlægges i 8 ugers offentlig høring,
at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene offentliggøres samtidig.
Udvalget for Teknik kan ikke anbefale lokalplantillæg 1151, da det ikke lever op til den pricipgodkendelse, Byrådet traf den 27. maj 2020.
Oversendes til drøftelse i PKØ.
Byrådet skal tage stilling til hovedprincipper for udarbejdelse af lokalplan øst for Kalhavevej i Rask Mølle med tilhørende kommuneplantillæg.
Ingen bemærkninger
Hedensted Kommune har modtaget en anmodning om, at der udarbejdes en lokalplan for et område øst for Kalhavevej i Rask Mølle på matr. nr. 2, Boring By, Hvirring – se bilag 1 for områdeafgrænsningen.
Området er beliggende i landzone og skal, i forbindelse med lokalplanen, overføres til byzone. Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg da området ikke indgår i kommuneplanen.
I dag anvendes området til jordbrug, men der er fra jordejers side, givet tilladelse til opkøb. Projektudvikler ønsker selv at udarbejde lokalplanen i samarbejde med en landinspektør.
På området er der et ønske om at opføre 10-13 storparceller på 2000 - 3500 m2 med mulighed for helårsbeboelse. Fem er allerede skriftligt reserveret.
Lokalplanområdet er stærkt belastet af klima- og regnvand på grund af:
Disse forhold gør samlet set, at det vil kræve nogle komplicerede vandtekniske løsninger for at løse vandudfordringerne i området og muliggøre bebyggelse. Projektudvikler skal selv, eller i samarbejde med konsulent, udarbejde afklarende undersøgelser, og på denne baggrund levere et projektforslag der løser områdets bindinger.
Skovbyggelinje
Nord for grunden ligger der skov og fredsskov, der kaster en skovbyggelinje på grunden. På naboejendommen nr. 19 er der skov i baghaven, og det vurderes, at det skal afklares, om den skov også kaster en skovbyggelinje. Skovbyggelinjen vurderes at kunne blive dispenseret ned fra 300 meter til 50 meter. Skovbyggelinjen vil derved komme til at dække 50 meter af den ca. 90 meter brede matrikel, i den udstrækning hvor skoven ligger i skel.
Grønt Danmarkskort
Den østlige halvdel af lokalplanområdet er udpeget som potentielle økologiske forbindelser i Kommuneplan 2017, som område der ”rummer potentielle naturområder med mulighed for, at kunne udvikle sig til en naturtype eller andet naturareal, som kan knytte eksisterende økologiske forbindelser sammen eller skabe forbindelse mellem eksisterende naturbeskyttelsesområder”.
Lokalplanen skal redegøre for, hvordan den forholder sig til potentielle økologiske forbindelser inden for lokalplanområdet, da lokalplanområdet er en del af et større område øst for lokalplanområdet, udpeget i Kommuneplan 2017 ved Grønt Danmarkskort. Udpegning består her af en sammenflettet blanding af både potentielle økologiske forbindelser, økologiske forbindelser, potentielle naturbeskyttelsesinteresser og naturbeskyttelsesinteresser.
Arkæologi
Vejlemuseerne bemærker, at ”områdets topografi med den høje placering i terrænet betyder, at der er en høj risiko for at støde på fortidsminder i arealet”.
Anden planlægning
Udvikling af lokalplanområdet kræver en udvidelse af Kalhavevej på 4 meter, som skal bruges til rabat og sti. Hvis der senere hen udvikles yderligere øst for Kalhavevej vil vejen skulle udvides til 12 meter i alt til kørebane, rabatter og fælles sti for fodgængere og cyklister. Øst for Kalhavevej inkl. lokalplanområdet er ikke spildevandsplanlagt, så der skal igangsættes spildevandsplanlægning, som skal koordineres med Hedensted Spildevand.
Opsummering
Arkæologi, natur, vand, vej og skovforhold kan samlet set, efter nærmere undersøgelser, komme til at optage meget areal og dermed mindske mulighederne for bebyggelse betydeligt - se bilag 2
På baggrund af alle de fornævnte bindinger og særligt Grønt Danmarkskort, er det administrationens anbefaling, at der ikke planlægges bebyggelse øst for Kalhavevej, da det vurderes uegnet til bebyggelse.
Såfremt at projektudvikler kan levere et projektforslag der løser lokalplanområdets bindinger, vil det være muligt at lave lokalplan i dette ene tilfælde øst for Kalhavevej, hvor ikke hele lokalplanområdet er omfattet af Grønt Danmarkskort – se bilag 3
Der skal tages stilling til, om der skal igangsættes lokalplan for storparceller på matr. nr. 2, Boring By, Hvirring.
Såfremt at projektudvikler kan levere et projektforslag der løser lokalplanområdets bindinger, vil lokalplanen blive udarbejdet efter følgende overordnede retningslinjer:
Beslutningen meddeles ansøgeren.
Lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 13 stk. 2
Kommuneplantillæg udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 11 juli 2020, § 23 c.
at der udarbejdes en lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg og spildevandsplantillæg i overensstemmelse med de ovenstående retningslinjer
Anbefales godkendt
Udvalget for Teknik bedes tage stilling til om tinglyst servitut vedrørende bygningsanvendelse, skal bevares eller aflyses.
Servitutten er tinglyst på ejendommen beliggende Nørremarksvej 26B, 8783 Hornsyld med matr. nr. 18d Hornsyld By, Nebsager, (Bilag 1 – kortbilag)
Ingen bemærkninger
Sagen omhandler anvendelsen af en 101 m² stor bygning på adressen Nørremarksvej 26B, 8783 Hornsyld. (Indstillingsnotat – Bilag 2)
Afgørelse af 2. juli 1996
I forbindelse med at der blev meddelet tilladelse til en lagerhal på 101 m² på Nørremarksvej 26B, 8783 Hornsyld d. 2. juli 1996, blev der, af Vejle Amtsråd, stillet vilkår om, at bygningen ikke må anvendes til produktion eller detailhandel men alene til lagerformål for engrosfirma, og at dette blev tinglyst på ejendommen. (Bilag 3 – Tinglyst servitut)
Ansøgning
Ansøger har oplyst følgende i sin ansøgning:
Den eksisterende bygning på 101 m² ønskes anvendt til andet end lagerformål, nemlig opbevaring af veteranbil og motorcykel samt til at drive enkeltmandsvirksomhed på hobbybasis.
Der vil ikke være ansatte i virksomheden. Det forventede udførte arbejde i virksomheden vil være klargøring, herunder udskiftning og rengøring af sliddele, af omkring 2-3 biler om måneden. Der vil således generelt være tale om parkering af 2-3 biler på grunden. Der vil ikke blive udført karosseriarbejde på ejendommen, ligesom der ikke vil blive anvendt større maskiner og udstyr til arbejdet.
Ansøgers hensigt er at anvende den eksisterende bygning til udførelse af arbejdet og oplyser, at der ikke er planer om at til- eller ombygge. (Bilag 4 – Ansøgning)
Ejendommen
Ejendommen ligger i landzone og har et samlet areal på 1958 m² og er uden landbrugspligt. Der er ifølge BBR registreret en bolig fra 1986 på 165 m², en garage fra 1986 på 46 m² og et udhus fra 1998 på 101 m².
Landzone
Ejendommen ligger i landzone. Der må generelt ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse og ubebyggede arealer i landzone uden tilladelse fra landzonemyndigheden.
Kommuneplanen
Jf. Hedensted Kommuneplan 2017-2029 er udpegningerne i Grønt Danmarkskort - potentielle naturbeskyttelses interesser og økologiske forbindelser og klimatilpasningsområde gældende for ejendommen.
Åbeskyttelseslinje
Formålet med naturbeskyttelseslovens § 16 (sø- og åbeskyttelseslinjen) er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. En ændret anvendelse af bygningen vil ikke ændre påvirkningen af åen som landskabselement eller som levested og spredningskorridor for plante- og dyreliv væsentligt.
Naturvurdering
Der er ikke registreret bilag IV arter i området. Hedensted Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke.
Industrivurdering
Ved etablering af den ansøgte virksomhed, er der krav om anmeldelse i henhold til Autoværkstedsbekendtgørelsen. Ansøger er informeret om dette.
Administrationens vurdering
Det vurderes, at en ændret anvendelse fra lagerhal til autoklargøring vil kræve en ny landzonetilladelse med forudgående naboorientering.
Beslutningen meddeles ansøger.
Lov om planlægning LBK nr. 1157 af 1. juli 2020.
At sagen drøftes
Servitut kan aflyses
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om varmeprojektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af Normal, Kildeparken Vest, skal sendes i høring.
Ingen bemærkninger
Byrådet har den 29. august 2018 bemyndiget udvalget til at træffe beslutning på dette område.
Efterfølgende har Byrådet besluttet, at administrationen kan sende projektforslag i høring, såfremt de ikke strider imod kommunens overordnede målsætning eller er af væsentlig principiel karakter.
Udvalget har på sit møde den 3. marts 2020 besluttet, at projektforslag skal forelægges udvalget inden de sendes i høring.
Hedensted Fjernvarme har ansøgt kommunen om godkendelse af levering af fjernvarme til et erhvervsområde, Kildeparken Vest, i Hedensted. Området er omfattet af lokalplan 1034, og er i dag udlagt til at skulle forsynes med gas. Se bilag 1 og 2.
Virksomheden Normal har anmodet om forsyning af fjernvarme. En godkendelse af dette projekt medfører ikke tilslutningspligt.
Projektforslaget (bilag 3) indeholder to hovedelementer:
Godkendelse af projektet kræver forudgående høring hos berørte parter. Det vil i den aktuelle sag være gasselskabet Evida.
Projektet er i overensstemmelse med kommunens energipolitiske mål om, at varmeværkerne skal udbygge deres forsyningsområder, hvor det giver mening. Projektet udviser samtidig en positiv samfunds-, selskabs- og forbrugerøkonomi.
Byrådet har på sit møde den 29. august 2018 pkt. 131 besluttet, at Udvalget for Teknik kan godkende projektforslag efter varmeforsyningsloven.
Udvalget bedes tage stilling til det indsendte projektforslag og beslutte, om det indsendte projektforslag skal sendes i høring, og om administrationen efterfølgende må udstede en godkendelse, såfremt der ikke er indgået bemærkninger i høringsperioden. Administrationen vil orientere udvalget, såfremt administrationen godkender projektforslaget.
Vælger udvalget at godkende dette, kan der meddeles godkendelse den 17. maj. 2021. Skal sagen for udvalget igen, vil den først komme til politisk behandling på mødet den 8. juni 2021.
Beslutningen meddeles ansøger og berørte parter.
Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning: LBK nr. 1215 af 14. august 2020.
Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg: Bek. 1794 af 2. december 2020 §§ 3 og 6.
at udvalget beslutter, at sende projektforslaget i høring
at udvalget beslutter, at administration kan godkende projektforslaget efter endt høring, såfremt der ikke er kommet bemærkninger
Indstilling godkendt
Udvalgetfor Teknik skal tage stilling til, om forslag til tillæg nr. 41 til spildevandsplanen skal sendes i høring, og om miljøscreeningen af tillægget skal offentliggøres.
Der er ingen direkte økonomi i forhold til det kommunale budget, men projektet har indflydelse på Hedensted Spildevands økonomi.
Dette tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at danne plangrundlag for en kommende spildevandskloakering af et kommende boligområde omfattet af lokalplan nr. 1145, og optagelse af det private regnvandslav i spildevandsplanen.
Området, i lokalplan nr. 1145, har hidtil ligget uden for spildevandsplanens opland. Med tillægget medtages dette område i et selvstændigt kloakopland, som planlægges spildevandskloakeret.
Det fremtidige kloakopland, som er omfattet af lokalplan nr. 1145, vil medføre, at der samlet set vil være 8 boliger, som tilsluttes til det kommunalt ejede spildevandsselskab, Hedensted Spildevand A/S.
Ved den planlagte spildevandskloakering kloakeres de enkelte ejendomme kun for husspildevand.
Grundejerne skal selv stå for håndtering af tag- og overfladevand, herunder også vejafvanding. Der er modtaget forslag til vedtægter for et regnvandslav, der skal stå for en privat kollektiv løsning til håndtering af områdets regnvand.
Jævnfør delegationen den 16. december 2020 vil tillægget til spildevandsplanen blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers høring, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen vil efterfølgende orientere om, at tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort uden bemærkninger.
Forslag til tillæg nr. 41 skal efter politisk godkendelse fremlægges i mindst 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Beslutningen offentliggøres på Kommunens hjemmeside, og de berørte grundejere vil få individuel besked.
Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse nr. 1218 af 25. november 2019, § 32 om spildevandsplaner.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2292 af 30. december 2020 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer LBK nr. 973 af 25. juni 2020.
At forslag til tillæg nr. 41 til spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers høring.
At screening for miljøvurdering offentliggøres.
Godkendt
Udvalget for Teknik skal tage stilling til, om tillæg nr. 42 til spildevandsplanen skal sendes i offentlig høring. Samtidig skal udvalget godkende, at resultatet af miljøscreeningen må offentliggøres, når den har været i høring hos eksterne myndigheder.
Der er ingen direkte økonomi i forhold til det kommunale budget, men projektet har indflydelse på Hedensted Spildevands økonomi.
Dette tillæg til spildevandsplanen er udarbejdet for at danne plangrundlag for separering af kloaksystemet for en del af Præstegårdsvej, Præstelunden og Præstemarken, 8722 Hedensted. Området er omfattet af fælleskloakeret opland. De berørte ejendomme planlægges separatkloakeret med dette tillæg. Derudover gives mulighed for ophævelse af tilslutningspligt og –ret for tag- og overfladevand til Hedensted Spildevands kloakanlæg for en række ejendomme i samme område med mulighed for tilbagebetaling af tilslutningsbidrag for regnvand. Muligheden for ophævelse af tilslutningspligt og -ret for tag- og overfladevand til Hedensted Spildevands kloakanlæg er et tilbud til grundejerne, der frit kan vælge, om de vil benytte sig af tilbuddet.
I forbindelse med separeringen etableres et regnvandsbassin ved Præstemarken for at skabe rensning og forsinkelse af overfladevand inden udledning i tilløb til Torup Bæk.
En udskiftning af kloakken fra fællesystem til separatsystem vil give en miljøgevinst, idet risikoen for overløb med opspædet spildevand til tilløb til Torup Bæk og Rohden Å vil blive reduceret.
Jævnfør delegationen den 16. december 2020 vil tillægget til spildevandsplanen blive endeligt vedtaget administrativt umiddelbart efter udløb af den 8 ugers høring, såfremt der ikke er indgået nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen vil efterfølgende orientere Udvalget om, at tillægget til spildevandsplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort uden bemærkninger.
Forslag til tillæg nr. 42 skal efter politisk godkendelse fremlægges i mindst 8 ugers høring inden endelig vedtagelse. Beslutningen offentliggøres på Kommunens hjemmeside, og de berørte grundejere vil få individuel besked.
Bekendtgørelse om lov om miljøbeskyttelse nr. 1218 af 25. november 2019, § 32 om spildevandsplaner.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 2292 af 30. december 2020 om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer LBK nr. 973 af 25. juni 2020.
at forslag til tillæg nr. 42 til spildevandsplanen fremlægges i 8 ugers høring.
at screening for miljøvurdering offentliggøres efter endt høring af eksterne myndigheder.
Godkendt
Byrådet skal træffe principiel beslutning om, at spildevandsplanen for området omkring demensplejehjemmet ændrer kloakeringsprincip, samt at der udlægges et areal til placering af regnvandsbassin, og at bemyndigelse til at foretage de nødvendige ændringer af spildevandsplanen gives til administrationen.
Ingen direkte, men indflydelse på Hedensted Spildevands økonomi.
Sagen har ikke tidligere været behandlet.
I forbindelse med planlægningen for etablering af et demensplejehjem syd for Rugmarken og øst for Daugårdsvej, kan det blive nødvendigt, at ændre kloakeringsprincippet for området, for at kunne løse problematikken med regnvandshåndtering.
Der skal træffes beslutning om kloakeringsprincippet for regnvandet. Det sanitære spildevand skal håndteres af Hedensted Spildevand.
Regnvand
Området er oprindeligt udlagt til at skulle være spildevandskloakeret, men da regnvandet ikke kan håndteres inden for området, ønskes det, at Hedensted Spildevand også skal aftage regnvandet fra området.
Spildevandsplanen ændres til, at området bliver separatkloakeret.
Samtidig skal der udlægges et areal, hvor der skal anlægges et forsinkelsesbassin til regnvandet. Arealet ønskes placeret uden for det lokalplanlagte område, vest for Daugårdvej.
Administrativt
Administrationen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige planproces med efterfølgende orientering af udvalget.
Lov om miljøbeskyttelse, LBK nr. 1218 af 25. november 2019
Bekendtgørelse nr. 2292 af 30. december 2020 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4.
At spildevandsplanen ændres, så området bliver separatkloakeret, og at der udlægges areal til at etablere regnvandsbassin på.
At administrationen bemyndiges til at igangsætte den nødvendige planlægning, med efterfølgende orientering af udvalget.
Godkendt af Udvalget for Teknik.
Sagen sendes ikke videre, da Udvalget for Teknik er bemyndiget til at træffe afgørelse
Udvalget for Teknik skal beslutte at meddele tilladelse til at etablere kystbeskyttelsesanlæg ved Nørgård Kolonien, Pøt Strandby 358 (fælles areal), 7130 Juelsminde.
Nørgård Koloniens Grundejerforening afholder alle udgifter.
Udvalget for Teknik besigtigede projektområdet den 18. december 2019.
Udvalget for Teknik behandlede sagen på mødet den 18. december 2019. Det blev besluttet at igangsætte sagsbehandlingen af Nørgårdkoloniens ansøgte kystbeskyttelsesanlæg. Der var tale om en principiel beslutning, da det var første sag om kystbeskyttelse med kommunen som myndighed. Kystdirektoratet gav afslag på et tilsvarende projekt i 2015, da myndigheden lå her. I beslutningen lå også at Nørgaardkolonien ikke skulle afsøge alternative løsninger til det ansøgte.
Udvalget besluttede på mødet den 5. maj 2020 at fortsætte arbejdet med det ansøgte projekt. Beslutningen var en opfølgning på Kystdirektoratets lovpligtige udtalelse i kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelsesloven. Efterfølgende er det blevet besluttet, at projektet sagsbehandles som en simpel sag (ikke et kommunalt fællesprojekt), da der ikke skal tages stilling til fordelingen af udgifterne til kystbeskyttelsesanlægget.
Nørgård Koloniens Grundejerforening indsendte den 3. april 2019 en ansøgning om tilladelse til at etablere hård kystbeskyttelsesanlæg (stenskråning) på en ca. 100 meter lang kyststrækning samt to 22 meter lange T-høfder. Tilladelsen ses i Bilag 1. Kort over området ses i bilag 2.
Nørgård Koloniens Grundejerforening har oplyst, at de betaler for projektet og har dokumenteret, at bestyrelsen har mandat til at ansøge om kystbeskyttelsesprojektet. Projektet etableres på grundejerforeningens fællesareal.
Kystbeskyttelsesanlægget vil i nogen grad beskytte kysten (lerskrænt) mod erosion fra havet og forventes samtidig at medføre, at der opbygges sandstrand i et mindre omfang mellem høfderne. På kyststrækningen nord for Nørgård Kolonien har der i mange år været lignende kystbeskyttelsesanlæg med naturligt etableret strand. Syd for Nørgård Kolonien ses, at skrænterne eroderes i mindre omfang på grund af de etablerede kystbeskyttelsesanlæg.
Et udkast til tilladelse har i februar 2021 været i 4 ugers høring. Kystdirektoratet har i den forbindelse indsendt deres bemærkninger i et høringssvar (bilag 3). Kystdirektoratet har blandt andet bemærket, at kommunen ikke har taget stilling til, om beskyttelse mod erosion kunne være opnået med et mindre kystbeskyttelsesanlæg, som dermed vil være et mindre indgribende projekt på kyststrækningen. Hertil skal administrationen bemærke, at alternative muligheder, på baggrund af Udvalget for Tekniks beslutning på mødet den 18. december 2019 om at arbejde for en tilladelse til det ansøgte projekt, ikke er blevet undersøgt yderligere. Administrationen har samtidig vurderet, at det ansøgte projekt ikke vil påvirke beskyttet natur, arter og miljø væsentligt.
Lodsejere mod syd og nord er blevet hørt i sagen og har ingen indsigelser mod projektet.
Nørgård Koloniens Grundejerforening har oplyst, at der vil blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling om godkendelse af kystbeskyttelsesprojektet, når den endelige tilladelse foreligger.
Afgørelsen sendes til Nørgård Koloniens Grundejerforenings bestyrelse og til nærmeste nabolodsejer nord og syd for projektstrækningen. Afgørelsen sendes desuden til en række miljøorganisationer, VejleMuseerne og relevante myndigheder, herunder Kystdirektoratet og Søfartstyrelsen. Afgørelsen sendes ikke til de enkelte medlemmer af Nørgård Koloniens Grundejerforening.
Afgørelsen offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside i 4 uger. Der kan klages over afgørelsen i 4 uger. Klage har opsættende virkning.
Tilladelsen til at etablere kystbeskyttelsesanlægget træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj 2020 om kystbeskyttelse m.v., § 3.
Afgørelse om, at projektet ikke kræver en VVM-undersøgelse og -tilladelse træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), § 21.
Afgørelse om, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering jf. søterritoriehabitatbekendtgørelsen træffes efter Lovbekendtgørelse nr. 654 af 19. maj 2020 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet, § 3.
At der meddeles tilladelse til at etablere kystbeskyttelsesanlægget.
Godkendt
Udvalget for Teknik skal godkende projekter, der indmeldes til fondsanøgning for realisering af projekt Gudenåstien.
Udvalget skal desuden godkende, at der søges at finde den kommunale medfinansiering til projektrealiseringen inden 2024.
Den samlede anlægssum i Hedensted Kommune er ca. 2,5 mio. kr, se oversigt nedenfor, som kan finansieres ca. 50 % fra den samlede ansøgning til fondene. Det resterende beløb på 1,5 mio. kr skal kommunen selv finansiere enten fra egne budgetter eller ved at søge medfinansiering fra andre puljer.
Projekter i Hedensted Kommune:
Der er i løbet af 2019 indsamlet oplysninger fra alle Gudenåkommunerne om, hvad det vil kræve at lave en sammenhængende sti. I alt udgør ønskelisten for stier, skilte og rekreative elementer på hele strækningen, gennem de 8 kommuner, en samlet forventet udgift på 40+ mio. kr. Se bilag 1. De oplistede elementer i bilaget skal opdateres, da en række af de ønskede elementer nu er udført eller ønskes tilrettet.
Sagen skal genoptages med henblik på ansøgning om anlægsbevilling.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Det er indskrevet i Gudenåsamarbejdets handleplan for 2021 og frem, at der igangsættes et arbejde med at få etableret én samlet og sammenhængende stiforbindelse hele vejen fra kilden i Vejle Kommune og til Gudenåens udløb i Randers.
Målsætning for projekt Gudenåstien:
-Sammenhængende stisystem - så tæt på Gudenåen som muligt
-Farbar hele året
-Dele af strækningen kan anvendes af cyklister
-Ensartet formidling + skiltning
-Støttepunkter til rekreative og naturmæssige oplevelser
Projektarbejdsgruppe:
Der er oprettet en tværkommunal projektarbejdsgruppe bestående af kommunerne Vejle, Hedensted, Horsens, Favrskov, Skanderborg, Silkeborg, Viborg og Randers samt Naturstyrelsen og Gudenåsamarbejdet. Den praktiske projektledelse placeres i første omgang ved Favrskov Kommune.
Arbejdsform i forhold til opgaveløsningen:
-Hver kommune er selv ansvarlig for egen strækning
-Samlet projektledelse når der opnås fondsmedfinansiering
-Løbende inddragelse og samspil med Gudenåsamarbejdets projektledelsessekretariat i Favrskov Kommune
-Skriftlighed
Tidsplan for projektet:
-1. kvartal 2021: Opstartsmøde, opdatering af projektelementer, dialog med fonde.
-2.-3. kvartal 2021: Politisk godkendelse af projektoplæg og tilsagn om medfinansiering. Forventet fondstilsagn om støtte, ansættelse af fælles projektleder.
-Ultimo 2024: Alle delprojekter færdige. Samlet regnskabsaflæggelse.
Revideret projektliste for Hedensted Kommune og fondsmedfinansiering:
Første og andet møde i projektgruppen blev afholdt den 14. december 2020 og den 1. marts 2021, og opgaven der er blevet stillet til de enkelte kommuner er, at revidere projektlisten med henblik på at kunne realisere og medfinansiere projekterne i de enkelte kommuner. Der er foretaget en revurdering og afvejning af projekterne i forhold til det samlede projekt og øvrige finansieringskilder. De projekter, det foreslås udvalgt at arbejdes videre med, ses i bilag 2.
Projektsekretariatet har allerede etableret kontakt til Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden med henblik på medfinansiering af projekterne. De anbefaler at være opmærksom på følgende prioritering:
1. prioritet er stier
2. prioritet er støttepunkter til det rekreative og naturoplevelser (GudenåKrydsningspunkter)
3. prioritet er engagerende formidling
Den reviderede projektliste er foreløbigt indmeldt til Gudenåsamarbejdet med forbehold for politisk godkendelse.
at der arbejdes for at realisere de indmeldte projekter med 50% kommunal medfinansiering.
Indstilling godkendt
Udvalget for Teknik skal godkende, at der fortsat arbejdes på at opnå frivillige aftaler, som successivt kan forbedre den på kortet viste mulighed for en afmærket rute.
Budget henholdes under Horsens Fjord projektet.
Økonomi har ikke yderliger bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Den politiske styregruppe for samarbejdet om Naturområde Horens Fjord har på møde den 13. februar 2019 besluttet, at anlæggelse af nye stier, så vidt muligt, skulle løses ved frivillighedens vej, og at kvaliteten ville svinge afhængig af lodsejernes tilsagn om at ville medvirke.
Det tværkommunale samarbejde om Naturområde Horsens Fjord omfatter blandt andet etableringen af en sti omkring fjorden, hvor cykelfærgen Alrø-Hjarnø er en del af en kommende rundtur.
Der er i løbet af vinteren 2020-21 taget telefonisk kontakt til 30 lodsejere langs sydsiden af Horsens Fjord. Enkelte frabad sig yderligere kontakt. 13 har modtaget besøg, hvor forskellige muligheder er drøftet positivt. Der er dog også flere lodsejere, der samlet har takket klart nej til en afmærket rute over deres arealer. Desuden har det ikke været muligt, indtil nu, at få kontakt til fem lodsejere med strandret. Der kigges derfor længere ind i landet efter en mulighed for at afmærke en rute. På vedlagte kort i statusnotatet fremgår de nuværende muligheder for en rute.
Selv om der er adgangsret langs stranden, så er der forskellige adgangsforhold langs stranden, som gør at man ikke vil kunne færdes der tørskoet hele året rundt.
Hvis man skal etablere en vandrerute, som vil være fremkommelig for alle hele året, skal man kigge efter muligheder, der ligger højere i terrænet end strandbredderne. Det vil typisk betyde, at man skal forsøge at indgå aftaler med lodsejerne, om muligheden for at afmærke en rute i den sammenhængende landvegetation, hvor der ikke er naturbeskyttelsesinteresser. Mange lodsejere har købt ejendomme ned til fjorden af hensyn til udsigten over fjorden eller en rolig og afsondret beliggenhed. Derfor handler det ikke alene om at finde et tracé, som man kan færdes tørskoet ad ovenfor stranden, men gennem dialog skal der tages hensyn til hver enkelt lodsejers individuelle vurderinger af muligheder for færdsel, som de kan leve med.
Aftalegrundlaget for frivillige aftaler kan sammenlignes med ordningen Spor i Landskabet. Som et nærliggende eksempel kan nævnes Kyststien Snaptun-Juelsminde, som nu har eksisteret i ca. 10 år på grundlag af en aftale om netop Spor i Landskabet. En sporaftale er en skriftlig aftale om sporets forløb og vedligeholdelse. Ved Kyststien har Hedensted Kommune påtaget sig at sikre sporets fremkommelighed, afmærkning og formidling. Lodsejernes får ingen kompensation for stien, men får styret den rekreative færdsel over deres arealer, idet langt størstedelen af brugerne på stien vil følge afmærkningerne.
Hvis en sti alternativt skal have status som en egentlig offentlig sti med varig færdselsret, skal lodsejerne kompenseres for medgået areal. Samtalerne med lodsejerne har vist, at der på nuværende tidspunkt ikke er opbakning til at afstå areal til en offentlig sti.
Efter afmærkningen af stien Horsens Fjord ultimo 2020 må det forventes, at presset på Alrøfærgen vil stige fra vandrefolkets side. Der er derfor fremsat forslag om, at cykelfærgen opgraderes, for at kunne fragte flere passagerer over Horsens Fjord. Færgen udgør et vigtigt bindeled i det offentlige stinet og vil kunne bidrage i væsentligt omfang til, at flere vandrere og cyklister tager turen rundt om fjorden og over fjorden mellem Alrø og Snaptun.
At udvalget godkender, at der fortsat arbejdes på at opnå frivillige aftaler, som successivt kan forbedre den på kortet viste mulighed for en afmærket rute
Indstilling godkendt
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling til trafiksikkerhedsprojekt for Ørumvej og Hornumkærvej på en strækning fra Egehøjvej til Hostrupgårdvej øst for Ørum.
Der søges om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på i alt 2 mio. kr, som kan finansieres af pulje på 2 mio. kr afsat på investeringsoversigten for 2021 til Ørumvej. Den 27. janaur 2021 blev der meddelt anlægsbevilling på 7,3 mio. kr til trafiksikkerhedsprojekter 2021. Heraf er 1,3 mio. kr til trafiksikkerhedsprojektet for Ørumvej m.v. Det samlede projekt beløber sig til 3,3 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der har igennem længere tid været et stort ønske fra borgere og brugere af Ørumvej om at gøre denne mere trafiksikker. Dette gælder for såvel bløde trafikanter som bilister. Der har også de sidtse 10 år været forsøgt en række projekter på strækningen, der af forskellige årsager er opgivet.
Oversigtsforholdene er flere steder meget dårlige, og samtidig er vejen forholdvis smal og med stor højdeforskel på strækningen. Dette gør vejen utryg særligt i forhold til bløde trafikanter. Vejen er også er transportvej for gruskørsel med lastbiler til råstofgravene ved Ørum, hvilket ikke gør problematikken mindre.
På denne baggrund er der blevet udarbejdet et forslag, hvor der som udgangspunkt udføres en 2-1 vej på strækningen. Projektet forløber fra Egehøjvej til Hostrupgårdvej, se bilag. På en mindre strækning omkring Ålykkevej anlægges kantbaner. Hastighedsbegrænsningen på strækningen vil blive 60 km/t.
Der skal i forbindelse med projektet foretages en del jordhåndtering, idet der flere steder skal bortskaffes jord for at sikre tilstrækkelige oversigtsarealer, der lever op til nuværende vejregler. Ligeledes vil der visse steder være behov for at udvide vejbredden og forstærke vejsiderne for at forhindre, at vejen skrider ud som man så i 2020. Til dette vil det være nødvendigt at erhverve nogle arealer langs vejstrækningen.
Der er løbende kontakt med repræsentanter for beboerne langs Ørumvej og beboerforeningen i Ørum.
Politiet har været positiv overfor, at der arbejdes med en trafiksikker løsning som 2-1 vej, men har endnu ikke godkendt detailprojektet endeligt.
Anlægsarbejdet igangsættes, så snart det er muligt i forhold til nødvendig godkendelse fra politiet, samt at arealerhvervelser er gennemført.
at ansøgning om anlægsbevilling anbefales godkendt som beskrevet under økonomi.
at anbefale Byrådet, at der vedtages en ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser til anlæg af projektet.
at frivillig aftale om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.
Anbefales godkendt
Udvalget for Teknik skal genoptage prioriteringen af trafiksikkerhedsprojekter til udførelse fra udvalgsmødet den 2. februar 2021
På Byrådsmødet den 27. janaur 2021 indstilles det godkendt, at der meddeles anlægsbevilling på 7,3 mio. kr. med nærmere angivet finansiering.
Der er i anden sag på udvalgets dagsorden foreslået at prioritere 1,3 mio. kr af puljen til trafiksikkerprojekt ved Ørumvej.
Der blev på udvalgsmødet for Teknik den 2. februar 2021 besluttet at prioritere 4,0 mio. kr til trafiksikkerhedsprojekter.
Der er således 2,0 mio kr tilbage at priorietere af den oprindelige pulje på 7,3 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter, såfremt de prioriterede projekter kan rummes indenfor den givne anlægsbevilling.
Byrådet behandlede på sit møde den 27. januar 2021 ansøgning om anlægsbevilling til Trafiksikkerhed.
På udvalgsmødet for Teknik den 2. februar 2021 blev besluttet at prioritere 4,0 mio. kr til trafiksikkerhedsprojekter.
I forbindelse med ansøgning om anlægsbevilling til Trafiksikkerhed blev Udvalget for Teknik den 12. januar 2021 forelagt forslag til trafiksikkerhedsprojekter for 4 mio. kr med baggrund i den prioriterede liste i Trafiksikkerhedsplan 2020 -2030 samt et forslag om at afsætte 0,75 mio. kr til færdiggørelse af plantning af vejtræer langs Vejlevej.
På mødet den 2. februar blev udvalgt projekter på 4,0 mio. kr fra trafiksikkerhedsplanen, se vedlagte bilag.
Der er siden udvalgsmødet i februar arbejdet med en gennemgang af forslag og bemærkninger fra borgere, lokalråd og øvrige borgergrupper. Desuden er der set på uheldstatistikker fra politiet, nye hastigheds- og trafiktællinger samt den generelle udvikling i kommunen med nye veje og boligområder. Dette har givet anledning til en revision af de udvalgte trafiksikkerhedsprojekter til prioritering, der forelægges udvalget på udvalgsmødet.
Nogle strækninger, på den prioriterede liste over projekter, er foreslået både i Trafiksikkerhedsplanen og i Stiplan 2020 - 2030. Her skal det prioriteres, hvilken løsning der skal vælges.
Projekter, der kan ses i sammenhæng med andre relevante anlægs- og vedligeholdelsesprojekter, bør prioriteres i forhold til de større anlægsprojekters udførelse.
Der vil på mødet være en uddybende gennemgang af de foreslåede projekter.
At udvalget gennemgår og prioriterer de forelagte trafiksikkerhedsprojekter til udførelse i 2021 indenfor en ramme på 2 mio. kr.
Prioriteringsliste udleveret og gennemgået.
Projekterne udfører i henhold hertil.
Udvalget for Teknik skal tage stilling til ansøgning til Vejdirektoratets cykelpulje 2021 og til hvilke projekter, der skal søges tilskud til.
Der gives ved tildeling af tilskud 50 % af anlægssummen. Det er en forudsætning, at det kommmunale bidrag prioriteres inden for kommunens anlægsramme. Derfor skal cykelpuljerne indgå i drøftelserne om strategiplaner for anlæg i budgetforslag 2022.
Sagen skal genoptages med henblik på ansøgning om anlægsbevilling.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Der kan søges tilskud til cykelprojekter, der sikrer ny infrastruktur til cyklister, som er målrettet forbedringer for cylister. Herudover kan der søges om tilskud til videns- og innovationsprojekter.
I Vejdirektoratets udvælgelse af projekter vil der blive lagt vægt på:
Ansøgningsfrist er den 17. maj 2021 og der er afsat 150 mio. kr i en pulje til tilskud.
I ansøgningsguiden kan der søges yderligere uddybning af puljens formål og bestemmelser: vejdirektoratet.dk_cykelpulje
Der vil på mødet blive fremlagt forslag til hvilke projekter, der kan ansøges tilskud til. Der er i kommunens stiplan fra 2019 besluttet hvilke stier der der skal arbejdes for gennemførelse af de kommende 10 år, stiplanen kan ses via dette link: stiplan-2020-2030
Lov om offentlige veje
at projektforslagene drøftes, og der tages beslutning om, hvilke stier der skal ansøges om.
Oversigt udleveret.
Der søges tilskud til projekt nr. 40 og til delvis gennemførelse af projekt nr. 8.
Byrådet skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. til sideudvidelser af kommuneveje.
Ansøgningen skal finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten til sideudvidelser af mindre veje, 2,0 mio. kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sideudvide
Ud fra en bruttoliste af veje med behov for vejudvidelser på ca. 70 km veje foreslås følgende prioritering af puljen til sideudvidelser.
Vejstrækningerne kan ses på vedlagte oversigtskort. Bemærk at der er flere veje på kortet end nedenunder. De resterende veje er en buffer samt ønsker til sideudvidelser. Strækningerne prioriteres efter økonomi og behov.
Listen er i prioriteret og vil blive udført i rækkefølge inden for bevillingens ramme. Hvis der gives mulighed for at fortsætte arbejdet med sideudvidelser i 2022, tages de resterende her:
I forbindelse med sideudvidelse af vejene affræses en del materiale, der indeholder asfaltrester, inden udlæg af asfalt. Der er en stor omkostning ved deponering af materialet. I stedet foreslås det genbrugt til udlæg på kommunale grusveje og efterfølgende afdækket med asfalt. Dette kan gøres inden for stort set samme økonomi, som det koster at deponere materialet. Derudover giver det en bedre kørekomfort på grusvejene, og vedligeholdelsen af vejene vil blive betydeligt lettere i en lang årrække.
Grusvejene til asfaltering vil blive udvalgt efter, hvor det er mest hensigtsmæssigt i forhold til transport af materialet fra sideudvidelserne.
at de foreslåede projekter vælges
at ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr godkendes og
at finansieringen sker som beskrevet under Økonomi
Anbefales godkendt.
Barritskovvej søges prioriteret inden for den økonomiske ramme.
Udvalget skal godkende prioriteringen af årets slidlagsarbejder på kommunevejene.
Asfaltarbejderne finansieres af beløb afsat på driftsmidlerne på 10,0 mio kr.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Administrationen har lavet forslag til Asfaltarbejder 2021 - 2022.
Vejstrækningerne kan ses på vedlagte oversigtskort, der viser hvilke veje, der forventes udført i 2021, samt en buffer til enten 2021 eller 2022.
Forslag til anvendelse af midlerne:
I alt 10,0 mio. kr.
At udvalget godkender prioriteringen
Godkendt
Byrådet skal godkende anlægsbevilling for et erhvervsareal på Erhvervsvej, hvor der skal anlægges vej og kloak til erhvervsudstykning.
Der søges anlægsbevilling på 7,3 mio. kr. i udgift og indtægtsanlægsbevilling på 3,4 mio. kr. fra overdragelse af kloakdelen til Hedensted Spildevand samt 2,9 mio. kr. vedr. salgsindtægter.
Der blev den 25. november 2020 meddelt indtægtsanlægsbevilling i forbindelse med salg af Erhvervsvej 4, Daugård. Salgsindtægten er tilgået kassen.
Den manglende finansiering på 3,9 mio. kr. foreslås finansieret med 2,9 mio. kr. fra fremtidigt salg af erhvervsgrunde og 1,0 mio. kr. fra kassen.
Byrådet gav den 25. februar 2009 anlægsbevilling til byggemodning af erhvervsjord i Daugård.
I marts 2009 besluttede Teknik- og Forsyningsudvalget at annullere licitationen af byggemodningen, da der kun blev solgt et mindre areal af erhvervsområdet (Erhvervsvej 2), efter arealet var udbudt til salg.
Der blev etableret en midlertidig ordning for kloakering af den solgte grund og videre byggemodning skulle afvente salg af yderligere areal.
I 2012 blev der solgt endnu et areal til Erhvervsvej 1 og der blev bevilliget et rådighedsbeløb til kloakering af restarealet til fremtidig grundsalg. Dog stadig med en midlertidig afvandingsløsning.
Anlægsbevillingen er efterfølgende annulleret og sagen lukket, da der ikke har været aktivitet siden.
I forbindelse med salg af Erhvervsvej 4, skal den midlertidige afvanding lovliggøres med etablering af et forsinkelsesbassin nord for udstykningen, og der skal anlægges yderligere 80 m vej.
Af hensyn til fremtidig salg af det resterende erhvervsareal på ca. 15.000 m2, etableres samtidig den sidste del af vejen på ca. 50 m, altså i alt 130 m vej.
Der er udarbejdet projekt med tilhørende overslag.
Arbejdet sendes i underhåndsbud under forbehold af byrådets godkendelse.
Overslagsmæssigt er udgifterne til arbejdet vurderet således:
Anlægsudgift til byggemodning 6,0 mio. kr.
Udgift til forsyningsselskaber - tilslutningsafgifter 1,3 mio. kr.
Indtægt fra overdragelse af kloak til Hedensted Spildevand -3,4 mio. kr.
Ialt eksklusiv moms 3,9 mio. kr.
at der meddeles anlægsbevilling til udgifter og indtægter samt finansiering som beskrevet under Økonomi
Anbefales godkendt
Udvalget for Teknik skal tage stilling til nyt vejnavn i forbindelse med nyt boligområde ved Overholmvej 28A, Hedensted - lokalplan 70
Ingen bemærkninger
I forbindelse med nyt boligområde ved Overholmvej 28A, Hedensted - lokalplan 70, skal der fastsættes et nyt vejnavn.
Bygherre foreslår vejnavnet Drejergårdshaven.
Ejendommen, som det nye boligområde er udstykket fra, er beliggende på Overholmvej 28, Hedensted og har navnet Drejergården.
Det skulle efter sigende kunne dateres helt tilbage til 1700-tallet.
Se området på kortbilaget.
Der må ikke fastsættes et nyt vejnavn, hvis det samme eller næsten enslydende er fastsat for en anden navngiven vej indenfor det pågældende postnummer eller allerede er fastsat for en anden navngiven vej indenfor en radius af 15 km.
Vejnavnet Drejergårdshaven opfylder ovennævnte krav i gældende lovgivning.
Vejnavnet Drejergårdshaven er godkendt af SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering)
Adresseloven: Lov nr. 136 af 1. februar 2017 §3
Bekendtgørelse om vejnavne og adresser: BEK nr. 271 af 13. april 2018. §3 og §6
at udvalget godkender vejnavnet Drejergårdshaven
Godkendt
Byrådet skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb m.v. fra 2020 til 2021.
Fremgår under Sagsfremstilling.
Indledning
Overførselsmuligheden mellem regnskabsår er med til at sikre en rettidig omhu i budgetenhedernes økonomiske dispositioner. Styringen af en budgetenhed beror ofte på længeresigtede dispositioner, som ikke nødvendigvis er afstemt med et givet kalenderårs ophør, og overførselsmuligheden imødekommer derfor behovet for at kunne agere i et flerårigt perspektiv.
Overførsler 2020 til 2021
I nedenstående oversigt er anført et sammendrag over overførsler fra 2020 til 2021:
Driftsoverførslerne ligger på et højere niveau sammenlignet med de seneste år. Hovedparten af stigningen kan begrundes i Corona-situationen, som har haft stor indflydelse på forbrugsmulighederne i 2020. På en lang række områder er aktiviteter blevet udskudt eller aflyst, hvorfor mindreforbruget nu ønskes overført til 2021, hvor aktiviteten forventes afholdt.
På anlægsområdet overføres en stor indtægtspost, som svarer til de forventede salgsindtægter af det seneste års mange byggemodningsprojekter. Disse salgsindtægter overstiger de udskudte anlægsudgifter, og som følge heraf overføres der en nettoindtægt på 82,2 mio. kr.
Af vedlagte Bilag 1 fremgår hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte driftsbeløb fra 2020 til 2021. I vedlagte Bilag 2 er der for en række udvalgte driftsposter (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger, og disse er sammenholdt med overførsler fra 2019 til 2020. Endvidere er der i vedlagte Bilag 3 en oversigt over driftsoverførsler fordelt på udvalg og funktionsniveauer.
Tabel med overførselsbeløb i mio. kr. på de enkelte udvalg for 2020 i forhold til 2019 (+ = overskud):
Udvalg | Fra 2020 til 2021 | Fra 2019 til 2020 |
PKØ | +5,7 | +3,3 |
Læring | +32,2 | +17,0 |
Beskæftigelse | +0,8 | +0,7 |
Social Omsorg | +9,8 | +7,9 |
Fritid & Fællesskab | +10,8 | +12,7 |
Teknik | +5,6 | +0,5 |
I alt | +65,0 | +42,2 |
De nuværende overførselsprincipper har været gældende fra og med regnskabsår 2015. En temagruppe nedsat af Byrådet udarbejdede i efteråret 2014 et oplæg til nye retningslinjer, der blev godkendt i Byrådet den 26. november 2014. De nugældende principper er således anvendt ved vurderingen af overførselsanmodningerne til 2021, hvilket indebærer at der er en høj grad af automatik for institutioner og øvrige budgetenheder, hvorimod der på de centrale konti er foretaget en særskilt vurdering af behovet for overførsel af uforbrugte beløb.
De nuværende overførselsprincipper indebærer herudover en stor grad af eftergivelse af merforbrug på myndighedsområderne. Med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet at iværksætte en analyse af udgiftsudviklingen på myndighedsområderne, og i tilknytning til dette arbejde vil der blive kigget på spillereglerne for overførsler på disse områder. Dette 'servicetjek' af spillereglerne vil indgå i den planlagte afrapportering af analysen af myndighedsområdet på udvalgenes maj-møder.
Tabel med beløb i mio. kr. der eftergives på myndighedsområder m.v. i forhold til øvrige overførselsbeløb (+ = overskud; - = underskud)
Udvalg | Regnskabsresultat | Beløb der ikke overføres | Underskud der eftergives | Beløb der overføres til 2021 |
PKØ | +10,9 | +5,2 | 0,0 | +5,7 |
Læring | +43,9 | +17,7 | -6,0 | +32,2 |
Beskæftigelse | -61,4 | -59,1 | -3,1 | +0,8 |
Social Omsorg | +1,8 | +0,9 | -8,9 | +9,8 |
Fritid & Fællesskab | +11,8 | +1,0 | 0,0 | +10,8 |
Teknik | +1,4 | +1,9 | -6,1 | +5,6 |
I alt | +8,3 | -32,4 | -24,1 | +65,0 |
Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af sagen.
De budgetansvarlige orienteres.
Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.
at overførsel af uforbrugte driftsbevillinger på i alt 64,950 mio. kr. godkendes |
at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende anlæg på i alt -82,233 mio. kr. godkendes |
at overførsel af uforbrugte bevillinger vedrørende Indskud i Landsbyggefond m.v. på i alt 16,910 mio. kr. godkendes
Anbefales godkendt
Byrådet skal tage stilling til Årsregnskab 2020 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.
Resultatet for 2020 fremgår i hovedtal af følgende oversigt:
Mio. kr. | Budget 2020 | Regnskab 2020 | Forskel |
Indtægter, skatter og generelle tilskud | 2.814,9 | 2.883,7 | +68,8 |
Driftsudgifter | -2.696,1 | -2.731,6 | -35,5 |
Renter | 1,3 | -9,3 | -10,6 |
Resultat af ordinær driftsvirksomhed | 120,1 | 142,8 | +22,7 |
Udgifter til anlæg og jordforsyning | -74,1 | -108,8 | -34,7 |
Resultat af det skattefinansierede område | 46,0 | 34,0 | -12,0 |
Resultat af det brugerfinansierede område | -3,6 | -10,3 | -6,8 |
Resultat i alt (før lån og balanceforskydninger m.v.) | 42,5 | 23,6 | -18,9 |
Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 120,1 mio. kr. Det samlede resultat blev et overskud på 142,8 mio. kr.
På grund af Corona-situationen har 2020 været et meget usædvanligt driftsår. På den ene side har der været afledte merudgifter, som følge af Corona-restriktioner og –anbefalinger. På den anden side har det været nødvendigt at udskyde aktiviteter til senere eller helt aflyse aktiviteter. Corona-situationen har således både medført merudgifter og mindreforbrug på driften.
KL har med en aftale med regeringen sikret, at merudgifterne til Corona ikke udhuler kommunernes budgetter til velfærd. I Hedensted Kommune kan det konstateres, at kommunens andel af Corona-kompensationen dækker de Corona-relaterede merudgifter.
Regnskabsresultatet viser et større driftsoverskud end budgetteret, hvilket primært kan henføres til de ændrede eller udskudte forbrugsmuligheder under Corona-situationen. Dette giver sig ligeledes udslag i udvalgenes overførselsanmodninger, der ligger på et højere niveau end sidste år, jfr. anden sag på dagsordenen.
På driften har der udover på beskæftigelsesområdet været merudgifter i forhold til budgettet blandt andet til tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov og til førtidspensioner og boligstøtte. Under Indledning af de Generelle bemærkninger fremgår henholdsvis merudgifter og mindreudgifter på driften mere udførligt.
I 2020 har der været merudgifter på Anlæg og Jordforsyning, hvorfor resultatet af det samlede skattefinansierede område bliver et overskud på 34 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede overskud på 46 mio. kr. Det brugerfinansierede område ender med et underskud i regnskabet på 10,3 mio. kr., hvorfor det samlede resultat i 2020 er et overskud på 23,6 mio. kr., hvilket er 18,9 mio. kr. dårligere end det budgetterede. På anlægsområdet er der altid store forskydninger mellem årene, men hovedforklaringen på merforbruget i 2020 kan overvejende forklares i merudgifter til nye byggemodninger, hvor salgsindtægten først kommer i de efterfølgende år.
Likviditet opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) udgjorde ved udgangen af 2020 163,4 mio. kr. og den disponible likviditet udgør i mio. kr.:
Likviditet efter kassekreditreglen | 163,4 |
Restgæld på likviditetslån | -12,0 |
Gæld til forsyningsområdet | -5,1 |
Opsparede drifts- og anlægsmidler m.v. (større indtægter end udgifter overføres) | +0,4 |
"Disponibel" likviditet | 146,7 |
Byrådet godkendte i efteråret en lånoptagelse på 91 mio. kr. til nye anlægsprojekter, hvilket blev muligt som følge af Corona-aftalen mellem regering og KL. Låneprovenuet indgik i november 2020, og uden denne forøgelse af likviditeten ville den disponible likviditet have udgjort 138,8 mio. kr. ved udgangen af året.
I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2020 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Bilag til årsregnskab 2020" er der yderligere specifikationer af årsresultatet.
Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Byrådet, således at Byrådet kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Byrådet inden den 15. juni, hvorefter Byrådet inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.
Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.
Afgives til revision hos kommunens revisor BDO.
Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.
at Årsregnskab 2020 godkendes og afgives til revision. |
Anbefales godkendt
Tillæg nr. 36 til spildevandsplanen, som omhandler separatkloakering ved Østerbrogade i Hedensted, har været udsendt i 8-ugers høring. Der er ved høringsperiodens udløb ikke indkommet nogle bemærkninger til tillægget. Administrationen har vedtaget tillæg nr. 36 til spildevandsplanen endeligt den 12. marts 2021, jf. delegationen fra den 16. december 2020, hvor administrationen har fået lov til at vedtage tillæg til spildevandsplanen endeligt, såfremt der ikke er indgået bemærkninger til tillægget.
Til efterretning
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
At udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager. |
Til efterretning
Intet at bemærke
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Godkendt