Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 7. november 2017
Mødested: Mødelokale 1, Uldum
Dagsordenpunkter
149. Aale Bygade 34E, 7160 Tørring - Forøgelse af antal salgsbiler fra 25 til 50 stk. på arealet - LandzonesagKlik her for at folde ud og læse mere om Aale Bygade 34E, 7160 Tørring - Forøgelse af antal salgsbiler fra 25 til 50 stk. på arealet - Landzonesag
Beslutningstema
Udvalget for Teknik bedes tage stilling til ansøgning om forøgelse af antallet af salgsklare biler fra 25 til 50 stk. på adressen Aale Bygade 34E, Aale, 7160 Tørring.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
I marts 2017 er der søgt om tilladelse til en forøgelse af antallet af salgsklare biler fra 25 stk. til 50 stk. på matr. nr. 4AG Åle By, Åle beliggende Aale Bygade 34A, Aale, 7160 Tørring (se bilag 1, 2 og 3).
Den vestlige del af ejendommen, hvor bygningerne er placeret, er beliggende i Hedensted Kommunens kommuneplanramme 7.B.17 for Aale Midtby, der foreskriver, at anvendelse af området er til et blandet boligområde. Den østlige del af ejendommen er beliggende i landzone uden for kommuneplanramme.
Hele ejendommen er beliggende i landzone og i kirkens næromgivelser.
Ejendommen består af husnumrene 34 A – E. Bygningerne på ejendommen er blandet bolig og erhverv (se bilag 4).
Sagen har været i naboorientering fra den 15. august til den 30. august (se bilag 5), og i høringsperioden har kommunen modtaget 3 bemærkninger/indsigelser til sagen (se bilag 6 - 10).
De indkomne bemærkninger har været sendt til ansøger i partshøring jf. forvaltningslovens § 19 (se bilag 11 – 12).
I henhold til retningslinjerne og udtalelser fra det tidligere Natur- og Miljøklagenævnet, i dag Planklagenævnet, er der en særlig restriktiv praksis til at meddele landzonetilladelse i umiddelbar nærhed til en kommuneplanramme.
Kommunikation
Beslutning meddeles ansøger
Lovgrundlag
Lov om planlægning, LBK nr. 1529 af 23. november 2015 kapitel 7, § 35
Administrationen indstiller,
at | der meddeles afslag til ansøgningen om øgning af antal biler på ejendommen med begrundelse i de mange indsigelser samt at arealet, hvor bilerne placeres, er umiddelbart op til boligområde i Hedensted kommuneplan samt, at arealet er i kirkens næromgivelser. |
Beslutning
Indstilling godkendt således, at der meddeles afslag på ansøgningen.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
- BILAGBilag 1 - Oversigtskort
- BILAGBilag 2 - Oversigtkort med kommuneplanramme
- BILAGBilag 3 - Ansøgning
- BILAGBilag 4 - BBR for ejendommen Aale Bygade 34 A-E
- BILAGBilag 5 - Naboorientering
- BILAGBilag 6 - Høringssvar fra Aale Bygade 28
- BILAGBilag 7 - Fotos af Aale Bygade 34E fremsendt af Aale Bygade 28
- BILAGBilag 8 - Indsigelse fra Aale Bygade 36
- BILAGBilag 9 - Indsigelse af 30 august 2017 fra beboere i området
- BILAGBilag 10 - Nabohøringssvar fra Per Heller, formand for aale-Linnerup Menighedsråd
- BILAGBilag 11 - Svar fra ansøger vedr. indsigelser
- BILAGBilag 12 - Bilag til ansøgers svar på indsigelserne
150. Affaldsselskabet Energnist I/S - godkendelse af ændring af vedtægterKlik her for at folde ud og læse mere om Affaldsselskabet Energnist I/S - godkendelse af ændring af vedtægter
Beslutningstema
Byrådet skal godkende vedtægtsændringerne for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.
Økonomi
Affaldsområdet er et selvstændigt takstfinansieret budget- og regnskabsområde. Ændringerne af vedtægterne har ingen betydning for taksterne.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i det fælleskommunale selskab Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af L90 og TAS I/S.
Energnist rettede ved brev af 31. august 2016 henvendelse til 3 ejerkommuner, der ikke deltager med kommunens fulde affaldsmængde. Det drejer sig om Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner, som efterfølgende tilkendegav interesse for tilmelding af fuld affaldsmængde.
Energnists bestyrelse fastlagde på møde den 5. april 2017 rammen for indmeldelse af resterende affaldsopland som følgende:
”At kommuner, der ikke deltager i Energnist med fuldt affaldsopland, tilbydes at indtræde i Energnist med deres fulde affaldsmængde pr. 1. januar 2018 ved samtidig indbetaling til udligning af reservepuljen og historiske overdækningspuljer, opgjort pr. 31. december 2017. Udligning sker i henhold til indbyggertal.”
Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuner har efterfølgende politisk behandlet sagen og meddelt Energnist ønske om fuld indtræden.
Energnists opland er defineret i henhold til vedtægternes bilag 6.1 og punkt 2.3:
Punkt 2.3:
”Interessenternes ejerandele er opgjort i forhold til indbyggertal hos interessenterne indenfor de oplande, der er defineret i bilag 6.1, pr. 1. januar 2014. Herefter reguleres ejerandelene hvert 4. år i henhold til indbyggertallene i interessentkommunerne opgjort pr. 1. januar i de oplande, der er defineret i bilag 6.1”
Ved Middelfart, Silkeborg og Varde Kommuners indtræden skal bilag 6.1 opdateres i henhold hertil, ligesom indbyggertallene generelt vil blive opdateret pr. 1. januar 2018, jf. vedtægternes punkt 2.3.
En ændring af bilag 6.1 er at betragte som en vedtægtsændring og skal således godkendes af repræsentantskabet, kommunalbestyrelserne og Ankestyrelsen i henhold til vedtægternes punkt 10.7.
Energnists repræsentantskab godkendte på møde den 6. september 2017 vedtægtsændringen.
Kommunikation
Byrådets beslutning meddeles til Energnist I/S.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 60, stk. 1, LBK nr 769 af 09. juni 2015
Administrationen indstiller,
at | Udvalget for Teknik anbefaler Byrådet at godkende vedtægtsændringerne. |
Beslutning
Indstillng godkendt.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
- BILAGBestyrelsens behandling 5. april 2017.pdf
- BILAGRepr.protokol 6. sept. 2017.pdf
- BILAGVedtægter af 05.04.2016.pdf
- BILAGKommunes behandlinger af sagen - Bilag nr. 10-17-1.pdf
- BILAGOprindeligt vedtægtsbilag 6.1 - Bilag nr. 10-17-2.pdf
- BILAGNyt vedtægtsbilag 6.1 - Bilag nr. 10-17-3.pdf
151. Modtagestation Syddanmark I/S - Motas - Regnskab 2016 og Takster 2018Klik her for at folde ud og læse mere om Modtagestation Syddanmark I/S - Motas - Regnskab 2016 og Takster 2018
Beslutningstema
Byrådet skal i henhold til § 11.8 i vedtægterne for Modtagestation Syddanmark (MOTAS) orienteres om regnskab for 2016 og godkende forslag til budget og takster for 2018.
Økonomi
De ydelser, som MOTAS tilbyder, skal finansieres via brugerbetaling, og har derfor ingen direkte indflydelse på kommunens økonomi.
Den del af administrationen, som ikke kan påføres de enkelte ordninger, opkræves af kommunen hos virksomhederne som en del af administrationsgebyret. Beløbet overføres efterfølgende til MOTAS.
Sagsfremstilling
Regnskab
MOTAS´repræsentantskab har på et møde den 9. juni godkendt en årsrapport for 2016 og forslag til budget og takster for 2018 (vedhæftet som bilag).
Regnskabet viser, at MOTAS har indsamlet 131 tons farligt affald i Hedensted kommune via den generelle indsamling fra virksomheder. 98 ton er blevet indsamlet via tømningsordningen for olie- og benzínudskillere og sandfang.
Det samlede driftsresultat for alle MOTAS´aktiviteter viser i 2016 et overskud på 51.800 kr.
Budget
Der budgetteres i 2018 med et underskud på 157.000 kr. på administrationsgebyret, idet der tilbageføres for meget opkrævet gebyr fra tidligere år.
For driftsordningerne budgetteres der med, at Motas afhenter 1% mere affald i 2018 end i 2016. Der budgetteres med uændrede takster i 2018 i forhold til 2016 og 2017 og med et overskud på 159.000 kr.
Totalt budgetteres der inklusive afskrivninger med et underskud på driften på 444.000 kr., som dækkes af egenkapitalen.
Kommunikation
Beslutningen meddeles Motas I/S
Administrationen indstiller,
at | udvalget indstiller til Byrådet, at MOTAS´s årsberetningen for 2016 tages til efterretning, og |
at | forslag til budget og takster for 2018 for MOTAS godkendes. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
- BILAGUdkast Budget 2018 indtægtsberegning.pdf
- BILAGÅrsberetning 2016_v1.PDF
- BILAGTakstsammenligning 2016-2018.pdf
152. Evaluering af kørselsforbud for lastbiler fra grusgravene ved Ørum gennem HedenstedKlik her for at folde ud og læse mere om Evaluering af kørselsforbud for lastbiler fra grusgravene ved Ørum gennem Hedensted
Beslutningstema
Udvalget skal evaluere kørselsforbuddet for lastbiltrafik, fra grusgravområdet ved Ørum gennem Hedensted by, og beslutte en afslutning af forsøget eller videreførelse.
Historik
Udvalget for Teknik besluttede på sit møde den 7. marts 2017, at der i forbindelse med åbning af ny omfartsvej syd om Horsens skulle etableres forsøgsvis forbud mod gennemgående lastbiltrafik fra Røde Mølle området mod nord ved Lille Dalbyvej og Højløkkevej.
Kørselsforbuddet evalueres efter 2 måneder.
Sagsfremstilling
Efter åbningen af den nye omfartsvej ved Horsens syd den 18. august, blev forsøget med lukning af tung trafik over Røde Mølle igangsat fra mandag den 21. august. I dialog med politiet blev der endvidere givet tilladelse til at lade forsøget indbefatte gennemkørselsforbud for lastbiltrafik gennem Daugård samt for gennemkørsel fra Daugård til Hovedvej 170 ad Østre Ringgade. Politiet har givet lov til en 2 måneders prøveperiode, der udløb den 31. oktober. Før kørselsforbuddet og i prøveperioden er der foretaget trafiktællinger af, hvordan trafikken reagerer på forsøget. Trafiktællingerne vil blive fremlagt på mødet.
Der har i prøveperioden været få reaktioner på kørselsforbuddet, hverken positive eller negative.
I prøveperioden har der været et stort anlægsarbejde på Dalbyvej med nye rundkørsler mm., der kan betyde, at kørselsmønstrene i trafiktællingerne ikke er helt repræsentative for en normal situation. På mødet vil der også fremlægges udtalelser fra politiet og grusentreprenørerne om deres erfaringer med kørselsforbuddet.
Kommunikation
Beslutningen kommunikeres til entreprenører og politiet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget anbefaler, at politiet giver tilladelse til en forlængelse af forsøget til den 1. marts 2018, hvorefter sagen genoptages. |
Beslutning
Udvalget kan konstatere, at kørselsforbudet har medført gener for byer/borgere i andre områder af kommunen.
Indstillingen godkendes, idet administrationen til udvalgets møde i februar måned 2018 bedes fremkomme med forslag til, hvorledes trafikken kan afvikles via de eksisterende veje i den østlige del af Hedensted.
Forslaget skal gøre det muligt for begrænset lastbiltrafik gennem området. Herefter tages der stilling til evt. ophævelse af kørselsforbudet.
Lars Poulsen og Tage Zacho Rasmussen ønsker kørselsforbudet ophævet pr. 01.03.2018.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
153. Rød midterafmærkning på Hovedvejen syd for Hedensted Klik her for at folde ud og læse mere om Rød midterafmærkning på Hovedvejen syd for Hedensted
Beslutningstema
Udvalget skal tage stilling til, om der skal ændres på den røde midterafmærkning på Hovedvejen nord for Hedensted og iværksættelse af opfølgende tiltag.
Økonomi
Ændring af den udlagte røde overfladebelægning skal betales af afsatte midler til asfaltarbejder. Der undersøges om der kan videregives et ansvar til entreprenøren.
Sagsfremstilling
Siden udlægning af en rød midterstribe den 14. juni 2017 af en rød ca. 1½ m bred midterstribe på Hovedvejen mellem Hedensted og Ølsted har der været jævnlige klager over mange stenslag på biler på strækningen. Administrationen har løbende tilset strækningen, og der er fulgt op med jævnlige ekstra fejninger. Forløbet kan læses i vedlagte notat.
Efter den 6. oktober, hvor der kom mange samtidige klager over stenslag, er vejen fejet 2 gange ugentligt. Der er igangsat en udredning med entreprenøren og øvrige fagfolk på området til at se på kvaliteten af den udlagte røde OB (overfladebehandling) og hvilke mulige alternativer, der eventuelt kan igangsættes, hvis den valgte løsning skal ændres. På mødet vil der blive redegjort for de muligheder, der ses som alternativer og hvilke undersøgelser der er igangsat.
Den 10 oktober blev der lagt information på hjemmesiden og Facebook om, at kommunen går i gang med en udredning af problemerne med løse sten på vejen. Vejen fejes efterfølgende 2 gange ugentligt, og er opsat advarselsskilte om løse sten på strækningen. Samtidig blev der meddelt, at der vil blive set på muligt erstaningsansvar, og folk blev vejledt i at melde skader til deres forsikring og kommunens forsikring.
Løsningen med en rød midterstribe er valgt for at fremme trafiksikkerheden på strækningen. Den røde farve skal skabe visuel opmærksomhed, og den ru overflade giver en lydmæssig opmærksomhed under overhalinger. Denne effekt er der kommet mange tilbagemeldinger på er lykkedes ved, at færdslen på Hovedvejen er blevet mere glidende med færre hasarderede overhalinger, som var målet.
Administrationen indstiller,
at | udvalget drøfter sagen og beslutter den videre opfølgning. |
Beslutning
Sagen drøftet. På næste møde gives en orientering.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
154. Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden.
Sagsfremstilling
- Indbydelse fra Hellebjerg Idrætsungdomsskole vedr. afslutning af naturfags projekt omhandlende affaldssortering mv., se bilag
Administrationen indstiller,
at | udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangement og i givet fald, hvem der deltager |
Beslutning
Lene Tingleff, Tage Zacho Rasmussen og Jeppe Mouritsen deltager.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
155. Orientering og opfølgning fra månedsmøderneKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering og opfølgning fra månedsmøderne
Beslutningstema
Orientering og opfølgning fra månedsmøderne september måned
Beslutning
Til efterretning.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
Bilag
156. OrienteringssagerKlik her for at folde ud og læse mere om Orienteringssager
Beslutningstema
- Status på "Genbrug 24/7", sagsid 00.14.10-A00-1-17
- Orientering om undersøgelser af grundvandet i Hedensted Kommune, sagsid 13.02.02-I04-1-17
- Orientering af forløbet ifm. højvandssikring grundet stormen Ingolf i Juelsminde den 29. oktober 2017, sagsid 04.18.06-P20-1-17
- Status på årets asfaltarbejder og vejprojekter, sagsid 05.01.08-P20-3-17
- Status på kloaksag Krovænget 1-22, Tørring, sagsid 06.11.01-K08-5-16
- Status på sag vedrørende adgang til naturen ved Bjørnsknudevej 76, sagsid 01.05.15-P19-3-16
Beslutning
Til efterretning.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.
157. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Intet.
Steen Christensen deltog ikke i mødet.