Udvalget for Teknik - Dagsordener og referater 2014-2017

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, hvilken rådgivning Udvalget for Teknik ønsker fra Klima- og Energirådet på det foreløbigt sidste møde i rådet.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Udvalget for Teknik besluttede på sit møde den 12. august 2014 at oprette et Klimaråd med deltagelse af repræsentanter for lokale erhvervsvirksomheder, foreninger og ildsjæle. Klima- og Energirådets virke evalueres efter 1 år, hvorefter rådets eventuelle fortsættelse besluttes.

Udvalget for Teknik besluttede på sit møde den 3. februar 2015 formål, kommissorium og forretningsorden for Klima- og Energirådet, hvorledes Klima- og Energirådet sammensættes. Udvalget drøftede endvidere forslag til personligt udpegede medlemmer til Klima- og Energirådet.

Sagsfremstilling

Klima- og Energirådet har afholdt 3 møder i 2015. Klima- og Energirådet har primært rådgivet Udvalget for Teknik i forbindelse med:

• udarbejdelsen af en handlingsplan for Borgmesterpagten om at reducere udledningen af CO₂ gennem et ændret energiforbrug
• udarbejdelsen af en strategi for fjernvarmens udvikling
• hvorledes kommunen kan anvende erfaringerne fra Risikostyringsplanen for Juelsminde til at sikre andre områder i kommunen mod ødelæggelse ved oversvømmelser. Klima- og Energirådets anbefalinger fremgår af bilaget "Referat af 3. møde i Klima- og Energirådet"

Den foreløbige dagsorden for mødet i Klima- og Energirådet den 20. januar 2016 er:

1.  Strategi for fjernvarmens udvikling.
   På et møde mellem fjernvarmeværkernes bestyrelsesformænd og Kommunens Udvalg for Teknik blev Hedensted Kommune opfordret til at søge Klima- og Energirådets anbefalinger til hvorledes strategien bliver et aktiv for samarbejdet om grøn omstilling af fjernvarmen.
   Administrationen foreslår, at Udvalget for Teknik søger Klima- og Energirådets anbefalinger hertil.
2. Evaluering af Klima- og Energirådets virke, og anbefaling om rådets fremtid.
   Administrationen foreslår, at Udvalget for Teknik søger Klima- og Energirådets anbefalinger til rådets fremtid på baggrund af en evaluering af rådets virke i 2015, samt et oplæg fra et Klima- og/eller Energiråd i en anden kommune.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGReferat af 3. møde i Klima- og Energirådet

Beslutningstema

Der skal tages stilling til, om der skal ske en adskillelse af Gudenåkomitéen og Vandoplandsstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord og dermed forslag til to nye vedtægter.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Gudenåkomitéens Sekretariat har igangsat en revision af formalia omkring de kommunalt forankrede tværgående fora omkring Gudenåen. Dette har bl.a. resulteret i de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord.

Vedtægter for Gudenåkomiteen

En revision af Gudenåkomitéens vedtægter er påkrævet, dels for at præcisere Gudenåkomitéens relation til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen, og dels fordi Gudenåkomitéen 6. marts 2015 besluttede at ændre konstitueringsform og funktionsperiode.

Vedtægter for Vandoplandstyregruppen for Randers Fjord (VOS)

Gudenåkomitéen er derudover Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord (VOS). Baggrunden er dels en aftale af 27. november 2009 mellem Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) vedrørende styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådals indsatsen, og dels en delegation fra de respektive byråd, der giver Gudenåkomitéen beslutningskompetence på dette område.

VOS opgaven har hidtil været beskrevet i Gudenåkomitéens vedtægter, men dette er uhensigtsmæssigt. Alle 13 kommuner i oplandet til Randers Fjord er obligatorisk medlemmer i vandoplandstyregruppen (Favrskov, Hedensted, Horsens, Ikast-Brande, Norddjurs, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Vejle, Viborg og Aarhus kommuner). De samme 13 kommuner har mulighed for medlemskab af Gudenåkomitéen, men p.t. har kun 7 kommuner valgt dette. På grund af forskellene i obligatorisk og valgfrit medlemskab foreslås formalia vedr. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord adskilt.

Adskillelsen gør det nemmere og mere overskueligt at skelne opgaverne i de 2 fora fra hinanden. Desuden har det den fordel, at hvis KL aftalen af 27. november 2009 bortfalder og dette samarbejde ophører, så kan det ske uden, at der skal laves nye vedtægter for Gudenåkomitéen.

Gudenåkomitéens Sekretariats forslag til nye vedtægter for Gudenåkomitéen (bilag 1), og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord (bilag 2) er vedlagt.

Bemærkninger fra Gudenåkomitéens Sekretariat:

• Gudenåkomitéens formandsskabet går ikke længere på skift hvert andets år, men varetages i stedet for en fireårig funktionsperiode, der følger valgperioden
• Gudenåkomiteen konstituerer sig selv med formand og næstformand på det første møde i hver periode.
• Gudenåkomitéen er ikke længere politisk styregruppe for Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen – da kompetencen i forhold til Brugerrådet for Sejlads på Gudenåen ligger i de respektive kommunalbestyrelser.
• Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 Randers Fjord (VOS) nævnes ikke længere i vedtægterne, men foreslås at få sit eget sæt vedtægter og forretningsorden

Gudenåkomitéens anbefaling

Gudenåkomiteen anbefaler, at de foreliggende forslag til vedtægter for hhv. Gudenåkomitéen og Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord godkendes i de 7 kommuners byråd.

Gudenåkomitéens Sekretariat anbefaler desuden, at de foreliggende forslag til vedtægter træder i kraft pr. 1. januar 2016 eller hurtigst muligt herefter. Da 2016 er midt i en kommunal valgperiode, medfører det, at den første funktionsperiode efter ikrafttræden vil være 2 år, og herefter vil den være 4 årig.

Såfremt en af Gudenåkomitéens medlemskommuner ikke ønsker at vedtage dette dagsordenspunkts indstilling, forkastes forslagene til vedtægter for de respektive fora.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Miljøministeriets og Kommunernes Landsforenings (KL) aftale af 27. november 2009 vedrørende styringsmodel for udmøntning af vådområde- og ådals indsatsen (http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_40297/cf_202/Aftale_om_styringsmodeller.PDF).

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1_Forslag til vedtægter for Gudenåkomitéen.pdf
• BILAGBilag 2_Forslag til vedtægter for Vandoplandstyregruppe for Vandopland 1.5 - Randers Fjord.pdf

Beslutningstema

Der skal træffes beslutning om at sende forslag til nyt regulativ for Bygholm Å i offentlig høring.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

For alle offentlige vandløb skal der foreligge et regulativ, der bl. a. fastsætter vandløbets udseende (skikkelse), vandløbets kapacitet for vandafledning, og hvorledes vandløbet skal vedligeholdes. I regulativerne foretager kommunen den konkrete afvejning af Vandløbslovens formål: at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.

Bygholm Å er et fælles kommunalt vandløb for Horsens og Hedensted Kommuner, som administeres i et samarbejde mellem kommunerne med Horsens Kommune som daglig administrator. Forslaget til nyt regulativ er udarbejdet af Horsens Kommune i samarbejde med Hedensted Kommune.

Bygholm Å udgør et væsentligt led i kommunens grønne og blå struktur. Åen har et stort opland, og afvander en stor del af Hedensted Kommune gennem bl. a. Ølsted Å, Gesager Å, Møllebækken og Sole Bæk. Åen ligger i en smal og skarpt afgrænset ådal, ofte med stejle skrænter fra det dyrkede agerland ned mod ådalens bund. Afvandingsforholdene i Bygholm Å har derfor en yderst begrænset indflydelse på afvandingen fra dyrkede arealer. 

Det gældende regulativ for Bygholm Å stammer fra 1990. Siden da er der gennemført en række ændringer i Bygholm Å. De er nu indarbejdet i forslaget til nyt regulativ. De vigtigste er:

• I Horsens Kommune er etableret et sandfang før åens udløb i Bygholm Sø, og et omløbsstryg ved søens udløb i Bygholm Å
• I Hedensted og Horsens Kommuner er der lavet våde enge på en ca. 8 km lang strækning omkring Bygholm Å
• I Hedensted Kommune blev opstemningen i Bygholm Å nedlagt i 2012 og erstattet af et nyt hurtigt strømmende åløb.

Vandløbets udseende er i forslaget til nyt regulativ fastlagt ud fra en opmåling af de faktiske forhold – åens bundkote og bundbredde. De afvandingsmæssige forhold vil således være uændrede i forhold til den nuværende tilstand. Bestemmelserne i forslaget til nyt regulativ har til formål at understøtte hensigten med de gennemførte ændringer i tilknytning til åen siden 1990, herunder særligt:

·        At sikre afvandingen fra Klaks Mølle Dambrug

·        At ådalens enge oversvømmes i vinterperioden

·        At ådalens enge kan afgræsses i sommerperioden

Kommunikation

Forslaget til Regulativ for Bygholm Å offentliggøres og annonceres digitalt på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

• Vandløbsloven – LBK nr. 1208 af 30. september 2013, § 12 - 14
• Bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, BEK nr. 1437 af 11. december 2007
• Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regulativer for offentlige vandløb, BEK nr. 1335 af 21. december 2011 om digital annoncering

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1
• BILAGIndstillingsnotat
• BILAGForslag til regulativ for Bygholm Å 18-11-2015
• BILAGForslag til regulativ for Bygholm Å 18-11-2015 - bilag 2, 3 og 5

Beslutningstema

På baggrund af henvendelse fra Uldum Kær Naturlaug skal det skal besluttes, om aflastningsgrøft I og II i Uldum Kær skal optages som offentlige vandløb eller forblive private som i dag.

Økonomi

Økonomien afhænger af udvalgets beslutning. Såfremt aflastningsgrøft I og II optages som offentlige vandløb, vil kommunen fremover stå med udgiften til vedligehold (grødeskæring og oprensning) og være erstatningsansvarlige, såfremt et misvedligehold kan dokumenteres. Derudover vil der være en udgift forbundet med opmåling og regulativudarbejdelse. Hvis aflastningsgrøft I og II forbliver private som i dag, deles lodsejerne om udgiften til vedligehold efter en fordelingsnøgle udfærdiget i forbindelse med Uldum Kær projektet (vedlagt som bilag).

Historik

Uldum Kær Naturprojekt blev etableret i 2009-10 som et samarbejde mellem stat og kommune. I forbindelse med projektgennemførslen blev aflastningsgrøft I og II etableret for at regulere vandmængderne i kæret, så tidsvise oversvømmelser i et vist omfang kunne styres og reguleres. I forbindelse med projektet blev det besluttet, at aflastningsgrøfterne skulle være private i henhold til vandløbsloven, hvilket betyder, at det er de private lodsejere, som forestår vedligeholdelsen af grøfterne (grødeskæring og oprensning). I forbindelse med gennemførslen af naturprojektet, blev der udbetalt erstatning til berørte lodsejere.

Sagsfremstilling

Uldum Kær Naturlaug har i slutningen af maj i år henvendt sig med et ønske om, at aflastningsgrøft I og II optages som offentlige vandløb, så vedligeholdelsen af aflastningskanalerne fremover skal varetages af kommunen. De to grøfter blev anlagt i 2009-10 i forbindelse med Uldum Kær projektet for at regulere vandmængderne i kæret, så oversvømmelser fra Gudenåen minimeres. Det er Uldum Kær Naturlaugs opfattelse, at grøfternes opfylder deres formål, og at grøfterne skal oprenses ca. hver 3. år. Uldum Kær Naturlaug har oprenset grøfterne en gang og sendt regningen videre i henhold til en fordelingsnøgle udfærdiget i forbindelse med etableringen af Uldum Kær naturområde. Uldum Kær Naturlaug oplyser, at dette har givet dem noget besvær, da nogle lodsejere ikke ville betale. Ifølge Uldum Kær Naturlaug står grøfterne nu for en oprensning igen. De har fået en pris hjem på 28,- kr. pr. meter, hvilket de syntes er for dyrt. Uldum Kær Naturlaug mener, at hvis oprensningen indgik i den kommunale udbudsordning, ville det være væsentligt billigere, og de finder det ikke rimeligt, at lodsejerne i Kæret er pålagt denne omkostning, da arealerne er af ringe landbrugsmæssig værdi, og den store naturoplevelse i Kæret er for alle borgere.

Spørgsmålet om optagelse af aflastningsgrøft I og II i Uldum Kær som offentlige vandløb blev behandlet politisk, da grøfterne og kærprojektet blev etableret. Beslutningen den gang var, at grøfterne skulle være private, da grøfterne i det brede perspektiv ikke tjener offentlighedens interesse, men sikrer afvanding for de private lodsejere. Udvalget for Teknik drøftede den 2. juni i år, under punktet eventuelt, forholdet igen. Her var enighed om ikke at optage grøfterne som offentlige.

Aflastningsgrøft I og II i Uldum Kær er etableret med det formål at øge sikkerheden for at private lodsejere kan anvende arealerne til afgræsning/dyrkning. Naturværdierne, f.eks. de fugle som er tilknyttet Kæret, er bl.a. afhængige af tidsvise oversvømmelser, ligesom oversvømmelser fjerner kvælstof og fosfor fra Gudenåen og opland. Det er derfor administrationens opfattelse, at aflastningsgrøft I og II ikke har indflydelse på Uldum Kærs naturmæssige værdier, men at disse tværtimod kunne øges, såfremt Kæret oftere var udsat for tidsvise oversvømmelser. Etableringen af aflastningsgrøfterne var en både-og-løsning i forbindelse med Uldum Kær projektet, hvor man på den ene side gav en mulighed for fortsat afgræsning og på den anden side skabte et naturprojekt. I forbindelse med gennemførslen af naturprojektet, blev der udbetalt erstatning til berørte lodsejere.

Når et vandløb er privat, som aflastningsgrøft I og II, er det de private lodsejere, der forestår oprensningen. Hvis dette afstedkommer problemer, eksempelvis med fordelingen, kan spørgsmål herom indbringes for vandløbsmyndigheden og eventuelt videre til taksationsmyndigheden.

Et skifte i status for aflastningsgrøft I og II vil betyde, at kommunen overtager vedligeholdelsesforpligtigelsen for grøfterne samt udgifterne hertil. I den sammenhæng betyder det også, at såfremt kommunen ikke overholder sin forpligtigelse, vil lodsejerne have krav på økonomisk erstatning.

Vandløbsloven og tilhørende bekendtgørelser regulerer området. Et kortfattet notat herom er vedlagt i som bilag.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

• Lov nr. 1208 af 30. september 2013 om vandløb (Vandløbsloven).
• Bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2014 om klassifikation og registrering af vandløb.
• Den kommenterede vandløbslov, Tolstrup og Barfod, Vandløbs- og vandforsyningsloven, Juristforbundets Forlag 1975.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGFordelingsnøgle Hovedgrøft I og II
• BILAGBrev fra Uldum Kær Naturlaug
• BILAGNotat vedr. reguleringen af offentligeprivate vandløb

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal drøfte, om det er hensigtsmæssigt at etablere en Jollehavn ved Snaptun. Såfremt projektet er hensigtsmæssigt i det planlagte område, skal det besluttes, om der skal arbejdes videre med den nødvendige planlægning til det ansøgte anlæg med forudsætning af tilladelse fra Kystdirektoratet og Naturstyrelsen.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Kystdirektoratet har modtaget en ansøgning om tilladelse til at etablere en jollehavn ved Snaptun. Ansøgningen er indsendt af en arbejdsgruppe fra Snaptun, som har fået A1 Consult til at udarbejde ansøgningsmaterialet. Kystdirektoratet behandler nu ansøgningen, og inden direktoratet træffer en afgørelse, ønsker de vurderinger og bemærkninger fra Hedensted Kommune.

Kommunikation

Beslutningen meddeles til Kystdirektoratet og vil indgå i deres videre sagsbehandling af det ansøgte. Desuden meddeles beslutningen til A1 Consult.

Lovgrundlag

Lov om planlægning LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 35.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGKort
• BILAGprojektansøgning snaptun
• BILAGSnaptun Jollehavn eksisterende forhold
• BILAGProjekttegning Snaptun Jollehavn_9
• BILAGKystdirektoratet - bemærkninger fra borger
• BILAGKystdirektoratet - bemærkning fra kajakklub
• BILAGsvar på indsigelser fra ansøger
• BILAGindstillingsnotat til sagen

Beslutningstema

Forslag til lokalplan 1099, kommuneplantillæg nr. 16 og spildevandstillæg nr. 32 til fremlæggelse i offentlig høring

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Udvalget for Teknik har den 1. september 2015 principgodkendt, at der kan lokalplanlægges for en udvidelse af JYSK A/S Centrallager i Uldum på baggrund af de projekttegninger og visualiseringer, som virksomheden har forelagt kommunen.

Sagsfremstilling

Forslag til lokalplan 1099 skal bidrage til at muliggøre en volumen- og kapacitetmæssig udvidelse på ca. 30 % af JYSK A/S Centrallager i Uldum. Hovedparten af udvidelsen kan ske inden for området omfattet af den gældende lokalplan 95. Kun ca. 300 m² af den samlede bebyggelse, virksomheden skal udvides med, forudsættes opført i det område på ca. 1 ha, der er omfattet af nærværende lokalplan 1099, som er en arealtrekant beliggende mellem Vestvejen og virksomheden. Da arealet ikke er omfattet af kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som inddrager lokalplanens område i rammeområde 6.E.04. Derudover ledsages lokalplanforslaget af et tillæg nr. 32 til spildevandsplanen og området forudsættes separatkloakeret via systemer etableret til den eksisterende virksomhed. Lokalplanens område må kun anvendes til lettere industri- og lagervirksomhed samt transport- og kontorvirksomhed. For ny bebyggelse fastlægges en bebyggelsesprocent på 50, et maksimalt etageantal på 3 og en maksimal bygningshøjde på 20 m. Tilkørselsforholdene ændres ikke men udbygges inden for virksomhedens egne arealer til også at servicere den kommende bebyggelse.

Kommunikation

På grundlag af udkast til en miljøscreening har andre berørte myndigheder i perioden fra den 12. til den 27. oktober 2015 har haft den lovpligtige mulighed for at kommentere kommunens forventede afgørelse om ikke at gennemføre en miljøvurdering af planforslagene. Der er ikke indkommet bemærkninger til forhøringen, som har givet anledning til at revidere kommunens forventede afgørelse. 

Planforslagene høres i 8 uger i henhold til planlovens § 24-26 i og spildevandsbekendtgørelsens § 6. Afgørelsen om ikke at gennemføre en miljøvurdering bekendtgøres samtidig med en klagevejledning og kan påklages i 4 uger fra offentliggørelsesdatoen.

JYSK har i løbet af 2015 afholdt flere orienteringsmøder med de nærmeste naboer. 

Lovgrundlag

Forslag til lokalplan: Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013), § 13, stk. 2 og §§ 24-26.

Forslag til tillæg til spildevandsplanen: Lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) § 32.

Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 939 af 3/7/2013), § 3.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 - Oversigtskort
• BILAGBilag 2 - Lokalplan 1099 - forslag
• BILAGBilag 3 - Kommuneplantillæg nr. 16 - forslag
• BILAGBilag 4 - Miljøscreening
• BILAGBilag 5 - Tillæg nr. 32 til spildevandsplanen

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om forslaget til lokalplan 1098 Castberggård i Urlev, kommuneplantillæg nr. 15 og screening for miljøvurdering skal fremlægges i offentlig høring.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Udvalget for Teknik godkendte den 6. oktober 2015 principperne for udarbejdelse af lokalplanforslaget.

Sagsfremstilling

Castberggård Højskole er en højskole for døve og hørehæmmede. Højskolen henvendte sig i 2014 til Hedensted Kommune med et ønske om at udbygge, nedrive og renovere eksisterende bygninger i området. Efter en dialog med kommune, besluttede Castberggård Højskole at hyre rådgiver med kompetencer indenfor kulturarv, renovering, nyt og eksisterende og historisk inspireret nybygning. Som et resultat af dette arbejde, er der præciseret en række punkter som særligt vigtige i forbindelse med en langsigtet (10-20 år) helhedsplan for ombygning og nybygning af Castberggård. Dette materiale er indarbejdet i lokalplanforslaget.

Det er Hedensted Kommune, som har udarbejdet lokalplanforslaget, kommuneplantillæg og screening for miljøvurdering.

Kommunikation

Castberggård har med rådgivning fra E+N Arkitekter afhold flere workshops med brugerinddragelse, som har dannet baggrund for en illustrationsplan. Indledende til dette arbejde har By & Landskab præsenteret, hvorledes Hedensted Kommunes rolle er i planlægningen i forhold til kulturarv, beskyttelseslinjer, lokalplanlægning, kommuneplantillæg og kommuneplanens retningslinjer. Dette materiale er indarbejdet i lokalplanforslaget.

Forslagene offentliggøres i overensstemmelse med lov om planlægning.

Lovgrundlag

Forslag til lokalplan: Lov om planlægning LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2 og § 24

Afgørelse om miljøvurdering: Lov om miljøvurdering af planer og programmer, LBK nr. 939 af 3/07/2013, § 3, Stk. 2.

Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 22/05/2013, § 23c, 24.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAG1. Billag kort
• BILAGBilag 2 Forslag lokalplan 1098
• BILAGbilag 3 Forslag KPT nr 15
• BILAGBilag 4 miljøscreening
• BILAGBilag 5 Indstillingsnotat til lokalplanforslag

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til om Lokalplan 1096 for solvarmeanlæg i Hedensted og Kommuneplantillæg nr. 11 samt varmeprojektforslag skal endelig vedtages

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

• Udvalget for Teknik godkendte den 15. maj 2015 principperne for udarbejdelse af planforslagene.
• Hedensted Byråd vedtog den 26. august 2015 at Planforslagene sendtes i 8 ugers høring. Inden planforslagets vedtagelse har der været møde med grundejerforeningen Skovparken.
• I forbindelse med kommuneplantillægget blev der annonceret ”Indkaldelse af idéer og forslag” på kommunens hjemmeside. Der indkom ikke nye ideer til kommuneplantillægget.
• Derudover har borgerdeltagelsen bestået i høringssvar.
• ugers høring hos berørte parter i dette tilfælde Dong Energy.
• Afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering blev offentliggjort med en klagefrist på 4 uger.

Sagsfremstilling

Hedensted Fjernvarme ønsker at etablere et solvarmeanlæg i alt ca. 23.000 m² solfangerpaneler med tilhørende tekniske anlæg, akkumuleringstank, teknikbygning og

vejadgang på ejendommene matr. nr. 10ex og 10k ved Vestre Ringvej og Hovedvejen i Hedensted.

Solvarmeanlægget etableres som supplement til det eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværk. Det vil medvirke til, at Hedensted Fjernvarme kan opretholde en konkurrencedygtig varmepris, samtidig med at varmeproduktionen gøres mere miljøvenlig (CO₂-neutral). Fuldt udbygget vil anlægget kunne levere en varmeproduktion på godt 12.000 MWh/år. Dette vil dække ca. 800 husstandes samlede varmeforbrug.

Kommunikation

Inden planforslagets vedtagelse har der været møde med grundejerforeningen Skovparken.

I forbindelse med kommuneplantillægget blev der annonceret ”Indkaldelse af idéer og forslag” på kommunens hjemmeside. Der indkom ikke nye ideer til kommuneplantillægget.

Derudover har borgerdeltagelsen bestået i høringssvar.

Lovgrundlag

• Lov om varmeforsyning nr. 1307 af 24. november 2014.
• Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 1124 af 23. september 2015 § 34 stk. 3, hvorefter ansøgninger om projektgodkendelse indgivet før den 26. september 2015 behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni 2014 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg.
• Forslag til lokalplan: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013, § 13 stk. 2 og § 24.
• Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 587 af 27/05/2013,§§ 23c, 24.
• Grundvandsredegørelsen udarbejdes efter: Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (BEK nr. 1265 af 16/10/2013).

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1- oversigtskort
• BILAGBilag 2 Indstillingsnotat endelig vedtagelse LP 1096
• BILAGBilag 3 Notat over bemærkninger til endelig vedtagelse
• BILAGBilag 4 Indkomne bemærkninger og indsigelser til planforslagene
• BILAGBilag 5 Bemærkning til projektforslag
• BILAGBilag 6 Mødereferat med bemærkninger samt brev fra Skovparken
• BILAGBilag 7 forslag til LP 1096
• BILAGBilag 8 KPT 11 og drikkevandsredegørrelse
• BILAGBilag 9 Projektforslag for et nyt solvarmeanlæg i Hedensted

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte status på vejenes tilstand i 2015 og hvilke overordnede prioriteringer, vejvedligeholdelsen skal have i 2016-18.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

Den 4. marts 2014 godkendte Udvalget for Teknik, at Vejdirektoratets rapport "Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018" danner grundlag for prioritering af vedligeholdelsen på de kommunale veje.

Sagsfremstilling

Udvalget for Teknik har løbende drøftet og besluttet en række overoverordnede principper for prioritering på vejområdet, som er opsummeret herunder:

• 4. februar 2014 godkendtes et opdateret vej- og stiregister. Administrationen bemyndigedes til løbende at opdatere registeret
• 4. marts 2014 godkendtes Vejdirektoratets rapport "Vedligeholdelse af vejbelægninger i Hedensted Kommune 2014-2018", der danner grundlag for prioritering af vedligeholdelsen på de kommunale veje
• 8. april 2014 godkendtes, at der udlægges OB belægninger, der er løse skærver i en bitumen belægning, i enkelte by strækninger, der benyttes en mindre stenstørrelse inden for bygrænsen
• 3. februar 2015 godkendtes, at der arbejdes med OB-belægninger på klasse 1,2 og 3 veje samt på gennemgående boligveje
• 24. juni 2015 besluttede Byrådet, at asfaltarbejder udbydes i etårige udbud.

Udvalget har endvidere løbende drøftet henvendelser fra borgere og lokalråd om ønsker til nye cykelstier og forbedring af standarden for kommunens fortove. Et oplæg til prioritering af fremtidige investeringer i cykelstier/fortove er ikke udarbejdet endnu. En indsats for fortovene blev foreslået til budget 2016, men blev ikke prioriteret af Byrådet.

På mødet fremlægges status på vejenes tilstand ultimo 2015 efter årets belægningsarbejder og hovedeftersyn på 2/3 af vejnettet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGStatus for vejnettets tilstand ultimo 2015

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til den overordnede prioritering af vejvedligeholdelsen i 2016 samt ansøgning om anlægsbevilling på 7 mio. kr.

Økonomi

Der er i budgettet for 2016 afsat i alt 16 mio. kr. til vedligeholdelse af kørebaner og trafiksikkerhed fordelt med 7 mio. kr. i anlægsbudgettet og 9 mio. kr. i driftsbudgettet.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af administrationens oplæg til prioritering af midlerne til vejvedligeholdelse og trafiksikkerhedsprojekter i 2016.

Administrationen forventer at anvende 5 mio. kr. til følgende projekter:

• Renovering af fortovsbelægninger, udskiftning af vejafvandingsbrønde vejopbygning i forbindelse med kloakrenoveringsprojekter i Rask Mølle og Hedensted
• Totalrenovering af Strandhusevej, Juelsminde
• Renovering Sneppevej, Løsning ved Løsning Plejecenter
• Færdiggørelsesarbejder og strømpeforing af afvandingsledning i Bredgade, Hedensted 

Der udføres slidlagsarbejder for ca. 6 mio. kr. på trafikveje og lokalveje i by inklusive trafiksikkerhedsprojekter. Arbejderne prioriteres bredt i kommunens byområder ud fra en overordnet vurdering af vejens og evt. fortovsanlægs tilstand, koordinering med ledningsejere om rækkefølge af anlægsarbejder, trafiksikkerhed og øvrige særlige forhold. Ved renovering af disse vejstrækninger tilstræbes det, at alle anlæg omkring vejen såsom fortove, cykelstier og trafiksikkerhed mm. bringes i orden samtidig, så strækningen har en høj standard og er velfungerende en årrække frem.

5 mio. kr. anvendes på slidlagsarbejder på trafikveje og lokalveje på land. Prioriteringen er her først at sikre, at den gode standard på klasse 1 og 2 vejene opretholdes af hensyn til fremkommelighed og sikring af vejkapital.

Med den foreslåede prioritering vurderes det, at tilstanden på de kommunale veje kan opretholdes i 2016, og at der kan gives et mindre løft til tilstanden i byområderne.                                                                                                                           

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1

Beslutningstema

Udvalget for Teknik skal tage stilling til hvilken konsekvens ekstraudgifter til håndtering af forurenet jord skal have for cykelstien mellem Ørum og Daugård.

Økonomi

Byrådet har meddelt anlægsbevilling på 2,9 mio. kr. i udgift og 0,85 mio. kr. i indtægt

Der er brugt ca. 0,45 mio. kr. til projektering og forundersøgelser til cykelstiprojektet.

Tilsagn fra Vejdirektoratet og øvrige fonde om støtte til projektet på 0,85 mio. kr. vil bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres.

Såfremt der bliver tale om en merudgift skal udvalget kunne pege på finansiering herfor.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Byrådet godkendte den 24. september 2014 en tillægsbevilling på 0,75 mio. kr. Samtidig godkendtes en linieføring syd for Ørumvej, se bilag.

Byrådet godkendte den 25. april 2012 en anlægsbevilling til anlæg af cykelstien mellem Ørum og Daugård. Forinden havde Ørum Lokalråd søgt og modtaget tilsagn fra Vejdirektoratets cykelstipulje og yderligere fonde på ca. 0,85 mio. kr.

Sagsfremstilling

Projektering af detailprojektering af cykelstien samt myndighedsgodkendelser og udbudsmateriele er forløbet hen over 2015, og projektet er klar til udsendelse i licitation og gennemførelse, bortset fra aftaler om arealerhvervelser fra de berørte lodsejere.

En jordhåndteringsplan en del af forarbejdet inden udsendelse af udbudsmateriale. Overraskende viste resultater af jordprøver langs Ørumvej, hvor der skal afgraves jord i cykelstitracéet, at jorden er lettere forurenet. Hvorfor jorden er forurenet, er der ikke nogen entydig forklaring på nuværende tidspunkt. En del af kan skyldes, at der tidligere er lagt afrømmede vejmaterialer i rabatterne til vejforstærkning, men det kan dog ikke forklare alle prøveresultaterne.

Lettere forurenet jord kan ikke håndteres som forudsat i budgetteringen af cykelstien, hvor det forudsættes, at overskudsjord kan udspredes på landbrugsjord. I stedet skal det lægges i et kontrolleret jorddepot. Hedensted kommune har ikke i øjeblikket et sådant jorddepot og nærmeste mulighed er derfor i Vejle kommune ved Juelsmindevej/Horsensvej hvor der er givet et foreløbigt tilsagn om, at jorden kan deponeres. Prisen for deponeringen vil være 75 kr./tons.

Det er projekteret, at der vil være ca. 10.000 m3 eller 18.000 tons overskudsjord fra cykelstiprojektet. Med en deponeringsomkostning på 75 kr./t vil dette give en ekstraomkostning til projektet på ca. 1,4 mio. kr. og give en samlet anlægspris på 4,3 mio. kr., hvoraf 0,85 mio. kr. vil blive refunderet fra Vejdirektoratet mm.

Anlægsprisen for cykelstien vil med en ekstraudgift til forurenet jord blive i alt 4,3 mio. kr. Stien er ca. 1.500 m lang, hvilket giver en udgift på ca. 2,8 mio. kr./km. Til sammenligning kostede cykelstien Glud - Snaptun ca. 1,7 mio. kr./km, den nye cykelsti mellem Løsning og Hedensted ca. 1 mio. kr./km og cykelstien ved Kirkholm forventes at koste ca. 4 mio. kr./km.

I samarbejde med lokalrådet i Ørum har der tidligere været arbejdet med en række alternative linieføringer gennem naturområdet nord for Ørumvej. Alternativ som dog er skrinlagt, da de på daværende tidspunkt ikke blev vurderet at opfylde kriterierne for en skolesti.

Vejdirektoratet har i sin sidste udsættelse af tidsfrist for gennemførelse af stiprojektet for opretholdelse af tilskuddet sat en frist for gennemførelse til den 31. marts 2016 og udtalt, at dette er sidste frist. En beslutning om eventuel anlægsstart kan derfor ikke kan udskydes meget mere.

Administrationen vil til mødet have en status på økonomien i igangværende anlægsprojekter for en eventuel prioritering af en anbefaling til en tillægsbevilling.

Kommunikation

Ørum Lokalråd og Vejdirektoratet orienteres om beslutning.

Lovgrundlag

Lov om offentlige veje, lov nr. 1520 af 27. december 2014, § 15

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGCykelsti Ørum

Beslutningstema

Redegørelse og orientering om de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser i 2015.

Økonomi

Se sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte den 26. november 2014 ”Retningslinjer for overførsler” efter forslag udarbejdet af den af Byrådet nedsatte Temagruppe om overførsler. Retningslinjerne tager afsæt i, at budgetenhederne er økonomisk ansvarlige og udviser rettidig omhu i forbindelse med økonomiske dispositioner. Budgetenheder omfatter institutioner, områder og kompetencegrupper med selvstændigt budgetansvar. Der er i kommunen stor fokus på overholdelse af de økonomiske rammer, og derfor kan budgetenhedernes økonomiske forsigtighed medføre, at der opbygges en mindre økonomisk buffer til at håndtere uforudsete økonomiske udfordringer – som ved årets afslutning så kan resultere i et økonomisk overskud, der ønskes videreført til efterfølgende regnskabsår. Omvendt kan enkeltstående begivenheder påføre budgetenheden uforudsete eller fremrykkede udgifter, som via overført underskud vil blive finansieret i efterfølgende regnskabsår.

I forbindelse med den månedlige økonomiopfølgning udarbejdes forventede skøn over regnskabsresultatet på budgetenhederne. Såfremt der forventes større afvigelse mellem korrigeret budget og forventet årsresultat, og der derfor må påregnes en overførsel til efterfølgende år af en vis størrelse, gennemføres en drøftelse mellem de berørte budgetenheder og de respektive chefer for at afdække årsagerne. De respektive chefer redegør efterfølgende for Kommuneledelsen for årsagerne til afvigelserne.

De stående udvalg får i givet fald en rapportering, hvor der redegøres for de budgetenheder, der forventes af have større budgetafvigelser og orienteres om de drøftelser, der har været om udmøntning af budgettet og disponering af forventet overførselsbeløb.

Til afrapportering af disse drøftelser m.v. indgår vedhæftede skema/bilag.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGAfrapportering efter 3. kvartal 2015 - Udvalg for Teknik.pdf

Beslutningstema

Udvalget skal drøfte administrationens oplæg til mulige områder, hvorfra der kan frigøres midler til geninvesteringspuljen i 2016.

Økonomi

Puljen, der er etableret som 1% af kommunens serviceudgifter, beløber sig til 370.000 kr. for Udvalget for Teknik

Sagsfremstilling

Med aftalen om Budget 2016-2019 er det besluttet, at Geninvesteringspuljen introduceres i budget 2016, og at processen forankres i de enkelte udvalg.

Formålet med Geninvesteringspuljen er at fremme en omstilling af opgaveløsningen, så den i endnu højere grad rettes mod kerneopgaven og dermed de bevægelser, som borgerne skal opleve.

At processen forankres i udvalgene medfører, at udvalget

• tilrettelægger sin egen proces inden for de tidsmæssige rammer
• udpeger de områder inden for udvalget, hvor midlerne skal frigøres
• definerer egne målsætninger eller pejlemærker for kerneopgave-transformationen, og
• beslutter, hvor og hvordan midlerne skal geninvesteres

For at sikre den fornødne tid til frigørelse af midler samt forberedelse af selve geninvesteringen vil processen følge en cyklus, der forskydes et halvt år i forhold til kalenderåret.

Administrationens oplæg til frigørelse af midler til geninvesteringspuljen inden for Udvalget for Tekniks område er:

• Generel reduktion af driftsbudgettet til vejvedligeholdelse på 320.000 kr. svarende til 1,2% af vejvedligeholdelsesbudgettet. Konsekvensen heraf vil være, at der generelt reduceres i serviceniveaet til vejdrift
• Øgning af indtægterne fra miljøtilsyn mv. med 50.000 kr., idet indtægten de seneste år har vist en stigende tendens

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Opsamling fra månedsmøderne   - Hvordan forventes regnskabet at holde i forhold til budgettet- Oktober måned 2015.

Bilag

• BILAGMånedsopfølgning byråd oktober 15.pdf

Beslutningstema

• Status på kommunens byggesagssagsbehandling (bilag udleveres på mødet)
• Afslutning af byggesager
• Støjklage Klakring
• Vejdirektoratet holder informationsmøde møde om VVM-processen for banepassage af Vejle Fjord den 1. december 2015 kl. 19.00 i Ørum-Daugård Multicenter