Udvalget for Læring - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Drøftelse af, hvordan dialogmøder imellem udvalg for læring og daginstitutions- og skolebestyrelser skal foregå fremadrettet. Herunder:

• Hvordan skal dialogmøderne holdes fremadrettet?
• Med hvilken frekvens skal møderne afvikles?
• Hvordan sikres at dialogmødernes indhold afspejler bestyrelsernes og udvalgets forventninger?

Økonomi

Intet.

Historik

Før kommunesammenlægningen i 2007 var det udbredt praksis, at hver bestyrelse havde tilknyttet et kommunalbestyrelsesmedlem. Denne form blev afløst af dialogmøder med det formål at knytte de folkevalgte i de decentrale bestyrelser tættere til de folkevalgte i kommunalbestyrelsen/læringsudvalget.

I Hedensted kommune har det været praksis, at der både for dagtilbudsområdet og skoleområdet blev afviklet to dialogmøder pr. år. Et møde i oktober og et møde i marts måned. De seneste tre år har vi, i lyset af de mange fælles temaer for læringsområdet, planlagt med et fælles dialogmøde samt separate dialogmøder for dagtilbud og skole. Det har været meget varieret, hvilke input der er kommet til dialogmøderne fra bestyrelserne.

I perioden december 2022 til februar 2023 har bestyrelserne for både dagtilbud og skoler haft mulighed for at give feedback på følgende spørgsmål:

1. Skal møderne holdes fælles mellem dagtilbudsbestyrelser, fællesbestyrelser og skolebestyrelser eller skal møderne holdes separat for dagtilbud og skole?
2. Er det bestyrelsesformanden & næstformand alene som deltager eller skal skole-/institutionslederne inviteres med?
3. Hvilke temaer vil være relevante at behandle på mødet den 6/3 eller senere?
4. Er to dialogmøder pr. år passende – eller?

Sagsfremstilling

På mødet vil der være en drøftelse af dialogmøderne fremadrettet jf. spørgsmålene under beslutningstemaet.

Med afsæt i den indkomne feedback foreslås følgende mødekadence og deltagerkreds:

• September: Møde for bestyrelsesformænd/næstformænd separat for dagtilbud og skoler – uden deltagelse af udvalg og repræsentanter fra forvaltningen.
• Oktober/november: To dialogmøder separat for skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelser.
• Marts/april: To dialogmøder separat for skolebestyrelser og dagtilbudsbestyrelser.

Hvis årsplanlægningen tilsiger det, kan et dialogmøde holdes fælles for skoler og dagtilbud. Dette tilstræbes udmeldt i god tid. Ligeledes vurderes det forud for alle dialogmøder konkret, om der skal inviteres institutions-og/eller skoleledere med til mødet.

Kommunikation

Institutions- og skolebestyrelser orienteres om udvalgets beslutning.

Forvaltningen indstiller,

At form, frekvens og indhold af dialogmøderne fremadrettet drøftes.

At forslag om mødefrekvens og deltagerkreds godkendes og, at Udvalg for Læring er værter for dialogmøderne.

At den endelige beslutning vedr. dialogmøder fremadrettet træffes på udvalgsmødet i april, således at input fra dialogmødet med skolebestyrelsesformændene den 6. marts 2023 kan indgå i overvejelserne inden den endelige beslutning træffes

Bilag

• BILAGEmner til dialogmøder2023

Beslutningstema

At statusrapporten for Læring i dagtilbud drøftes og tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge Dagtilbudsloven skal udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år. Drøftelsen skal sikre, at der er politisk fokus på dagtilbudsområdet og på sammenhængen mellem kommunens rammer og indsatser og dagtilbuddenes mulighed for at efterleve lovgivningen på området.

Afsæt for denne drøftelse er en kommunal statusrapport, der tager sit primære udgangspunkt i det pædagogiske tilsyn, som blev afviklet i 2022. Rapporten gør status på udvalgte fokusområder, der er arbejdet med i 2021-2022, og som giver et billede på de bevægelser, der er igangsat, hvor de er nu og hvilke nye bevægelser, der venter.

Den politiske drøftelse og statusrapporten giver en pejling af hvilke fokusområder, der er relevante at arbejde videre med i dagtilbudsområdets kommende udviklingsplan.

Morten Kristensen, dagtilbudschef og Eva Langmaack, konsulent deltager i dette punkt.

Kommunikation

Statusrapporten sendes ud til dagtilbuddene og deres bestyrelser. Derudover lægges den på kommunens hjemmeside.

Forvaltningen indstiller,

At statusrapporten drøftes og tages til efterretning

Bilag

• BILAGStatusrapport_dagtilbud_2021-2022

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuel godkendelse af samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel. Samarbejdsaftalen omfatter kommunerne og Regionsrådet i Region Midtjylland.

Økonomi

Samarbejdsaftalen stiller ikke krav til serviceniveauet i kommunerne og forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Sagsfremstilling

Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland godkendte den 19. december 2022 vedhæftede udkast til "samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk Mistrivsel", og anbefalede samtidig de 19 byråd/kommunalbestyrelser og regionsrådet i Region Midtjylland at godkende denne.
Sundhedssamarbejdsudvalget har til opgave at understøtte samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet og drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i forløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud.

Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler samarbejdsaftalen, da den vil være et væsentligt skridt mod et nærmere samarbejde om den pågældende målgruppe.

En væsentlig udfordring for børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom er, at aktørerne ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer og koordinerer indsatser og forløb. Der er således i dag ikke en robust infrastruktur, som understøtter kommunikation og koordination på tværs af aktørerne.

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre at de aktører, der arbejder med målgruppen, kan understøtte hinanden med henblik på, at børn og unge i psykisk mistrivsel får et bedre og mere sammenhængende forløb.

Samarbejdsaftalen skal således bidrage til:

• at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er samtidige og koordinerede mellem parterne ud fra borgerens behov
• at skabe tydelige kommunikationsveje mellem kommunerne, de praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
• at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelse.

Aftalen skal derigennem understøtte samarbejdet om at realisere målet i sundhedsaftalen om at mindske mistrivsel hos børn og unge.

Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel består af tre delindsatser:

• Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
• Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen.
• Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes blandt andet faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.

Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner. Konkret vil samarbejdsaftalen samlet betyde, at region, kommuner og almen praksis forpligter sig til at samarbejde og koordinere om barnet/den unge på tværs af sektorgrænser på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom, samt at stå til rådighed for hinanden til faglig sparring og rådgivning for at koordinere og tilbyde den bedste indsats til barnet/den unge på rette tidspunkt.

Samarbejdsaftalen stiller ikke krav til serviceniveauet i kommunerne og forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.

Fremadrettet vil der blive udarbejdet en administrativ status på implementering af samarbejdsaftalen hvert 2. år.

Kommunikation

Efter endt behandling i Kommunalbestyrelsen fremsendes kommunalbestyrelsens beslutning til Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariatet i Midtjylland, 8800 Viborg.

Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland indstiller

at samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel godkendes.

Bilag

• BILAGUdkast til Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel.pdf

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der kan dispenseres fra byrådsbeslutning 26 maj 2021 om, at udskolingsspecialtilbud samles under Ungdomsskolen fra 7. klasse.

Økonomi

Der er ikke økonomi i forslaget ud over det beskrevne i sagsfremstillingen til byrådsmødet i maj 2021.

Historik

På Byrådsmødet den 26. maj 2021 vedtog Byrådet forslaget om at ændre specialklassestrukturen for udskolingselever til nedenstående (se bilag):

Centerklassernes nuværende elever forbliver på Stjernevejsskolen, og der arbejdes med at udvide tilbuddet, så der i højere grad er plads til elever med både autisme og skolevægring.

Barrit Skole beholder sit nuværende specialtilbud.

På Rask Mølle Skole og Løsning Skole fastholdes tilbud for elever i 0.-6. klasse. med primært opmærksomhedsforstyrrelse eller socio-emotionelle udfordringer. For de elever, der skal i 7. klasse, og som tænkes inkluderet i almen i løbet af 7. eller 8. klasse, etableres en mellemform på Rask Mølle Skole eller Løsning Skole.

Under Ungdomsskolen laves et samlet udskolingstilbud for eleverne fra specialklasserne i Barrit, Løsning og Rask Mølle med fokus på uddannelse, job og livsduelighed. Denne afdeling skal have flere mindre tilbud og placeres med udgangspunkt i Ungdomsgården i Hedensted. Her skal der findes nye lokaler i nærheden, så afdelingerne på Skjoldskolen kan flyttes hertil.

Sagsfremstilling

Hedensted kommune modtog 14. februar 2022 en henvendelse fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vedr. en redegørelse for Hedensteds kommunes beslutning om ændret specialklassestruktur jf. byrådsbeslutning 26.maj 2021.

En del af Hedensted kommunes redegørelse har omfattet beskrivelse af lovhjemlen til den nye organisering. Her har Hedensted kommune især lagt vægt på den fulde udnyttelse af Ungdomsskolelovgivningens §3stk.1 og §3stk.2 nr2 omkring Ungdomsskolens SKAL-opgave vedr. specialundervisning og KAN-opgave vedr. heltidsundervisning.

Hedensted kommune har d. 22. december 2022 modtaget endeligt svar fra STUK vedr. fremsendte redegørelse. STUK’s svar stiller sig i modstilling til Hedensted kommunes tolkning af lovgivningen. Særligt påpeger STUK følgende:

1. Undervisningspligten kan ifølge STUK kun til fulde opfyldes i regi af Ungdomsskolen fra og med 8.klasse – dette på trods af Hedensted kommunes fremhævning af §3 stk1 og stk3.
2. Ift 7. kl. elever i Ungdomsskolen så må dette således kun være enkelte elever og delvist at de er en del af skoletilbuddet, og skal fortsat være indskrevet i en folkeskole.

Udvalget for Læring har 30. januar 2023 drøftet implikationerne i STUK’s afgørelse på området set i forhold til byrådets beslutning af 26.maj 2021. For at leve op til STUK’s afgørelse af 22. december 2022 indstilles der derfor følgende:

• At elever fra Løsning og Rask Mølle Skolers specialundervisning først fra og med 8.kl vil blive tilbudt mulighed for et nyt specialtilbud i regi af Ungdomsskolens heltidsundervisning.
• At både Løsning og Rask Mølle Skole bevarer specialundervisning til og med 9.klasse indtil der er lovgivningsmæssig hjemmel til at implementere den oprindelige beslutning

Kommunikation

Hedensted kommune har opstartet dialog med nationale parter og STUK omkring lovgivningen på området – særligt centreret omkring rammerne for opfyldelse af undervisningspligten for 7.klasse elever i Ungdomsskolens heltidsundervisning. Denne dialog fortsættes.

Forvaltningen indstiller,

At Udvalg for Læring anbefaler Kommunalbestyrelsen at vedtage ovenstående ændringer i beslutningen fra maj 2021

Bilag

• BILAG2021.5.26 Referat fra byrådet
• BILAGSkoleanalysen Loesninger og scenarier

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3.750.000 kr. til lokaler til vidtgående specialtilbud på Barrit Skole.

Økonomi

I investeringsoversigten for 2023 er der ikke afsat midler til dette formål på Barrit Skole. De nødvendige bygningstilpasninger og deraf følgende udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling.

Der er udarbejdet overslag over bygningsudgifter til lokaler til vidtgående specialtilbud på Barrit Skole på 3,75 mio. kr. Beløbet kan finansieres inden for Udvalget for Lærings driftsramme gennem overførte driftsmidler med 3,75 mio. kr. fra konto under direktøren for Læring. I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af overførsel af ikke-forbrugte midler fra 2022 til 2023, vil Udvalget for Læring anmode om overførsel af midlerne. Derved vil der kunne disponeres over midlerne, efter behandling på Kommunalbestyrelsens møde i april måned 2023.

Driftsudgifter til personale, rengøring, energi mv. vil blive modsvaret af tilsvarende mindreudgift til tilsvarende tilbud i Horsens og Vejle.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Læring 2022-2025 behandlede på møde 30. januar 2023 pkt. 13. Kapacitet vidtgående specialskoletilbud med følgende dagsorden:

Beslutningstema

Der skal politisk tages stilling til etablering af vidtgående specialskoletilbud i Hedensted Kommune.

Økonomi

Der er ikke i investeringsoversigten for 2023 afsat midler til dette formål. Eventuelle anlægsudgifter vil skulle finansieres inden for Udvalget for Lærings driftsramme.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

Aktuelt har vi i Hedensted Kommune fået en udfordring, idet både Vejle og Horsens Kommuner har kapacitetsudfordringer på henholdsvis Skovagerskolen, Lundagerskolen og §32 dagtilbuddet Spiren. Både Vejle og Horsens Kommune har derfor meddelt, at deres egne borgere vil få førsteprioritet til ledige plader på de tidligere amtslige institutioner. Hedensted Kommune har igennem mange år haft 5-10 børn på Skovagerskolen i Vejle, 15-25 børn på Lundagerskolen i Horsens og 3-5 børn i Spiren i Horsens. Dermed står vi nu i den nye situation, hvor borgere fra Hedensted ikke kan få plads i disse institutioner. Dette får betydning for børn, der har behov for vidtgående specialpædagogiske indsatser. Målgruppen er børn med vidtgående udviklingsforstyrrelser og svære indlæringsvanskeligheder samt børn med varige og betydelige funktionsnedsættelser.

De kommunale samarbejdsforpligtigelser på dette område har sin oprindelse i intentionerne i opgaveflytningen fra amter til kommuner som følge af strukturreformen. Det fulgte af Aftale om strukturreform af juni 2004 vedr. specialundervisning, ”at kommuner, der ikke selv råder over et relevant tilbud, kan købe specialundervisningspladser f.eks. på skoler i andre kommuner, i regionerne eller bruge private tilbud”. Aftalen blev udmøntet i Lov nr. 541 af 24. juni 2005 om forpligtende kommunale samarbejde og Lov nr. 592 af 24. juni 2005 om ændring af lov om folkeskolen. Ansvaret for den vidtgående specialundervisning overgik i 2007 til kommunerne. Opgaveflytningen skulle aftales på en måde, der sikrede fortsat drift af de amtslige institutioner på en måde, der var økonomisk retfærdig for såvel leverandør/værtskommuner som for bestiller/brugerkommuner. Derfor blev der indgået bindende aftaler mellem kommunerne, der skulle sikre dette. Samtidig var det nødvendigt, at et antal kommuner med et tilstrækkeligt befolkningsunderlag lavede fælles forpligtende samarbejder om specialtilbud på undervisningsområdet herunder drift af specialskoler. For at sikre kommunernes forsyningsforpligtigelse med hensyn til undervisningspladser med de nødvendige specialistkompetencer, blev der lagt op til, at kommunerne indgik i frivilligt forpligtende samarbejde i netværk. Intentionerne i Aftale om strukturreform og de samarbejdsforpligtigelser, der fulgte med, er blevet efterlevet indtil nu, hvor kapacitetsudfordringer ikke giver plads til det store antal børn, der har behov for disse tilbud.

I Horsens Kommune blev det på møde i Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalget 19. december 2022 besluttet, at det tidligere gymnasium Højen skal anvendes til specialskole og specialdagtilbud. Dette med baggrund i, at skolen dimensioneres til et stigende antal segregerede elever. Af sagen fremgår: "Lundagerskolens elevtal er over de seneste 4-5 år steget betydeligt fra 85 elever i skoleåret 2017/2018 til 125 elever i indeværende skoleår. Det forventes, at antallet af segregerede elever fortsat vil stige i de kommende år. Samtidig efterspørger andre kommuner, særligt nabokommunerne Hedensted og Odder, pladser på Lundagerskolen og i Spiren. Grundet kapacitetsudfordringer har det dog i de seneste år ikke være muligt at tilbyde det antal pladser, som andre kommuner har efterspurgt." og videre "Den første fase forventes projekteret og etableret i 2023-2025. Fase to af ombygningen af Højen 1 vil blandt andet omfatte ombygning til specialdagtilbud. Igangsættelsen af fase to er endnu ikke fastlagt og er afhængig af prioriteringen af den samlede anlægsramme for kapacitetsudvidelse på Skole-, Unge- og Uddannelsesudvalgets samt Børne- og Dagtilbudsudvalgets område."

Til skoleåret 2023-24 har vi fra Hedensted Kommune 10 børn i målgruppen til Skovagerskolen/Lundagerskolen og 3 børn i målgruppen til Spiren. I de efterfølgende år forventes årligt op til 3-5 børn i målgruppen til Skovagerskolen/Lundagerskolen og tilsvarende op til 5 børn i målgruppen til Spiren.

I den aktuelle situation og på baggrund af dialog med henholdsvis Vejle og Horsens Kommune ser forvaltningen det nødvendigt at udvide den interne kapacitet og målgruppen i et af Hedensted Kommunes egne specialtilbud.

Forvaltningen anbefaler en tidsbegrænset udvidelse af målgruppen i Barrit Skoles specialklasser. Dette begrundes i, at specialtilbuddet i Barrit er bedst gearet til opgaven, da der i forvejen er ansat personale med de rette specialpædagogiske og sundhedsfaglig kompetencer. Der skal dog ansættes flere medarbejdere til opgaven, og der kan ikke forventes samme grad af specialistkompetencer og stordriftsfordele som i de tidligere amtslige tilbud. Endvidere skal der nødvendigvis foretages nogle bygningsmæssige tilpasninger. Samtidig bør nævnes, at det for børn i den vestlige del af kommunen vil give en længere transporttid.

Forvaltningen indstiller,

At der arbejder videre med udvidelse af kapacitet og målgruppe i Barrit Skoles specialtilbud.

At der på møde i marts fremlægges et overslag over pris for de nødvendige bygningstilpasninger.

Beslutning

Indstilillingen godkendt. I et udviklingsperspektiv bør der overvejes at kombinere det med et aflastningstilbud.

Sagsfremstilling

På baggrund af beslutning i Udvalget for Læring på møde 30. januar, har forvaltningen nu fået udarbejdet et overslag over de nødvendige bygningstilpasninger sammenholdt med anbefalinger fra facilitetsplanen for skolen, der er udarbejdet af Arkitektfirmaet Gorm Nielsen. Der er fx. behov for, at enkelte af de eksisterende klasselokaler ændres og indrettes til specialklasseopdeling og der skal anskaffes en separat pavillon med omgivende afskærmning i form af fletvævhegn. Se også vedlagte økonomiske overslag.

For at etablering kan ske samtidig med at der foregår aktiviteter på skolen, vil det være nødvendigt med en proces i flere etaper, hvoraf første etape igangsættes, så lokaler kan tages i brug til august 2023. Næste etaper kan foregå i løbet af skoleåret 2023-24.

Forvaltningen anbefaler, at bygningsarbejde igangsættes. En anlægssum hertil vil beløbe sig til 3,75 mio. kr. og finansieres af midler fra konto under direktøren for Læring.

Forvaltningen indstiller,

at udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3.750.000 kr. til lokaler til vidtgående specialtilbud på Barrit Skole.

at finansiering sker som beskrevet under Økonomi.

Bilag

• BILAGOverslag økonomi

Beslutningstema

Til orientering:

• Direktørdækning af Læringsområdet frem til sommer
• Godkendelse af datoer for besøg i Læring 16.6 og 29.9
• Orientering vedr. faglokaler på Skolen i Midten (SIM). Se bilag.

Bilag

• BILAGFaglokaler SIM. Udvalget for læring

Beslutningstema

Referatet godkendes digitalt.