Udvalget for Læring - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Ny biblioteksstrategi; "Folkebiblioteket i Hedensted kommune – dit kulturelle forsamlingshus" sendes i høring hos Udvalgene for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg

Økonomi

Ingen bemærkninger

Historik

På mødet i december 2022 besluttede Udvalget for Fællesskab, at man ønskede at udarbejde en strategi for biblioteksvæsenet i Hedensted Kommune, og at dette arbejde skulle færdiggøres i løbet af foråret 2023.

Formålet med strategien er at sætte en god og vedkommende ramme for bibliotekets arbejde, at skabe et ståsted for dialog og samarbejde med andre aktører og at bidrage til at udmønte udvalgets overordnede fem indsatsområder.

Strategien foreligger nu i skitseform og er blandt andet dannet på baggrund af følgende input: lovgivning, kommunalbestyrelsens strategi, interviews med biblioteksledere i andre kommuner, individuelle dialoger og workshops med udvalgets medlemmer, workshop med bibliotekets personale og input fra chef Charlotte Walkusch og direktør Jonas Kroustrup.

I tillæg til udkastet er der, i samarbejde med afdelingen Data og Analyse, igangsat udarbejdelse af et datasæt, som kan informere og kvalificere det efterfølgende arbejde med at udmønte strategien i den praktiske dagligdag.

Herudover er der i 2023 forsat et særligt fokus på at udvikle og tydeliggøre bibliotekets potentiale gennem forsøg med indretning, formidlingsformer, arrangementer og borgernære tiltag, herunder en begyndende kobling til henholdsvis den nye sundhedspolitik, bosætningsstrategi, klimahandlingsplan og kommunens generelle fokus på unges liv og trivsel. Samtidig forsætter den interne proces med udvikling og opkvalificering af personalet.

Sagsfremstilling

Strategien "Folkebiblioteket i Hedensted Kommune – dit kulturelle forsamlingshus", sætter bibliotekets formål som medproducent af velfærd i centrum. Under begrebet væredygtighed udfoldes en række principper og fokusområder, som tilsammen vil bidrage til at endnu flere borgere i Hedensted Kommune lever meningsfulde liv i en foranderlig verden, at alle føler sig velkomne på folkebibliotekerne, og at folkebibliotekerne i særlig grad bidrager til den kommunale opgaveløsning, når det kommer til børn og de meget voksne.

Samtidigt bliver det slået fast, at bibliotekets rum og aktiviteter er offentlige i ordets egentlige forstand – altså åbne for borgere, foreninger og klubber, og at Folkebiblioteket også selv skal være aktivt i at skabe og facilitere fællesskaber og samarbejder både inden for kommunen, regionalt og nationalt. Disse bestræbelser samles under overskriften ”Dit Kulturelle Forsamlingshus”. Endeligt skal biblioteket være aktivt udenfor egne matrikler, ofte i nære samarbejder med institutioner og forvaltninger under henholdsvis Læring, Social Omsorg og Vækst & Klima.

Udvalget for Fællesskab har identificeret fire særlige fokusområder, som skal danne overskrift for en del af bibliotekets arbejde:

• Kultur for at læse, læselyst og ivrige læsere
• Aktivt at fremme formidlingen af viden gennem hoved, hænder og krop
• At oplyse om og facilitere dialoger om store eller svære emner i tiden
• At skabe eller understøtte forpligtende fællesskaber om fortællinger, viden eller fælles interesser

Udvalget for Fællesskab ønsker også at folkebiblioteket på sigt skal spille en endnu større rolle i forhold til at skabe aktive bymidter og gøre byoplevelsen relevant og nærværende for borgere, tilflyttere og gæster.

Endelig giver strategien opbakning til at biblioteket kan arbejde fleksibelt og risikovilligt, og at biblioteket skal prioritere de ydelser, tiltag og aktiviteter, som borgere og brugere viser engagement i gennem deres deltagelse. Biblioteket skal forsætte den faglige og ledelsesmæssige udviklingskurs, som er slået an med ansættelsen at ny leder Heidi Kudahl i april 2022.

Strategien sendes i høring i Udvalgene for henholdsvis Læring, Social & Omsorg og Vækst & Klima til udvalgsmøderne i maj 2023. Herefter får Udvalget for Fællesskab strategien med tilhørende høringsforslag retur til endelig godkendelse og videre foranstaltning og vedtagelse i Kommunalbestyrelsen ultimo juni.

Udvalget for Fællesskab har besluttet, frem til og med foråret 2024, hvert halvår at modtage en kort status med eventuelt tilhørende beslutningspunkter på et udvalgsmøde.

Heidi Kudahl Sørensen deltager under gennemgang af punktet.

Forvaltningen indstiller, 11. april 2023, pkt. 27:

At udvalget for Fællesskab godkender udkast til strategien og sender denne i høring i Udvalgene for henholdsvis Læring, Social Omsorg og Vækst & Klima

At udvalget for Fællesskab frem til og med foråret 2024 hvert halvår modtager en kort status med eventuelt tilhørende beslutningspunkter på et udvalgsmøde.

Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 11. april 2023, pkt. 27:

Udvalget for Fællesskab drøftede udkastet og revideret udkast sendes i høring hos Udvalgene for Læring, Social Omsorg og Vækst og Klima.

Udvalget for Fællesskab godkender status hvert halve år.

Forvaltningen indstiller, 1. maj 2023, pkt. 56:

At Udvalgene for Vækst & Klima, Læring, Social & Omsorg giver høringssvar til ny biblioteksstrategi

Kommunikation

Der informeres intern til relevante afdelinger

Høringssvar videresendes til Udvalget for Fællesskab.

Forvaltningen indstiller,

At Udvalgene for Vækst & Klima, Læring, Social & Omsorg giver høringssvar til ny biblioteksstrategi

Bilag

• BILAGStrategi bibliotekerne opdateret 11. april 2023
• BILAGLæring - Strategi bibliotekerne opdateret 11. april 2023

Beslutningstema

Der vil på mødet være en temadrøftelse vedr. unge og tilbud i Hedensted Kommune efter Serviceloven. Drøftelsen sker på baggrund af oplæg ved chef for Børn og Familier, Charlotte Rotbøll Lauridsen.

Bilag

• BILAGTilbud SL unge Udvalg for Læring maj2023

Beslutningstema

Udvalget for Læring orienteres om udmøntningen af loven omkring minimumsnormeringer i daginstitutioner pr. 1.januar 2024.

Økonomi

Intet.

Historik

Med finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 indgik regeringen og støttepartierne en aftale om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Der stilles således lovkrav om, at der på kommuneniveau skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver.

Minimumsnormeringen er gældende fra 1. januar 2024.

Siden 2021 har kommunerne fået tildelt en årlig pulje til indfasning af minimumsnormeringer. Fra 2024 tilføres midlerne via kommunens bloktilskud fra staten.

Med loven omkring minimumsnormering i daginstitutioner følger et krav om, at normeringen følger barnets alder. Det betyder, at børn skal sikres vuggestuenormering frem til den 1. i måneden efter barnet er fyldt 3 år. Formålet er, at det ikke er økonomi, men pædagogisk hensyn og hensynet til det enkelte barn, som styrer tidspunktet for oprykning til børnehave.

I Hedensted Kommune starter børnene i børnehave den 1. i den måned, hvor de fylder 2 år og 11 måneder. Det vil sige med den nuværende praksis, så rykkes et barn i børnehave 2 måneder før den alder, som loven omkring minimumsnormeringer fastlægger.

Det betyder, at Hedensted Kommune fra 1. januar 2024 skal sikre, at alderen ved børnehavestart øges med 2 måneder og/eller der følger en vuggestuenormering med i 2 måneder, når et barn starter i børnehave.

Udmøntningen af loven omkring minimumsnormering har konsekvenser for en række forhold, hvor flere forhold påvirker hinanden indbyrdes. Udvalget for Læring blev på møde d. 12.04.2023 orienteret om de mulige scenarier i forbindelse med lovens implementering.

Sagsfremstilling

I forlængelse af tidligere drøftelse i Udvalg for Læring, er der fremkommet et ønske fra direktionen om, at sagen drøftes i direktionen på møde d. 11.05.2023, hvorefter de respektive scenarier inddrages i processen i forhold til budgettet for 2024. Begrundelsen findes i, at der på nuværende tidspunkt ikke er klarhed over alle faktorer, der har betydning for udmøntningen, herunder særligt de demografiske nøgletal for 2024. Disse tal vil være tilgængelige forud for direktionens drøftelse.

Forvaltningen indstiller,

at Udvalget for Læring tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvikling i segregeret specialundervisning.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde 2. maj 2022 pkt. 37 Status på udvikling i skolernes segregerede specialundervisning.

Heraf fremgik en forventning om, at der pr. 5. sept. 2022 ville være visiteret 288 elever - svarende til en segregeringsandel på 6,1 pct. Dette ville medføre, at skolernes samlede segregeringsudgifter i 2022-23, hvis der ikke blev segregeres flere elever i løbet af skoleåret, ville være underfinansieret med en betydelig budgetoverskridelse til følge.

Sagsfremstilling

På baggrund af den aktuelle revisitation og nyvisitation til specialtilbud i skoleåret 2023-24 præsenteres i vedlagte notat en aktuel status på 'Udviklingen i segregeret specialundervisning'. Pr. 5. sept. 2023 er der pt. visiteret 284 elever - svarende til en segregeringsandel på 6,1 pct.

Handleplan for balance mellem almen- og specialområdet, som Udvalget for Læring godkendte på møde i januar 2023, indeholder anbefalinger og tiltag som led i den videre proces med at udvikle stærkere og endnu mere inkluderende fællesskaber samt sikre ressourcer til mere varierede og tilpassede læringsmiljøer.

Skolernes samlede segregeringsudgifter i 2023-24 vil, hvis der ikke segregeres flere elever i løbet af skoleåret, være på 66,5 mio. kr. Dette giver samlet set en underfinansieret budgetoverskridelse på 12,2 mio. kr.

Der gives på mødet en orientering om den faktuelle status på den segregerede specialundervisning.

Forvaltningen indstiller,

at  orienteringen tages til efterretning.

at  der arbejdes videre med håndtering af de stigende udgifter som godkendt i januar 2023 med handleplan for balance mellem almen- og specialområdet.

Bilag

• BILAGBILAG Notat vedr udvikling i segregeret specialundervisning, april 2023

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forlængelse af et særligt kommunalt grundskoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine.

Økonomi

I økonomiaftalen for 2023 er der ikke afsat finansiering eller serviceramme til håndtering af fordrevne fra Ukraine, men økonomiaftalen indeholder en tilkendegivelse af at følge merudgifterne i 2023. På grund af valget og regeringsdannelsen i slutningen af 2022 har KL og regeringen endnu ikke drøftet håndteringen i 2023.

Administrationen har opgjort, at udgiften til undervisning af fordrevne fra Ukraine (48 elever i alt) med alm. tildeling kommer til at udgøre kr. 4.110.000 i skoleåret 2023-24.

Heraf vil et særligt kommunalt grundskoletilbud på Juelsminde Skole med alm. tildeling (21 elever) udgøre kr. 2.240.000 i skoleåret 2023-24.

Denne udgift dækkes af demografimidler indenfor Udvalget for Lærings driftsramme, da der ikke i budget 2023 og 2024 er afsat midler til tilbuddet. Udgiften vil muligvis efterfølgende kunne finansieres af serviceramme aftalt mellem KL og regeringen.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 13. juni 2022, pkt. 48 at imødekomme anmodning fra Juelsminde Skole og dermed for skoleåret 2022-23 at godkende de foreslåede mål og rammer for et særligt skoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine.

Kommunalbestyrelsen godkendte samtidig, at udgiften på 1,64 mio. kr som følge af forslaget, finansieres indenfor Udvalget for Lærings driftsramme, da der er ikke i budget 2022 og 2023 var afsat midler til tilbuddet.

Sagsfremstilling

Juelsminde Skole har på baggrund af det fortsatte antal indskrevne børn fra Ukraine behov for at videreføre muligheden for et særligt kommunalt grundskoletilbud. Vedlagt følger 'Mål og rammer for et særligt kommunalt grundskoletilbud', som kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2022.

Folketinget vedtog den 19. maj 2022 Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. Datoen for ophævelsen af loven er nu blevet udsat, så loven og dermed hjemlen til et særligt kommunalt grundskoletilbud for børn, der er fordrevet fra Ukraine ophæves den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen udskydes til den 17. marts 2025.

Med loven gives øget fleksibilitet til kommunerne, så den enkelte kommune kan identificere de bedst mulige lokale løsninger. Lokal fleksibilitet skal give kommunerne mulighed for at op- og nedskalere tilbud efter behov. Loven giver fleksibilitet til lokalt at organisere grundskoletilbuddet til fordrevne børn fra Ukraine i overensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og behov. Ordningen giver bl.a. mulighed for, at undervisningssproget ikke behøver at være dansk - med undtagelse af undervisning i faget dansk - og at større dele af undervisningen kan foregå virtuelt, herunder ved brug af eventuelt materiale fra det ukrainske undervisningsministerium. Herved sikres trygge rammer og bevarelse af tilknytning til ukrainsk sprog og kultur, hvor eleverne tilegner sig de nødvendige kompetencer til at indgå i det danske samfund i den tid, de er her, samtidig med at de bevarer de bedste forudsætninger for en snarlig hjemkomst til Ukraine. Samtidig kan muligheden for undervisning på ukrainsk eller engelsk sikre, at den faglige udvikling ikke sættes unødigt tilbage for fordrevne fra Ukraine, der endnu ikke mestrer det danske sprog. Elever kan vælge at skifte til den almene undervisning, så snart de vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog.

Loven indebærer et delegationsforbud, hvormed Kommunalbestyrelsen på et møde skal træffe beslutning om forhold vedr. økonomi, struktur, klassetrin, antal skoledage mv.

Administrationen kan oplyse, at der på kommunens øvrige skoler pt. er så få ukrainske elever, at der ikke her er grundlag for at etablere særligt kommunalt grundskoletilbud.

Lovgrundlag

LBK nr 1169 Bekendtgørelse af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.

Forvaltningen indstiller,

at Kommunalbestyrelsen godkender forlængelse af et særligt kommunalt grundskoletilbud på Juelsminde Skole for børn, der er fordrevet fra Ukraine.

Bilag

• BILAGMål og rammer for særligt grundskoletilbud, godkendt juni 2022

Beslutningstema

Orientering om kommunens forventede regnskab for 2023 holdt op imod budgettet for 2023. Årets første opfølgning er baseret på baggrund af forbruget efter årets første to måneder.

Økonomi

Det forventede regnskab og budgetopfølgning for 2023 er beskrevet overordnet i afsnittet nedenfor og uddybet i de to vedlagte bilag.

Sagsfremstilling

Marts-opfølgningen viser forventede merudgifter på netto 3 mio. kr. i 2023 i forhold til det korrigerede budget og de forventede overførsler fra 2022.

Der forventes aktuelt set et kassetræk på ca. 52 mio. kr. for 2023, hvoraf størstedelen skyldes forventet forbrug af uforbrugte midler vedrørende drift og anlæg overført fra 2022 (forbrug af opsparing).

Der forventes en midtvejsregulering af den kommunale økonomi til sommer, som forhandles i sammenhæng med den kommunale økonomi for 2024. Aktuelt er der dog på landsplan højere udgifter på overførselsområdet og vedrørende pris- og lønudviklingen, end der er forudsat i dette års økonomiaftale. Derudover oplever Hedensted Kommune også højere Ukraine-relaterede merudgifter i indeværende år, end der er kompenseret for i økonomiaftalen. Samlet set indebærer dette aktuelt en forventning om en positiv midtvejsregulering af den kommunale økonomi, men som også som følge af et forhandlingselement er forbundet med stor usikkerhed indtil en aftale foreligger herom, forventeligt i juni i år.

Månedsopfølgningen som behandles politisk i september måned 2023 forventes at indeholde langt hovedparten af årets bevillingsmæssige korrektioner på tværs af finansiering, drifts og anlægsvirksomhed. Dermed er de bevillingsmæssige korrektioner så vidt muligt samlet i en sag, hvor en række økonomiske ubekendte er mere afklarede, ligesom den aktuelle viden herfra kan bringes i spil i forbindelse med budgetlægningen for 2024.

Social Omsorg:

Der er skærpet opmærksomhed omkring voksenhandicapområdet, hvor der forventes et større merforbrug, hvilket også betyder, at Social Omsorg er markeret med rødt i 'Trafiklyset'. Merforbruget skyldes hovedsageligt, at der på myndighedsområderne i henhold til §§ 85, 107 og 108, både er kommet flere og dyrere borgere. Der er fokus på "opbremsning" i udgifterne, og der er udarbejdet en handleplan for området, som skal vende udgiftsudviklingen.

Læring:

Størstedelen af kommunens skoler har flere udgifter til betaling for segregerede elever, end der er budgetteret med, og der er en generel tendens til øget segregering, som presser skoleområdets økonomi betydeligt.

Økonomi, Personale & IT:

Handleplanen under Social Omsorg peger på, at der vil blive brug for at afdække udgifter for 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024 og 15,3 mio. kr. i 2025. I alt 62,9 mio. kr. over 3 år. Beløbene er bevillingsmæssigt afsat under Økonomi, Personale & IT under Økonomiudvalget og Udvalget for Social Omsorg, skal fremsende bevillingsansøgning til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen for at få frigivet beløbene helt eller delvist.

Likviditet:

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen udgør ultimo marts 2023 212 mio. kr., hvilket er 10 mio. kr. mindre end ved udgangen af februar. Likviditeten forventes fortsat at falde støt igennem 2023 til et niveau på mellem 150-200 mio. kr. ultimo året.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40.

Forvaltningen indstiller,

at månedsopfølgningen inden for udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Bilag

• BILAGMarts 2023 - Trafiklys til månedsopfølgningen inkl. likviditet
• BILAGMarts 2023 - Forklaringstekst månedsopfølgning
• BILAGLikviditetsgraf pr. 31.03.2023

Beslutningstema

Til orientering:

• Besøg i Læring 29.9. afklaring af tidsrum
• Orientering vedr. kørsel for børn i specialtilbud
• Virtuelle intromøder til Reformen Børnene Først

Bilag

• BILAGInfo og link til virtuelt intro møde Børnene Først og barnets ny lov

Beslutningstema

Referatet godkendes digitalt.