Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2018-2021

Beslutningstema

Der ønskes en politisk tilkendegivelse af principielle input til en procesplan for harmonisering af børneuniverser.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde d. 10. august 2020 løsningsforslag vedr. skoleanalyse. Udvalget tog på mødet stilling til, hvilke scenarier, udvalget anbefalede til det videre budgetarbejde. Beslutningen vedr. 'Løsning 5: Børneuniverser flere steder' blev, at udvalget gerne ser, at der bliver flere børneuniverser, og vi skal have en dialog med lokalområderne. Børneuniverser foreslås ikke som en del af budgetforhandlingerne, men der arbejdes videre med en proces i udvalget.

Udvalget for Læring besluttede på møde den 2. november at revurdere de 12 scenarier og løsningsforslag vedr. skoleanalyse jf. budgetforlig. Beslutningen blev, at Udvalget fastholder beslutningen og arbejder fortsat videre med proces for dialog med lokalområderne.

Deraf fulgte, at de nuværende børneuniverser med fordel kan optimeres på følgende punkter:

- Der skal arbejdes med én lovgivning for alle børneuniverser i Hedensted Kommune. Det betyder i praksis, at alle børneuniverser skal etableres som fælles ledelse, da dette er en betingelse for at måtte have vuggestuebørn.

- Ledelsesstrukturen skal justeres, så der kun er ansat det nødvendige antal ledere.

I bilag vedlægges skoleanalysens løsningsforslag vedr. Børneuniverser.

Sagsfremstilling

Med Byrådets vedtagelse af budget 2013, også kaldet ’50 i 13’, blev der besluttet en besparelse på USFO’er på 400.000 kr. årligt i henholdsvis Ølholm og Aale, via en omlægning fra børnehave til USFO. I Korning blev en særlig Landsbyordning besluttet flere år tidligere og under andre forudsætninger.

USFO betragtes ofte som landsbyordninger, hvor dagtilbud har få for få børn til at kunne bemande åbningstiden, men sammen med SFO-børnene er der flere ressourcer til at bemande den samlede åbningstid. Børneuniverserne, som vi kender dem i dag, fungerer således på forskellige vilkår, under to forskellige lovgivninger, og er etableret på forskellige tidspunkter med afsæt i lokale ønsker. De tre børneuniverser, der i dag er oprettet under Folkeskoleloven og organiseeret som USFOer, er Ølholm, Aale og Korning.

Børneuniverser under Dagtilbudsloven kan give en række muligheder for at styrke sammenhængen i børnenes og familiernes liv i lokalområderne. Børneuniverser kan give mere bæredygtighed og fleksibilitet i forhold til pasning i lokalområdet. Fleksibiliteten kan eksempelvis være, hvis der ikke kan rekrutteres tilstrækkelig dagplejere til området eller at der kan tilbydes mulighed for gæstepasning i daginstitutionen. Derudover kan børneuniverser, der er oprettet under Dagtilbudsloven, være med til at styrke det fælles pædagogiske tilbud for børn i området, da det sikres, at der arbejdes efter samme pædagogiske ramme – en styrket pædagogisk læreplan, som gælder alle dagtilbud. Yderligere vil etableringen af børneuniverser under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) betyde, at de nuværende USFOerne fremadrettet vil få andel i den statslige normeringspulje, og derved sikres samme service for alle børn og familier i kommunen. USFOerne har de seneste to år fået andel i de 2 mio. kr. som Byrådet afsatte fra budget 2020 og fremadrettet til bedre normeringer på 0-6 års området.

På baggrund af udvalgets ønske om at harmonisere rammer og vilkår for kommunens børneuniverser, er der brug for politisk drøftelse og stillingtagen til forhold, der udfoldes i det følgende.

Muligheder for de 0-2 årige

Problemstillingen er her, at børneuniverser oprettet under Folkeskoleloven (USFO) tidligst kan optage børn fra det fyldte 3. år. Dermed er der ikke mulighed for at etablere vuggestue, tidlig optagelse af småbørn ved kapacitetspres på dagpleje, gæstepasning eller lignende. I børneuniverser under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) kan der indskrives 0-2 årige.

Der skal politisk tages stilling til, om alle børneuniverser skal oprettes under Dagtilbudsloven. I praksis vil det medføre, at én eller flere af USFOerne (Ølholm, Aale og Korning) skal ændre status til dagtilbud, sådan at skole med SFO og dagtilbud får fælles leder og fælles bestyrelse.

Ensartethed i serviceniveau/normeringsvilkår på 0-6 årsområdet

Problemstillingen er her, at der aktuelt er forskellige normeringer for henholdsvis børneuniverser oprettet under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) og under Folkeskoleloven (USFO). For alle dagtilbud er der samme normeringsvilkår, uanset om der er etableret fælles ledelses eller ej.

Der skal politisk tages stilling til, hvordan merudgift til etablering af børneuniverser, der skal oprettes under Dagtilbudsloven, skal finansiers. I praksis vil det medføre, at normeringsvilkårene for én eller flere af USFOerne (Ølholm, Aale og Korning) skal løftes til samme niveau som øvrige børnehaver.

Ledelsesvilkår

Problemstillingen er her, at der aktuelt er forskellige vilkår mht. ledelsestid og lønindplacering for henholdsvis ledere af børneuniverser oprettet under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) og under Folkeskoleloven (USFO).

Der skal politisk tages stilling til, hvordan merudgift til aflønning ledere af børneuniverser, der skal oprettes under Dagtilbudsloven, skal finansieres.

Minimumsnormering til SFO

Problemstillingen er her, at der aktuelt er forskellige vilkår mht. minimumsnormering til SFO for henholdsvis af børneuniverser oprettet under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) og under Folkeskoleloven (USFO). Ydermere er der en problemstilling vedr. sikring af den nødvendige minimumsnormering til at bemande den fulde åbningstid ved få børnehavebørn.

Enkelte børneuniverser har børnehavebørn og SFO-børn i samme fysiske rammer, der giver mulighed for i ydertimer at samle børnene og reducere bemandingen, hvilket dog ikke er tilfældet for alle børneuniverser.

Der skal politisk tages stilling til, hvordan merudgift til minimumsnormering for én eller flere af SFOerne (Ølholm, Aale og Korning) og børnehaver med færre end 40 børn skal finansieres.

Procesplan

Scenarie 1 for procesplan: Alle børneuniverser oprettes under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) med deraf følgende rammer og vilkår. Indgåede aftaler med BUPL videreføres. Merudgift på op til i alt kr. 1,7 mio. årligt fremsættes som budgetønske til budget 2022. Beslutning vil kunne implementeres i løbet af få måneder med den konsekvens, at USFOerne (Ølholm, Aale og Korning) får samme vilkår som børneuniverser oprettet under Dagtilbudsloven.

Scenarie 2 for procesplan: Alle børneuniverser oprettes under Dagtilbudsloven (Fælles ledelse) med deraf følgende rammer og vilkår. Aftaler med BUPL søges genforhandlet med henblik på en udgiftsneutral harmonisering. Merudgift søges nedbragt til kr. 0. Beslutning vil kunne implementeres over en periode på adskillige måneder med den konsekvens, at alle børneuniverser fremadrettet får samme vilkår. Dette vil betyde, at finansieringen skal ske inden for den samlede dagtilbudsramme og dermed også få konsekvenser for tildelingen til de øvrige daginstitutioner.

Lovgrundlag

Dagtilbudsloven

Folkeskolelovens § 24 a. Kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud kan beslutte, at en folkeskole

med SFO og et dagtilbud skal have fælles leder og fælles bestyrelse.

Folkeskoleloven §3 stk. 7: Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det fyldte 3. år.

Administrationen indstiller,

At orientering om muligheder for de 0-2 årige, ensartethed i serviceniveau, ledelsesvilkår, minimumsnormering mv. tages til efterretning.

At udvalget drøfter forhold og scenarier for finansiering.

At udvalgte beslutter om administrationen skal gå videre med at konkretisere én eller flere modeller samt procesplan for harmonisering af børneuniverser til fremlæggeæse på møde i juni.

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til anlægsbevilling på 100.000 kr. til anlæg af legeredskaber på legepladsen ved Naturbørnehaven Myretuens nye bygninger, Sdr. Fælledvej i Tørring.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten vedrørende budget 2021 afsat: 100.000 kr. til en legeplads på Myretuen i Tørring.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Sagsfremstilling

På baggrund af bevillingen på 100.000 kr. skal der etableres 2 sandkasse-/legemiljøer ved Myretuen. En stor ved børnehavedelen til 60.000 kr. og en mindre ved vuggestuedelen til 40.000 kr.

Planlægningen er i fuld gang, og det ønskes at få frigivet de bevilligede midler.

Administrationen indstiller,

At Udvalget for Læring godkender projektet og sender til godkendelse i Byrådet med henblik på anlægsbevilling.

Beslutningstema

Orientering om implementering af indsatserne fra projekt Styrke på Tværs.

Økonomi

Efter projektafslutning i medio 2021 er der afsat 873.000 kr. til implementering af indsatserne, som går på tværs og retter sig mod børn i aldersgruppen 0-6 år.

Historik

Projekt Styrke på Tværs er et tværfagligt projekt, som har været forankret i Sundhedsplejen. Det bygger på et tæt tværfagligt samarbejde med dagtilbud og indskoling og er målrettet tidlig tværfaglig indsats til sårbare familier, hvor målgruppen er børn i alderen 0-6 år.

Formålet er at styrke alle børns grundlæggende stillads for udvikling og læring, med afsæt i tidlig systematisk opsporing af børn med særlige behov, samt at tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af professioner.

I projektperioden er der arbejdet med overgangsbesøg, screening af 3½årige, forældrekurser, tidlig indsats i hjemmet via Småbørnsteam, samt involvering af sundhedsplejerske i hjem, hvor der iværksættes foranstaltninger.

Projektet er blevet midtvejsevalueret og på den baggrund justeret, og ud fra slutevaluering og de sidste afprøvninger af indsatsen med 3½års screening, tegner der sig nu en implementeringsmodel, som vi gerne vil præsentere.

Sagsfremstilling

Projektmidlerne fra Sundhedsstyrelsen har været afgørende for at afprøve og udvikle initiativer, som har gavnet både det tværfaglige samarbejde samt indsatserne i familierne. Disse muligheder ville ikke have været til stede, hvis ikke der var tilgået ekstern finansiering.

De eksterne ressourcer, har skabt mulighed for at afprøve en bred vifte af aktiviteter og samtidig etablere en stærk projektorganisering, som har fulgt initiativerne tæt. Vi er allerede langt i planlægningen af og forankringen af projektaktiviteterne, som alle videreføres i en eller anden form i hele kommunen.

På mødet gives en kort orientering om implementering af indsatserne fra projekt Styrke på Tværs, herunder følgende pointer:

• Samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen er helt afgjort blevet meget tættere, til gavn for den tidlige opsporing og indsats.
• Overgangsbesøgene er blevet meget positiv modtaget, de opleves rigtig meningsfulde for alle involverede, især i 1. og 3. overgang.
• 3½års screening er i gang, med endnu en afprøvning hvor fokus er på at opnå formålet samtidig med optimering af ressourceforbruget.
• De positive erfaringer med forældrekurset i tryghedscirklen (COS-P) fortsætter og brugerfeedback er meget positiv. Vi har desuden det seneste ½ år haft større forældretilslutning og succes med vores motivationsarbejde.
• Indsatsen med korte rådgivningsforløb i hjemmet via en Familiekonsulent er en succes, som 50 familier har takket ja til inden for det sidste år, hvor det er blevet tilbudt. Det fungere som en tidlig og smidig indsats, hvor problemerne/udfordringerne løses inden for 5 samtaler i hjemmet.
• Sundhedsplejerskernes tilknytning til familier på niveau 4, hvor der er underretning, vurderes individuelt. Sundhedsplejersken inviteres med ad hoc til underretningsmøder, opstartsmøder vedr. foranstaltninger og andre relevante møder.

Administrationen indstiller,

At orienteringen tages til efterretning.

Bilag

• BILAGSlutevaluering, PIXI og præsentation marts 2021

Beslutningstema

Udvalget for Læring skal tage stilling til fremsendelse af forslaget om at samle udskolingseleverne fra specialklasserne på Rask Mølle Skole og Løsning Skole i Ungdomsskolens heltidsundervisning til Byrådet på baggrund af gennemgang af høringssvar.

Økonomi

Der er ikke umiddelbart en besparelse i nedenstående forslag pga. udgifter til ombygning af lokaler og investering i nye lokaler. Men når de påkrævede lokaler er etableret, forventes en besparelse på mellem 1,1 og 1,6 mio. kr. årligt afhængigt af den fremtidig brug af bygningerne i Skjold. Tidshorisonten for at opnå denne besparelse vil hænge sammen med den implementeringsplan, der besluttes.

Budgetændringerne bør indgå i budgetarbejdet for 2022 - 2025.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Igennem længere tid er der blevet arbejdet med at udvikle specialundervisningsområdet i Hedensted Kommunes kommunale specialklasser. I efteråret 2019 vedtog Udvalget for Læring:

1. At forstærke den centrale visitation for at understøtte specialområdet. Dette tiltag skal imødekomme udfordringer omkring det faglige indhold, det tværfaglige samarbejde, løbende tiltag i forhold til særlige problemstillinger samt løbende kompetenceudvikling.
2. En forstærket organisering, der skal bevirke en udadgående funktion fra specialtilbuddene til almen. Dette tiltag imødekommer større sammenhæng mellem almen og specialklasserne.
3. At økonomien følges særskilt i specialklasserne fremadrettet.

I sommeren 2020 blev der udarbejdet en skoleanalyse (se bilag) som bl.a. kiggede på mulighederne for en bedre specialtilbudsvifte. I forbindelse med budgetforhandlingerne 2020, valgte udvalget at sende forslag 3 fra analysen videre til budgetforhandlingerne.

Der blev ikke taget konkret stilling til forslaget i budgetforhandlingerne, men der blev indsat denne passus i budgetforliget: "Forligspartierne er indstillet på at fastholde demografimodellen på skoleområdet og i 2021 at bevilge skoleområdet 10 mio. kr. mere end forudsat i budget 2020. Midlerne skal gå til at igangsætte arbejdet med den nye skolepolitik og løse nogle af de 4 faglige og strukturelle udfordringer, der er beskrevet i skoleanalysen. Dette omstillingsarbejde vil ske gradvist i den 4-årige budgetperiode - hvor der bl.a. vil ske en styrkelse af specialundervisningsområdet, en bedre udnyttelse af skolebygningerne og en række andre initiativer med afsæt i alle forslag til løsninger og scenarier fra skoleanalysen."

På den baggrund besluttede udvalget for Læring den 11. januar 2021 at gå videre med styrkelsen af specialområdet ved at sende nedenstående forslag i høring. Se bilag med høringsbrev og høringssvar.

Sagsfremstilling

Konkretisering af forslaget til omstrukturering af de kommunale specialklasser

Fremadrettet foreslås specialklasserne placeret som følger:

Centerklassernes nuværende elever forbliver på Stjernevejsskolen, og der arbejdes med at udvide tilbuddet, så der i højere grad er plads til elever med både autisme og skolevægring.

Barrit Skole beholder sit nuværende specialtilbud.

På Rask Mølle Skole og Løsning Skole fastholdes tilbud for elever i 0.-6. kl. med primært opmærksomhedsforstyrrelse eller socio-emotionelle udfordringer. For de elever, der skal i 7. kl, og som tænkes inkluderet i almen i løbet af 7. eller 8. kl., etableres en mellemform på Rask Mølle Skole eller Løsning Skole.

Under Ungdomsskolen laves et samlet udskolingstilbud for eleverne fra specialklasserne i Barrit, Løsning og Rask Mølle med fokus på uddannelse, job og livsduelighed. Denne afdeling skal have flere mindre tilbud og placeres med udgangspunkt i Ungdomsgården i Hedensted. Her skal der findes nye lokaler i nærheden, så afdelingerne på Skjoldskolen kan flyttes hertil.

Derudover skal der etableres et særligt tilbud til elever med svære socio-emotionelle udfordringer, hvor man kan arbejde med disse børn i et tæt samarbejde med deres familier. Den endelige placering og organisering er endnu ikke fastlagt.

Da der i ovenstående forslag ikke er tale om at skære ned på antallet af pladser i specialklasserne, forventes det heller ikke, at der skal skæres ned på antallet af medarbejdere. De nuværende medarbejdere vil derfor få tilbudt at følge med eleverne i videst muligt omfang.

Dette forslag kombinerer flere af de tidligere nævnte forslag i skoleanalysen. Afsættet for forslaget er primært at samle tilbuddene til udskolingseleverne på færre matrikler og under den mere fleksibel ungdomsskolelovgivning. Dette vil give følgende faglige, pædagogiske og organisatoriske fordele:

A. Mulighed for at danne mere optimale og fleksible grupperinger af elever, der passer sammen i forhold til at have fokus på kontinuerligt og proaktivt at styrke børnefællesskaber, som børnene kan øve, trives og lære i jf. Skolepolitikken.

B. Øget mulighed for og fokus p at arbejde mere målrettet med overgangen til uddannelse og/eller job.

C. Større matrikler giver mulighed for at danne grupper, med fokus på Skolepolitikkens pejlemærke om mental og fysisk sundhed. Eksempelvis sunde vaner, udholdenhed, angstgrupper, social træning mm.

D. Flere ressourcer til at styrke medarbejdernes specialiserede kernekompetencer. Kernekompetencer der ikke alene rummer specialpædagogisk viden og værktøjer inden for nogle givne vanskeligheder, men som ligeledes opkvalificerer medarbejdernes værktøjskasse i forhold til at forberede børn og unge til at være livsduelige og fremtidsparate mennesker jf. kerneopgaven for Læring.

E. Bedre mulighed for holdinddelinger i forhold til børnenes læringsstile og motivation for læring, så man kan tilgodese ønsket om mange måder at lære på jf. punkt 5 i skolepolitikken "Undervisning: Mange måder at lære på"

F. Bedre forudsætninger for at kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

G. Øget mulighed for at arbejde med tværkommunale tiltag, da man skal "dække" færre matrikler, hvilket imødekommer en mere helhedsorienteret og koordineret indsats med og omkring barnet.

H. Mindre sårbarhed i forhold til udsving i elevtal og derfor også en mere fleksibel fordeling af medarbejderressourcer alt efter hvor, der er mest behov for personale.

Administrationen indstiller,

At høringssvarene gennemgås af Udvalg for Læring.

At forslaget godkendes af Udvalg for Læring og fremsendes til endelig vedtagelse i Byrådet.

Bilag

• BILAGSamlet høringssvar inkl. opsamlings tabel
• BILAGHøringsbrev udkast til ny organisering omkring udskolingselever i specialklasserne
• BILAGSkoleanalysen Loesninger og scenarier

Beslutningstema

Der skal tages stilling til udmøntning af midler vedr. vedr. styrket inklusion i overgange

Økonomi

Realisering af forslag sker inden for udvalgets ramme.

Økonomi har ingen bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Forslag vedrører investering som følge af aftale om budget 2019

Sagsfremstilling

Med aftale om budget 2019 var partierne enige om en række investeringer i form af en ”saltvandsindsprøjtning” til udvalgte områder. Til tidlig indsats i børnehaven målrettet skolestart blev der øremærket 0,5 mio. kr. Disse midler er dog endnu ikke blevet udmøntet og er derfor blevet overført. Midlerne var i 2020 tænkt anvendt til at understøtte implementeringen af Børn- og Ungepolitikken i overgangen og samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Grundet den særlige coronasituation skete det ikke.

Den 1. april 2021 er 421 børn startet i brobygning i de kommunale skoler. Administrationen foreslår, at de afsatte midler anvendes til ekstra brobygningsaktiviteter frem mod skolestart, idet der tilføres et ekstra beløb til brobygningsaktiviteter på kr. 1.200 pr. brobygningsbarn.

Kommunikation

De berørte institutioner informeres om beslutningen.

Administrationen indstiller,

At forslag om udmøntning godkendes.

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til overførsel af uforbrugte driftsbevillinger og rådighedsbeløb m.v. fra 2020 til 2021.

Økonomi

Fremgår under Sagsfremstilling.

Sagsfremstilling

Indledning

Overførselsmuligheden mellem regnskabsår er med til at sikre en rettidig omhu i budgetenhedernes økonomiske dispositioner. Styringen af en budgetenhed beror ofte på længeresigtede dispositioner, som ikke nødvendigvis er afstemt med et givet kalenderårs ophør, og overførselsmuligheden imødekommer derfor behovet for at kunne agere i et flerårigt perspektiv.

Overførsler 2020 til 2021

I nedenstående oversigt er anført et sammendrag over overførsler fra 2020 til 2021:

Driftsoverførslerne ligger på et højere niveau sammenlignet med de seneste år. Hovedparten af stigningen kan begrundes i Corona-situationen, som har haft stor indflydelse på forbrugsmulighederne i 2020. På en lang række områder er aktiviteter blevet udskudt eller aflyst, hvorfor mindreforbruget nu ønskes overført til 2021, hvor aktiviteten forventes afholdt.

På anlægsområdet overføres en stor indtægtspost, som svarer til de forventede salgsindtægter af det seneste års mange byggemodningsprojekter. Disse salgsindtægter overstiger de udskudte anlægsudgifter, og som følge heraf overføres der en nettoindtægt på 82,2 mio. kr.

Af vedlagte Bilag 1 fremgår hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte driftsbeløb fra 2020 til 2021. I vedlagte Bilag 2 er der for en række udvalgte driftsposter (f.eks. som følge af overførselsbeløbets størrelse eller ændrede forudsætninger) anført uddybende bemærkninger, og disse er sammenholdt med overførsler fra 2019 til 2020. Endvidere er der i vedlagte Bilag 3 en oversigt over driftsoverførsler fordelt på udvalg og funktionsniveauer.

Tabel med overførselsbeløb i mio. kr. på de enkelte udvalg for 2020 i forhold til 2019 (+ = overskud):

De nuværende overførselsprincipper har været gældende fra og med regnskabsår 2015. En temagruppe nedsat af Byrådet udarbejdede i efteråret 2014 et oplæg til nye retningslinjer, der blev godkendt i Byrådet den 26. november 2014. De nugældende principper er således anvendt ved vurderingen af overførselsanmodningerne til 2021, hvilket indebærer at der er en høj grad af automatik for institutioner og øvrige budgetenheder, hvorimod der på de centrale konti er foretaget en særskilt vurdering af behovet for overførsel af uforbrugte beløb.

De nuværende overførselsprincipper indebærer herudover en stor grad af eftergivelse af merforbrug på myndighedsområderne. Med budgetaftalen for 2021 blev det besluttet at iværksætte en analyse af udgiftsudviklingen på myndighedsområderne, og i tilknytning til dette arbejde vil der blive kigget på spillereglerne for overførsler på disse områder. Dette 'servicetjek' af spillereglerne vil indgå i den planlagte afrapportering af analysen af myndighedsområdet på udvalgenes maj-møder.

Tabel med beløb i mio. kr. der eftergives på myndighedsområder m.v. i forhold til øvrige overførselsbeløb (+ = overskud; - = underskud)

Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomis behandling af sagen.

Kommunikation

De budgetansvarlige orienteres.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 40 som bestemmer, at bevillingsmyndigheden er hos Byrådet.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGBilag 1 Hovedforklaringer på overførte og ikke-overførte beløb fra 2020 til 2021
• BILAGBilag 2 Overførsler fra 2020 til 2021 for udvalgte poster
• BILAGBilag 3 Driftsoverførsler fra 2020 til 2021 pr. udvalg

Beslutningstema

Byrådet skal tage stilling til Årsregnskab 2020 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision.

Sagsfremstilling

Resultatet for 2020 fremgår i hovedtal af følgende oversigt:

Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på den ordinære driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 120,1 mio. kr. Det samlede resultat blev et overskud på 142,8 mio. kr.

På grund af Corona-situationen har 2020 været et meget usædvanligt driftsår. På den ene side har der været afledte merudgifter, som følge af Corona-restriktioner og –anbefalinger. På den anden side har det været nødvendigt at udskyde aktiviteter til senere eller helt aflyse aktiviteter. Corona-situationen har således både medført merudgifter og mindreforbrug på driften.

KL har med en aftale med regeringen sikret, at merudgifterne til Corona ikke udhuler kommunernes budgetter til velfærd. I Hedensted Kommune kan det konstateres, at kommunens andel af Corona-kompensationen dækker de Corona-relaterede merudgifter.

Regnskabsresultatet viser et større driftsoverskud end budgetteret, hvilket primært kan henføres til de ændrede eller udskudte forbrugsmuligheder under Corona-situationen. Dette giver sig ligeledes udslag i udvalgenes overførselsanmodninger, der ligger på et højere niveau end sidste år, jfr. anden sag på dagsordenen.

På driften har der udover på beskæftigelsesområdet været merudgifter i forhold til budgettet blandt andet til tilbud til børn og unge samt voksne med særlige behov og til førtidspensioner og boligstøtte. Under Indledning af de Generelle bemærkninger fremgår henholdsvis merudgifter og mindreudgifter på driften mere udførligt.

I 2020 har der været merudgifter på Anlæg og Jordforsyning, hvorfor resultatet af det samlede skattefinansierede område bliver et overskud på 34 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. mindre end det oprindeligt budgetterede overskud på 46 mio. kr. Det brugerfinansierede område ender med et underskud i regnskabet på 10,3 mio. kr., hvorfor det samlede resultat i 2020 er et overskud på 23,6 mio. kr., hvilket er 18,9 mio. kr. dårligere end det budgetterede. På anlægsområdet er der altid store forskydninger mellem årene, men hovedforklaringen på merforbruget i 2020 kan overvejende forklares i merudgifter til nye byggemodninger, hvor salgsindtægten først kommer i de efterfølgende år.

Likviditet opgjort efter kassekreditreglen (gennemsnit over de seneste 365 dage) udgjorde ved udgangen af 2020 163,4 mio. kr. og den disponible likviditet udgør i mio. kr.:

Byrådet godkendte i efteråret en lånoptagelse på 91 mio. kr. til nye anlægsprojekter, hvilket blev muligt som følge af Corona-aftalen mellem regering og KL. Låneprovenuet indgik i november 2020, og uden denne forøgelse af likviditeten ville den disponible likviditet have udgjort 138,8 mio. kr. ved udgangen af året.

I vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2020 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Bilag til årsregnskab 2020" er der yderligere specifikationer af årsresultatet.

Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Byrådet, således at Byrådet kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Byrådet inden den 15. juni, hvorefter Byrådet inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

Chef for Løn & Økonomi Søren D. Carlsen deltager i dette punkt i Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.

Kommunikation

Afgives til revision hos kommunens revisor BDO.

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v. 

Administrationen indstiller,

at årsregnskab 2020 godkendes og afgives til revision.

Bilag

• BILAGÅrsberetning 2020
• BILAGBilag til Årsregnskab 2020

Beslutningstema

Til orientering

• Henvendelse Løsning skole
• Henvendelse Stjernevejskolen
• Program udvalgsseminar
• Input fra Område MED til ny struktur

Beslutningstema

Referatet godkendes digitalt.