Udvalget for Læring - Dagsordener og referater 2018-2021

Beslutningstema

Orientering om Erhvervscampus v. Petter Hüttel.

Beslutningstema

Orientering om projekt Styrke på Tværs, midtvejsevaluering samt fremadrettede perspektiver.

Orientering om nystartet og understøttende projekt Sundhedsplejebesøg de 1.000 første dage.

Økonomi

Projektmidler fra Sundhedsstyrelsen 3.7 mil.kr til projekt Styrke på Tværs i 2017-2020, egenfinansiering i perioden på 1.4 mil.

Projektmidler fra Sundhedsstyrelsen 1.2 mil.kr i perioden 1. dec. 2019- 31.dec. 2021 til projekt De første 1000 dage, egenfinansiering i samme periode 0,936 mil.kr.

Historik

Projekt Styrke på tværs er et tværfagligt projekt forankret i Sundhedsplejen. Det bygger på tæt samarbejde med dagtilbud, og er målrettet: Tidlig indsats til sårbare familier, hvor målgruppen er børn i alderen 0-6 år.

Formålet er at styrke alle børns grundlæggende stillads for udvikling og læring, med afsæt i tidlig, systematisk opsporing af børn med særlige behov, samt at tilbyde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af professioner.

I dette projekt arbejdes der især med overgangsbesøg, screening af 3½årige, forældrekurser, tidlig indsats i hjemmet via Småbørnsteam samt involvering af sundhedsplejerske i hjem, hvor der iværksættes foranstaltninger.

Projekt to, Sundhedsplejebesøg de 1000 første dage hos familier i udsatte positioner og i dagtilbud, har ligeledes fokus på tidlig indsats i sårbare familier, her er målgruppen 0-3årige.

Formålet med dette projekt er, at børn og familier i sårbare og udsatte positioner får tilbudt en længerevarende systematisk indsats i hjemmet, med råd og vejledning, som forældrene kan anvende samt, at der etableres et samarbejdsrum mellem forældre, dagtilbud og sundhedsplejersker i institutioner som platform for generel og specifik rådgivning.

Her drejer indsatserne sig hovedsagelig om sikring af, at alle børn som har fået ekstra besøg i første leveår af psykosociale årsager, tilbydes og modtager 1½års- og 3års besøg af sundhedsplejerske samt, ved behov for yderligere indsats, behovsbesøg ved sundhedsplejerske eller forældrekurser (COS-P forløb). 

Sagsfremstilling

Projekt Styrke på Tværs er inde i sit 3. projekt år, og midtvejsevalueringen er afsluttet i dec. 2019. Der tegner sig her nogle positive konturer af projektets resultater, som vi gerne vil sætte lys på.

• Samarbejdet mellem dagtilbud og sundhedsplejen er helt afgjort blevet meget tættere til gavn for den tidlige opsporing og indsats.
• Overgangsbesøgene er blevet meget positiv modtaget, de opleves rigtig meningsfulde for alle involverede, især i 1. og 3 overgang.
• 3½års screening har været en stor succes, om end den er ressourcekrævende i sin nuværende form.
• Der er positive erfaringer med forældrekurserne i tryghedscirklen (COS-P), brugerfeedback er meget positiv. Det kræver et stort motivationsarbejde at få forældrene til at deltage.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGMidtvejsevaluering projekt Styrke på Tværs. Januar 2020.

Beslutningstema

Orientering om den afsluttende kortlægning (T3) og de foreløbige planer for den fremtidige praksis efter deltagelsen i Program for Læringsledelse afsluttes i 2020.

Historik

Program for læringsledelse – skole er den korte betegnelse for det ”Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling”, som A.P. Møller fonden i efteråret 2014 bevilgede 21 millioner til. Programmet varer i fire år, og ledes af LSP (Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis), Aalborg Universitet i samarbejde med COK (Center for Offentlig Kompetenceudvikling). I programmet deltager 13 kommuner (Vesthimmerland, Haderslev, Svendborg, Holbæk, Thisted, Billund, Roskilde, Fredericia, Horsens, Nordfyn, Frederikssund, Hedensted og Kolding), 207 skoler (matrikler), godt 10.000 lærere, pædagoger, ledere og andre fagprofessionelle samt ca. 79.000 elever.

6 af de 13 kommuner har valgt at have deres dagtilbudsdel med i programmet. Disse kommuner er: Billund, Fredericia, Kolding, Hedensted, Nordfyn og Svendborg i alt 175 dagtilbud.

Programmets mål er, at de deltagende skoler efterlever skolereformens mål om, at de skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, at de skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund i forhold til faglige resultater, og at de skal styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen gennem respekt for professionel viden og praksis. Programmets kvantitative kortlægninger vil være med til at dokumentere om målet nås.

Sagsfremstilling

Læring i dagtilbud og skole afrunder medio 2020 fire års deltagelse i Program for læringsledelse. I den forbindelse fremlægges de nyeste kortlægningsresultater for både dagtilbud og skole v. Lone Roesen og Finn Gatten.

Det perspektiveres hvad kortlægningen viser os, hvad programmet har givet os og hvad det betyder for os i planlægningen af en fremtidig datainformeret praksis.

Administrationen indstiller, 3. februar 2020, pkt. 15:

at orienteringen tages til efterretning.

Udvalget for Læring, 3. februar 2020, pkt. 15:

Punktet udskydes til senere møde.

Administrationen indstiller,

Beslutningstema

Godkendes og sendes videre til Byrådet via PKØ.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde i januar 2020 et udkast til Kvalitetsrapport med følgende sagsfremstilling:

Den lovpligtige kvalitetsrapport for folkeskolen inkl. oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, forelægges hermed Udvalget inden udsendelse til skolebestyrelserne.

Det følger af 'Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen', at fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporten er den 31. marts i lige kalenderår på baggrund af de seneste tilgængelige data for hver indikator fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem på folkeskoleområdet oktober året før.

Indholdsmæssigt skal følgende resultatoplysninger indgå i kvalitetsrapporten:

1) Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver, herunder med socioøkonomiske referencer, ved følgende oplysninger:

a)    Karaktergennemsnit i 9. -klasseprøver i dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og i bundne prøver i alt.

b)    Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse forstået som elevernes karaktergennemsnit i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable.

c)    Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik.

2) Resultater af nationale test i dansk og matematik ved følgende oplysninger:

a)    Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test.

b)    Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test.

c)    Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund.

3) Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse, ved følgende oplysninger:

a)    Elevernes uddannelsesstatus ni måneder efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen.

b)    Andel af elever, der tre måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

c)    Andel af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse.

d)    Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse.

4) Resultater af den obligatoriske trivselsmåling.

Endvidere er der midlertidige krav om oplysninger vedr.:

Kompetencedækning: I hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i.

Inklusion: Andelen af elever i kommunen, der undervises i den almene undervisning.

Generelt viser Kvalitetsrapporten, at skolevæsnet præsterer stabilt og på niveau med landsgennemsnittet. Konklusionen på helhedsvurderingen for skolevæsnet og de enkelte skoler er derfor, at der er præsteret tilfredsstillende resultater.

Som opfølgning på kvalitetsbeskrivelserne i rapporten anbefales de i kapitel 12 omtalte fremadrettede initiativer og indsatser.

Kvalitetsrapporten består af følgende materiale:

1. Kvalitetsrapport 2.0 for 2019-20

2. Offentligt tilgængelige supplerende indikatorer fra LIS

3. Fortrolige nationale måltal opdelt på forældres uddannelse – kommuneniveau (Bilag 2 - de pågældende oplysninger indgår ikke ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 4.)

4. Fortrolig Læringsinformation for hver skole (Bilag 3 - de pågældende oplysninger indgår ikke ved offentliggørelsen af rapporten, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 4.)

Sagsfremstilling

Efter mødet i Udvalget for Læring i januar 2020 har kvalitetsrapporten været behandlet skolebestyrelserne. Synspunkter/udtalelser fra skolebestyrelserne er nu indarbejdet i kvalitetsrapportens afsnit 13.

Kommunikation

Kvalitetsrapporten offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen nr. 698 af 23/06/2014 i medfør af §40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 20. juni 2014.

Administrationen indstiller,

Bilag

• BILAGOFFENTLIG Kvalitetsrapport Hedensted Kommune 25-02-2020

Beslutningstema

• Dialogmøde på Stouby Skole 05. marts 2020.
• Seminar 5.-6. marts 2020 opdateret program.