Byrådets dagsordener og referater 2014-2017
Mødedato: 7. oktober 2015
Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus
Dagsordenpunkter
126. 2. behandling af Budgetforslag 2016-2019Klik her for at folde ud og læse mere om 2. behandling af Budgetforslag 2016-2019
Beslutningstema
2. behandling af Budgetforslag 2016-2019.
Sagsfremstilling
Budgetforslaget hviler på følgende forudsætninger vedr. skatterne i 2016:
| Grundlag i kroner | Sats |
Kommunal indkomstskat (statsgaranti) | 7.097.870.000 | 25,4 pct. |
Grundskyld, almindelig | 5.518.322.220 | 18,000 prom. |
Grundskyld, produktionsjord | 2.377.875.000 | 3,200 prom. |
Dækningsafgift, off. ejd. grundværdi | 20.000.000 | 9,000 prom. |
Dækningsafgift, off. ejd. forskelsværdi | 109.600.000 | 8,750 prom. |
Kirkeskat (statsgaranti) | 6.210.403.000 | 0,98 pct. |
Byrådets partier har fremsendt følgende som ændringsforslag:
Aftale om Budget 2016-2019 mellem byrådets partier Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristen Demokraterne
Et enigt Byråd indgår hermed aftale om budget 2016. Byrådet er med aftalen enige om at videreføre den økonomiske strategi, der skal sikre et økonomisk råderum på 100 mio. kr. som fordeles på en anlægsramme på 70 mio. kr. og en konsolidering af kassebeholdningen med 30 mio. kr.
Geninvesteringspuljen på 1 % af budgettet forankres i udvalgene, som herved får mulighed for at tilrettelægge udvalgets egen proces med henblik på at arbejde med at omstille opgaveløsningen hen imod udvalgets kerneopgave og bæredygtig velfærd. Bl.a. kan der sættes på fokus på omfanget af dokumentation og registrering.
Drift
Hedensted Kommune vil forfølge målet om at være en god kommune at være frivillig i
Der afsættes derfor yderligere 3 mio. kr. årligt, sådan at det med virkning af sæson 2016-2017 bliver gratis for foreningerne at benytte idrætshallerne.
Det forventes, at initiativet vil fremme sundheden for børn, unge og voksne, da flere vil dyrke idræt fordi det giver mulighed for at medlemskontingenterne sænkes.
Der optages dialog med de berørte foreninger herom.
Udgiften i 2016 afholdes af bufferpuljen, medens finansieringen af udgiften i de efterfølgende år vil indgå i budgetlægningen af 2017 og frem.
Den nye tilskudsmodel for foreningernes brug af omklædningsrum og mødelokaler i hallerne, der p.t. er i høring og under politisk behandling, godkendes som den er fremsat og træder i kraft pr. 1. januar 2016.
Der afsættes i den forbindelse 500.000 kr. til følgende foreningers brug af lokaler i hallerne udover omklædningsrum og mødelokaler:
· Juelsminde IF og Billardklubber og Lokalarkivers husleje i selvejende institutioner med 400.000 kr.
· Barrit Motorik Univers får forhøjet driftstilskuddet med 100.000 kr. grundet skolens og børnehavens brug af faciliteterne.
Endvidere forhøjes lokaletilskudskontoen med 150.000 kr., således der tages højde for den forventede udbygning af hallen i Lindved grundet gymnastiksalens nedrivning.
Endelig forøges §18-midlerne (frivilligt socialt arbejde) med 200.000 kr. Derudover skal huslejeudgifterne på området analyseres med henblik på, at vurdere niveauet for at sikre at så meget som muligt går til det direkte arbejde.
Styrkelse af centerbyerne
Der afsættes 100.000 kr. til udarbejdelse af ”masterplan” for Juelsminde-området. Planen udvikles i samarbejde med Juelsmindeområdet.
Ovenstående udgifter på i alt 950.000 kr. hertil finansieres med 475.000 kr. af sparede omkostninger i forbindelse med it-systemomlægninger og monopolbrudsarbejdet, samt 475.000 kr. med resterne af overskydende cheflønspulje.
Styrkelse af familieområdet
Familieafdelingen tilføres 1 mio. kr. for at tilpasse normeringen til udgiftsbehovet. Herved sikres forudsætningerne for at gennemføre 16-punkts-planen, som på kort sigt skal imødegå udgiftsvækst på anbringelsesområdet og på længere sigt reducere udgifterne på familieområdet. Beløbet finansieres via faldende udgifter til forsikringsområdet (700.000 kr.) og merindtægter på gebyrer (300.000 kr.).
Anlæg
Udover de 45,3 mio. kr. der i forvejen er disponeret af anlægsrammen for 2016 indarbejdes følgende anlægsprojekter:
Der afsættes netto 3,1 mio. kr. til udvikling af Tørring midtby.
Der afsættes netto 2,3 mio. kr. til udvikling af Hedensted midtby.
Der afsættes 2,0 mio. kr. til løft af Åbo og Egespring.
Der afsættes 0,6 mio. kr. til højvandssikring i Juelsminde.
Budgettet til renovering af vejbroer nedsættes årligt med 0,5 mio. kr.
Der afsættes 7,0 mio. kr. til asfalt, sideanlæg og trafiksikkerhed.
Der afsættes 7,0 mio. kr. til renovering af Horsensvej/Østerbrogade.
Der afsættes 5,0 mio. kr. til byggemodning og færdiggørelse af bolig- og erhvervsområder.
I nedrivningspuljen afsættes 3,0 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. prioriteres til Rårup, og anvendelsen drøftes med lokalrådet i Rårup.
Boldhallen ved Hedensted Skole:
· Under forudsætning af Social- og Indenrigsministeriets godkendelse overdrages boldhallen ved Hedensted skole til Hedensted-centret, således at renoveringen og udbygningen af boldhallen kan ske i centrets regi.
· Opnås der ikke fra ministeriets side tilladelse hertil, finansieres renoveringen og ombygningen af boldhallen på anden vis, således idrætsfaciliteterne ved Hedensted skole renoveres sideløbende med udbygningen og renoveringen af den øvrige skole.
Det aftalte beløb i 2016 til BMX-bane udskydes til 2017.
Med udgangspunkt i budgetaftalen kan hovedtallene i budgetårene 2016-2019 herefter opgøres således:
Kommunikation
Budgettet offentliggøres i henhold til bestemmelserne i Lov om kommunernes styrelse.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 38 om byrådets 2 budgetbehandlinger og § 30 om offentliggørelse.
Administrationen indstiller
at | budgetaftalen godkendes. |
Beslutning
Godkendt.
Fraværende: Henrik Alleslev