Seniorrådet - Dagsordener og referater
Mødedato: 22. januar 2024
Mødested: Mødelokale 4, Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted
Dagsordenpunkter
1. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 22. januar 2024.
Beslutning
Dagordenen godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
2. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 11. december 2023 samt den 8. januar 2024.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
Bilag
3. Orientering ved direktøren for Social OmsorgKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved direktøren for Social Omsorg
Beslutningstema
Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre orienterer om nyt fra Social Omsorg.
Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
- Der nedsættes et §17, stk. 4 udvalg vedrørende gentænkning af socialområdet i Hedensted Kommune.
Hvorledes kan Seniorrådet blive orienteret om og inddraget i arbejdet? - Udvalget for Social Omsorg har fastlagt emner til behandling på kommende mødet.
Er der en tidsplan for, hvornår emnerne behandles i udvalget?
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Der nedsættes et §17, stk. 4 udvalg vedrørende gentænkning af socialområdet i Hedensted Kommune.
Hvorledes kan Seniorrådet blive orienteret om og inddraget i arbejdet?
I forhold til §17 stk. 4 udvalget, så er det første møde er ikke afholdt endnu. Punktet sættes på dagsordenen til mødet den 19. februar.
Pernille Agerbo Frydensbjerg, leder af Center for Sundhed, Frivillighed & Forebyggelse samt Ann Hermansen, direktør i Social Omsorg, deltager i udvalget.
Udvalget for Social Omsorg har fastlagt emner til behandling på kommende mødet.
Er der en tidsplan for, hvornår emnerne behandles i udvalget?
Som udgangspunkt er de sager, der nævnes under kommende punkter, sager der behandles på førstkommende møde. Hvis der er noget bestemt Seniorrådet tænker på, er formanden for Seniorrådet velkommen til at skrive til direktøren for Social Omsorg, hvis der er noget de gerne vil have uddybet.
Andet
Den 30. januar afholdes der stormøde i Fredericia hvor temaet er udspillet til den nye ældrelov. Der deltager en delegation fra Social Omsorg og Seniorrådet vil også være repræsenteret.
Der sker mange spændende ting nu her og i foråret, som får betydning for det fremtidige arbejde inden for sundheds- og ældreområdet.
Chefgruppen i Social Omsorg arbejder ind i det, de har valgt at kalde ”Det nære sundhedsvæsen”, hvor de kommer rundt om alt fra ældrelov til strukturkommissionen med mere. Chefgruppen vil gerne være på forkant blandt andet i forhold til, hvordan kvaliteten og kompetencerne sikres i fremtiden.
Daghjemmet på Kærminde Plejehjem åbner den 15. marts, og hus 4 åbner den 15. februar 2024.
Seniorrådet vil gerne vende temaet Velfærdsteknologi med Udvalget for Social Omsorg, når de møders den 8. april 2024 til dialogmøde.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
4. Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet
Beslutningstema
Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet.
Sagsfremstilling
Seniorrådets formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet orienterer om følgende:
- Formanden orienterer om Seniorrådets budget for 2024
- Inga Sørensen orienterer fra et netværksmøde den 18. januar 2024
- Formanden orienterer om indbydelse til et møde med den politiske Horsensklynge den 11. marts kl. 15.00. Der indbydes 2 repræsentanter fra seniorrådene i hver kommune.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Formanden orienterer om Seniorrådets budget for 2024
Budgettet følges løbende. Budgettet sættes på som punkt til hvert møde under ”Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet”.
Inga Sørensen orienterer fra et netværksmøde den 18. januar 2024
Referatet fra netværksmødet er udsendt til Seniorrådet.
Der er ikke noget der hedder Fællesteamet mere. Det hedder nu Åbne Aktiviteter.
Indtrykket fra netværksmødet er, at der i Hedensted Kommune gøres et virkelig stort stykke arbejde i forhold til at lave aktiviteter for ældre og seniorer. Inga Sørensen præsenterede de pjecer, som de Åbne Aktiviteter har fået trykt.
Punktet sættes på mødet igen den 19. februar
16. april afholdes der et stort fællesmøde, hvor alle aktører inviteres med. Både kommunale og ikke kommunale aktører.
Formanden orienterer om indbydelse til et møde med den politiske Horsensklynge den 11. marts kl. 15.00. Der indbydes 2 repræsentanter fra seniorrådene i hver kommune.
I forbindelse med Sundhedsaftalen er der arrangeret et møde i Horsens Klyngen, hvor formand for Regionsrådet Anders Kühnau, regionsrådsmedlemmer, de fire borgmestre og to fra praksissektoren deltager. Der er også inviteret to repræsentanter fra hvert senior-/ældreråd.
Inden mødet vil senior-/ældrerådene i klyngen gerne mødes. Formanden har tilbudt at indbyde og arrangerer det første møde her i Hedensted Kommune.
Der er et ønske om at mødes de øvrige seniorråd, hvor alle medlemmer af Seniorrådene har mulighed for at deltage.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
5. Orientering - Seniorrådets aktiviteter 2024Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering - Seniorrådets aktiviteter 2024
Beslutningstema
Orientering om seniorrådets aktiviteter i 2024.
Sagsfremstilling
Formanden fremlægger forslag til afholdelse af 3 møder med foreninger for seniorer i foråret.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
I referatet fra den 8. januar 2024 fremgår det som om, at Ældre Sagen ikke er inviteret. Det er ikke korrekt, de er inviteret.
Formanden har udsendt et udkast ”Er det den vej vi går?” til medlemmerne af Seniorrådet.
Spørgsmålet er om Seniorrådets møder vil kunne komme til at lappe over det stormøde der afholdes den 16. april 2024 for foreninger og aktører, der laver aktiviteter for ældre og seniorer
Det bør drøftes, hvor mange deltagere skal der være for at fremmødet er tilfredsstillende?
Til møderne inviteres foreninger og aktører, der laver aktiviteter for ældre og seniorer, ved en direkte henvendelse.
Endvidere inviteres der bredt, så alle interesserede kan tilmelde sig.
Spørgsmålet er om der skal laves et tema for møderne, eksempelvis hvad ældre og seniorer er optaget af lige nu og i fremtiden. Seniorrådet har tidligere haft succes med at bruge postkort i forbindelse med, at de gerne vil have mødedeltagernes tanker og holdninger nedfældet
til senere brug.
Der nedsættes et udvalg som arbejder videre med spørgsmålene og invitationen. Følgende medlemmer af Seniorrådet indgår i udvalget: Anker Andersen og Inga Larsen.
Dorthe Rytter tager imod tilmeldinger.
Det undersøges om det er muligt at afholde møderne som følgende:
- Birkelund Plejehjem – 12. marts 2024 fra kl. 14.00 - 16.30.
- Nederbylund Plejehjem – 19. marts 2024 fra kl. 14.00 – 16.30.
- Bøgely Plejehjem – 21. marts 2024 fra kl. 18.30 – 21.00.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
6. Nyt fra Danske ÆldrerådKlik her for at folde ud og læse mere om Nyt fra Danske Ældreråd
Beslutningstema
Orientering fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet.
Sagsfremstilling
Formanden orienterer om følgende fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet:
- Deltagere i mødet den 30. januar 2024 i Fredericia om Ældreloven. Følgende medlemmer deltager.
- Tilmelding til temadagen i Silkeborg den 26. februar 2024. Det aftales hvilke seniorrådsmedlemmer, der deltager.
- Dialogmødet med formanden for Danske Ældreråd den 5. februar 2024, hvor Anker Andersen og Dorthe Rytter deltager
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Deltagere i mødet den 30. januar 2024 i Fredericia om Ældreloven. Følgende medlemmer deltager.
Steen Sandager, Dorthe Rytter, Kim Holm, Inga Larsen, Anker Andersen og Bent Petersen.
Tilmelding til temadagen i Silkeborg den 26. februar 2024. Det aftales hvilke seniorrådsmedlemmer, der deltager.
Bent Petersen og Steen Sandager deltager.
Dialogmødet med formanden for Danske Ældreråd den 5. februar 2024, hvor Anker Andersen og Dorthe Rytter deltager.
Formanden orienterede om dialogmødets hovedemner.
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
Bilag
7. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
Næste møde afholdes mandag den 19. februar 2024 kl. 08.30-11.30 i mødelokale 4 på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted.
Beslutning
Til næste møde sættes følgende punkter på dagsordenen:
- Status på møde den 30. januar om den kommende ældrelov
- Orientering om kapacitet på Rehab. - og Akutpladser
- Seniorrådets aktiviteter 2024, herunder de tre møder med foreninger, der er planlagt til at afvikles i marts.
8. Orientering om kapaciteten på Rehab. - og AkutpladserneKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering om kapaciteten på Rehab. - og Akutpladserne
Beslutningstema
Orienteringen om tidsrammen for ophold på Rehab.- og Akutpladserne i Løsning.
Sagsfremstilling
Inga Larsen, Steen Sandager og Dorthe Rytter giver en orientering om den nuværende tidsramme for Rehab. - og Akutpladserne på Center for Rehabilitering & Akutteam.
Emnet tages op, da Seniorrådet ønsker en drøftelse af, om tidsrammen for opholdenes varighed, passer sammen med det behov og ønske der er fra borgerne.
Beslutning
Punktet udsættes og sættes på dagsordenen til mødet den 19. februar 2024
Fraværende: Lilly Eskildsen.
10. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Steen Sandager orienterede om, at han deltager i et møde den 5. februar omkring friplejehjemmet i Løsning. Steen giver status på arbejdet omkring friplejehjemmet på seniorrådsmødet den 19. februar.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
9. Status på Rekruttering og fastholdelseKlik her for at folde ud og læse mere om Status på Rekruttering og fastholdelse
Beslutningstema
Orientering og drøftelse af indsatsen for ”Rekruttering og Fastholdelse”.
Historik
Arbejdet vedrørende rekruttering og fastholdelse blev igangsat i 2021, og er efterfølgende blevet et politisk fokuspunkt.
I 2021 blev der nedsat en projektgruppe for at skabe retning inden for udvalgte emner, som branding, rekruttering, introduktion og fastholdelse. Dette med henblik på at udarbejde materiale og tiltag, som er meningsfulde på både det organisatoriske og individuelle niveau.
Som det fremgår af ”Strategi for Rekruttering og Fastholdelse i Hedensted Kommune” er formålet med at sætte fokus på rekruttering og fastholdelse, at sikre tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft til den fælles opgave med at levere god service over for kommunens borgere, politikere og virksomheder.
I 2023 besluttede det politiske udvalg for Social Omsorg, at et af deres fokuspunkter skulle være at ´Fastholde og rekruttere medarbejderne ved at sikre trivsel og godt arbejdsmiljø samt give medarbejderne anerkendelse og faglig stolthed´.
Fokuspunkt | Handling | Data |
Fastholde og rekruttere medarbejderne ved at sikre trivsel og godt arbejdsmiljø samt give medarbejderne anerkendelse og faglig stolthed. | Kompetenceårshjul for faglig læring og kommunikation. | Opfølgning på årshjul med lærings- og kommunikationsindsats. |
Nedsat arbejdsgruppe der skal have fokus på rekrutterings- og fastholdelsesindsats. | Følge data på rekruttering, personaleinformation og personaleomsætning - opdelt på faggrupper. | |
Lederunderstøttelse af godt arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed indenfor de givne rammer og vilkår. | Løbende dialog med medarbejderne, MUS-samtaler. Medarbejderundersøgelse hvert andet år. Drøftelser i MED-organisationen. |
Sagsfremstilling
Herunder udvalgte indsatser opdelt som i skemaet med handlinger der imødekommer fokuspunktet Rekruttering og Fastholdelse. En lidt længere oversigt med flere emner i stikordsform ses i bilaget ”Initiativer for Rekruttering og Fastholdelse i Social Omsorg”.
Kompetenceårshjul for faglig læring og kommunikation
o Kompetenceårshjul (for sundhedsfaglig kompetenceudvikling i hele Social omsorg).
o Kommunikations indsats i 2024
Arbejdsgruppe med ledere og medarbejdere omkring Rekruttering og Fastholdelse
o Introduktionsmaterialer til alle store faggrupper i Social Omsorg, der kan bruges lokalt
o Introduktion til nyansatte (uuddannede får 1 dags introduktionskursus)
o Fleksibilitet (har været på dagsordenen til Fællesmøde for alle ledere, teamledere, TR'er og AMR'er)
o Fastholdelse af Seniorer. Vi vil gerne imødekomme særlige behov for ansatte i alle livsfaser i det omfang at det kan passes ind i helheden. Der er forholdsvis mange erfarne medarbejdere fra store årgange i 1960´erne. Kan vi udskyde deres fratrædelse, kan det bidrage positivt til at vi fortsat har kvalificeret arbejdskraft.
Understøttelse af godt arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed inden for de givne rammer og vilkår via ledelse og i øvrigt i organisationen
o Fleksibilitet i arbejdsplanlægning og smidig medindflydelse KMD Opus vagtplan understøtter dette. Nærhed i omsorg og den nuværende fleksible arbejdsplanlægning er tidligere fremlagt for Udvalget
o Et godt og sikkert ergonomisk arbejdsmiljø er et indsatsområde i 2024
o Undervisning af to-sprogede der allerede er ansat samt gentagelse af Fag- og Sprogkurset for kommende SOSU-elever med mindre tilretninger
o Ledermøderne i 2023 har haft fokus på ledelse. Det har bl.a. været ledernes fælles ansvar for at lykkes og undgå suboptimering, balancer i ledelseskompasset, lærings- og feedbackkultur med professionel tvivl og psykologisk tryghed samt ledernes personlige lederskab og arbejdsmiljø
Der er en række af tiltag som er nævnt i bilaget: ”Initiativer for Rekruttering og Fastholdelse i Social Omsorg”.
Data på godt arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed samt rekruttering og fastholdelse generelt
o Der er data på, at der overordnet er et godt og en positiv udvikling på arbejdsmiljø, trivsel og faglig stolthed i medarbejderundersøgelserne 2019, 2021 og 2023 samt et højere fremmøde og lavere sygefravær. (Både medarbejderundersøgelsen og fremmødedata viser dette).
o Data viser blandt andet, at der overordnet set er flere ansøgere pr. jobopslag i 2023 end tidligere. Flere data vises på mødet.
Stabschef i Social Omsorg, Hanne Runge Graversen giver orientering på mødet.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 4. december 2023, pkt. 97:
Taget til efterretning.
Det indstilles ,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Stabschef Hanne Runge Graversen orienterede om rekruttering og fastholdelse i Social Omsorg. Seniorrådet tilkendegav, at det var en flot og interessant orientering, og at der er iværksat mange gode tiltag i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere i Social Omsorg.
Fraværende: Lilly Eskildsen.
Bilag
- BILAGInitiativer for Rekruttering og fastholdelse i Social omsorg
- BILAGRekruttering og fastholdelse i Social Omsorg den 4. december 2023