Det fælles landdistriktsråd - Dagsordener og referater
Mødedato: 31. august 2023
Mødested: Administrationshuset Tørring, Stationsparken 1, 7160 Tørring
Dagsordenpunkter
1. Godkendelse af dagsordenKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af dagsorden
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Sagsfremstilling
Det Fælles Landdistriktsråd skal godkende dagsordenen for mødet.
Administrationen indstiller
at | dagsordenen godkendes |
Beslutning
Godkendt
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
2. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Godkendelse af referat
Sagsfremstilling
Godkendelse af referat fra Det Fælles Landdistriktsrådet møde den 31. maj 2023.
Administrationen indstiller
at | referatet godkendes |
Beslutning
Godkendt.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
3. Lokal Fællesvarme - udmøntning af midlerKlik her for at folde ud og læse mere om Lokal Fællesvarme - udmøntning af midler
Beslutningstema
Det Fælles Landdistriktsråd skal tage stilling til hvordan midlerne til at understøtte indsatsen om Lokal Fællesvarme skal udmøntes.
Økonomi
Det fælles Landdistriktsråd har afsat 100.000 kr. til at understøtte indsatsen om Lokal Fællesvarme. Region Midtjylland har ligeledes finansieret 100.000 kr. til indsatsen. Projektet ligger inden for denne ramme.
Historik
På møde i Det fælles Landdistriktsråd den 27. oktober 2022, blev der afsat 100.000 kr. til understøttende indsatser til Lokal Fællesvarme projekter.
Sagsfremstilling
Projektet Lokal Fællesvarme danner grundlag for bevillingen fra Region Midtjylland på 100.000 kr. og Det fælles Landdistriktsråd på 100.000 kr. Projektbeskrivelsen er medsendt som bilag.
Formålet med projektet er at få sat gang i en omstilling til grøn fællesvarme i de lokalsamfund, hvor der er en risiko for, at den gode fælles løsning, som der rent teknisk er grundlag for, ellers ikke bliver etableret. Løsningen vil typisk være i form af et nyt lille andels-selskab eller i samarbejde med et allerede eksisterende selskab.
Projektøkonomien fordeles på to hovedposter:
1: Formidling
2: Konsulenthjælp (rådgiver, advokat eller lign)
Den første post om formidling er eksekveret af Compas, der har trukket på relevante fagligheder i deres netværk. Den er hovedsagligt blevet udmøntet i første halvår 2023, da der er blevet produceret videoer, hjemmeside, indkaldt og afviklet møder m.v. Status over formidlingsopgaven er vedhæftet som bilag.
Den anden post om konsulenthjælp er ikke blevet udmøntet endnu, da denne først er aktuel når landsbyerne er blevet mobiliseret og skal til at lave mere specifikke beregninger. Denne del kommer til at ske til efteråret.
Det foreslås, at de 100.000 kr. fra Det fælles Landdistriktsråd udmøntes til formidlingsopgaven.
Projektet kan følges på www.hedensted.dk/lokalvarme
Status på projektet
Projektet er nu cirka halvvejs i projektperioden. Den første del er brugt på at producere kommunikationsmateriale, afvikle møder, og rekruttere lokalområder, der har interesse i at lave lokale energifællesskaber. De materialer der er blevet produceret er beskrevet i bilaget "kommunikation status pr. 1.8.23". I forhold til kommunikationen fremadrettet, vil der blive udsendt et brev til de lokalområder, vi endnu ikke har kendskab til, og der vil desuden blive kommunikeret omkring resultater i projektet. De historier og videoer, der er blevet produceret i første halvår, vil blive genbrugt, således at kommunikationen kan fortsætte. Der vil også blive produceret 1-2 afslutningsfilm/ case film. Da økonomien til kommunikation er opbrugt, vil disse indsatser, blive gennemført af Compas uden yderligere afregning til projektet.
Der er kommet flere kontakter til lokalsamfund og helt konkret er der dialog med grupper i Gl. Sole, Snaptun, Hornborg og Skærvetoften. Der er 10-15 lokalområder, hvor der, os bekendt, ikke pågår nogen indsats. I september udsendes der et brev til disse, med en sidste orientering om at de kan få hjælp fra projektet.
Kommunikation
Projektet er i sig selv et formidlingsprojekt, da det handler om at få kontakt til lokalsamfundene, og få formidlet mulighederne for fælles varmeløsninger.
Der laves desuden en pressemeddelelse i august, som redegør for fremskridtet i projektet. Denne har både til formål at markedsføre projektet, og partnerne, og til formål at ”rekruttere” nye lokalsamfund. Det foreslås at formanden for Det fælles Landdistriktsråd citeres i denne pressemeddelelse. Dette aftales nærmere.
Administrationen indstiller
at | Det fælles Landdistriktsråd finansierer formidlingsdelen på af projektet Lokal Fællesvarme, med de afsatte 100.000 kr. |
Beslutning
De afsatte 100.000 kr. bruges på rådgivning/konsulenthjælp.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
4. Naturlig Festival 8. september 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Naturlig Festival 8. september 2023
Beslutningstema
Det fælles Landdistriktsråd skal tage stilling til hvilken rolle de ønsker at spille på årets Naturlig Festival ved Hedensted Søerne den 8. september 2023.
Historik
På fællesmøde mellem Udvalget for Fællesskab og Det fælles Landdistriktsråd den 15. juni 2023, efterspurgte Det fælles Landdistriktsråd at blive opdateret omkring outdoor aktiviteter/ KNUS (Kultur, Natur, Uddannelse og Sundhed) aktiviteter, særligt med fokus på Naturlig Festival den 8. september 2023.
Da mødet i Det fælles Landdistriktsråd ligger 8 dage før Naturlig Festival, er der i starten af juli fremsendt forhåndsorientering om arrangementet på mail til rådets medlemmer.
Sagsfremstilling
KNUS (Kultur, Natur, Uddannelse, Sundhed) er elementer som vi arbejder med som del af outdoor indsatsen i Hedensted Kommune. KNUS er særligt målrettet unge mennesker, da vi ønsker at skabe nye fællesskaber, og øge unge menneskers forståelse af hvad naturen kan og derigennem øge deres ønske om at bruge naturen.
KNUS er udviklet indenfor rammerne af Outdoor Hedensted Kommune, som har nedenstående formål.
Formål
- Formål 1: Skabe en platform, der kan bidrage til en bæredygtig fremtid for børn og unge, der både tager hensyn til deres mentale og fysiske trivsel og til verdens tilstand.
- Formål 2: Afholde events sammen med børn og unge som både deltagere og medskabere.
- Formål 3: Udarbejde en drejebog for projektet til afvikling af tilsvarende indsatser.
Realisering af formål
Formål 1: Skabe en platform
Vi vil bidrage til den bæredygtige udvikling på ungeområdet og lave arrangementer, der sætter fokus på, hvordan man gennem forskellige perspektiver kan arbejde helhedsorienteret med trivsel og derigennem skabe en bæredygtig fremtid for børn og unge.
Skabelsen af en bæredygtig fremtid handler i høj grad om at kunne se helhedsorienteret på problematikker og at skabe løsninger, der går på tværs af forskellige indsatsområder. Vi vil derfor kombinere kompetencerne og fokusområderne fra en lang række aktører, som på forskellige måder arbejder med Kultur, Natur, Uddannelse og Sundhed.
- Kultur skal sikre fællesskab og give nye oplevelser og forståelser af naturen og af os selv. Kulturen skal sætte samtalen i gang og bruges til at skabe rammen om et arrangement, hvor vores forskellige oplevelser kan bindes sammen og dermed skabe et fælles samtalerum for videre refleksion og nye perspektiver.
- Naturen skal være forankringspunktet, hvor nye oplevelser kan skabes, ny viden kan integreres og roen og forståelsen af én selv kan skabes.
- Sundhed handler både om at trives mentalt og fysisk og de to spiller i høj grad sammen.
- Uddannelse omhandler både almen dannelse og undervisning. Skolerne er et vigtigt omdrejningspunkt for de unges hverdag og et sted hvor de bruger meget tid. Et bæredygtigt uddannelsessystem og en dannelse, der sikrer viden om bæredygtig udvikling for både trivsel og Jorden, er således vigtigt at tænke ind.
Dermed er fundamentet for en platform til stede.
Formål 2: Afholde events sammen med børn og unge
Den 8. september er der præmiere på Naturlig Festival i Hedensted, som er et bud på at arbejde med temaerne indenfor KNUS. Naturlig Festival er tænkt som en årligt tilbagevendende begivenhed, ligesom der lægges op til KNUS/ outdoor aktiviteter på andre tidspunkter i løbet af året.
Invitation med oversigt over aktiviteter til Naturlig Festival er vedlagt som bilag.
Andre outdoor/ KNUS aktiviteter i 2023 er:
- Deltagelse ved lokale aktiviteter, som fx Open by Night i Juelsminde, hvor der blev talt om fremtidens fødevarer.
- Aktiviteter i forbindelse med den nye daginstitution ved Årupvej/ kommende Folkeskov område i efteråret 2023.
- Fællesspisninger i Compas hver 1. torsdag i måneden
- Aktiviteter i Tørring til efteråret (endnu ikke fastlagt)
- M.fl.
Formål 3: Udarbejde en drejebog
Denne vil blive udarbejdet i slutningen af 2023, når erfaringerne fra Naturlig Festival og de øvrige aktiviteter kan høstes.
Brug for frivillige til Naturlig Festival
Til Naturlig Festival den 8. september er der behov for en række frivillige kræfter. Det vil være til aktiviteter som:
- Vejvisning i området
- Rydde op ved madområdet
- Madlavning
- Parkeringsanvisning
- Opsætning af telte, borde, scene m.v.
- Nedtagning/ oprydning efter endt festival
- Opsætning og nedtagning af plakater
- M.v.
På mødet vil der være et kort oplæg fra Compas, herunder nærmere konkretisering af hvilke opgaver, der ønskes løst af Det fælles Landdistriktsråd.
Kommunikation
Der pågår en massiv kommunikation om Naturlig Hedensted både som pressemeddelelser, på sociale medier og hjemmeside. Det er muligt at følge med på www.hedensted.dk/KNUS. Partnerne i projektet, formidler på deres egne sider, og i Hedensted Kommune vil der være fokus på følgende:
instagram.com/compas_fyrtaarnet/
linkedin.com/company/compashedensted
facebook.com/Kulturogfritid.hedensted
Facebook sider fra lokale grupper i Hedensted Kommune
Derudover er der kontakt til lokal og regional radio, aviser og TV stationer samt plakater i lygtepæle samt ved borgerservice og biblioteker.
Administrationen indstiller
at | Det fælles Landdistriktsråd beslutter om rådet vil spille en rolle til arrangementet, og hvilken |
at | de enkelte medlemmer i Det fælles Landdistriktsråd melder ind hvad de kan bidrage med til arrangementet |
Beslutning
Rådet tog orienteringen til efterretning.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
5. PuljemidlerKlik her for at folde ud og læse mere om Puljemidler
Sagsfremstilling
Der orienteres om puljemidler på landdistriktsområdet:
• Midler til disposition i Vedligeholdelsespuljen: 120.987 kr.
• Midler til disposition i Kulturpuljen: Ca. 193.000 kr.
• Midler til disposition i den Lille Landdistriktspulje: 122.313 kr.
• Midler til disposition i den Store Landdistriktspulje: 135.132 kr.
• Midler til disposition i LUP-Puljen: 514.473 kr.
• Midler til disposition til borgerbudgetprocesser: 653.242 kr.
• Midler til disposition til driftsudgifter for Landdisitriktsrådet: 174.585 kr.
I alt midler til disposition i lille, store og LUP-puljer: ca. 772.000 kr.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Orientering taget til efterretning
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
6. Ansøgning fra Barrit Kultur & IdrætscenterKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning fra Barrit Kultur & Idrætscenter
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning
Økonomi
Udgifter:
AnlægsMaterialer: 29.382,50 kr.
Entreprenør tilbud: 27.775,00 kr.
2 x Bordbænkesæt: 1.788,00 kr.
1 x Solsegl med stolper: 4.300,00 kr.
2 x skraldespandstativer: 5.237,50 kr.
2 x parasoller til borde: 2.365,00 kr.
4 x blomsterkummer 8.000,00 kr.
1 x facadeskilt m. lys: 14.999,00 kr.
1 x sponsortavle: 5.110,81kr.
Forplejning af Frivillige 3.500 kr.
Flag til flagstang med tryk 3.000 kr.
Udgifter I alt: 105.457,81 kr.
Indtægter:
Sponsoreret Løb d. 28. maj: 1.280 kr.
Forplejning til frivillige - sponsorat BKI: 3.500 kr.
Ansøgte Sponsorater:
10 lokale virksomheder: (10 x 2.500 kr.) 25.000 kr.
LUP puljemidler: 50.000 kr.
Sponsorat SYDBANK: 25.000 kr.
Underskudsgaranti aftale indgået med BKI (op til 1.500 kr.): restbeløb på 677,81 kr.
Finansiering i alt: kr. 106.280
Desuden anslået værdi af frivilligt arbejde til projektet: 32.000 kr.
Sagsfremstilling
Bestyrelsen for Barrit Kultur- og Idrætscenter søger LUP-puljen om kr. 50.000 til etablering af "Mødestedet".
Barrit Kultur- og Idrætscenter har flere gode aktivitetsfaciliteter, som de mener, bør bruges mere. Der er et p-plads område beliggende centralt mellem disse faciliteter, som bestyrelsen peger på, pt. er ubrugelig og uhensigtsmæssigt anlagt. Området udstråler, ifølge foreningen, aktuelt ”død by”, tomhed og ”lukket”, og dels indbyder området til rod, skrald og uhensigtsmæssig færden for børn der kommer til/fra skole og idræt mv.
I Barrit og omegn er der, med foreningens egne ord, et stærkt fællesskab folk imellem. Pt er der dog ingen officiel plads, sted eller område, hvor dette fællesskab, ifølge foreningen, kan komme til udtryk og vise sig for andre. Det foregår i haverne og husene, men er et usynligt fællesskab for andre.
Bestyrelsen for Barrit Kultur- og Idrætscenter ønsker at etablere ”Mødestedet” for at skabe rammerne for det sociale fællesskab, således at det også kommer til synlighed for andre, og for potentielle tilflyttere.
Barrit bør have et sted, som indbyder til socialt samvær og aktive fællesskaber spontant eller planlagt, mener foreningen. Placeringen af Mødestedet foran BKI i Barrit vil betyde, at udefrakommende møder indbydende omgivelser fuld af liv, ved ankomst til byen. Placeringen vil også opfordre til brug af allerede etablerede faciliteter, som ligger rundt om området; padelbane, multibane, playspot og legeplads, bålhytte og boldbaner. Faciliteter, som foreningen peger på, bør udnyttes mere og bruges af flere end kun dem, som ved, de er der.
Målet med ”Mødestedet” er også, at lave et område, som kan skabe hensigtsmæssige og sikre rammer for børn og forældre i Barrit. Planen er at anlægge en gangsti mellem idrætsfaciliteter og børnehave på den ene side af p-pladsen og skole, SFO og idrætshal på den anden side, langs bygningen, som er afgrænset fra p-pladsen, således at børn, biler og busser ikke blandes, som det sker nu de tre gange dagligt i ”rush hour”. Ligeledes vil anlæg af området indbyde forældre, som pt. tager de spontane samtaler midt på p-pladsen mellem kørende biler og børnene om benene, til at trække over til Mødestedet, hvor børnene kan opholde sig sikkert og lege imens snakken sker.
Bestyrelsens intention med etablering af Mødestedet er:
- At hjælpe Barrit med at give udtryk for det stærke fællesskab som findes, og som er dét Barrit netop kan.
- At synliggøre Barrits styrker for potentielle tilflyttere, og vise at Barrit er et attraktivt område, med mange gode faciliteter som kan bruges af alle.
- Mødestedet skal udvikle Barrit, ved at give nyt fokus til et uhensigtsmæssigt og uudnyttet område, så vi kan vende det til at være et ressourcefuldt område, hvor områdets potentiale udnyttes i stedet.
Frivillige i byen skal være projektets arbejdskraft, og arbejdet er koordineret af centerleder i Barrit Kultur & Idrætsforening. Arbejdet skal foregå over to arbejdsweekender i sensommer/efterår 2023, hvor bordebænkesæt samles, plantekasser bygges osv. Der er 8 frivillige i projektet; BKI´s Venner, som er en organiseret gruppe frivillige i byen. Til anlæg af ny belægning er der indhentet tilbud fra lokal entreprenør, som støtter projektet med gratis levering af maskiner, skovle og trillebør mv. og der er 8 timers arbejdskraft uden beregning med i tilbuddet. Ligeledes har den lokale trælast givet et tilbud på materialer, med henblik på at støtte op om projektet. Projektet indvies officielt søndag i den sidste arbejdsweekend.
BKI´s venner indkaldes til vedligehold én gang årligt i september for at gennemgå Mødestedets stand og håndtere dette. Almen vedligehold som oprydning og pasning lægges under BKI, som en del af den ”daglige gang”, efter aftale med bestyrelsen.
Deltagerne i projektet er Barrit Kultur- og Idrætcenters bestyrelse og centerleder samt frivillige fra BKI´s venner og øvrige i Barrit og Omegn, som ønsker at deltage.
Ønsket om etablering af stierne omkring mødestedet, udspringer fra flere møder mellem Barrit Kultur & Idrætscenter og kontakt til Hedensted kommune og andre interessenter med et ønske om, at gøre området brugervenligt for skolebørn og forældre, som er brugere af p plads området. Skole og børnehus i Barrit bakker således op om etablering af Mødestedet og stierne omkring området.
Administrationen indstiller
at | ansøgningen drøftes |
Beslutning
Ansøgningen imødekommes under forudsætning af at projektet opnår de rette tilladelser. Der gives ikke tilskud til forplejning.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
- BILAGBudget.docx
- BILAGXL byg Materialer Mødestedet.PDF
- BILAGOverslag 207.pdf
- BILAGAnsoegningsskema-Lokal-Udviklings-Pulje-LUP Ny.docx
7. Ansøgning fra LAG Småøerne om tilskud til ø-aktiviteter i 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning fra LAG Småøerne om tilskud til ø-aktiviteter i 2023
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning fra LAG Småøerne
Sagsfremstilling
LAG Småøerne ansøger Det Fælles Landdistriktsråd om tilskud kr. 20.000 til ø-aktiviteter i 2023.
LAG Småøerne har de senest tre år ansøgt alle 19 økommuner om tilskud på kr. 20.000 til aktiviteter som netværk, møder, ekstern konsulentbistand, analyser og formidling. Tilskuddet er et supplement til det driftstilskud som LAG Småøerne modtager fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen), som primært går til koordinatorløn og udgifter til bestyrelsesmøder m.m., og som ikke kan dække samarbejds- og udviklingsarbejde. Det Fælles Landdistriktsråd har de senest tre år bidraget med tilskud på kr. 20.000.
LAG Småøerne er gået ind i en ny programperiode (2023-2027), hvilket har betydet, at den gamle LAG Småøerne skulle nedlægges, en ny skulle etableres og en ny udviklingsstrategi skulle laves. Tilskudsmidlerne fra EU har desværre ladet vente på sig, og ansættelse af LAG-koordinatorer blev først gennemført i maj. Alt i alt har det betydet at LAGen først har været rigtig i drift fra maj/juni, hvor Plan- og Landdistriktsstyrelsen samtidig åbnede op for deres ansøgningsportal med helt nyt ansøgningssystem. Bestyrelsen for LAG Småøerne valgte at udbyde en 1. ansøgningsrunde før sommerferien, som desværre betød at LAG ikke kunne nå at sende ansøgningerne til kommunerne før nu.
I 2022 opnåede LAG Småøerne tilskud fra 11 ud af 19 ø-kommuner. Alle økommuner, uafhængigt af om de har givet støtte eller ej, kan komme i betragtning til de indsatser som LAG Småøerne sætter i søen.
Bestyrelsen for LAG Småøerne har endnu ikke truffet endelig beslutning om hvad midlerne som kommunerne giver i tilskud skal bruges på. Det afhænger af omfanget af støtten, men det forventes at det blandt andet bliver et bidrag til et projekt, hvor der sættes fokus på netværks-, videns- og kompetenceløft for de aktører der driver lystbådehavnene på småøerne (bestyrelser, medarbejdere, foreninger/grupper).
For yderligere oplysninger se vedhæftet henvendelse fra LAG Småøerne.
Administrationen indstiller
at | Landdistriktsrådet tager stilling til ansøgningen |
Beslutning
Ansøgningen imødekommes ikke. Kommer der et konkret projekt, der omhandler Hjarnø vil Landdistriktsrådet meget gerne se på, hvordan der kan etableres et samarbejde.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
8. Ansøgning fra Snaptun Lokalråd om tilskud til teleskopklipper til vedligehold af grønne områderKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning fra Snaptun Lokalråd om tilskud til teleskopklipper til vedligehold af grønne områder
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning fra Snaptun Lokalråd om tilskud til materiale til vedligehold af Fitnessbane, udsigtsplatform og stisystem
Sagsfremstilling
Snaptun Lokalråd ansøger om kr. 6.500 fra Den Lille Landdistriktspulje til en teleskopklipper med tilbehør der kan bruges til vedligehold af nye områder i forbindelse med driftsaftale med Naturstyrelsen om vedligehold af Fitnessbane, udsigtsplatform og stisystem. Normalt kan ansøgninger til den Lille Landdistriktspulje behandles administrativt. Da ansøgningen kan have principiel karakter i forhold til, om der er tale om drift eller udvikling, er ansøgningen sat på til behandling i Landdistriktsrådet.
Det frivillige arbejde som Green Team under Snaptun Lokalråd udfører, er med til at sikre at Snaptun borgere og specielt turister får sikre og fremkommelige stier og ruter. Det er, ifølge lokalrådet, med til at tiltrække flere turister til området.
Området som skal vedligeholdes, er nyt og ikke omfattet af aftalen tidligere. Det nye i aftalen med Naturstyrelsen er vedligehold af sti langs skoven syd for Tønballegård. Opgaven består i at klippe græs og grene. Derudover er Tønballe Hulsti et nyt område der skal vedligeholdes med klipning af grene. Lokalrådet beskriver at stierne efterhånden har brombær hegn i 2 meters højde, som lokalrådet ikke har udstyr til at kunne beskære uden et teleskop hækklipper.
Projektet er blivende, vedligeholdelse og drift dækkes af Snaptun lokalråd.
Administrationen indstiller
at | Landdistriktsrådet drøfter ansøgningen, og |
at | det principielle i en beslutningen drøftes |
Beslutning
Ansøgningen imødekommes. Renoveringspuljens kriterier tages op til revision.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
9. Ansøgning fra Urlev Lokalråd om tilskud fra renoveringspuljen til bålhytteKlik her for at folde ud og læse mere om Ansøgning fra Urlev Lokalråd om tilskud fra renoveringspuljen til bålhytte
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning fra Urlev Lokalråd om tilskud fra renoveringspuljen
Økonomi
Midler til rådighed i Renoveringspuljen: 120.000 kr.
Sagsfremstilling
Urlev Lokalråd søger renoveringspuljen til vedligehold af deres bålhytte. Bålhytten ligger på Castberggård grund men kan bruges frit af lokalsamfundet.
Lokalrådet har indhentet tilbud på at få bekæmpet alger på bålhytten. Prisen er 8.125,00 kr.
Urlev Lokalråd har ligeledes besluttet at få et firma til at fælde nogle træer for at få luft til Bålhytten. Dermed har bålhytten bedre mulighed for at kunne blive tør, hvilke mindsker risiko for råd og svamp.
Fældning og kløvning samt oprydning blev foretaget lørdag den 15 juli 2023, hvor en del borgere deltog i arbejdsopgaven.
Bålhytten benyttes til lokal samlingssted, og for beboerne og eleverne på Castberggård og er etableret med midler fra Borgerbudget i 2017.
Landdistriktsrådets principper for renoveringspuljen er følgende:
- Midler til vedligehold gives til projekter, der ved etablering er helt eller delvist finansieret af Det Fælles Landdistriktsråd.
- Der gives ikke midler til drift eller regelmæssig vedligehold.
- Der kan gives midler til udfordringer som følge af akutte skader.
- Der afsættes 150.000 kr. i 2022 til formålet og midlerne bevilges af Det Fælles Landdistriktsråds bestyrelse.
- Ansøgningerne behandles individuelt.
- Der skal være fokus på den gode ansøgning, hvor ansøger forholder sig til drift og vedligehold i fremtiden, når nye anlæg etableres.
Administrationen indstiller
at | Landdistriktsrådet drøfter ansøgningen |
Beslutning
Der bevilliges 8.125 kr. til projektet. Renoveringspuljens kriterier tages op til revision i Landdistriktsrådet på et kommende møde.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
- BILAGtilbud 250943.pdf
10. Status på netværksarrangementKlik her for at folde ud og læse mere om Status på netværksarrangement
Beslutningstema
Orientering om status på netværksarrangementet
Sagsfremstilling
Den 5. oktober kl. 17:00-21:00 2023 afholder Det Fælles Landdistriktsråd et netværksarrangement for alle bestyrelsesmedlemmer af lokalråd, kultur og folkeoplysende foreninger. Arrangementet holdes i Stouby Multihus.
Programmet for aftenen planlagt med følgende indhold:
- kl. 17:00-17:10: Velkomst
- Kl. 17:10-17:55: Fælles oplæg evt. Simon Elsborg Nygaard om bæredygtighedspsykologi - hvad driver frivillige?
- Kl: 17:55-18:25: Aftensmad
- Kl. 18:25-18:55: Fundraising: Hør et lokalråd fortælle, hvordan de er lykkedes med at fundraise midler til deres projekter kombineret med den kommunale fundraisers perspektiver på, hvordan man lykkedes med at fundraising ud fra spørgsmål som f.eks.:
Hvordan griber man planlægning af fundraising an? Hvilke projekter kan kræve tilpasset organisering og større grad af rolleafklaring? Hvordan styrker man projekterne, så fondene synes, det er interessant? Hvor mange ressourer kræver det som frivillig at ansøge og afrapportere fondsansøgninger?
- Kl. 18:55-19:40: Bæredygtighedsprojekter - Hør vinderen af Klimarådets Klimapris fortælle om deres tanker om bæredygtige projekter? Hvordan kan det styrke et projekt at indtænke bæredygtighed? Er der særlige opmærksomhedspunkter når
bæredygtighed tænkes ind i et projekt?
- Kl. 19:40-19:50: Kaffe/kage - tages med til næste oplæg
- Kl. 19:50-20:50: Speeddating - Mød andre ligesindede som du kan sparre med eller lade dig inspirere af omkring projektudvikling eller udfordringer.
- Kl. 20:50-21:00: Tak for i aften
Invitationer til bestyrelserne i de kulturelle og folkeoplysende foreninger samt lokalrådene sendes ud i starten af september.
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Simon Elsborg får 20 min. mere. Tiden tages fra tid til Klimaprisen.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
11. Kommmuneplantillæg for LandsbyerKlik her for at folde ud og læse mere om Kommmuneplantillæg for Landsbyer
Beslutningstema
Landdistriktsrådet skal orienteres om Kommuneplantillæg for landsbyer og drøfte hvordan kommunen og rådet kan understøtte hinanden i den forbindelse
Historik
Udvalget for Vækst & Klima har den 26. oktober 2022 afholdt en drøftelse med Kommunalbestyrelsen om indhold og prioritering af emner i den kommende Planstrategi 2023.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 22. februar 2023, under punkt 26, Planstrategien og sendte den i offentlig høring.
Den 21. juni 2023 skal Kommunalbestyrelsen behandle bemærkninger til Planstrategien, hvorefter den forventes endelig godkendt.
I Planstrategi 2023 peger Kommunalbestyrelsen på landsbyudvikling som et af de fire vigtige temaer, der skal arbejdes med i denne kommunalbestyrelsesperiode. Udover landsbyudvikling peges der på boliger, turisme og natur samt erhverv.
Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. maj 2023 Kommissorie for landsbyudvikling.
Kommissoriet redegør for, hvordan Kommunalbestyrelsen vil arbejde med flere indsatser for landsbyudvikling, der har samme overordnede formål og tilgang.
Kommuneplantillæg for landsbyer er en af indsatserne i kommissoriet for landsbyudvikling. De øvrige indsatser er Landzoneadministration, Politik- og strategiudvikling samt Opbygning af handlekraftige lokalsamfund.
Sagsfremstilling
Formål
Formålet med Kommuneplantillæg for landsbyer er at realisere Kommunalbestyrelsens mål om at skabe vækst og bosætning i balance, samt sikre liv og aktive, forpligtende fællesskaber i kommunens landsbyer.
Afgrænsning
Kommuneplantillægget omhandler den fysiske udvikling i kommunens landsbyer. I plansprog handler det om de 38 afgrænsede landsbyer, der ligger i landzone, samt kommunens 16 lokalbyer, der på sigt vil blive overført til byzone.
Indhold
Kommuneplanen er opdelt i rammer, retningslinjer og hovedstruktur. Kommuneplantillægget vil på de tre niveauer omhandle:
- Udvidelse af rammer i landsbyer (landzone):
En ramme er et områdes fysiske afgrænsning samt overordnede bestemmelser for at opføre bygninger, anvende arealer med videre. Indenfor en landsbyramme er det lettere at opnå en landzonetilladelse til udvikling, for eksempel huludfyldning i en husrække med et nyt hus i en landsby. Formålet med at udvide landsbyrammer er at imødekomme konkrete ønsker til udvikling samt sikre mulighed for udvikling på den lange bane i landsbyer.
Udvikling på rammeniveau i lokalbyer (fremtidig byzone) håndteres i det øvrige kommuneplanarbejde, blandt andet i Kommuneplantillæg for boliger som lige nu er under udarbejdelse.
- Revision af gældende retningslinjer vedrørende landsbyudvikling:
Kommuneplanens retninglinjer bestemmer, hvordan Hedensted Kommune i den enkelte sagsbehandling forholder sig til forskellige overordnede emner.
Kommuneplantillægget vil revidere retningslinjer vedrørende landsbyudvikling med det formål at sikre, at retninglinjerne er hensigtsmæssige i forhold til den udvikling, Kommunalbestyrelsen ønsker, samt at myndighedsarbejdet kan foregå så smidigt som muligt.
- Beskrivelse af lokalområders udviklingsretning som en del af Kommuneplanens hovedstruktur:
Kommuneplanens hovedstruktur beskriver Kommunalbestyrelsens visioner, mål og handlinger for kommunen.
Som en del af Kommuneplantillæg for landsbyer vil forvaltningen opstarte samarbejdet med kommunens lokalsamfund om at finde frem til hvert lokalområdes udviklingsretning.
Beskrivelse af udviklingsretningen vil tage afsæt i hvert lokalområdes kvaliteter og styrker, men vil også hæve blikket og se lokalområdets potentialer i kontekst af et større bynetværk.
Forvaltningen vil forsøge at udarbejde beskrivelse af alle lokalområders udviklingsretning i forbindelse med kommuneplantillægget. Såfremt det ikke er muligt, vil arbejdet pågå, til der er udarbejdet en beskrivelse for alle lokalområder.
I bilag 1, Udkast til Kommissorie for Kommuneplantillæg for landsbyer, er indholdet af de tre ovenstående punkter nærmere beskrevet.
Baggrund og afsæt
Kommuneplantillæg for landsbyer er et realiseringsværktøj, der skal bidrage til at realisere Kommunalbestyrelsens vision, strategi og politikker. Kommuneplantillægget tager blandt andet afsæt i Kommunalbestyrelsens:
- Strategi 2022-2025 - ”Sammen om Hedenstederne”
- Bosætningsstrategi, 2023
- Strategi for landdistriktsudvikling, 2019
- DK 2020 Klimaplan
Derudover bygger kommuneplantillægget videre på igangværende og nyligt afsluttede indsatser, heriblandt strategisk planlægning for landsbyer (Kommuneplan 2021), lokale udviklingsplaner (LUP), lokalsamfundsprofiler med videre.
Kommunikation
En lang række aktører kan have interesser i forbindelse med Kommuneplantillæg for landsbyer:
- Borgere
- Lokalråd
- Det Fælles Landdistriktsråd
- Fritidsudvalget
- Klimarådet
- Foreningsliv
- Virksomheder
- Andre aktører
Involvering af aktører i forbindelse med rammeændringer:
For at give alle aktører mulighed for at komme med idéer til udvikling i kommunens landsbyer foreslår forvaltningen at afholde en offentlig debatfase på fire uger.
Forvaltningen vil i den forbindelse udarbejde et debatoplæg, der informerer om mulighederne for rammeændringer i landsbyer i forbindelse med kommuneplantillægget. Debatoplægget vil opfordre alle interessenter til at komme med idéer til rammeændringer i landsbyer.
Debatoplægget vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside i perioden, blive sendt til lokalråd, Det Fælles Landdistriktsråd samt blive delt på relevante sociale medier.
Involvering af aktører i forbindelse med beskrivelse af lokalområdernes udviklingsretning:
Forvaltningen foreslår en proces for hvert lokalområde, hvor forvaltningen i tæt samarbejde med lokalråd vil identificere og beskrive lokalområdets udviklingsretning. I bilag 1, Udkast til Kommissorie for Kommuneplantillæg for landsbyer, er de overordnede rammer for en sådan proces nærmere beskrevet.
Forvaltningen vil i dialog med hvert lokalråd detailplanlægge den proces, der giver bedst mening for det enkelte lokalområde.
Forvaltningen vil i dialogen med lokalrådene have fokus på at understøtte udvikling af handlekraftige lokalsamfund, der selv vil og kan tage ansvar for den lokale udvikling. I den sammenhæng vil forvaltningen skabe klarhed omkring, hvordan lokalsamfund og kommune hver især kan bidrage til den fælles opgave omkring landsbyudvikling.
Forvaltningen vil involvere Det Fælles Landdistriktsråd, Klimaråd og Fritidsudvalg i processen i det omfang, det kan skabe mening.
Involveringen af de forskellige aktører sker med udgangspunkt i landdistriktsudvikling med fokus på kapacitetsopbygning og netværk. Ved at tænke indsatser og processer sammen kan der skabes et bedre afsæt for udviklingen lokalt.
Lovgrundlag
Forslag til kommuneplantillæg: Lov om planlægning, LBK nr. 1157 af 1. juli 2020, § 23c
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterreting |
at | det drøftes hvordan kommunen og Landdistriktsrådet kan understøtte hinanden |
Beslutning
Orientering taget til efterretning. Forvaltningen og Landdistriktsrådet samarbejder omkring kommuneplantillægget og forvaltningen kobler sig på processer omkring BLUP'er.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
12. Folkets Lykke-Per - Scenekunst møder landdistriktsudviklingKlik her for at folde ud og læse mere om Folkets Lykke-Per - Scenekunst møder landdistriktsudvikling
Beslutningstema
Landdistriktsrådet skal drøfte projektet og tage stilling til om rådet ønsker at afsætte midler til et landdistriktsudviklingsprojekt
Økonomi
Projektets finansieringsplan:
Egenfinansiering | Finansieret | Ansøges | Total | |
Samlet udgift landdistriktsudvikling | 1.080.000 | |||
Det Fælles Landdistriktsråd (under behandling) | 300.000 | |||
Bikuben fonden (bevilget) | 300.000 | |||
Gl. Skanderborg Fonden (ansøges hermed) | 250.000 | |||
RegionMidtjylland | 230.000 | |||
Samlet udgift teaterproduktion | 1.545.000 | |||
Det Fælles Landdistriktsråd | 300.000 | |||
Teater Jævns aktivitetstilskud | 400.000 | |||
Statens Kunstfond (bevilget) | 500.000 | |||
William Demant fonden (bevilget) | 50.000 | |||
Entreindtægter | 50.000 | |||
Øvrige indtægter | 40.000 | |||
Den Jyske Kunstfond | 205.000 | |||
I alt | 1.090.000 | 850.000 | 685.000 | 2.625.000 |
Historik
En arbejdsgruppe bestående af Pie Munksgaard og Henrik Narud har i forbindelse med teaterforestillingen arbejdet med at definere et projekt hvor scenekunsten bliver driver for landdistriktsudvikling. Landdistriktsrådet har tidligere fået en kort introduktion til projektideen og har godkendt at arbejdsgruppen udfolder projektideen og præsenterer den for landdistriktsrådet.
Sagsfremstilling
Projektet har lige nu arbejdstitlen: Lykke-Per - Scenekunsten møder landdistriktsudvikling. Samarbejdsparterne i projektet er Det Fælles Landdistriktsråd, teatervirksomheden Teater Jævn og konsulentvirksomheden Landsbyhøjskolen. Samarbejdsaftalen er vedhæftet som bilag til punktet. I samarbejdsaftalen såvel som den uddybende projektbeskrivelse fremgår organiseringen af projektet.
Formålet med projektet er, at lokalsamfundene selv understøttes til og skaber nye organiserings- og fællesskabsmuligheder, der kan bidrage til at inddrage eller inkludere dem, der står på kanten af eller udenfor landsbyfællesskabet. Det gøres ved at udforske 5 landsbyers selvfortællinger, identitet og udviklingspotentiale.
Projektets primære målgruppe er frivillige ildsjæle i hele lokalsamfundet i alderen 60+ de fem steder. I udgangspunktet bruges de organiserede foreninger og institutioner som kirker, forsamlingshuse og skole som indgang eller platform til at mobilisere lokalsamfundet. Der vil dog være et særligt fokus på, at de frivillige og foreningerne mobiliserer dem, som står på kanten af eller udenfor lokalsamfundets fællesskab. Den sekundære målgruppe er ensomme ældre i alderen 60+, da tal fra kortlægning af vores landsbyer med mellem 200-1.000 indbyggere viser, at kommunen har mange i alderen 60+ i landsbyerne og ligeledes en stor del af enlige i de enkelte landsbyer.
Projektet tager afsæt i en ide om at bruge scenekunst til landdistriktsudvikling. Det store nordiske mesterværk, Lykke Per, bruges som rammefortælling for en Bæredygtig Lokal UdviklingsProces, faciliteret af landsbyhøjskolen. Teater Jævn samler inspiration under udviklingsprocessen igennem en række borgeraktiviteter til en forestilling om Lykke Per. Konkret skal projektet mobilisere et tæt samarbejde med 5 landsbyer i Hedensted Kommune, hvor der tilføjes en landsbyudviklende arrangementsrække op til skabelsen af forestillingen Folkets Lykke-Per. Arrangementsrækken kommer til at danne grundlag for et BLUP-forløb i hver af de 5 landsbyer - en såkaldt Kunst-BLUP. I løbet af processen inviteres borgerne til debatarrangementer, Silent Readings, og konstruktionsworkshops af en kollektiv scenografi der kulminerer i 5 fremtidsfestivaler i (maj-juni) 2024, hvor landsbyerne selv skal på banen med deres egne kunstneriske/kulturelle initiativer. Projektet skal samlet realisere 15 forestillinger og min. 20 borgerarrangementer fordelt på 5 landsbyer i Hedensted Kommune i perioden september 2023 til og med juni 2024.
I den efterfølgende periode vil der til og med november 2024 foregå en evaluering af projektet, hvor læringen og resultaterne af processerne vil blive gjort tilgængeligt for andre interesserede lokalområder.
Den 14. august var der ansøgningsfrist til at søge Gl. Skanderborg Fonden. På vegne af Landdistriktsrådet er der sendt en ansøgning afsted, hvor der ansøges om kr. 250.000 til projektet. Eventuelle midler der bevilliges fra fonden vil gå til, at finansiere den del af projektet, der fokuserer på Landdistritsudvikling faciliteret af Landbyhøjskolen. Landdistriktsrådet er ansvarlig for projektet som beskrevet i ansøgningen.
Projektet er organiseret med en styregruppe der består af to udpegede medlemmer af landdistriktsrådet, landdistriktskoordinatoren, Tyge Mortensen (Landsbyhøjskolen), Gitte Villadsen (Teater Jævn), én repræsentant fra hver af de fem deltagende lokalområder/lokalråd og et medlem fra Landdistriktsrådet, der fungerer som frivillige projektassistent. Den frivillige projektasisstent overtager i periode januar 2024 til start maj 2024 projektkoordinatorrollen for projektet imens Landdistriktskoordinatoren er på barsel.
Landdistriktsrådet skal under dette punkt tage stilling til, om det ønsker at finansiere projektet med yderligere 300.000 kr. Af de kr. 300.000 vil kr. 50.000 fordeles med kr. 10.000 til hvert deltagende lokalråd/lokalområde til at finansiere eventuelle driftsudgifter i forbindelse med projektet eksempelvis: booking af mødelokaler, forplejning, leje af udstyr m.m.
I den første del af behandlingen af punktet deltager Landsbyhøjskolen og Teater Jævn.
Administrationen indstiller
at | Landdistriktsrådet drøfter om de ønsker at sætte kr. 300.000 af til projektet, og |
at | Landdistriktsrådet drøfter projektets organisering, og |
at | Landdistriktsrådet udpeger to deltagere til styregruppen for projektet, og |
at | Landdistriktsrådet udpeger en frivillig projektassistent fra rådet |
Beslutning
Der afsættes 300.000 kr. til landdistriktsudviklingsprojektet.
Organiseringen godkendes.
Bent Sørensen og Henrik Narud udpeges til styregruppen.
Pie Munksgaard udpeges som projektassistent.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
- BILAGBudget
- BILAGUddybende projektbeskrivelse
- BILAGSamarbejdsaftale
13. MinLandsby Aps konkursKlik her for at folde ud og læse mere om MinLandsby Aps konkurs
Beslutningstema
Orientering om MinLandsby Aps konkurs og stillingtagen til fremadrettet tilbud til lokalråd
Historik
Det Fælles Landdistriktsråd har siden 2018 købt produkter af MinLandsby Aps. I første omgang adgang til app'en og senere drift og vedligehold af hjemmesider. Indholdet hjemmesider og app'en har lokalområderne selv skulle levere.
I 2021 blev antal betalte abonnementer for app'en justeret. Der er pt. to lokalsamfund der bruger app'en. Der er 11 lokalsamfund der får leveret hjemmesider fra MinLandsby og derudover har Landdistriktsrådet sin hjemmeside.
Sagsfremstilling
MinLandsby Aps har meddelt forvaltningen at virksomheden har erklæret sig konkurs. Alt aktivitet i virksomheden er derfor stoppet. Hvilke konsekvenser det helt præcist har vides ikke endnu. Henover sommer forventes der at der bliver udpeget en kurator og forvaltningen kontakter vedkommende så snart det er sket.
Brugen af app'en har over tid været dalende. Hjemmesiderne er der 11 ud af 28 lokalsamfund der får leveret af MinLandsby Aps. Virksomhedens konkurs giver anledning til at Landdistriktsrådet kan gentænke hvordan rådet fremadrettet vil understøtte området.
Administrationen indstiller
at | Landdistriktsrådet tager orienteringen til efterretning |
at | Landdistriktsrådet sætter en proces i gang for at afklare, hvordan man skal understøtte lokalområder fremadrettet |
Beslutning
Taget til efterretning. Der laves et punkt med oplæg til ny måde at understøtte lokalområderne fremadrettet.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
14. Ændring af dato for generalforsamling og årsmøde Klik her for at folde ud og læse mere om Ændring af dato for generalforsamling og årsmøde
Beslutningstema
Ændring af dato for generalforsamling og årsmøde i Det Fælles Landdistriktsråd
Sagsfremstilling
Den planlagte generalforsamling og årsmøde den 28. mart 2024 er samme dag som Skærtorsdag i Påsken.
Derfor forslås det at datoen for generalforsamlingen og årsmødet ændres til den 27. marts 2024.
Administrationen indstiller
at | ændringen godkendes |
Beslutning
Godkendt
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
15. FormidlingKlik her for at folde ud og læse mere om Formidling
Beslutningstema
Formidling af særlige punkter fra dagsordenen
Sagsfremstilling
Er særlige punkter der skal formidles til pressen?
Administrationen indstiller
at | punktet drøftes |
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
16. ÅrshjulKlik her for at folde ud og læse mere om Årshjul
Beslutningstema
Orientering
Sagsfremstilling
Punkter på årshjulet
Beslutning
Taget til efterretning.
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.
Bilag
- BILAGAugust 2023.pdf
17. OrienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Orientering
Beslutningstema
Orientering
Sagsfremstilling
Sager til orientering:
- Orientering fra administrationen
- Vedvarende energi:
Frem til 31. august er der et Open Call på vindenergi, hvor borgere, lodsejere, projektmagere og investorer opfordres til at indmelde potentielle steder, hvor man kan foreslå opstilling af vindmøller. Alternativt erstatning af eksisterende møller.
Endvidere er der etableret en proces omkring store solcelleanlæg, hvor der to gange årligt kan indsendes forslag til solcelle-projekter til kommunen, hvorefter Udvalget for Vækst & Klima tager stilling til dem. Dette er etableret og de første solcelleanlæg er godkendt til igangsættelse.
Samtidig har forvaltningen udarbejdet forslag til administrationspraksis omkring Grøn Pulje. Der lægges op til, at Grøn Pulje skal tilgodese berørte ejendomme i forbindelse med etablering af vedvarende energianlæg. Både udvalget og klimasekretariatet håber, at lokalsamfundene vil tage proaktivt og konstruktivt imod dette, så der skabes maksimal inddragelse og merværdi for borgerne.
Skovrejsning:Udvalget for Vækst & Klima har netop besluttet, at der også skal igangsættes et Open Call på skovrejsning. Det fungerer på samme måde som Open Call på vind.
- Orientering om ansøgninger til Kulturpuljen
- Bevilling på kr. 30.000 til Juelsminde Visionsråd til etablering af statue på havnen
- Bevilling på kr. 30.000 til Hedensted Handelsforening ifm. fejring af 135 års jubilæum
- Bevilling på kr. 30.000 til formidling af det danske sommerhus historie på Glud Museum
- Orientering fra Udvalget for Fællesskab
- Orientering fra Klimarådet
- Orientering fra lokalområderne
Administrationen indstiller
at | orienteringen tages til efterretning |
Beslutning
Peter Andersen, Gert winther og Linda Peitersen deltog ikke på mødet.
Kenneth Dahl og Morten Juhl deltog som suppleanter.