Større husdyrbrug med et produktionsareal i stalden, der er større end 100 m²

Du skal søge tilladelse eller godkendelse hos kommunen, hvis du vil udvide eller ændre dit dyrehold, hvis dit produktionsareal i stalden er større ende 100 m²
Køer på marken

Hvordan får jeg en tilladelse eller godkendelse?

Ønsker du at etablere, udvide eller ændre dit husdyrbrug, og dit produktionsareal i stalden er større end 100 m², skal du have en tilladelse eller godkendelse hos kommunen.

Kravet om tilladelse indtræder dog først ved

  • 175 m² produktionsareal, hvis der alene er tale om heste, ammekvæg, geder og får på dybstrøelse
  • 200 m² produktionsareal, hvis der alene er tale om heste
  • 300 m² produktionsareal, hvis der er tale om heste, ammekvæg, geder og får på dybstrøelse, som kun er opstaldet fra den 1. oktober til den 15. maj (vinteropstaldning)

Produktionsarealet er den del af stalden, hvor dyrene opholder sig og afsætter gødning.

I forbindelse med ansøgningen vil kommunen bl.a. undersøge følgende forhold:

  • Naturforhold omkring ejendommen
  • Lugt fra dyrene
  • Ammoniakfordampning fra dyrene
  • Afstande til bl.a. naboer

Du skal sende din ansøgning på www.husdyrgodkendelse.dk. Det er en god idé at få hjælp af en miljøkonsulent.

Inden du får tilladelse til at udvide/ændre dit dyrehold, vil naboer mm. blive hørt. Når tilladelsen eller godkendelsen er færdig, vil den blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og på dma.mst.dk

Naboer og andre kan klage over den færdige tilladelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Find informationer på kort, og link til ansøgningsskema i boksen til højre.

Tilsyn

Kommunen fører tilsyn med husdyrbrug. Det kan du læse mere om på Tilsyn med landbrug