Udvalget for Teknik & Miljø - Dagsordener og referater
Mødedato: 25. januar 2023
Mødested: Juelsminde Rådhus, Lokale 104
Dagsordenpunkter
12. Godkendelse af vinterregulativKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af vinterregulativ
Beslutningstema
Udvalget for Teknik og Miljø skal godkende vinterregulativ 2023
Økonomi
Udmøntning af besparelser på vintertjeneste i Hedensted Kommune gør, at der skal findes 800.000 kr på vintervedligeholdelseskontoen.
Historik
Vinterregulativet er senest revideret i 2019
Sagsfremstilling
Grundet besparelser skal der vedtages et nyt vinterregulativ.
Forvaltningen forslår følgende:
- At antallet af ruter reduceres fra 12 til 9 ruter. Klasse 1+2 veje reduceres fra 205 km til 187 km
- At vintervejklasse 3 reduceres fra 656 km til 515 km
Det betyder følgende:
- Fra 3 til 2 ruter på klasse 1 veje. Det vil sige, at der nedklassefiseres til vintervejklasse 3
- Reduktion af ruter fra 9 til 7 på vintervejklasse 3 veje.
- Klasse 3 veje, som ender blindt, nedklassefiseres til vintervejklasse 4.
- Klasse 3 veje med mindre end 5-8 husstande nedklassefiseres til vintervejklasse 4.
- Minus kørsel på vintervejklasse 2 cykelstier (skolestier og cykelstier langs vintervejklasse 1 veje) i weekender.
- Besparelse på bemanding af vintervagt. Kun en vagt i oktober og frem til 15 november, samt fra 15. marts og frem til 31. marts.
- Grusveje laves til klasse 4 veje og vinterbekæmpes kun i særlige tilfælde af Materielgården i arbejdstiden.
- Klasse 3 vinterbekæmpes ikke med vintervedligehold i weekender fra lørdag kl 12.00 og helligdage fra kl 12.00.
- Etablering af 10 målestationer for at give bedre vejrdata, hvilket skal føre til færre udkald.
- Vintervagter læsser lastbiler i stedet for at kalde læssevagt ind.
Kommunikation
Offentliggørelse på hjemmeside og en kort orientering på Facebook
Lovgrundlag
I henhold til "Lov om offentlige veje”, § 62, har kommunen pligt til:
- at sørge for snerydning,
- at træffe foranstaltning mod glat føre og
- at sørge for renholdelse på kommuneveje og offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen.
Nærmere regler for gennemførelse af disse aktiviteter fremgår af dette regulativs afsnit 2 og 3.
Efter § 64 i samme lov har kommunen for byer og bymæssige områder bestemt, at grundejere, hvis ejendom grænser til kommuneveje eller offentlige stier, der administreres af kommunalbestyrelsen, skal:
snerydde, glatførebekæmpe og renholde fortov og sti ud for ejendommen, som nærmere beskrevet i dette regulativs afsnit 2 og 3.
Endvidere har kommunen i henhold til § 8, 23, 79 med flere i "Lov om private fællesveje" bestemt, at visse private fællesveje skal ryddes for sne, glatførebekæmpes og renholdes af grundejerne.
Forvaltningen indstiller,
at | udvalget for Teknik & Miljø godkender nyt vinterregulativ 2023 |
Beslutning
Udvalget godkendte nyt vinterregulativ 2023 som beskrevet i sagsfremstillingen.
Udvalget ønsker et tilbagevendende møde i maj måned hvert år med evaluering af praktik på området. Herunder nøgletal og økonomi.
Bilag
13. GodkendelsesarkKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelsesark
Beslutningstema
Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Godkendt