Udvalget for Social Omsorg - Dagsordener og referater 2018-2021
Mødedato: 5. marts 2018
Mødested: Mødelokale 2 Hedensted Rådhus
Dagsordenpunkter
20. Dialogmøde med SeniorrådetKlik her for at folde ud og læse mere om Dialogmøde med Seniorrådet
Beslutningstema
Dialogmøde mellem Seniorrådet og Udvalget for Social Omsorg.
Sagsfremstilling
Seniorrådet har foreslået nedenstående punkter til dialogmødet.
Der udsendes særskilt dagsorden til dialogmødet med Seniorrådet.
Punkter til drøftelse
- Demensområdet
- demensstrategi
- kommissorium for arbejde med struktur for tilbud til demente borgere
- Pårørendepolitik på seniorområdet
- Budgetlægningsproces for budget 2019
- Strategi for udvikling på sundhedsområdet
Administrationen indstiller,
at | drøftelsen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Merete Skovgaard Jensen deltager i det videre arbejde med pårørendepolitik.
21. Præsentation af StabenKlik her for at folde ud og læse mere om Præsentation af Staben
Beslutningstema
Præsentation af Staben.
Sagsfremstilling
Udvalget har besluttet en introduktion til Social Omsorg, hvor udvalget får gennemgået hele området.
På mødet fortæller leder af Staben Hanne Runge Graversen om Staben.
Administrationen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
22. Orientering om mulighed for § 85 socialpædagogisk støtte ved ferie i udlandet.Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering om mulighed for § 85 socialpædagogisk støtte ved ferie i udlandet.
Beslutningstema
Orientering om mulighed for § 85 socialpædagogisk støtte ved ferie i udlandet.
Historik
Byrådet vedtog den 28. juni 2017 nye kvalitetsstandarder, som ikke giver mulighed for at borgerne kan tage § 85 støtte med til ferie i udlandet. Det er helt almindelig praksis i landets kommuner.
Pr. 1. januar 2018 er kommet ny lovgivning, som giver borgeren mulighed for ved egen betaling at tage § 85 støtte med til ferie i udlandet.
Sagsfremstilling
§ 85 socialpædagogisk støtte under midlertidige ophold i udlandet.
I de politisk vedtagne kvalitetsstandarder bevilges der ferie til borgere i bofællesskaber (længerevarende botilbud) 5 døgn pr. år. Alle borgere har mulighed for 10 feriedage. Feriedage kan være både med og uden overnatning, og at § 85 støtten ikke kan medtages på ferie i udlandet.
Det betyder, at alle borgere i længerevarende botilbud, som Hedensted kommune er handle- og betalingspligtig overfor, opnår ret til ferie 5 døgn pr. år med mulighed for 10 feriedage, herunder også borgere, der har ophold i længerevarende botilbud i andre kommuner – aktuelt 63 borgere.
Af udlandsbekendtgørelsen fremgår det hvilke ydelser, efter Serviceloven, som borgeren har ret til at bevare under midlertidige ophold i udlandet.
Borgeren har ikke retskrav på at bevare § 85 socialpædagogisk støtte under midlertidige ophold i udlandet. Med midlertidige ophold forstås ophold op til en måneds varighed.
Med retskrav gives modsat også mulighed for, at der kan træffes en aktiv politisk beslutning om, at kunne medtage § 85 støtte til udlandet. Hvis en kommune giver mulighed for at borgeren kan medtage § 85 socialpædagogisk på ferie i udlandet, så må der ikke opkræves betaling for de ekstra udgifter, der er ved personalets deltagelse.
Det betyder, at kommunen skal dække alle udgifter, der er i forbindelse med at kunne yde støtten. Det gælder for eksempel personalets løn, kost, logi, transport, entrébilletter til aktiviteter m.v.
Tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse efter § 85 under ferie (tilkøbsloven)
Fra 01.01.2018 kan botilbud, der er godkendt af socialtilsynet, tilbyde tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie til døgntilbuddets borgere over 18 år.
Vedtagelse af den nye lov viser, at kommuner ikke giver mulighed for at tage § 85 socialpædagogisk støtte med på ferie i udlandet, da loven i såfald ville være overflødig.
Det er det enkelte botilbud, der beslutter, om det vil give borgerne mulighed for tilkøb af ferie.
· Det er en forudsætning for at tilkøb efter loven, at borgeren på eget initiativ beder om det.
· Tilbuddet om socialpædagogisk ledsagelse under ferie skal ligge ud over den indsats efter § 85, som borgeren er visiteret til i botilbuddet – også ture og ferier, som er bevilget som en del af botilbuddet.
· Der skal være tale om mindst én overnatning.
· Der er ingen øvre grænse for, hvor længe ferien kan vare.
· Ferien kan foregå i grupper eller individuelt, hvis beboerne ønsker dette og er enige om, hvor ferien skal gå hen.
· Ferie skal forstås bredt f.eks. weekendtur i sommerhus, landsstævne, festivaler og kan finde sted både her i landet og i udlandet.
· Det enkelte personale skal være ansat i det botilbud, der tilbyder den socialpædagogiske ledsagelse som tilkøb.
Borgeren, der ønsker at tilkøbe ledsagelse under ferie afholder omkostningerne hertil.
Alle omkostninger, der er forbundet med at levere ydelsen, skal regnes med, både indirekte omkostninger som f.eks. administration og direkte omkostninger som f.eks. løn inkl. pensionsbidrag og andre løndele, kolonitillæg, lokale tillæg m.m., udgifter til rejsen, herunder transport, leje af bolig, kost, rengøring, evt. udstyr og forsikringer m.v.
Lovgrundlag
I medfør af § 2, stk. 2, i Lov om Social Service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 (udlandsbekendtgørelsen ), fastsættes:
§ 1. Hjælp efter Serviceloven er betinget af, at modtageren opholder sig lovlig her i landet, jf. lovens § 2, stk. 1.
Stk. 2. Under midlertidige ophold i udlandet bevares dog retten til hjælp efter Servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 efter reglerne i bekendtgørelsen.
Administrativ information fra KL dateret 16.01.2014 vedrørende ”Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud m.v.”.
Lov nr. 649 af 8. juni 2017 om tilkøb af socialpædagogisk støtte under ferie (tilkøbsloven).
Administrationen indstiller,
at | udvalget tager orienteringen til efterretning. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
23. Godkendelse af justering i retningslinjerne for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af justering i retningslinjerne for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
Beslutningstema
Godkendelse af ændring i retningslinje for Borgerstyret Assistance (BPA).
Sagsfremstilling
Retningslinjerne for BPA-ordningen er beskrevet i håndbogen, der blev godkendt i Social – og Sundhedsudvalget den 7. december 2011.
BPA-ordning er når borgere bevilliges hjælp, hvor de selv ønsker at ansætte personale til varetagelse af opgaverne. Det betyder, at borgeren bliver arbejdsgiver for deres egne ansatte, derfor modtager borgeren en bevilling i kroner, der overføres til borgerens konto. I håndbogen står følgende på side 9:
I udmålingen af tilskuddet er indlagt en rummelighedspulje på 3,5% af den beregnede bruttoløn.
Denne pulje er tiltænkt som en ”buffer”, til dækning af uforudseelige eller ekstraordinært bevilgede tillæg, såsom tilkald eller forbliven i tjeneste ved eks. sygdom, kolonitillæg mv. foruden de ekstra timer der bruges til oplæring af nyansatte. At der er ”overskud” på denne pulje betyder ikke, at man har et beløb til rådighed til f.eks. ekstra timer eller ekstraordinære lønstigninger; puljen kan kun bruges til godkendte formål.
Hvert år opgøres regnskabet for hver BPA-ordning, og der sker en regulering af rummelighedspuljen, så ikke forbrugte midler trækkes tilbage.
Årene har nu vist, at der ikke er behov for en rummelighedspulje på 3,5%. Det betyder i praksis, at kommunen lægger penge ud, som ikke omsættes for at trække dem tilbage igen. Praksis viser, at en rummelighedspulje på 1% er dækkende for behovet.
Hvis det skulle vise sig, at der kommer et tilfælde, hvor 1% ikke kan dække den uforudsete udgift, så vil der ske en efterregulering.
Det vil derfor ikke have betydning for nogle borgere, men alene være en administrativ omlægning af praksis.
Administrationen indstiller,
udvalget godkender en ændring af retningslinjerne for BPA-ordning, så rummelighedspuljen bliver 1%.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
24. Godkendelse af kommissorium til arbejdet med struktur for tilbud til demente borgereKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af kommissorium til arbejdet med struktur for tilbud til demente borgere
Beslutningstema
Godkendelse af kommissorium for arbejdet med struktur på tilbud for demente borgere.
Sagsfremstilling
Baggrund for at arbejde med struktur for tilbud til demente borgere
Der vil i de næste mange år være en stigning i antallet af ældre borgere, og der vil forholdsmæssigt være en større stigning i antallet af borgere, der vil få demens. Ligeledes er tendensen, at flere yngre får demens.
Det betyder, at der er kommet en national demenshandleplan med en række anbefalinger, og et krav om, at kommunerne udarbejder en demensstrategi. Det arbejde er på baggrund af de politiske drøftelser i Udvalget for Social Omsorg i år 2017 i gang.
I dag har Hedensted Kommune demens pladser på Plejecenter Birkelund, Juelsminde, Løsning Plejecenter, Plejecenter Bøgely, Hedensted, Plejecenter Nedergården, Uldum og Plejecenter Nederbylund, Tørring.
Der er daghjem for demente borgere på Birkelund Plejecenter, Juelsminde, Løsning Plejecenter og Nederbylund Plejecenter, Tørring.
Der er ikke aflastningspladser for borgere, der bor i eget hjem.
Udvalget for Social Omsorg havde i år 2017 en række temadrøftelser om demens, hvor der var interesse for en undersøgelse af, hvorvidt Hedensted Kommune har den kapacitet, de kompetencer og den struktur på tilbuddene, som fremtiden fordrer. Til inspiration besøge udvalget sammen med Seniorrådet plejecenter i Gjern og Svendborg, som begge steder var tilbud til demente borgere.
Formål med arbejdet med struktur for tilbud til demente borgere
Formålet med arbejdet er at lave et materiale, som kan danne grundlag for politiske drøftelser om, hvordan strukturen på tilbud til demente borgere skal være i Hedensted Kommune, så fremtidens behov kan i mødekommes, så ressourcer udnyttes bedst muligt, og så personalets faglige kompetencer bedst muligt kan bringes i spil til gavn for de demente borgere.
Materialet fremlægges for Byrådet på temamøde i maj eller juni 2018.
Forslag til kommissorium er vedhæftet som bilag.
Administrationen indstiller,
at | Udvalget drøfter og godkender kommissorium for arbejdet med struktur på tilbud for demente borgere. |
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
25. Godkendelse af takster for betaling af tøjvaskKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af takster for betaling af tøjvask
Beslutningstema
Godkendelse af takster for betaling af tøjvask.
Sagsfremstilling
Byrådet vedtog nye kvalitetsstandarder for Social Omsorg den 28. juni 2017. Heri fremgår at, når borgere visiteres til at have behov for hjælp til tøjvask, så tilbydes mulighed for tøjvask ved vaskeri.
Kommunen afholder udgiften til vaskeri, men der kan opkræves en egenbetaling ved borgeren, hvor egenbetalingen er svarende til den udgift, som borgeren sparer ved ikke selv at vaske tøj.
Der er samarbejde med det fælleskommunale indkøbskontor fundet tilbud fra 2 leverandører af tøjvask. Aftalen forventes at være på plads med effekt fra 1. juni 2018.
Udgangspunktet for aftalen er, at borgernes tøj afhentes til vask hver 14 dag, og leveres enten ugen efter eller ved afhentning af tøj 14 dage efter.
En lang række kommuner har indgået lignende aftaler eksempelvis Århus.
For borgere med særlige behov, eksempelvis svær inkontinens, der efter inkontinensudredning og lægebehandling/ hjælpemidler ikke kan indgå i vaskeriløsning vil kunne visiteres til at få vasket i eget hjem, såfremt der er vaskemaskine i hjemmet.
Borgere der ikke selv er i stand til at lægge tøj på plads, pakke tøj eller have kontakt til vaskeri/ renseri kan få visiteret hjælp hertil.
Takst (Egenbetaling)
Borgerne skal betale en egenbetaling svarende til sparede udgifter (el, vand, sæbe, skyllemiddel, afskrivning på vaskemaskine/ tørretumbler). Der kan ikke laves en beregning, som giver et nøjagtigt tal, da der er flere variable i beregningen. Derfor viser beregningen i overensstemmelse med andre kommuner, at egenbetalingen kan ligge fra 150 kr. til 200 kr. pr. måned.
255 borgere var i november 2017 visiteret til tøjvask.
Taksten for vaskeri og indtægt for kommunen (ved 255 borgere)
Borgerens egenbetaling pr. mdr. Kommunal indtægt pr. år.
200 kr. 612.000 kr.
175 kr. 535.500 kr.
150 kr. 459.000 kr.
Taksten vil fra budget 2019 indgå i det kommunale takstblad.
Administrationen anbefaler,
at | udvalget indstiller én takst for borgernes egenbetaling for tøjvask til Byrådet. |
Beslutning
Udvalget indstiller en takst på 150 kr. pr. mdr. for tøjvask.
26. Et arrangement for frivillighedsfest og uddeling af HandicapprisKlik her for at folde ud og læse mere om Et arrangement for frivillighedsfest og uddeling af Handicappris
Beslutningstema
Afklaring af målgrupper og koncept for frivilligfest 2018.
Forslag om indstiftelse af ny frivillighedspris for de frivillige engageret i det sociale arbejde.
Forslag om at uddeling af Handicapprisen sker som en del af festligheden ved frivilligfesten.
Økonomi
Der er i dag udgifter til frivilligfest og uddeling af Handicappris. Hvis det bliver et arrangement og der indstiftes en frivillighedspris for det sociale frivillige arbejde, så kan udgifterne stige lidt.
Sagsfremstilling
I starten af 2017 blev der nedsat en arbejdsgruppe, bestående af repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg, Handicaprådet, Seniorrådet, og Frivilligkoordinatoren.
Arbejdsgruppen kom frem til følgende anbefalinger for et fast koncept
- Festen holdes altid torsdag i uge 41
- Festen afholdes eftermiddag/ aften
- Lokalisation for festen, rokeres rundt i kommunen
- Hvert år nedsættes en arbejdsgruppe, som mødes 1-2 gange, for at komme med input til festen
- Målgruppen for festen bliver frivillige fra det frivillige sociale arbejde
Udvalget for Social Omsorg besluttede sidste år, at man ville forsøge at åbne målgruppen for festen op, og dermed inviterede alle foreninger fra det frivillige sociale arbejde. Dette blev modtaget positivt og flere frivillige fra Læring deltog.
Der deltog i alt 230 personer, og der har været mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne.
Det frivillig arbejde opdeles i to kategorier, det folkeoplysende frivillige arbejde og det frivillige sociale arbejde. De frivillige på det folkeoplysende område hyldes hvert år ved AWARD festen.
Forslaget er, at frivilligfesten fremadrettet bliver en fest for alle i det frivillige sociale arbejde, og at festen får et fast koncept, og at der indføres en Frivilligpris, som overrækkes ved frivilligfesten.
Frivilligprisen skal gå til en frivillig, forening, organisation eller gruppe der har gjort en ekstraordinær indsats på det frivillige sociale område.
For skabelse af størst mulig opmærksomhed og hyldest af prismodtagere, så forslås endvidere, at uddeling af Handicappris sker ved frivilligfesten.
Administrationen indstiller,
at | konceptet for frivilligfesten fremadrettet planlægges med afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger |
at | målgruppen fremadrettet bliver for alle der yder frivilligt social arbejde |
at | der indføres en Frivilligpris |
at | uddeling af Handicapprisen sker ved frivilligfesten. |
Beslutning
Under forudsætning af opbakning fra Handicaprådet godkendes indstillingen.
27. Konferencer og invitationerKlik her for at folde ud og læse mere om Konferencer og invitationer
Beslutningstema
- KKR konference om "Den nære psykiatri", den 7. marts 2018, kl. 16-19, Silkeborg
Beslutning
Tilmelding af Claus Thaisen.
Fraværende: Bent Poulsen
Bilag
- BILAGInvitation og program til KKR konference 20.2.18
- BILAGDebatoplæg om den nære psykiatri til KKR konference
28. Orientering den 5. marts 2018Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering den 5. marts 2018
Beslutningstema
- Orientering om etablering af Kildebjerget
- Orientering om forløb af omorganisering
- Orientering om CURA
Beslutning
Taget til efterretning.
Fraværende: Bent Poulsen
29. Punkter til næste mødeKlik her for at folde ud og læse mere om Punkter til næste møde
Beslutningstema
- Præsentation af Seniorområdet
- Motion, bevægelse og idræt for handicappede borgere
Beslutning
Ingenting.
Fraværende: Bent Poulsen
30. EventueltKlik her for at folde ud og læse mere om Eventuelt
Beslutning
Ingenting.
Fraværende: Bent Poulsen