Udvalget for Læring - Dagsordener og referater
Mødedato: 9. januar 2023
Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale
Dagsordenpunkter
1. Afgørelser i afgjorte børnehandicapsager i Ankestyrelsen 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Afgørelser i afgjorte børnehandicapsager i Ankestyrelsen 2021
Beslutningstema
Opfølgning på Danmarkskortet. Orientering om afgørelse i afgjorte børnehandicap sager i Ankestyrelsen 2021
Historik
Omgørelsesprocenterne for 2021 på Børnehandicapområdet blev gennemgået på møde i udvalg for Læring den 7. november 2022. På mødet blev der efterspurgt en nærmere gennemgang af de ansøgte ydelser samt endelige afgørelser på hjemviste sager.
Sagsfremstilling
På mødet foretages en nærmere gennemgang af de sager, der er behandlet i Ankestyrelsen i 2021, som grundlag for ”Danmarkskortet”. Der redegøres nærmere for det ansøgte i stadfæstede afgørelser, ligesom der redegøres for indhold og endelig afgørelser i hjemviste sager.
Forvaltningen indstiller,
at | redegørelsen tages til efterretning |
Beslutning
Redegørelse taget til efterretning.
2. Partnerskab med KL i forhold til Stærke BørnefællesskaberKlik her for at folde ud og læse mere om Partnerskab med KL i forhold til Stærke Børnefællesskaber
Beslutningstema
Orientering om Læring i Dagtilbuds deltagelse i partnerskab omkring Stærke Børnefællesskaber under Kommunernes Landsforening (KL)
Økonomi
Deltagelse i partnerskabet er gratis. Udgift til foranalyse er afholdt inden for rammen i dagtilbud.
Sagsfremstilling
Som et led i fokusområdet ’mangfoldige fællesskaber’ har Hedensted kommune, Læring i dagtilbud valgt at tilmelde sig et KL Partnerskab omkring Stærke børnefællesskaber og specialtilbud i dagtilbud og skole.
Deltagelse i partnerskabet har til formål at:
- Understøtte arbejdet med mangfoldige fællesskaber på dagtilbudsområdet
- Understøtte arbejdet med stærke børnefællesskaber i Læring
- Lade os forstyrre og få inspiration og ny viden til vores kommunale praksis
- Vi sammen bliver endnu klogere på, hvordan flere børn forbliver i almene dagtilbud
Partnerskabets formål (formuleret af KL)
Partnerskaberne har til formål at understøtte kommunernes arbejde med udvikling af inkluderende børne- og læringsfællesskaber inden for rammerne af såvel almen- som specialområdet. Partnerskaberne skal desuden arbejde med organisering og økonomi i forhold til de forskellige tilbud, kommunerne ønsker at anvende.
Partnerskaberne ønsker at bidrage til udviklingen af praksis i de deltagende kommuner, og vil bestå af faciliterede forløb, hvor deltagerkommunerne får mulighed for at indsamle viden og arbejde med egen praksis. Med kommunernes deltagelse i partnerskabet er det målsætningen, at kommunerne oparbejder et klart billede af de kommunale udfordringer, og arbejder videre med udvikling af området.
Kommunernes udbytte af partnerskabet vil afhænge af, at kommunerne får tilrettelagt en intern arbejdsproces og organisation mellem møderne. Derfor forventer KL, at kommunerne organiserer de nødvendige møder ud over partnerskabets fire mødedage og at de hjemmearbejdsopgaver, som partnerskabet lægger op til og bygger på, bliver udført.
Partnerskabet strækker sig over 2022-2023.
Styregruppe i partnerskabet:
- Dagtilbudschef Morten Kristensen
- Leder af Tip-Teamet Lone Kirkeby
- Dagtilbudsleder Susie Johnsen
- Dagtilbudsleder Jane Lindner
- Dagtilbudsleder Birte Tjagvad Schmidt
- Konsulent Eva Langmaack
Foranalyse
Forud for selve partnerskabet er der udarbejdet en foranalyse af området. Foranalysen består af en screening af den aktuelle praksis i kommunen på hver af de 7 fokusområder, som analysemodellen ”7 greb” indeholder. På den baggrund tegnes et billede af, på hvilke fokusområder kommunen står godt rustet, og på hvilke områder kommunen er udfordret.
Foranalysen gennemføres i et intensivt forløb ved hjælp af en dokumentanalyse, interview og en workshop. Analysens resultater dokumenteres i en kort rapport i power point format, som indeholder en samlet vurdering af, hvor de største potentialer for forbedring af praksis på området findes, og hvor kommunen med fordel kan foretage justeringer af praksis eller dybdegående analyser.
Forvaltningen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
3. Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede sociale områdeKlik her for at folde ud og læse mere om Rammeaftale 2023-2024 på det specialiserede sociale område
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af rammeaftale 2023-2024 for det specialiserede socialområde.
Økonomi
Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.
Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2023-24. Det er desuden aftalt, at kommuner og region i fællesskab udarbejder et overblik over udviklingen i den samlede økonomi på det specialiserede socialområde.
Historik
Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har på møde den 22. november 2022 godkendt udkast til rammeaftalen 2023-2024, og anbefaler at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet.
Sagsfremstilling
Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.
Rammeaftale 2023-24 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.
De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på to områder:
- Den nære psykiatri
- Borgere med komplekse udfordringer
For begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2021-2022, hvilket understreger, at der er tale om vigtige områder, som kræver et langsigtet og fokuseret arbejde. Samtidig vil der i samarbejdet være fokus på, hvordan man imødekommer den fælles udfordring med rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling på det specialiserede socialområde.
Rammeaftalen træder i kraft den 1. januar 2023 under forudsætning af godkendelse i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og regionsrådet. Rammeaftalen skal være godkendt i de midtjyske byråd/ kommunalbestyrelser og i regionsrådet senest den 1. marts 2023.
Udkast til Rammeaftale 2023-2024 er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag sammen med bilag 1 til rammeaftalen. Rammeaftalen med andre bilag kan findes på den fælles kommunale hjemmeside, der refereres til bagerst i rammeaftalen og i vedhæftede følgeskrivelse.
Kommunikation
Tilbagemelding om Kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes til det fælleskommunale Social- og Sundhedssekretariat.
Lovgrundlag
Lovgrundlaget for rammeaftalen er beskrevet i kapitel 2 i bilag 1 til rammeaftalen som også er vedhæftet sagsfremstillingen som bilag.
Kommunekontaktrådet (KKR) indstiller,
at | udkast til rammeaftale 2023-2024 godkendes. |
Beslutning
Udkast godkendt.
Bilag
- BILAGFølgebrev til udkast til Rammeaftale 2023-24.pdf
- BILAGUdkast til rammeaftale 2023-2024.pdf
- BILAGBilag 1 til rammeaftalen
4. Orientering vedr. ledelsesinformation koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering vedr. ledelsesinformation koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi
Beslutningstema
Orientering om arbejdet med udvikling af ledelsesinformation (LIS) koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi.
Historik
Som en del af Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-2025 "Sammen om Hedenstederne", blev det besluttet at skabe et dataspor, som skal følge bevægelsen fra strategi til praksis:
Kommunalbestyrelsen vil bruge den viden og data, som organisationen genererer, til systematisk at følge udviklingen og være i dialog om, hvad vi ønsker at opnå, og hvordan vi kan sandsynliggøre, at vi er på rette vej (se strategien i bilag).
På møde i Økonomiudvalget i december 2022 blev det besluttet, at der i den fremadrettede proces omkring ledelsesinformation til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen arbejdes i to spor:
- Et spor, som fokuserer på den ledelsesinformation, der skal tilgå Økonomiudvalget.
- Et spor, som fokuserer på den ledelsesinformation, der skal tilgå Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, som en del af opfølgningen på Kommunalbestyrelsens strategi.
Der vil med opdelingen i to spor ske en tydeligere adskillelse af den ledelsesinformation, der knytter til Hedensted Kommune mere generelt og den, der knytter sig til Kommunalbestyrelsens Strategi.
I forhold til spor 2, er det i sammenhæng med Kommunalbestyrelsens Strategi besluttet, at der i de enkelte udvalg skal ske en løbende opfølgning og afrapportering på strategien og fokusområderne hen over året som en indlejret del af udvalgenes årshjul. Det er endvidere besluttet, at der i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse skal ske en løbende, datainformeret opfølgning samt én årlig mere omfattende opfølgning både kvalitativt og kvantitativt på strategien.
Denne orientering omhandler forberedelsen af den årlige, mere omfattende opfølgning til Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse.
Sagsfremstilling
Der er nedsat en arbejdsgruppe, som er ansvarlig for at producere den ledelsesinformation som Kommunalbestyrelsen skal præsenteres for ved den årlige opfølgning på Kommunalbestyrelsens Strategi til juni 2023.
Dvs. en årlig, samlet ’temperaturmåling ’, som giver Kommunalbestyrelsen et godt indblik i 1) hvilke handlinger, indsatser, projekter mv. der samlet set er sat i gang i kommunen, der understøtter strategiens intentioner samt 2) en status på udviklingen.
Der arbejdes hen imod, at den samlede afrapportering skal bestå dels af en rapport, som både indeholder kvalitative og kvantitative data dels af en messe på et temamøde, hvor kommunalbestyrelsen får mulighed for at dykke ned i temaer ind i strategien, som udfoldes dialogbaseret med udgangspunkt i de respektive udvalg.
For at kvalificere den ledelsesinformation som arbejdsgruppen skal producere, skal der i alle fagudvalg være en opfølgning på fokusområder og handlinger inden for udvalgets område samt en drøftelse af, hvilke data (kvalitative såvel som kvantitative) fagudvalget ønsker skal indgå i det samlede materiale til Kommunalbestyrelsen.
For at understøtte den drøftelse, bliver alle udvalg på udvalgsmøder i februar præsenteret for et skematisk overblik over:
- Udvalgets fokusområder, som blev identificerede på udvalgsseminar i forår 2022 samt øvrige fokusområder, der er tilføjet.
- Hvilke handlinger/indsatser fokusområderne kalder på / Hvad der allerede er sat i gang.
- Hvad måler vi på (hvordan kan vi se, at vi er på rette vej)
- Hvad skal indgå i afrapportering til Kommunalbestyrelsen? Hvordan skal det indgå.
Ind i den drøftelse er det vigtigt at understrege, at data/viden skal forstås i ordets bredeste forstand. Dvs. data/viden er både kvalitative data (fx fortællinger fra hverdagen, beskrivelser, observationer) og kvantitative data (fx demografiske data, trivselsmålinger). Nogle indsatser kan måles meget direkte ned i et måltal, andre er bedst udfoldet via mere kvalitative data som fx en fortælling, en evalueringsrapport mv.
På mødet vil direktøren for området kort orientere om den planlagte proces med kvalificering af indholdet af ledelsesinformation koblet til Kommunalbestyrelsens Strategi i det enkelte fagudvalg.
Forvaltningen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Bilag
- BILAGSkabelon. Overblik fokusområder, handlinger og data ind i KB strategi
- BILAGKommunalbestyrelsens strategi 2022-2025
5. Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv. Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er, for så vidt der er deltagerbetaling, indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
Der er følgende arrangementer i kalenderen:
- Temadag for balance imellem almen og special. 23.1.2023 kl. 8.00-15.00 på Juelsminde Rådhus.
Forvaltningen indstiller,
at | det i beslutningsfeltet angives, hvilke medlemmer af Udvalg for Læring, der deltager. |
Beslutning
Hele udvalget deltager.
6. Til orientering Klik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
Til orientering
- Temadag om balance imellem almen og special
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
7. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Referat for møde i Udvalg for Læring godkendes digitalt.
Beslutning
Godkendt.