Udvalget for Læring - Dagsordener og referater
Mødedato: 7. august 2023
Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale
Dagsordenpunkter
56. Procesplan institution ÅrupvejKlik her for at folde ud og læse mere om Procesplan institution Årupvej
Beslutningstema
Orientering om procesplan i forbindelse med byggeri af ny institution på Årupvej
Økonomi
Intet.
Historik
I august 2021 blev det besluttet at etablere en ny daginstitution på Årupvej i Hedensted. Institutionen er estimeret til 140 børn. Heri er indregnet en flytning af det skærmede tilbud Minigrupperne på 40 børn fra Lunavej, og plads til 20 børn med særlige behov i indskolingsalderen.
Placeringen på Årupvej blev valgt blandt 5 foreslåede placeringer, som alle blev vurderet på 8 forskellige parametre, herunder placering af de kommende brugeres bopæl, skoledistrikter, tekniske forhold m.m.
Oprindelig blev der afsat en anlægsramme på i alt 36 mio. til etablering af børnehaven, som jf. beslutning i november 2021 er blevet udbudt i totalentreprise med en targetpris. I forbindelse med budgetlægningen for 2023 blev den endelige ramme på 39,6 mio. kr., hvoraf 0,5 mio. kr. blev bevilget i november 2021 til projektering og gennemførelse af udbudsfasen.
Sagsfremstilling
Forberedelserne til byggeriet af den nye daginstitution på Årupvej i Hedensted er påbegyndt primo juni 2023. I den forbindelse orienteres udvalget for Læring om procesplan frem til forventet ibrugtagning juni 2024.
Herudover skal udvalget tage stilling til navnet på den kommende institution, som forvaltningen indstiller til ”Børnehuset Årupvej”. Erfaringer viser, at et stednavn er mere retningsvisende i forhold til borgerperspektivet end andre benævnelser, hvorfor forvaltningen indstiller som nævnt.
I stedet for et ”første spadestik” i traditionel forstand indstilles, at der foretages en symbolsk markering af byggeriet ved en grundstensnedlæggelse, hvor børn fra Mini-gruppen sammen med nogle dagplejebørn skaber et relief, der integreres i byggeriet, og på den måde kommer til at fremstå som et tydeligt symbol fra byggeriet. Markeringen af byggeriet forventes at finde sted medio september i henhold til procesplan for byggeriet, som fremgår af bilaget.
Kommunikation
Der laves en pressemeddelelse i forbindelse med markering af byggeriet ultimo august.
Forvaltningen indstiller,
At orienteringen tages til efterretning, og at navnet godkendes som indstillet
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning og navnet blev godkendt.
Bilag
57. ATP i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjenesteKlik her for at folde ud og læse mere om ATP i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste
Beslutningstema
Orientering om indbetaling af ATP i forbindelse med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.
Økonomi
Det er ikke muligt at foretage en vurdering af en eventuel merudgift. En genberegning i én sag vil kunne resultere i en nettoudgift på maximalt 3.300 kr.
En eventuel merudgift skal afholdes inden for udvalgets budgetramme.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
I oktober 2021 bliver forvaltningen opmærksom på, at der kan være tale om en fejl i beregning af ATP i nogle sager med bevilling af Tabt Arbejdsfortjeneste (TA). Der igangsættes derfor en undersøgelse af andre kommuners praksis og den lovgivningsmæssige del af sagen ved jurist og Ankestyrelsen. Der viser sig ikke en entydig praksis på området, og der søges i 2022 vejledning i spørgsmålet ved privatpraktiserende specialist.
Forvaltningen konkluderer, at der er blevet administreret efter en principafgørelse fra Ankestyrelsen på området, som ikke omfatter alle typer af sager om beregning af TA. En række borgere kan derfor have fået beregnet og udbetalt for lidt ATP i sager med delvis eller ad hoc TA efter lov om social service § 42. Borgerne vil derfor få mulighed for at få genberegnet deres ydelser og efterbetalt det som de eventuelt har fået for lidt udbetalt.
Der er i sager med bevilling af TA siden efteråret 2022 foretaget genberegninger af pension og ATP efter en handleplan på baggrund af konstaterede fejl. Handleplanen er effektueret i september. Der er på baggrund af undervisning af personalet ændret praksis, som følges tæt via ledelsestilsyn, stikprøver og systematiks beregnings struktur.
Sagsfremstilling
Når vi som kommune opdager en mulig fejl, hvor borgere kan have modtaget for lidt i ydelse i forhold til, hvad de retmæssigt har krav på, er det god forvaltningsskik at tage sagerne op af egen drift. Undtagelsen er hvis vi som forvaltning skønner, at det ville kræve uforholdsvis mange administrative ressourcer at rette problemstillingen, holdt op imod den manglende ydelse eller service borgeren har fået.
Hvis alle sager vedr. beregning af ATP ved TA skal tages op af egen drift, vil det kræve et uforholdsmæssig stort forbrug af ressourcer. Alle sager (aktiv og afsluttede) skal manuelt gennemgås 3 år tilbage for årene 2018-2022.
Hvis det månedlige timetal ligger over 117 timer indbetales fuld ATP. Indbetalingen gradueres i takt med et mindre timetal indtil timetallet er mindre end 39 timers TA pr. måned, hvor der ikke udbetales ATP. Borgere med et lavt timetal på TA kan ikke få ATP – medmindre borgeren også har ad hoc / løse timer / lejlighedsvis TA, der efter en konkret beregning i nogle måneder kan udløse ATP af TA.
I forbindelse med udbetaling af TA skal lønkontoret derfor hver måned tjekke, hvor mange timer, den konkrete borger har modtaget TA.
En borger med et lille timetal kan principielt komme op i næste beregning ved et par enkeltstående udbetalinger (som ad hoc) i løbet af måneden.
Når alle borgerne, der har modtaget ydelsen de sidste 3-5 år er fundet, er det nødvendigt at tjekke samtlige betalinger for hver måned og sammenholde det med hver enkelt måneds udbetaling. Især på dem, der har modtaget TA som enkeltydelser og delvis ydelse.
Derefter skal det undersøges, om der er sket udbetaling af ATP - det er der nogle, der har fået - og om der i de tilfælde er betalt for lidt. Et tidligere udtræk har anført 260 sager. Der kan i en sag godt være udbetalt ydelse til begge forældre, hvor der i så fald skal ske gennemgang, så antallet er højere end 260 sager til gennemgang. Derudover skal det undersøges, hvordan efterbetaling til ATP kan ske, om borgeren vil acceptere en stor pulje eller om det skal deles op på hvert år.
I sager, der er stoppet før 01.10.2022, vil man skulle oprette alle borgerne i lønsystemet igen for at kunne udbetale ATP. Medmindre det kan gøres på en anden måde.
Forældrene skal indhente oplysninger og dokumentation for udbetalinger og indtægtstab fra både nye og gamle arbejdsgivere. Der kan være sager, hvor vi ikke kan se oplysningerne, fx pga. manglende dokumentation, og dermed ikke kan se om beregningen er korrekt, foruden at der skal indhentes nye oplysninger i sagen. Se bilaget eksempel på beregning ATP.
I de eventuelle genberegninger, hvor der beregnes beløb til udbetaling, dækker forvaltningen både arbejdsgiver og borgers andel. Viser en genberegning, at en borger har fået udbetalt for meget i ATP, vil der ikke ske et tilbagebetalingskrav.
Der udarbejdes et opslag på Hedensted Kommunes hjemmeside hvor borgere kan henvende sig til forvaltningen såfremt de finder, at de kan have krav på at få udbetalt mere i ATP i sager med beregning af ad hoc og delvist TA. Borgerne oplyses om, at de har ret til at få genoptaget sagerne tre år tilbage fra 2021, dvs. 2018-2021. Der sagsbehandles herefter i de enkelte sager. Opslaget slås op 15. september 2023, og vil være tilgængeligt i et halvt år.
Se bilaget ’information vedr. ATP ifm. tabt arbejdsfortjeneste’.
Kommunikation
Kommunikeres via Hedensted kommunes hjemmeside jf. sagsfremstilling.
Forvaltningen indstiller,
At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
58. Udpegning af suppleant til HandicaprådetKlik her for at folde ud og læse mere om Udpegning af suppleant til Handicaprådet
Beslutningstema
Udvalget for Læring skal udpege en personlig stedfortræder for repræsentant i Handicaprådet blandt udvalgets medlemmer.
Historik
Kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 1. december 2021, pkt. 13
Godkendt, at Kommunalbestyrelsens 2 repræsentanter til Handicaprådet udpeges med 1 repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg og 1 repræsentant for Udvalget for Læring på de først kommende udvalgsmøder i januar 2022.
Udvalget for Social Omsorg den 10. januar 2022, pkt. 3
Udvalget udpeger Ester Due som repræsentant i Handicaprådet, og godkender repræsentanterne fra Danske Handicaporganisationer.
Udvalget for Læring den 10. januar 2022, pkt. 3
Kim Tuominen udpeges til Handicaprådet.
Sagsfremstilling
I forbindelse med konstitueringen af Handicaprådet, blev der ikke udpeget personlige stedfortrædere for repræsentanter udpeget af Kommunalbestyrelsen og administrationen.
Udvalget for Læring bedes derfor udpege en stedfortræder for Kim Tuominen, der er repræsentant i Handicaprådet.
Udvalget for Social Omsorg og administrationen i Voksenhandicap og Børn og Familier skal ligeledes udpege stedfortrædere til Handicaprådet.
Handicaprådets sammensætning
Kommunalbestyrelsen skal nedsætte et handicapråd som rådgiver Kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål mv. Handicaprådet sammensættes af 3-7 medlemmer fra handicaporganisationerne i kommunen udpeget efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer og 3-7 medlemmer udpeget af Kommunalbestyrelsen.
Handicaprådet i Hedensted Kommune består af 8 personer og er udpeget således, at handicaporganisationernes medlemmer udgør samme antal, som de medlemmer der repræsenterer Kommunalbestyrelsen og administrationen;
- 4 repræsentanter er udpeget af Danske Handicaporganisationers afdeling i Hedensted Kommune
- 2 repræsentanter er udpeget af Kommunalbestyrelsen: 1 repræsentant fra Udvalget for Social Omsorg og 1 repræsentant fra Udvalget for Læring
- 2 repræsentanter er udpeget af administrationen: Chefen for Voksenhandicap og Chefen for Børn og Familier
Kommunikation
Handicaprådet orienteres om hvem der udpeges som personlig stedfortræder for repræsentant i Handicaprådet.
Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
§ 37a, kap. 1, stk. 3: Der udpeges en personlig stedfortræder for hvert medlem af rådet, som deltager i rådets møder ved det ordinære medlems forfald.
Forvaltningen indstiller,
at Udvalget for Læring udpeger en personlig stedfortræder for repræsentant i Handicaprådet blandt udvalgets medlemmer.
Beslutning
Merete Skovgaard-Jensen blev udpeget.
59. Aktuelle nøgletal for skoleelever og -budgetterKlik her for at folde ud og læse mere om Aktuelle nøgletal for skoleelever og -budgetter
Beslutningstema
Udvalget forelægges aktuelle nøgletal vedr. skoleelever og -budgetter
Historik
Udvalget for Læring behandlede på møde d. 10. august 2020 løsningsforslag vedr. skoleanalyse. Udvalget tog på mødet stilling til, hvilke scenarier udvalget anbefalede til det videre budgetarbejde. Udvalget for Læring behandlede de forskellige scenarier/løsningsforslag på sit møde den 2. november 2020.
Udvalget for Læring behandlede på møde 7. juni 2023 punkt vedr. status på skoleanalysens udfordringsbillede med beslutning om på møde i august 2023 at få forelagt aktuelle nøgletal vedr.:
- Andel af skoledistrikternes børn, der går på den lokale skole
- Gennemsnitspris pr. elev for hver af kommunens folkeskoler med/uden specialundervisning
- Andel af hver enkelt skoles budget, der går til henholdsvis undervisning og drift/bygninger.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har i vedlagte bilag opdateret aktuelle nøgletal vedr. skoleelever og -budgetter.
Af materialet fremgår andelen af hvert skoledistrikts børn, der går på den lokale distriktsskole. Børn, der ikke er indskrevet på den lokale skole, kan være indskrevet på naboskole eller på anden folkeskole, i specialklasse, privatskole eller efterskole. Ud fra et mål om, at den lokale skole skal være det naturlige valg, kan det konstatere,s at dette i høj grad gør sig gældende i bl.a. indskolingen i Rask Mølle (88%), Stouby (87%) og Tørring (86%). Omvendt er nogle skoler generelt på en lavere andel pga. skoledistriktets udstrækning og de private skolers placering. Generelt er mellemtrin og udskoling på en lavere andel på grund af bl.a en højere segregeringsandel og efterskolesøgning.
Gennemsnitsprisen pr. elev ligger i 2023 på kr. 76.872. For kommunens folkeskoler fremgår prisen med et spænd fra Hedensted Skole (kr. 54.172 pr. elev) til Korning Skole (kr. 131.439 pr. elev).
Lønbudgettet til lærere og pædagoger i relation til andre budgetposter blev beskrevet med den oprindelige skoleanalyse. Løn til lærere og pædagoger udgjorde dengang 71 pct. af de samlede skolebudgetter og her i 2023 udgør de 67 pct. Det skal bemærkes, at specialafdelingerne ikke har separate budgetter til drift/bygninger. For Barrit Skole, Løsning Skole, Rask Mølle Skole og Stjernevejskolen inkluderer budgetposterne til drift/bygninger således også specialafdelingerne på disse skoler.
Forvaltningen indstiller,
at orientering om de aktuelle nøgletal tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Bilag
60. Tillæg til anlægsbevilling til en permanentgørelse af en administrativ tilbygning i Børnehuset Lille DalbyKlik her for at folde ud og læse mere om Tillæg til anlægsbevilling til en permanentgørelse af en administrativ tilbygning i Børnehuset Lille Dalby
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tillæg til anlægsbevilling til en administrativ tilbygning ved Børnehuset Lille Dalby.
Økonomi
Der søges om tillæg til anlægsbevilling på 1.210.000 kr.
I investeringsoversigten for 2022 og 2023 har der ikke været afsat midler til dette formål. Den 26. januar 2022 blev der godkendt anlægsbevilling på 3,2 mio. kr.
Merudgiften på 1,21 mio. kr. foreslås finansieret inden for Udvalget for Lærings ramme af driftsmidler fra konto under direktøren for Læring.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Historik
Kommunalbestyrelsen behandlede på møde den 26. januar 2022 punkt vedr. anlægsbevilling til tilbygning til Børnehuset Lille Dalby.
Der var udarbejdet overslag over udgift til permanentgørelse af tilbygning, og Kommunalbestyrelsen besluttede at meddele anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 3.200.000 kr. til en tilbygning ved Børnehuset Lille Dalby.
Sagsfremstilling
Anlægsbudgettet for permanentgørelse af administrativ tilbygning ved Børnehuset Lille Dalby blev i 2022 lavet ud fra et overslag. Det oprindelige budget blev dog lavet før stigende byggepriser grundet inflation, og derfor er de reelle udgifter blevet markant højere. Det har ikke været muligt at udpege besparelser, der ville modsvare merudgift. På den baggrund har det været nødvendigt at fortsætte renoveringen, så projektets merudgifter dækkes af driften.
Forvaltningen indstiller,
at udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at meddele tillæg til anlægsbevilling samt rådighedsbeløb på 1.210.000 kr. til den administrative tilbygning ved Børnehuset Lille Dalby
at finansiering sker som beskrevet under Økonomi.
Beslutning
Indstilling godkendt.
Bilag
61. Afrapporteringer på Social – og Boligstyrelsens centrale udmeldinger Klik her for at folde ud og læse mere om Afrapporteringer på Social – og Boligstyrelsens centrale udmeldinger
Beslutningstema
Udvalget for Læring og Udvalget for Social Omsorg skal drøfte og godkende rapporterne ”tegnsprogsindsatser til børn og unge med varigt høretab” og ”punktskriftsindsatser til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser”.
Økonomi
Der er ingen økonomiske forpligtigelser forbundet med rapporterne.
Historik
Rapporterne behandles i Udvalget for Læring og Udvalget for Social Omsorg i August måned 2023. Opgaven omkring "tegnsprogsindsatser til børn og unge med varigt høretab" og ”punktskriftsindsatser til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser” er placeret i PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), med en snitflade til hjælpemidler i Social Omsorg. Rapporterne behandles derfor i henholdsvis Udvalget for Læring samt Udvalget for Social Omsorg.
Sagsfremstilling
På vegne af Kommunekontaktrådet i Region Midtjylland fremsendes udkast til rapporter til politisk behandling. Rapporterne er de midtjyske kommuners svar på Social – og Boligstyrelsens to centrale udmeldinger vedrørende henholdsvis ”tegnsprogsindsatser til børn og unge med varigt høretab” og ”punktskriftsindsatser til børn og unge med alvorlige synsnedsættelser”.
Social – og Boligstyrelsen kan ifølge Servicelovens § 13 b, stk. 2, udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Formålet med centrale udmeldinger er at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud og indsatser tilpasset udviklingen i målgruppernes behov på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.
Social- og Boligstyrelsen har i efteråret 2022 sendt to centrale udmeldinger til kommunerne. Det drejer sig om centrale udmeldinger for følgende to målgrupper:
- Punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
- Tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab
Kommunerne skal afrapportere til Social – og Boligstyrelsen på de to centrale udmeldinger. Hovedkonklusionen i de to rapporter er, at der ikke er fundet anledning til bekymring i Midtjylland på baggrund af de afholdte dialogmøder samt udfyldte spørgeskemaer i forhold til de to målgrupper. Der er tale om to meget små målgrupper, og i de tilfælde, hvor der kommer børn og unge i målgruppen, viser afdækningen, at der som udgangspunkt bliver fundet et relevant tilbud.
Der er følgende hovedpunkter i de to rapporter:
Rapporten vedrørende punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse:
- Overordnet har de 19 midtjyske kommuner meget få børn og unge i den beskrevne målgruppe.
- De 19 midtjyske kommuner oplever ikke udfordringer i forhold til opretholde det fornødne udbud af højt specialiserede punktskriftsindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse
- Generelt får børn og unge med synsnedsættelse en indsats i de fire midtjyske kommunikationscentre, der dækker alle 19 kommuner. Dette gælder også børn og unge med alvorlig synsnedsættelse, herunder blindhed
- De midtjyske kommuner tilkendegiver, at der fortsat er behov for et højt specialiseret tilbud til børn og unge med svære synsnedsættelser, og at kommunerne anvender og vil anvende disse tilbud og indsatser i det omfang, man har børn og unge i målgruppen
Rapporten vedrørende tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab:
- Overordnet har de 19 midtjyske kommuner meget få børn og unge i den beskrevne målgruppe.
- Som angivet i den Centrale Udmelding, oplever kommunerne et fald i efterspørgslen på højt specialiserede tegnsprogsindsatser, hvilket skyldes, at størstedelen af børnene med varigt høretab profiterer af høreteknologi og Cochlear Implant (CI)
- Kommunerne forventer, at behovet for tegnsprogsindsatser fortsat vil falde grundet ny udvikling af høreteknologi mv.
- Der er etableret et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, som de audiologiske afdelinger, kommunikationscentrene, de højt specialiserede tilbud m.fl.
- Der er enighed blandt de midtjyske kommuner om, at der fortsat er behov for højt specialiserede tegnsprogsindssatser på landsplan, da der er en restgruppe af børn og unge med varigt høretab, der ikke profiterer af høreteknologi og CI.
- De specialiserede tilbud bør fortsætte dialogen med kommunerne med henblik på at tilrettelægge indsatserne og tilpasse kapaciteten, så behov hos målgruppen efterkommes
- Der var flere konkrete forslag nye tiltag vedr. organiseringen af indsatsen i forhold til målgruppen, herunder:
- Udfærdigelse en skabelon til en ”køreplan” i form af en oversigt til kommunerne, som viser, hvordan en kommune kan håndtere en indsats for målgruppen
- Etablering af et netværk på tværs af kommunerne for at sikre videndeling på høreområdet
- Etablering af et landsdækkende vidensmiljø på høretabsområdet, som sikrer løbende opdatering af viden på området og videreformidling til kommunerne i forhold til for eksempel teknologi, metoder mv.
- Etablering af et nationalt register over, hvor mange der er i målgruppen, og hvilke tilbud der benyttes
Rapporterne er udarbejdet i fællesskab mellem de midtjyske kommuner og er godkendt af Kommunekontaktrådet (KKR) i Region Midtjylland 26. april 2023 og lægger op til et fortsat godt samarbejde omkring de 2 indsatser.
Kommunikation
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring fremsendes til KKR efter endt behandling i udvalgene.
Forvaltningen indstiller
at udkast til rapporter for henholdsvis punktskriftindsatser til børn & Unge med alvorlig synsnedsættelse samt tegnsprogsindsatser til børn & unge med varigt høretab godkendes.
Beslutning
Godkendt idet udvalget ønsker, at sagen skal sendes til orientering i Handicaprådet.
Bilag
- BILAGUdkast rapport vedr. punktskriftindsatser til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 240324.pdf
- BILAGUdkast rapport vedr. tegnsprogsindsatser til børn og unge med et varigt høretab 240324.pdf
62. Til orienteringKlik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
Til orientering:
- Datoer for dialogmøder med udvalg for læring og formandsskab for skolebestyrelser 2. oktober samt formandsskab for dagtilbudsbestyrelser den 30. oktober
- Fælles møde med udvalg for Beskæftigelse vedr. afrunding af §17. stk. 4 udvalg den 9.11. kl. 16.00-17.30
- Orientering vedr. dagtilbud Tørring
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
63. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Referatet godkendes digitalt.
Beslutning
.