Udvalget for Læring - Dagsordener og referater
Mødedato: 5. september 2022
Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale
Dagsordenpunkter
64. Orientering vedr. børnesagsbarometret 2021Klik her for at folde ud og læse mere om Orientering vedr. børnesagsbarometret 2021
Beslutningstema
Orientering om resultatet af Børnesagsbarometret 2021 i Hedensted kommune. Børnesagsbarometret er Ankestyrelsens gennemgang af kommunernes sagsbehandling for udsatte børn og unge.
Sagsfremstilling
På vegne af Social- og Ældreministeriet undersøger Ankestyrelsen årligt kommunernes sagsbehandling på området for udsatte børn og unge. Undersøgelsen benævnes Børnesagsbarometeret, og er baseret på sager fra cirka en tredje del af landets kommuner.
Hedensted Kommune har været en del af undersøgelsen i 2021, hvor Ankestyrelsen har udtrukket 13 sager for en juridisk gennemgang. Der er tale om sager, hvor kommunen har truffet afgørelser om foranstaltninger efter Servicelovens §52. Fokus i undersøgelsen for 2021 har været kommunens håndtering af underretninger, afgørelser om familiebehandling eller anbringelser. Se bilag 'Børnesagsbarometret 2021'.
Chef for Børn & Familier, Charlotte Rottbøll Lauridsen, gennemgår resultatet for Hedensted Kommune.
Forvaltningen indstiller,
at | orienteringen tages til efterretning. |
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Bilag
67. Godkendelse af styrelsesvedtægt for folkeskolerneKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af styrelsesvedtægt for folkeskolerne
Beslutningstema
Godkendelse af justeringer i Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Hedensted Kommune samt drøftelse af fremadrettet procedure for justeringer (årligt eller løbende).
Økonomi
Intet
Historik
Hedensted Kommunes styrelsesvedtægt for folkeskolerne blev udviklet i 2019 og godkendt på møde 26. februar 2020 af det daværende Byråd.
Der har ikke været politisk behandling af styrelsesvedtægten siden.
Sagsfremstilling
Det fremgår af folkeskolelovens § 41, at Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen. Styrelsesvedtægten for Hedensted Kommunes skolevæsen fastsætter de overordnede rammer og retningslinjer for skolernes virke.
Til styrelsesvedtægten udarbejdes der, jf. folkeskolelovens § 41, stk. 3, et bilag, der nøje beskriver de beslutninger, som Kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolevæsenet.
Vedhæftet er nyeste version af styrelsesvedtægten, hvori der er lavet følgende opdateringer:
Dato | Side | Indhold |
15/8 | 10 | Link til skolepolitik indsat. |
15/8 | 11 | Skolestruktur og distrikter ajourført i forhold til at usfo’er ændres til fælles ledelse. |
15/8 | 12 | Kort over Hedensted Kommunen med ændringer af skoledistrikt i Hedensted by. Et byområde er flyttet fra Hedensted skoles distrikt til Stjernevejskolens distrikt. |
15/8 | 15 | Timefordelingsplan 22/23 indsat |
15/8 | 18 | To-sprogområdet er opdateret jf. politisk beslutning om oprettelse af basishold i Tørring og Juelsminde. |
15/8 | 20 | Ajourført med §16d mulighed for, at skolerne konverterer dele af den understøttende undervisning til to-voksen ordning, særlige undervisningsindsatser, … |
Der skal desuden tages stilling til den fremadrettede procedure for opdatering af styrelsesvedtægten. Det foreslås, at styrelsesvedtægten godkendes årligt i januar måned af Udvalg for Læring. Forvaltningen vil løbende ajourføre styrelsesvedtægten, når der kommer nyt ministerielt eller fra udvalget, så vedtægten altid er opdateret.
Alternativt skal der ved behandling af temaer gældende for skoleområdet på udvalgsmøder tages stilling til, om beslutninger kræver opdatering af styrelsesvedtægten. Dvs. løbende opdatering henover året.
Forvaltningen indstiller,
at | den ajourførte styrelsesvedtægt godkendes. |
at | der tages stilling til den fremadrettede procedure for ajourføring af styrelsesvedtægten (løbende eller årligt). |
at | der tages stilling til, om styrelsesvedtægten skal sendes til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. |
Beslutning
Styrelsesvedtægten i den foreliggende form er godkendt i udvalget, og sendes ikke videre, da der er tale om mindre justeringer. Fremadrettet udvalgsbehandles ajourført styrelsesvedtægt en gang årligt som en orientering.
Bilag
68. Kapacitetsstyring dagtilbud status Klik her for at folde ud og læse mere om Kapacitetsstyring dagtilbud status
Beslutningstema
Der orienteres om status på arbejdet med at skabe kapacitetsbalance på dagtilbudsområdet på kort og lang sigt.
Historik
Udvalget for Læring behandlede på møde 4. april 2022 Børnetalsprognose daginstitutioner marts 2022.
Prognosen viste, at udfordringerne i de kommende år vil koncentrere sig om Tørring og Hedensted øst, hvor prognosen viser utilstrækkelig institutionskapacitet i vuggestue og børnehave.
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i de seneste fødselstal, personalesituation mv. giver administrationen en orientering om arbejdet med at håndtere kapacitetsudfordringer.
Kapacitetsudfordringerne på dagtilbudsområdet er en fortsat udfordring i relation til at sikre den fornødne kapacitet på tilbud for de 0-6 årige børn. Udfordringerne kan deles op i to spor vedr. 0-2 år (dagpleje/vuggestue) og 3-5 år (børnehave).
Der viser sig udfordringer i begge aldersgrupper, men der er forskel på behov for kapacitet inden for de respektive aldersgrupper på tværs af kommunen.
I vedlagte baggrundsnotat beskrives:
- Aktuelle kapacitetsudfordringer og deraf følgende ventelister
- Status på igangsatte undersøgelser
- Plan for kapacitetsbalance på lang og kort sigt
Forvaltningen indstiller,
at | orientering tages til efterretning |
Beslutning
Orientering taget til efterretning. Udvalget ønsker sagsfremstilling om mulig modulløsning i Hedensted og Tørring på oktobermødet.
Bilag
69. Månedsopfølgning juni 2022Klik her for at folde ud og læse mere om Månedsopfølgning juni 2022
Beslutningstema
Orientering om, hvordan forbruget forventes at holde i forhold til budgettet.
Økonomi
Fremgår under Sagsfremstilling
Sagsfremstilling
Juni-opfølgningen viser, at de korrigerede budgetter under ét stort set forventes overholdt. Samlet set forventes merudgifter på netto 14 mio. kr.
Sammenholdt med seneste opfølgning for maj måned er der sket en forværring af driftsresultatet på 11 mio. kr., som primært skyldes, at der nu er indregnet merudgifter til Covid-19, fordrevne fra Ukraine og energi (el og varme m.v.) på i alt ca. 17 mio. kr. Samtidig er der indregnet mindreudgifter til Jobcenter/Beskæftigelse på 8 mio. kr. i forhold til maj-opfølgningen. For øvrige områder er der stort set tale om uændrede forventninger til resultatet for 2022. Samlet set forventes stadig et mindreforbrug på driften, hvilket nu udgør 5 mio. kr. mod 16 mio. kr. i maj-opfølgningen.
På anlægsområdet er der sket en del ændringer siden seneste månedsopfølgning, som til dels skyldes, at der er meddelt anlægsbevillinger og rådighedsbeløb i juni-mødet. Herudover er alle anlægsprojekter gennemgået, som har medført nye vurderinger af, hvad der når at blive afholdt af udgifter og indtægter i 2022-regnskabet, og hvad der må forventes overført til 2023. På udgiftssiden drejer det sig om ca. 80 mio. kr., der forventes overført til 2023 og nogenlunde tilsvarende for indtægter fra salg af jord.
Under Finansiering er indregnet konsekvenser af midtvejsreguleringen af generelle tilskud i 2022 på netto ca. 23 mio. kr., som skal tilbagebetales til staten i 4. kvartal 2022. Beløbet består af flere dele:
- Nedregulering af forventede overførselsudgifter (dagpenge, kontanthjælp m.v.) i kommunerne under et i forhold til Økonomiaftalen for 2022 medfører tilbagebetaling på 54 mio. kr. for Hedensted Kommune.
- Opregulering for den øgede prisudvikling (energi, brændstof men også øvrige varekøb og tjenesteydelser) medfører øget statstilskud på 24 mio. kr. i 2022.
- Særtilskud til håndtering af Covid-19 på ca. 5 mio. kr.
- Særtilskud til modtagelse, indkvartering og forplejning af fordrevne fra Ukraine på ca. 2 mio. kr.
Likviditeten efter kassekreditreglen kan ultimo juni opgøres til 270 mio. kr., hvilket er uændret siden maj-opgørelsen.
Forvaltningen indstiller,
at | Udvalget drøfter månedsopfølgningen inden for eget område og tager den til efterretning. |
Beslutning
Punktet drøftet og taget til efterretning.
Bilag
70. Mødekalender 2023Klik her for at folde ud og læse mere om Mødekalender 2023
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal drøfte og godkende mødekalenderen for 2023.
Økonomi
Udgifter til afvikling af møder indgår i det eksisterende budget for 2023
Historik
Udkast til mødeplan har forud for den politiske behandling været præsenteret for Direktionen den 11. august 2022.
Sagsfremstilling
Mødeplanen er udarbejdet efter følgende principper og opmærksomhedsområder.
- Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt fra møder
- Hovedprincipperne for møderne er som udgangspunkt de samme som i 2022 således der i begyndelsen af måneden holdes
- Mandagsmøder for Udvalget for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg.
- Tirsdagsmøder for udvalget for Beskæftigelse samt Fællesskab.
- Onsdagsmøder for Udvalget for Teknik & Miljø.
- Mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
- Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder sidste onsdag i måneden.
3. Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.
4. 1. og 2. behandlingen af budgettet er indsat som foreløbige datoer med et ekstra møde i Økonomiudvalget i september måned.
I forbindelse med behandlingen af mødeplanen henledes opmærksomheden på følgende forhold:
A. Kommunalbestyrelsesmødet i Juni måned er flyttet fra sidste onsdag i måneden til næstsidste onsdag.
B. Grundet påskeugen foreslås aprilmøderne for Udvalget for Vækst & Klima og Social Omsorg afholdt sidst i marts måned mandag den 27. marts forud for gruppeformandsmøderne og gruppemøder. Læring, Beskæftigelse og Fællesskab holder møde tirsdag den 11. april og Teknik & Miljø den 12. april.
C. Grundet Pinsen og fremrykningen af Kommunalbestyrelsesmødet i juni til før skoleferiernes begyndelse foreslås junimøderne afholdt på følgende tidspunkter. Udvalget for Vækst & Klima og Social Omsorg mandag den 30. maj. Læring, Beskæftigelse og Fællesskab tirsdag den 6. juni. Teknik & Miljø foreslås afholdt onsdag den 7 juni.
Dette betyder at mødeplanen for for 2023 foreslås afholdt på følgende datoer;
Kommunalbestyrelsen (Temamøder fra 12-15.30 og kommunalbestyrelsesmøde fra kl. 16.00):
Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden, dog således at mødet i juni og december holdes den 2. sidste onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 25. januar
- 22. februar
- 29. marts
- 26. april
- 24. maj
- 21. juni
- 30. august
- 27. september
- 25. oktober
- 29. november
- 20. december.
1. behandling af budgettet finder sted 20. september og 2. behandlingen af budgettet 11. oktober.
Økonomiudvalget (kl. 9:00):
Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således møderne i juni, oktober og december holdes 2. mandag, februar første mandag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:
- 16. januar
- 06. februar
- 20. marts
- 17. april
- 15. maj
- 12. juni
- 21. august
- 18. september
- 09. oktober
- 20. november
- 11. december
Det ekstraordinære møde i Økonomiudvalget i september måned i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet er fastsat til mandag den 11. september.
Udvalgsmøder i udvalgene for Vækst & Klima og Social Omsorg:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 mandag i måneden, mødet i februar holdes mandag 30. januar, mødet i april holdes mandag 27. marts og mødet i juni holdes mandag 30 maj. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 09. januar
- 30. januar (februarmødet)
- 06. marts
- 27. marts (april mødet)
- 01. maj
- 30. maj (junimødet)
- 07. august
- 04. september
- 02. oktober
- 06. november
- 04. december
Udvalgsmøder i Udvalget for Læring:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 mandag i måneden, mødet i februar holdes mandag 30. januar, mødet i april holdes tirsdag 11. april og mødet i juni holdes tirsdag 6. juni. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 09. januar
- 30. januar (februarmødet)
- 06. marts
- 11. april (tirsdag)
- 01. maj
- 06. juni (tirsdag)
- 07. august
- 04. september
- 02. oktober
- 06. november
- 04. december
Udvalgsmøder i udvalgene for Beskæftigelse og Udvalget for Fællesskab:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således mødet i januar holdes 2 tirsdag i måneden, mødet i februar holdes tirsdag 31. januar og mødet i april holdes 2. tirsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 10. januar
- 31. januar (februarmødet)
- 07. marts
- 11. april
- 02. maj
- 06. juni
- 08. august
- 05. september
- 03. oktober
- 07. november
- 05. december
Udvalgsmøder i udvalget for Teknik & Miljø:
Møderne holdes som udgangspunkt 1. onsdag i måneden, dog således møderne i januar, marts, april. august og november holdes 2 onsdag i måneden. Juli er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:
- 11. januar
- 01. februar
- 08. marts
- 12. april
- 03. maj
- 07. juni
- 09. august
- 06. september
- 04. oktober
- 08. november
- 06. december
Kommunikation
Mødeplanen lægges på kommunens hjemmeside. Medlemmer af Kommunalbestyrelsen og direktionen får fremsendt mødeinvitationer med henblik på at lægge møderne i deres outlookkalender.
Lovgrundlag
Lov om Kommunernes Styrelse § 8 og 20
Forvaltningen indstiller,
at | mødeplanen drøftes og godkendes. |
Beslutning
Punktet drøftet og godkendt.
Bilag
71. Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv. Klik her for at folde ud og læse mere om Udvalgets deltagelse i kurser, møder mv.
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er, for så vidt der er deltagerbetaling, indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
Der er følgende arrangementer i kalenderen:
- 14.9.2022 Besøg i Læringsområdet på flere forskellige lokationer.
Forvaltningen indstiller,
at | det i beslutningsfeltet angives, hvilke udvalgsmedlemmer, der deltager i arrangementet. |
Beslutning
hele udvalget deltager
72. Til orientering Klik her for at folde ud og læse mere om Til orientering
Beslutningstema
Til orientering:
- Gennemgang af program for besøg i Læring 14.9.2022
- Ekstra udvalgsmøde 31.10.2022
- Stordagpleje
- Ændring af mødedato for dialogmøde med formandsskab for skolebestyrelserne til den 10.11.2022
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
73. Godkendelse af referatKlik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af referat
Beslutningstema
Referatet godkendes digitalt.
Beslutning
Godkendt.
65. Godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen 2022-2025Klik her for at folde ud og læse mere om Godkendelse af Sundhedsberedskabsplanen 2022-2025
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Sundhedsberedskabsplanen 2022-2025.
Historik
Sundhedsberedskabsplanen var i efteråret 2021 i høring i nabokommunerne, og blev forhåndsgodkendt af Sundhedsstyrelsen. Planen blev præsenteret på direktionsmøde i januar, hvor det blev besluttet, at den skulle være mere tværfaglig og dække alle sundhedsområderne i kommunen. Derfor har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har arbejdet videre med planen på tværs af kerneområder. Sundhedsberedskabsplanen har været på direktionsmøde igen, hvor den er blevet foreløbig godkendt.
Sagsfremstilling
Sundhedsberedskabsplanen er en delplan under Hedensted Kommunes overordnede Beredskabsplan.
Planen beskriver:
- Vores ansvar i kommunen, hvis der opstår en krise eller en katastrofe af sundhedsmæssig karakter.
- Ledelse og organisering af Sundhedsberedskabet.
- Aktivering af Sundhedsberedskabet og håndtering af kriser eller katastrofer.
Det er de enkelte lederes ansvar, at lokale handleplaner bliver opdateret, så de stemmer overens med Sundhedsberedskabsplanen.
Kommunikation
Sagen behandles i Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Læring samt Udvalget for Beskæftigelse, inden det behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Forvaltningen indstiller,
at | Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende Sundhedsberedskabsplanen. |
Beslutning
Udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende sundhedsberedskabsplanen.